Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
5. januar 2010

Lige børnepenge for alle

Nicolai Sennels, Brabrand

Den økonomiske krise og politikernes forsøg på at redde stumperne ved at skrue op for det offentlige forbrug, gældsætter staten i uhyggeligt omfang. Som statsministeren flere gange har fortalt, vil der komme en regning, som skal betales. Vi kan derfor imødese forringelser på en lang række offentlige serviceydelser. Her vil det være oplagt at begrænse antallet af børnechecks per familie. Familier bør ikke kunne få børnepenge til flere end to børn, hvilket er landsgennemsnittet. Dette vil især ramme de dårligt integrerede indvandrerfamilier og på den måde sikre den demografiske balance. Det bidrager til de etniske spændinger og den generelle splittelse i samfundet, at vi giver økonomisk støtte til at indvandrere, hvis børn og børnebørn ikke ønsker at blive danskere med danske værdier, kan få mange børn.

Jøders ansvar?

Ditte og Allan Shapiro, Frederiksberg

Herdis Mortensens indlæg i Information i weekenden den 2.-3. jan 2010 giver anledning til en hel del bekymring.

Mener HM virkelig, at jøder bosat i alle verdens lande er ansvarlige for Israels politik og derved et legitimt mål for det, HM med slet skjult triumf, beskriver som den snigende antijødiske bevægelse?

Da indlægget fra HM kan læses som en trussel jf. straffelovens §266b, bør Information overveje, om grænsen er nået for, hvad avisen kan acceptere i læserbrevene.

Behandling af ledige

Bjarne Hansen, Assens

Først en tak til Henrik Jersild for den udmærkede kronik 30. december. Det et forløb, jeg selv har været igennem, og selv om det system, som det offentlige arbejder med til milliader, så bringer det kun få i arbejde. De, der får et arbejde, får det kun ved trusler om at forringe den i forvejen påvirkede økonomi yderligere.

Man får breve med trusler om, at man skal tage anvist arbejde, ellers får det igen økonomiske konsekvenser. Selv om det offentlige beskæftiger måske 500 personer i jobcentrene her på Fyn ( og dertil de private aktører), så fik jeg i over et år aldrig et forslag fra dem.

Jeg kom i arbejde. Det var dog ikke det offentlige system, der hjalp mig til det, men en lille privat organisation Senior Erhverv. Det er en organisation af frivilige ledige, der forsøger at skaffe ledige på 55+ et nyt job. Her anvender man ikke trusler, men forsøger for den ledige at erstatte det netværk, som folk i arbejde er omgivet af. Man arrangerer virksomhedsbesøg for medlemmerne for at give dem lejlighed til igen at komme ud, og man arrangerer møder i egne lokaler, hvor man inviterer folk fra virksomhederne til at komme ind og høre om organisationens virke og få en snak med de ledige.

Dette blot for at anføre, at tingene kan gøres på en anden måde, hvis man benyttede ressourcerne på en anden måde.

Kirkejournalistik i Inf.

Søren E. Jensen, hjælpepræst i Hvalsø og Særløse

Da jeg i min egenskab af hjælpepræst modtog en mail fra Information om at deltage i en skemaundersøgelse, smed jeg skidtet i den elektroniske skraldespand lige på stedet, men var samtidig nervøs for de artikler, som Informations 'undersøgelse' kunne føre til, da spørgeskemabesvarelser typisk medfører vilde konklusioner.

Resultatet har vist sig værre end frygtet:

28. december reduceres det forvaltningsmæssigt meget interessante forhold mellem stat og kirke (som der er mange gode, teologiske argumenter for at bevare) til et spørgsmål om, at præster gerne vil have tryghed i ansættelsen.

Dagen efter bliver et ja til den komplekse trosbekendelse udlagt som »en traditionel og forsimplet kristendom« med rod i 1800-tallet (som ganske vist langt fra er præget af nogen forsimplet kristendom, men hvad fanden).

Og i dag (4. januar) kommer så den forudsigelige artikel om, at præsterne udtrykker sig i et gammeldags sprog; hvis de udtrykte sig mere moderne, kunne de forklare, »hvad alle fortællinger egentlig betyder,« som journalisten Malene Bjerre gudhjælpemig får sig selv til at sige.

Stop hellere serien, inden det bliver for pinligt. Ikke for den danske præstestand, men for dagbladet Information.

Klima- optimisme

Jørgen Aanæs, Roskilde

Efter frustrationen over de manglende resultater fra COP15 er det rart at tænke på, at det kun er seks år siden, at regeringsskiftet betød, at en tredjedel af miljøministeriets personale blev fyret til fordel for oprettelse at Institut for Miljøvurdering. Vi skulle glædes og frydes over de politiske forandringer med materiel velstand, vækst og forbrug. Livet skulle ses som et reklameblad fra et lavprissupermarked: Hvor får man mest for pengene, så festen kan fortsætte?

