Læserbrev

Meningsdannelse

Det betyder  sat på spidsen  at hvis man er abonnent på Politiken og /eller Information, P1morgen-lytter, Deadline-seer og udelukkende omgås politisk ligesindede i hverdagen, så kan det godt være, at man med den cocktail føler sig vældigt inspireret og velorienteret. Spørgsmålet er  om man er det?
9. januar 2010

Hvordan kan det være, at der er så vidt forskellige meninger om alt fra irakiske asylansøgere over Muhammed-tegninger til klima-ændringer? Hvordan dannes meninger?

Fra 1971-99 var jeg kernelæser af Information og Politiken. Da aviskrigen for alvor brød ud i 90erne med tilbagevendende slagtilbud skåret over læsten Få Berlingske Tidende i 3 måneder til halv pris og Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis besluttede jeg mig imidlertid i et anfald af troløs sparsommelighed at udskifte mit næsten 25-årige abonnement på Information med ét på Jyllands-Posten!

Konverteringen kan bedst karakteriseres som et kulturchok. Den daglige dosis fra Morgenfascisten JyllandsPesten det charmerende navn jeg havde lært avisen at kende under på Københavns Universitet i 70erne fik i tæt parløb med skiftevis Kristeligt Dagblad, Berlingeren og Politiken i løbet af ca. et år mit venstreorienterede fundament til at krakelere. De fire dagblade blev tilsammen en øjenåbner af rang og det i en grad, at jeg aldrig mere i mit liv vil stole på, at én enkelt daglig avis, nok så meget suppleret med tv, radio og diverse gratisaviser, rækker til at danne sig kvalificerede meninger. Oplysninger må hentes mange andre steder og først og fremmest i bøger. Et enkelt eksempel må række som dokumentation i denne omgang, men jeg har adskillige på lager: I 2009 afsatte regeringen 15,3 milliarder kroner til ulandsbistand. Beløbet er det højeste, Danmark nogen sinde har afsat, og udviklingsminister Ulla Tørnæs vil lade hjælpen vokse yderligere de kommende år. Hvorfor vil hun det, når hjælpen ofte falder i de forkerte lommer (korrupte politikere og embedsmænd, våbenindustrien), ud over at støtten koster en bondegård at administrere? At nødhjælps- og bistandsorganisationerne ikke har interesse i at likvidere deres levebrød er indlysende, men hvorfor reagerer hun og andre politikere ikke på f.eks professor Martin Paldams dokumentation af, at til trods for en meget stor og mildt sagt - temmelig tendentiøs tolkning af forskningsdata, har det ikke kunnet vises, at udviklingsbistand giver udvikling? (Jf. f.eks magasinet RÆSON 1/08).

Vi danner meninger ud fra vores for-forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Vores eksisterende viden korrigeres igennem løbende dataindsamling fra læsning, tv, radio og net, samtaler og ikke mindst personlige erfaringer og praksis.

Det betyder sat på spidsen at hvis man er abonnent på Politiken og /eller Information, P1morgen-lytter, Deadline-seer og udelukkende omgås politisk ligesindede i hverdagen, så kan det godt være, at man med den cocktail føler sig vældigt inspireret og velorienteret. Spørgsmålet er om man er det?

Lone Nørgaard, Frederiksberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hmm, jeg synes din historie om udviklingsbistanden mangler en afslutning? Hvad er din konklusion på det? Og hvordan relaterer dette til Politiken/Information?
Jeg synes ikke at jeg har bemærket, at Information eller Politiken skulle være specielt berøringsangste overfor kritik af ulandshjælp.

Lone Nørgaard har ret i at medierne har en enorm indflydelse på meningsdannelsen. Det er sådan set også en forholdsvis banal erkendelse, som de fleste bliver konfronteret med inden de forlader folkeskolen.

Til gengæld har Lone Nørgaard et fuldstændig forskruet forestilling om, hvem der dominere det danske mediebillede.

I Danmark er der to mediegiganter der ejer så godt som hele dagspressen. I den sammenhæng er Politiken og Information at regne for den berømte dråbe i havet.

Jeg vil råde Lone Nørgaard at tage en tur på Google eller en af de øvrige søgemaskiner på internettet og sætte sig ind i hvem der egentlig ejer de danske medier.

Det er en skræmmende oplevelse, men man bliver en hel del klogere på, hvorfor alle de danske aviser stort set skriver det samme.

Det er bestemt ikke venstrefløjen der dominerer mediebilledet skulle jeg hilse og sige...

