Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
27. januar 2010

Er det bedste det godes værste fjende?

Asger Sams Granerud, Kbh. SV

Der har nu på under en uge været to påtaler med hver deres, mere eller mindre, ensartede desillusionering med SF (hhv. Søren Engelsen 14. januar og Trond Poulsen 16. januar). Den første skriver om at gå på kompromis med sine idealer, den anden om at drømmeren nu er vågnet op, og i begge tilfælde er det SFs politik, der er gået på kompromis med disse idealer, og derfor har brast drømmerens boble.

Jeg skriver, fordi jeg selv har været på den vippe med idealerne i den ene hånd og viljen til at gå på kompromis i den anden, og selv om jeg har vaklet, vender jeg fortsat tilbage til én tanke: Hvordan ville jeg vurdere statsministrene Rasmussen? På hvad de siger, eller på hvad de gør? Indtil det nuværende SF har været i andet end opposition, føler jeg derfor, jeg bliver nødt til at give dem (os?) tvivlen til gode, og den tanke varmer mig. Bevares der vil stadig være kompromiser, sådan er realpolitik, men på trods af disse ser jeg stadig mange beslutninger, inkl. de kontroversielle på f.eks. udlændinge spørgsmålene, hælde kraftigt til en venstreorienteret position.

Tælle til 90

Hans Folke, Christianshavn >

For ikke alt for længe siden var det politiske håndværk noget med politiske ideer, etik, moral, væsentlighed; og viden om samfundet spillede en væsentlig rolle. Og med et glimt i øjet blev det indrømmet, at man også skulle kunne tælle til 90.

Nu synes politik at være reduceret til at kunne tælle til 90. Kun Enhedslisten og de radikale har bevaret lidt anstændighed; det eneste der er tilbage i de fleste politikeres værktøjskasse er en kugleramme.

Og der er vist ikke meget at gøre ved det ...

Lad os hjælpe

Helene Vindsmark, på vegne af Akutherberget En Varm Seng

Først på dagen den 25. januar syntes Peter Skaarup ifølge Jyllands-Posten, at myndighederne skulle gribe ind over for de påståede ulovligheder med illegale hjemløse i nødherberget i Kristuskirken på Nørrebro. Senere syntes han det vist ikke alligevel, men det er svært at hitte rede i udmeldingerne.

For at der ikke skal være nogen tvivl om vores vedvarende standpunkt lyder hermed en høj og rungende opfordring til Peter Skaarup og resten af DF:

Hvis der er et gran af sandhed i jeres højt besungne sociale sindelag, så er tiden inde til at bevise det nu. Ophæv den bestemmelse, der forbyder de statsstøttede hjemløseinitiativer at hjælpe udlændinge uden lovligt ophold. Hold jeres udlændingepolitik på et politisk plan, hvor den hører hjemme, og lad det humanitære arbejde på gadeplan være i fred, hvad enten det er koldt i vejret eller ej! Vi beder jer ikke om at give de illegale opholdstilladelse. Vi beder jer ikke om at iværksætte handlingsplaner, revalideringsforløb eller permanent installering i egne boliger. Vi beder jer bare om at lade herberger, varmestuer og væresteder give folk et sted at sove og noget at spise uanset nationalitet, så længe bemeldte folk de facto er i landet.

Forbyd brugen af kilt nu!

Thora Vinther, Hillerød

Kære Naser Khader og Pia Kjærsgaard!

Jeg vil indtrængende opfordre jer til at kæmpe for, at regeringen indfører et forbud mod brug af kilt i Danmark. Vi kan ganske vist ikke blande os i, hvad folk har på privat; men i gader og stræder og især på danske gangbroer virker det meget anstødeligt på danskere med mænd klædt i nederdel.

Jeg ved ikke, om der er nogen mænd her i landet, der bruger kilt, men der kan være mange, der har lyst til det, eller som kunne risikere at give efter for pres fra den skotske forening eller andre ideologiske pressionsgrupper. Og det er grundlæggende et spørgsmål om værdier: vi kan ikke her i landet tillade noget, der er så absolut udansk som en kilt. Den er mindst lige så udansk som pizza, Beatles og champagne, som vi snart også må i gang med at udrydde fra vores danske kultur.

Det skal ikke kun dreje sig om kvinder og deres undertrykkelse, vi må også holde øje med, hvad mænd har på. Det er vigtigt, at vi får en debat i gang om dette spørgsmål. Om et års tid, når der ikke er kommet noget som helst ud af det, så kan vi trøste os selv med, at tiden er gået fra andre vigtigere ting.