Den går ikke i dag - kun de mest forhærdede klimabenægtere fra Venstre og Dansk Folkeparti står værn om denne vildfarelse.

Menneskehedens vandring mod oplevelse på jorden har ændret kurs. Processen er i gang. Resultaterne kommer.

Socialistisk utopia ?

Uffe Geertsen, Gentofte

Læserbrevet 'Farvel til Information' den 29. december kan nok medføre et par overvejelser. Niels H. Mynster skriver, at avisen er »gennemsyret af ensidigt sortsyn og negativitet over for alt og alle, der adskiller sig fra et udefineret socialistisk utopia«. Det siges videre, at skribenter som Georg Metz, David Rehling og Carsten Jensen henfører klodens problemer til den borgerlige regering - især Fogh og Løkke Rasmussen.

Selv opfatter jeg de tre nævnte samt en del andre af Informations skribenter som i reglen godt analyserende og vurderende. I alt synes jeg, at Information gennemfører en journalistik, som er ganske påkrævet i det samlede mediebillede.

Så vidt jeg kan se, har Informations linje meget lidt med et 'socialistisk utopia' at gøre. Og hvad samfundet angår, så er det min opfattelse, at Danmark gennemlever en periode, hvor både økonomi og renomé er alvorligt skadet bl.a. på.grund.af folkerets- og grundlovsstridig deltagelse i Irak-krigen og en perspektivløs form for indsats i Afghanistan. Dertil kommer en generel svækkelse af velfærden. Endvidere er økonomien år efter år bygget på en social skæv privatforbrugs-optrapning. Dette sker alt sammen i en periode, hvor der er et enormt behov for investeringer i omstillingen af samfundets infrastruktur frem mod miljø- og klimaansvarlighed.

I en sådan situation er der hårdt brug for både dokumentation og kritik, som da også efterhånden udøves fra mange sider incl. Nationalbanken, Det økonomiske og det økologiske Råd m.fl.

Irriterende fejl i Information

Anne Grete Nielsen, Åbyhøj

I den gode artikel 'Barbebruden fra Yemen' 4. januar er der en irriterende fejltype.

Som læser er man ikke i tvivl om meningen, det er ikke det, men når det nu ikke hedder »Når pigen er under 15, kan hun hverken gå imod hendes fars eller mands vilje« - eller »Hun formåede at stikke af fra hendes mand« - eller »..hun kan bo her et stykke tid, før hun skal tilbage til hendes mand igen«, så lad være med at skrive det!

Reglen er meget enkel: man bruger sin, når ordet bruges om subjektet i sætningen, her 'hun' eller 'pigen'.

Andre steder i artiklen bruges det rigtigt nok »Sally vrider sine hænder« - hun »nægtede at sove med sin mand«.

Tænk lige over, at det også hedder sin, selv om ordet står længere henne i sætningen.

Hvem er den skyldige?

Ole Kløcker, København V.

Hvem er ofret ? > Den, der trænger ind, eller den gir anledning hertil ? Kurt Westergaard er ikke bange, men vred, forlyder det.

Men hvem er den vrede rettet mod ?

> >Svaret blæser vitterlig i vinden, for ingen af parterne er uskyldig, men hvem er den egentlig skyldige? Hvem var det, der begyndte den ubetænksomme udfordring > under dække af en ytringsfrihed, vi ikke formår at håndtere ?

> >Den unge somalier kan dømmes nok så meget, men spørgsmålet årsag/virkning henligger fortsat i det dunkle.

Demokrati kan aldrig vinde ved at træde på andre, og det er just, hvad der sker i det foreliggende sagstilfælde.

Kætterske tanker om Afghanistan

Knud Haugmark, Heidelberg, Tyskland

Manglen på en vinderstrategi i Afghanistan er påfaldende. Efter otte års krig er situationen kun værre, og der er ingen udsigt til fremgang. Forestillingen om, at invasionsstyrkerne kan påtvinge landet et legitimt, centralt styre for første gang i dets historie er ikke overbevisende. At bilde sig ind, at de krigsførende magter kan hindre terrorangreb på vesten er idiotisk, især i lyset af det seneste mislykkede attentat mod et Delta Airlines fly .

Man får den kætterske tanke, at der aldrig har været andet formål med krigen end at beskæftige og begrunde øgede bevillinger til militæret, som har mistet sin betydning efter afslutningen af den kolde krig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Hornstrup

Der var ikke plads til min protest mod Ole Kløckers horrible vås i den trykte avis. Så prøver jeg her, selv om det nok er noget sent til, at nogen læser det.
Kløcker er altså i tvivl om, hvem der er offer: Den stakkels unge mand der trængte ind i en andens hjem med en økse, eller ham der (tilsyneladende i hvert fald) skulle have været myrdet med øksen.
Kløcker ville vel også have vanskeligt ved at gøre rede for forskellen på en tegning og en økse?