Jo men, Per.

Lisbeth Knudsen er da f.eks heeelt klaaart en af mine store heltinder. Nænæ, ikke på den måde overhovedet. Men hun fylder måske for meget i mediebilledet, hvis man forestillede sig, at der var danske medier tilstede, som afspejlede det politiske landskab. Men den bøf er for langt ude. Og det er faktisk lige præcis grunden til, at fru Knudsen fylder godt op i mediebilledet. Og dermed tillige er årsag til en efterspørgsel efter en anderledes form for journalistik, end den Lisbeth Knudsen står for.

Måske Journalistik-uddannelsens professorer har en fornuftig forklaring på hendes tække på 'den konkurrerede kanal'? Eller i det hele taget på, hvorfor medierne er så åbenlyst ubalanceret repræsenteret? Det glæder vi os til at få belyst nærmere...

Med venlig hilsen

Rune Hjelm:

."Per: Kunne du ikke lige komme med en lyn-opdatering?"

Du kunne eventuelt starte med at se på nedenstående links, hvoraf det fremgår at de to mediegiganter Mecom Group og JP/ Berlingske ejer stort set alle dagblade i Danmark.

Det er i virkeligheden en lille håndfuld mennesker i bestyrelserne i de to mediegiganter, der helt suverænt kontrollerer den politiske debat i Danmark.

Det er derfor at der altid står det samme i alle landets aviser, men spørgsmålet er jo nok hvor demokratisk det er?

http://da.wikipedia.org/wiki/Berlingske_Media#Ejerskaber

http://da.wikipedia.org/wiki/JP/Politikens_Hus

Per, Tak for links'ne, dem vil jeg straks kigge på! Jeg har nemlig et stykke tid undret mig over den påfaldende ensretning af medierne.

Det er i virkeligheden en lille håndfuld mennesker …., der helt suverænt kontrollerer den politiske debat i Danmark.

Man kan jo så spørge sig selv ...og andre... hvad der egentlig berettiger disse, højreorienterede meningsdannende og virkelighedsproducerende, forkæmpere for den liberalistiske samfunds-idé, til at modtage over 1,5 milliard gode danske skattekroner i statsstøtte?

Michael Gudnæs

Per Thomsen, du har sikkert ret i noget af det du siger, men jeg synes du sjusker lidt i din argumentation - først og fremmest hedder det ikke JP/Berlinske, men JP/Politiken, og for det andet er Mecom - der blev dannet i 2000 - ganske ny også på det danske marked. Indtil 2006 var den Berlingske gruppe ejet af norske Orkla. Der er med andre ord ikke grundlag for at antage at vi her finder en sammensværgelse, som har styret Danmark politisk efter en bestemt skabelon gennem årtier, selvom det såmænd nok skal passe at der er sammenfald af personer og interesser i bestyrelserne for de to selskaber.

Grunden til ensretningen af medierne skyldes vist snarere at oplysningidealer er afløst af indtjeningsidealer, i medierne som i resten af samfundet.

Desværre!

Dorte Sørensen

Lone Nørgaard har ret i, at man skal søge information fra forskellig side for at få et helhedsbillede.
Men når Lone Nørgaard er kommet til denne konklusion kan jeg ikke forstå, at hun selv falder over i den anden grøft.

Journalister mener altså som fagruppe noget radikalt andet end de mennesker hvis interesser og bærende samfundsinstitutioner de påstår at understøtte

Det er vel først og fremmest den enkelte journalists personlige problem ...eller affinder journalisterne sig ureflekterende med en holdnings-redaktionen.

Jeg mener det var Carsten Jensen der sagde noget i retning af: Det er påfaldende hvilken grad af ytringsfrihed den enkelt journalist er benådet med når vedkommende ikke sidder i baren efter arbejdstid....

er oss en avis nomade, p1 lytter, deadline seer.
På information og Politiken må jeg melde pas, der blev jeg hurtigt konsensus-træt.

Med Irak-centeret står det nok klart for de fleste at Politiken er stramt styret nærmest parti politisk .

Og Information afslørede også en stram partiagtig styring da de under de mange påsatte brande og uroligheder i vinterferien 2008 ikke nævnte disse med et eneste ord.
Jeg var målløs og checkede danske aviser, de eneste som ikke nævnte brandene og urolighderne var Information og Arbejderen !

Ska vi snakke politisk styring af medier er det morsomt så mange kommentarer forkuserer enøjet på det de kalder højrefløjens medier.

Jesper Tynell's forklaring på at hans afsløring af Hjort Frederiksens uredelighed, ikke når ud i den trykte presse er at historien er for 'kompliceret'.....???

...Jesper Tynell formidler i radioen !!!

Selvcensur? ...undskyld lidt malurt i champagnebægert...

Peter Jespersen

Har haft den samme oplevelse som Lone Nørgaard, i forhold til politiken og information.

Synes det er en interessant vinkel, at tage op for de dagblade, der ønsker at oplyse og have holdningsmæssig profil.

Det her blogindlæg her fra politiken, ligger meget godt i forlængelse af Lone Nørgaards pointe.
http://blog.politiken.dk/kappel/2010/01/08/det-h%C3%B8rer-man-hele-tiden...

I forhold til konsensus, er det interessant, hvad der sker i forhold til indlæg på politiken. Der er en noget større tilstedeværelse af endog meget islam og muslimkritiske læserkommentarer, end jeg ville have forventet på netop politikens hjemmeside. Interessant i et analytisk perspektiv.

Mht. artiklen, så er den godt nok noget tynd og mangler i hvert fald en form for substans, eller bare det der tilnæmelsesvis minder om det.

Der burde ellers være noget at komme efter, det indrømmer jeg gerne selv, som det centrum-venstre menneske jeg er.

Men forfatteren formår ikke at bringe det op på et plan, hvor man virkelig kan tage fat.

Heinrich R. Jørgensen

Sjovt at se, at medlem af Trykkefrihedsselskabets rådgivende organ, Lone Nørgaard, kan finde tid til at skrive en decideret ligegyldig artikel, i stedet til at forholde sig til noget mere aktuelt og vedkommende, f.eks. hendes personlige stillingtagen til Lars Hedegaards påstande om incestuøse muslimer.

Inger Sundsvald

Hvis man begynder at snuse til narkotika, gå i swingerklub eller hvad man nu finder interessant at prøve, så risikerer man at blive afhængig eller at få en helt forskruet opfattelse af virkeligheden.

Hvis man ikke ønsker at forurene sit sind mere end højest nødvendigt, så opsøger man ikke obskure nyhedsformidlere. Det må være nok med TV2 i alsidighedens navn, sammen med de af Lone Nørgaard nævnte muligheder.

Det forekommer dog noget utroligt, at damen i en moden alder endnu ikke havde fået styr på sine lyster.

Den brune højrefløj har jo i mange år arbejdet på at vende tingene på hovedet: den ikke-kommunistiske venstrefløj arbejder idealistisk og målbevidst for størst mulig frihed til enhver, og det fremgår tydeligvis af al debat gennem årtider - f.eks. var det helt almindeligt at mene, at det var ubetinget godt, at folk havde holdninger og gav udtryk for dem, uanset hvad det var for holdninger, der blev fra venstreorienteret debatside udfoldet stor ihærdighed for at sikre alles ytringsret. Desværre fik vi det fuldt ud med internettet, og debatforfaldet med manglende argumentation, beklikkelse af kombattanter, man er uenig med m.m. har taget overhånd, hovedsagelig fra den primitive højreorienterede side, der har til gode at opdage, at de lever i en højt udviklet kultur.

grete jørgensen

Lone Nørgårds artikel er svævende og uden substans. Som et eksempel nævnes, at man ikke kan blive oplyst uden at læse Jyllandsposten OG bøger!! Og så henvises der til noget med ulandsbistand og et magasin "Ræson"!
Jeg vil tillade mig at tro på, at de fleste avislæsere er i stand til at tænke selv, hvad enten de læser den ene eller anden avis. Man er ikke nødvendigvis enig med den avis man læser, men får den nødvendige udfordring via avis(er) og andre medier. Men sådan forholder det sig måske ikke med Jyllandspostens læsere?
Jeg ved ikke hvilket ærinde Lone Nørgård er ude i denne gang. Og hvis ærinde hun går?

grete jørgensen

Heinrich R. Jørgensen
Jeg har i denne tid undret mig over, hvilken forskel der er på medlemmer af selve Trykkefrihedsselskabet OG på medlemmer af det rådgivende organ. På mig lyder det som om de fleste, måske alle er medlemmer af det rådgivende organ. Og hvad er forskellen. Hvad rådgiver de om, og hvem rådgiver de og hvorfor er de ikke reelle medlemmer af selve selskabet.
Ved du mon noget om dét?