Vrede og ambitioner

Leif Kjærgaard Rasmussen, Lyngby

Jeg har netop afsluttet læsningen af Paul Scheffers fantastiske bog: 'Indvandrerne - det åbne samfund og dets grænser', der udkom fornylig.

Bogen burde være pligtlæsning for alle i regering og Folketing og for de mennesker, der arbejder med integrationsspørgsmål. Den er en øjenåbner for, hvor kompliceret hele indvandringsspørgsmålet er, og at der ikke findes lette løsninger på problemerne relateret til indvandringen.

Et citat fra bogen (s. 361): »Vi må således lære at værdsætte de unge indvandreres vrede. Deres ord dækker over en stor ambition om at blive en del af samfundet«.

Goldman Sachs & Co.

Preben Wilhjelm, Frb. C >

Jeg har skrevet det før, men må åbenbart til det igen: Hvorfor denne opstandelse over de imponerende bonus'er i finanssektoren her under krisen?

Det er da en liberalistisk grundsætning, at de, der skaber noget, skal belønnes. Og hvem har måske skabt finanskrisen?

Privat blomstring under en krise

Per Jensen, Nordborg

Løkkes favorisering af de private sygehuse og apoteker >var da konkurrenceforvridende, og hvis man ikke kunne se det, så er det da fordi man helst ser en verden, hvor folk skal betale kontant først før lægehjælpen ydes eller medicinen gives til livstruede mennesker. Moralsk set er det da komisk, at Rigsrevisionen blev angrebet af diverse borgerlige pampere for at påpege Løkkes ulovlige fusk, men nu kan vi se, hvor >dan denne regering har dræbt arbejdspladser i det offentlige, så det private kan blomstre under en krise...

Undervisningsdifferentiering

Niels Chr. Sauer, medl. af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse

Kirsten Krogh Jespersen gør ret i at påpege, at modsætningen mellem undervisningsdifferentiering og fællesskab i folkeskolen er falsk (INf. 15. januar.). Men misforståelsen er uhyggelig udbredt og en logisk følge af en af tidens største tåbeligheder: Dogmet om 'barnet i centrum'. Forestillingen om at det enkelte barn ikke skal komme skolen i møde, men bare kan blive siddende stille midt i sin private verden, alt imens den alle- og dermed intetstedsnærværende lærer farer omkring fra elev til elev i et håbløst forsøg på at bygge en skræddersyet undervisning op omkring barnet. Væk er den dybe samtale, referencerammen, fagets terminologi og følelsen af at høre til.

Undervisningsdifferentiering sker, når læreren rækker ud til hvert enkelt barn, hvor det er, og med tydelig autoritet samt al den empati, der kan mobiliseres på de givne vilkår, fører det ind i det undersøgende, samtalende fællesskab. Den første betingelse for, at det kan finde sted, er etableringen af det fælles fokus for klassens arbejde, uden hvilket skolen ikke kan opfylde sit formål som samfundsbærende kulturinstitution.

Kom nu med den hospitalspakke, Løkke!

Lars Gaardhøj, regionsrådsmedlem (S)

Bankerne fik det, virksomhederne og boligejerne ligeså, snart skal landmændene have det, og privathospitalerne har i den grad fået det: Hjælp fra staten, en pakke. Nu må det være de offentlige hospitalers tur.

Som nyvalgt regionsrådsmedlem er jeg meget trist over udsigten til hundredvis af fyringer på de offentlige hospitaler. Faktisk afskediges personale, der har arbejdet ekstra for at nedkæmpe ventelister og indfri de løfter, som ikke mindst regeringen har givet. Derfor kan vi ikke være bekendt at fyre personalet som tak for indsatsen. Og statsministeren, der har fastlagt og bestemt regionernes økonomi, kan ikke være bekendt bare at give regionerne skylden. Hospitalerne har simpelthen gennemført flere operationer end forventet. Og plejer regeringen ikke altid at sige, at det skal kunne betale sig at arbejde?

Derfor vil jeg opfordre statsministeren til at give de offentlige hospitaler en pakke. Det drejer sig om noget i omegnen af en mia. kr. - det er omtrent det samme, statsministeren kastede efter privathospitalerne i ren overbetaling. Mand dig op, statsminister. Vi taler om et dygtigt personale, der gør en kæmpe indsats, så kom nu med en hospitalspakke. Det kan vel ikke være så svært?!

Pistolen for panden

Steen Bengtsson, Amager

For et par år siden var det danske muslimske partimedlemmer, der fik pistolen for panden: Går du ind for sharia, ja eller nej? Nu er det etniske danske politikere, der får den: Tager du afstand fra Langballes udtalelser? Virkelig afstand og ikke bare lala?

Nu er der flere, der kan se, at det ikke er så rart at være dømt på forhånd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu