Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
25. januar 2010

Mor Pias kåde drenge

Carsten Voetmann Christiansen, Hørsholm

Så kom Jesper Langballe også på banen. Han tilslutter sig Hedegaards og Søren Krarups generaliseringer ja strammer endda skruen yderligere: Ikke nok med at muslimerne voldtager deres døtre, de myrder dem også.

Udtalelsen lægger beslag på samtlige nyhedsudsendelser i Puslingelandets public service-radio lørdagen igennem. I morgenradioen tysser Pia Kjærsgaard koket på sine kåde drenge til beroligelse for de partimedlemmer, der måske for tiden bryder sig mindre om lugten i bageriet: Hun ville jo nok bruge et andet ordvalg, men meningen er god nok. Senere på dagen klipper Krarup i pap til ære for de tungnemme: Han mener naturligvis ikke alle muslimer. Trods denne korrektion vinder han nok alligevel yderligere lydhørhed for sin ramsaltethed hos vennerne fra Danmarks Nationale Front.

Kunststykket består endnu en gang i at erobre mediernes bevågenhed og vinde på gyngerne uden at miste på karrusellerne. Vi danskere mobber videre på vores muslimske mindretal.

Jeg mener naturligvis ikke alle danskere.

Velfærd?

>Ulla Metz, København Ø. >

Man kan undre sig meget over Venstrefolk at de selv tror, de repræsenterer et velfærdssamfund. F.eks nu her indenrigsminister Karen Ellemann, som ikke vil mødes med de frivillige organisationer vedr. de hjemløse udlændinge, som ikke har tilladelse til at overnatte på herberger for danske boligløse. Hun er helt ufølsom overfor det faktum, at Danmark i den kommende uge kan få op til minus 15 grader om natten. Det er da ulykkeligt og skamfuldt, at samfundet ikke vil hjælpe vore medmennesker i nød, så vi nu er nået dertil, at det er privat frivillig hjælp, der må træde til med soveposer, telte og varmt tøj for at forhindre, at mennesker i Danmark dør af kulde på gaden. Er det kun Ellemann, der ikke er hurtig nok på banen, eller er det Venstres politik at lade mennesker dø af kulde her i vores land?

Historie- fordrejning

Geoffrey Cain, Hellerup

»Kunne Cain bevise denne sidste påstand, så havde han gjort det for længst,« skriver Morten Thing 22. januar i et svar til Thue Kjærhus. Men det har Cain også for længst gjort, kære Morten. Det skete såmænd i en Politiken- kronik (30. december 2006), hvor jeg sammen med tidligere Gulagfange dr. phil. Leon Nikulin gjorde opmærksom på, at samme anklage for historiedrejning allerede var blevet var fremsat af stud. mag. Dino Knudsen i Tidsskrift for Historiestuderende, marts 2001. Vi skrev følgende:

»Ifølge Dino Knudsen havde Things indslag i Encyklopædien forsøgt at skjule, at Marx hele sit liv havde skrevet som en profet uden nogen som helst tvivl om, hvilken vej udviklingen gik, og hvordan den ville ende. Men hov! I Things gengivelse talte Thing kun om muligheder, selvom denne apologi for Marx imidlertid var godt pakket ind i akademisk flomme.« »For (skriver Knudsen) ved at tilføje nogle ganske få og tilsyneladende ubetydelige ord, som den uopmærksomme læser vil overse, åbner Thing muligheden for, at Marx mente noget andet, end hvad han sagde, skrev og bedrev hele sit liv«.

Dino Knudsen var ikke borgerlig, men tilhørte ifølge egne oplysninger rød blok. Så det er bestemt ikke kun de onde højreorienterede, der drager Morten Things troværdighed i tvivl.

National handling

Søren Skibstrup Eriksen, Fmd. Ingeniørforeningens Styregrup-pe for Miljø, Energi og Klima

Set i lyset af den stadig større udvanding af FNs klimatopmøde i København, bliver nødvendigheden af en national klimaindsats endnu større. Sløjferne på den bindende aftale blev aldrig bundet, deadline for de enkelte landes tilslutning er nu uden fast bagkant, og samtidig er der sået tvivl om, hvorvidt slutteksten fra COP15 overhovedet er gangbar.

Værst tænkelige situation er nu, at Danmark klamrer sig til et internationalt projekt på særdeles tynd is. Vi skal i arbejdstøjet og gennem en national udvikling vise resten af verden, at det kan lade sig gøre. Det vil på sigt også gavne de kommende generationer og den slunkne statskasse.

Galimatias

Peter Hess-Nielsen, København

Det er helt grotesk, at der nu skal fyres personale på hospitalerne. Personalet har arbejdet hårdt for at opfylde regeringens behandlingsgaranti. Hospitalerne har formået at behandle endnu flere patienter. De fortjener ros og i stedet modtager sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter nu fyresedler i hobetal.

I sin tid som indenrigs- og finansminister har Lars Løkke haft travlt med at favorisere privathospitalerne i stedet for at sørge for ordentlige forhold for de syge på de offentlige hospitaler.

Det er regeringen, som har afsat for få midler til de offentlige sygehuse og i stedet overført milliarder til de private sygehuse for at sikre deres vækst.

Det offentlige danske sygehusvæsen er langt billigere og dækker langt bredere end f.eks de privatiserede amerikanske hospitaler. Så hvorfor efterligne dem?

Nej, stop fyringerne og skab et ordentligt offentligt hospitalstilbud, så alle kan være sikre på god og hurtig behandling også uden en særlig sygeforsikring.

Magtspil?