Bo Klindt Poulsen

@ Manufakturhandleren

I et frit og demokratisk samfund er holdninger, som man ikke vil stå åbent ved, uden interesse.

Jeg gider faktisk ikke fortsætte en masse skriven frem og tilbage, fordi du, ligegyldigt hvilken inkarnation du vælger, aldrig nogen sinde er interesseret i debat, men kun i at ytre monolitiske synspunkter. Men fordi solen i dag skinner noget så herligt, så er her et par smagsprøver på hr. Thorsens forkærlighed for dubiøse iq-teorier:

http://blogs.jp.dk/amerikanskeperspektiver/2009/06/30/var-hvide-brandm%C...

http://blogs.jp.dk/borgerligtvagtskifte/2009/05/23/ulighed-er-ikke-et-%C...

Og Nørgaards pointe med artiklen er vist at man ikke bliver oplyst eller får information ved kun at læse en bestemt slags avis eller høre f.eks. p1.
Banalt er dette jo - og ja, man burde have lært dette allerede i 9.klasse i folkeskolen...

Mht. ulands-bistanden er det sådan at Danmark o dag bruger ca. 0,85 procent af BNP til denne; andre vil have sat den op til 1% af BNP. Her er der altså en reel politisk uenighed.

Ang. om u-lands-bistand nytter. Ja, den nytterm hvis den går til det som folk ude i bushen i en afrikansk landsby har brug for; den nytter ikke, hvis den går ud på, at danske virksonheder skal have fine og dyre kontrakter på f.eks. at opføre palæer for det afrikanske lands magthavere.

Lone Nørgaard spørger, hvordan meninger dannes? Måske hun burde læse noget psykologi eller bare læse Klemens Kappel Klumme fra Politiken i går. I den står der nemlig, at folk som f.eks. mener, at der skal gøres noget ved klima-ændringerne bliver mere positive stemt overfor dette, når de har siddet og talt med andre mennesker, der mener det samme som dem. Og sådan har det altså altid været.
Grupper bekræfter hinanden i deres syn på verden - det er ren socialpsykologi.

Lone Nørgaard fortæller hvordan det har været en "øjenåbner af rang" da hun begyndte at læse Jyllands Posten, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad.

Det må være Lone Nørgaards naturlige beskendehed der forhindrer hende i at fortsætte beskrivelsen sin fantastiske personlige udvikling. Hun mangler at sætte ord på hvor fantastisk klartskuende hun blev, dengang hun begyndet at supplere læsningen af de nationalkonservative aviser med et medlemsskab af Lars Hedegaards Trykkefrihedselskab...

grete jørgensen

Lone Nørgård taler om for-forståelse, som åbenbart kun gælder de, der læser Politiken/Information, ser Deadline og hører P1.
og omgås politiske ligesindede i hverdagen. At hører man til den gruppe, så tror man at man er vældig inspireret og velorienteret.
Det er muligt, men gælder det ikke for alle, også Jyllandspostens læsere. De føler sig vel også vældig inspirerede og velorienterede (håber jeg da)og taler vel også med politiske ligesindede.
Iøvrigt læser jeg indlægget som et angreb på u-landsbistanden, hvilket måske er hovedpunktet i fortællingen.

Steen Rasmussen

Da jeg i 1987 var med i partiet De grønne på fyn, fik jeg tilfældigvis en fornemmelse af, hvor mange og hvor gode debatindlæg der blev sendt til den lokale sprøjte, Fyens Stiftstidende fra netop De grønne. Vi fortalte nemlig hinanden, hvad vi skrev om og hvor tit vi sendte noget til debatredaktionen. Det der afslørede sig for mig, da jeg sammenlignede denne viden, med det der reelt blev bragt i avisen, var at avisen systematisk valgte at bringe de suverænt dårligst indlæg af det partiet havde at byde på, netop fordi den var imod De grønnes budskab.
Lone Nørgaards intention med sit indlæg er himmelråbende klar. Hvis man holder information, politiken eller lytter til DR1, så er man fejl- og venstreorienteret. Men hun argumenterer ikke for det, men fortæller historien om sig selv, der minder meget om Bjørn Lomborgs, der først var med i Greenpeace og havde de helt rigtige holdninger, men så begyndte han at tænke selv, og kom på de helt rigtige tanker.
Jeg synes næsten at Ínformation giver sig selv lidt for lette point ved at bringe Lone Nørgaards uargumenterende indlæg. Resultatet af hendes indlæg er jo så himmelråbende destruktiv i forhold til det hun vil med det, så man dårligt nok finder et bedre eksempel på det, end det jeg kalder selvnegerende adfærd.

Nu er der nogen der vil sige, at jeg skriver som en af Ínformations ensidige prosselytter. Dertil kan jeg svare, at grunden er den simple, at min IP-adresse er spærret bl. a. på Berlingske tidende, og at den har været det i lange perioder på Politiken også.

De eneste steder mine udfald slipper nogenlunde uhindret igennem er på Børsen og her.

Min holdning til det jeg kalder de "kommercielle medier" rammer til dels Ínformation, men jeg kunne faktisk godt forestille mig at avisen kunne rede noget ved at tage en diskussion op omkring de succeskriterier og vilkår som gælder for aviserne. Men mine spæde forsøg på at starte en sådan, bl. a. med indlæg som disse: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-51.pdf og http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-32.pdf er aldrig faldet i god jord og jeg synes egentlig også at dette og andre indlæg fra Trykkkefrihedsselskabet er ret mundlamme: http://www.information.dk/220684#comment-197176

Men alt i alt så ser jeg disse relativt ucensurerede elektroniske debatfora, som noget af det nærmeste vi kommer en ægte fri diskussion. Og det skal så gives avisen, altså et ægte og mener jeg selv velkvalificeret kompliment til avisen, uanset hvor kommerciel den er og er nødt til at være for at overleve.

Man starter som højreorienteret ...
eller venstreorienteret ...
eller 'centrist' hvis man er avanceret.

Senere begynder man - trigget af eet eller andet - at såkaldt : tænke selv.
Denne enkle udviklingshistorie findes i utallige versioner, og Lone Nørgårds er hverken værre eller bedre end andre.
I rationelle domæner som regel som fravalg af dogmer, og i det irrationelle som tilvalg af samme, såkaldte vækkelser.
Og det er altid giodt at blive mindet om. Kvalitativt siger det ikke så meget om de medier der nævnes.

Hvordan dannes meninger, spørger Lone Nørgård?

Det er et godt spørgsmål til dagbladet Information, der hævder at være opinionsdanner,
ja ikke mindst hævdede i Børge Outzes tid. Det uafhængige Information- fri meningsdannelse
osv. Hjernestorm på problemerne og mange vinkler på løsninger med frihed som centralt
omdrejningspunkt!

Stemplingen eller ønsket om at Information skal være en venstreorienteret – nærmest SF partiavis blokerer for ovenstående frie meningsdannelse.

De mange kommentarer synes at tyde på, at man automatisk ser spørgsmålet om hvordan meninger dannes som en kritk af bestemte politiske positioner ikke mindst venstreorienterede positioner vedr. udviklingshjælp. Sådan tror jeg ikke det er ment , altså ikke vendt mod venstreorientering eller nogen anden position som sådan.
Vi har en for-forståelse og lader vi os udelukkende informere af politisk ligesindede og omgås udelukkende sådanne, er man så velorienteret, spørger Lone Nørgård?
Implicit ligger der i spørgsmålet, at man må orientere sig bredere end man har for-forståelse m.m. for. Hun underbygger med et eksempel om 15.3 milliarder til u-landsbistand- det højeste beløb nogensinde. Det skal fortsætte mener regeringen uanset, at forskning påviser , at udviklingsbistand ikke giver udvikling. Implicit: for-forståelse byder os at mene, at der skal gives mest mulig i udviklingsbistand . Dertil kommer at de ansatte vil ikke vil save den gren over, som de selv sidder på. Det er et dogme at der skal gives mer og mer i udviklingsbistand, mener Lone Nørgård, der hævder at have et lager af eksempler på , hvordan dogmer og for-forståelser blokerer for meningsdannelse og udvikling af nye ideer ogt anker. Kan man eksempelvis gøre det bedre end ved blot at give mer og mer i udviklingsbistand?

Hvordan dannes meninger ?

Det spørgsmål er nok en uhildet diskussion værd.

Hvordan dannes meninger. Det vidste Anders Fogh alt om. Han var en sand mester i nedgørende retorik: Vi kender alle hans hånlige: "Rundkredspædagogik"...

Mindre kendt er måske hans "Udviklingssocialisme" som, stort set uden debat i pressen, banede vejen for omlægning af u-lansbistanden til en neokolonialistisk udviklingsstøtte, der betød at SAS kunne hæve 500 millioner danske u-landskroner til at bygge hoteller for i den tredje verden...

morten andersen

...det betyder - sat på spidsen - at hvis man er abonnent på Jyllands Posten og/eller Berlingske, lytter af de kommercielle radiostationer, TV2 nyheds seer og udelukkende omgås politisk ligesindede i hverdagen, så kan det godt være, at man med den cocktail føler sig vældigt inspireret og velorienteret. Spørgsmålet er - om man er det ?