Per Jensen, Nordborg

Det undrer mig, at politiet i København og i resten af landet, som ellers ikke har ressourcer til meget, når man ringer for at melde noget, altid dagligt besøger Christiania i store mandskabsvogne med masser af styrker og skræmmer turister og besøgende væk fra stedet samtidig med, at Frank Jensen melder ud, at han vil legalisere hash i Københavnsområdet i tre år...

Hvad har så alt det politi dagligt lavet på Christiania de sidste 14 dage? Det er jo spild af alle skatteborgernes hårdttjente kroner! Eller foregår der et magtspil mellem Københavns Politi og Københavns Rådhus, som Justitsministeren står bag ved at give politiet ordrer?

Fup og fakta

Holger Lindgreen, Græsted

DTUs direktør, Claus Nielsen, diskuterer 22. januar undersøgelsen fra Oslo Universitet om universitetsbureaukrati. Han kalder sammenstillingen fup og nonsens-korrelationer. Nielsen nævner behovet for teknisk personale til DTUs funktioner, men gør intet for at skelne mellem teknisk og administrativt personale og giver ingen tal for administrationen. DTUs administration er i hovedtræk følgende:

DTU ledes af en bestyrelse, som under sig har direktion og koncernstabe. Direktionen består af seks direktører (en rektor, en prorektor, to dekaner, og to direktører). De har under sig et antal afdelinger (Policy og kommunikation, Uddannelse og studerende, Forskning og innovation, Økonomi og regnskab, Koncern HR, Campus service, Myndighedsbetjening). Til eksempel har Koncern HR 58 medarbejdere, og Uddannelse og Studerende 56 medarbejdere. Der kan være mindre fejl i denne opstilling, men det kan ses på www.dtu.dk

Som beskrevet af C. Northcote Parkinson giver et så massivt administrationsapparat fantastiske muligheder for selvbeskæftigelse via intern kommunikation. Man kan kun gisne om, hvor fantastisk DTU kunne udvikle sig, om en del af disse ressourcer blev brugt på forskning og udvikling.

Forureneren skal betale

Hans Peder From, Roskilde

Landmænd har en hævdvunden ret til at ødelægge det fælles gode, grundvandet. Det er grotesk, og jeg tror ikke, det er noget, vi nogensinde i fællesskab har besluttet. Men det er virkeligheden. >Ellers ville man jo ikke seriøst drøfte at betale kompensation til landmænd for ikke at sprøjte omkring drikkevandsboringer. Hvad med bare at forbyde eller som et absolut minimum, hvor totalt forbud ikke er muligt, kraftigt beskatte adfærd, der ødelægger de fælles goder? Man kunne kalde det forureneren betaler. Hvis landbrugslogikken, at man skal belønnes for den forurening man undlader, skulle gælde for resten af samfundet, ville det godt nok blive dyrt. Vi må gøre op med den forestilling, at det er i orden at berige sig ved ødelæggelse af de fælles naturgoder.

Pudsig presse

Benny Adriansen, Randers

Et naivt spørgsmål fra en aldrende jysk bondeknøs, der får tiden til at gå med bl.a. at skrive læserbreve til danske aviser. Desværre er der ikke så mange tilbage, hvorfor mulighederne for at blive trykt er begrænsede.

I mit utrættelige virke for almenvellet qua læserbrevsskribent løber jeg gang på gang ind i et problem: Når jeg mailer mine indlæg, lader de automatiserede debatredaktører med undtagelse af Informations! mig vide, at det er strengt forbudt at sende indlæg til andre og konkurrerende medier.

Jeg er nok lidt dum. Jeg er opdraget i den lutherske tro, at danske aviser går ind for ytringsfrihed for meningernes frie brydning, som det vist før i tiden hed på højskoledansk. Men nu skal jeg altså vælge. Jeg vil gerne være ærlig, men jeg ville være u-ærlig, hvis jeg ikke erkendte, at jeg bliver arrig, når jeg efter 10 dages forløb finder ud af, at det blad, jeg har sendt mit indlæg, ikke har bragt det. Og så er indlægget, der var drøn-aktuelt, da jeg skrev det, forældet. Underlig form for pluralisme! Pudsigt nok vægrer de samme fremragende blade sig ikke ved at bringe de samme Ritzau-telegrammer som konkurrenterne. Bare pudsigt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Julie Keldborg Malmos

Jeg tillader mig at bytte "hospitalerne" med "universiteterne" i Peter Hess-Nielsens meget rammende læserbrev. Dette for at understrege at den vigtige pointe, ikke kun gælder på sundhedsområdet, men er en pointe der kan drages ud af hele den velfærdsstat, som VKO er ved at afvikle..

Det er helt grotesk, at der nu skal fyres personale på [universiteterne]. Personalet har arbejdet hårdt for at opfylde regeringens [uddannelsesmål]. ... De fortjener ros og i stedet modtager [underviserne] nu fyresedler i hobetal.

I sin tid som [videnskabsminister] har [Helge Sander] ... travlt med at favorisere [privatuniversiteter] i stedet for at sørge for ordentlige forhold for de [studernede] på de offentlige [universiteter].

Det er regeringen, som har afsat for få midler til de offentlige [universiteter] ...

Det offentlige danske [uddannelsessystem] er langt billigere og dækker langt bredere end f.eks de privatiserede amerikanske [universiteter]. Så hvorfor efterligne dem?

Nej, stop fyringerne og skab en ordentlig offentlig [uddannelse] ... [så alle kan være sikre på muligheden for at studere, uden forældrenes indkomst som det afgørende].

Jeg ved godt at de ikke findes endnu, de private universitet, men jeg gruer for hvilken virkelighed, hvilket samfund, mine børn kommer til at vokse op i.