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Inge Balling

Du og Lone Nørgård understreger blot den pointe som jeg i sensommeren præsenterede i et interview med titlen ''Nogle gange er folk bare lidt for enige" til Information om debatkultur i dette netforum.

Bill Atkins skrev:
"Jesper Tynell’s forklaring på at hans afsløring af Hjort Frederiksens uredelighed, ikke når ud i den trykte presse er at historien er for ‘kompliceret’…..???

…Jesper Tynell formidler i radioen !!!

Selvcensur? …undskyld lidt malurt i champagnebægert…"

Jeg synes nu Jesper har gjort sit arbejde. Man kan derimod undre sig over, at de andre medier ikke overfalder denne historie, som var det den sidste redningsvest på Titanic.
Medierne som den "fjerde statsmagt" har i dén grad spillet fallit.

Peter Jespersen skrev:
"I forhold til konsensus, er det interessant, hvad der sker i forhold til indlæg på politiken. Der er en noget større tilstedeværelse af endog meget islam og muslimkritiske læserkommentarer, end jeg ville have forventet på netop politikens hjemmeside. Interessant i et analytisk perspektiv."

Så skulle du have set hvordan en blog skrevet af Villy Søvndal blev druknet i super-liberalister - alle kun med fornavn og så kom de i klumper, gerne 4-5 stykker i rap.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Rune Hjelm

Og vice versa. Det samme gælder når såkaldte superliberalister skriver kritisk på Rune Engelbrechts blog.

@Steen Ole Rasmussen:
Hvorfor er du blevet spærret på de andre medier? Jeg har aldrig læst noget fra dig, som var spærrings-værdigt.

@Inge Balling:
Kunne forklaringen på Lone Nørgaards "vækkelse" efter hun læste borgerlige medier, være så simpel, at hun er ufatteligt let at påvirke?

Peter Jespersen

@ morten andersen

Synes ikke det er sat på spidsen. Tror det vil være svært ikke at havne i en borgerlig konsensusopfattelse med den mediesammensætning du der skitserer.

@ Rune Hjelm

Så du mener, det er enkelt personer, som skriver flere indlæg under forskellige navne?

Steen Ole Rasmussen skriver i sin kommentar Lone Nørgårds erfaringer "..der minder meget om Bjørn Lomborgs, der først var med i Greenpeace og havde de helt rigtige holdninger, men så begyndte han at tænke selv, og kom på de helt rigtige tanker"

Jeg tror måske ikke på "de helt rigtige tanker" men i hvert fald "at tænke selv".
Der er tale om en opfordring til at orientere sig bredere .
Det er så bekvemt at forfalde til steoretype fjendebilleder og til at følge
med strømmen af frelste og rigtige meninger hvadenten man er på det ene eller det andet hold.
I det givne eksempel med udviklingshjælp er
der enighed højre-venstre om at der skal fortsættes med udviklingshjælp som hidtil.Meget lidt forskel. Så kan man man læse forskningsafhandling om ,at udvilingshjælp ikke bevirker udvikling,men det gør ikke noget ved meningsdannelsen hverken til højre eller venstre.
Det er for mig at se pointen- stagnation - ingen nytænkning.
Hvordan dannes meninger?

Inge Balling:

."Det er så bekvemt at forfalde til steoretype fjendebilleder og til at følge med strømmen af frelste og rigtige meninger hvadenten man er på det ene eller det andet hold."

Hvilken metode anvender Inge Balling til at skelne mellem, hvilke meninger der er "frelste og rigtige", og hvilke der ikke er?

Steen Rasmussen

@ Rune og Heinrich
Jeg tror reelt ikke at de kriterier, som man har frasorteret mine indlæg på baggrund af i Berlingske og på Politiken tåler dages lys. Min pointe er også, at den form for censur, som finder sted her, ikke tåler dagens lys.(Måske var det det, som Heinrich fandt interessant?)
@ Inge
Min pointe, i forhold til Lomborg, er at han fortæller sin historie, som handler om at han har bevæget sig af egen kraft, har tænkt selv, og at det lige som er en del af den historie, der er blevet så populær, på trods af at han taler mod bedre viden. http://www.information.dk/77265

Heinrich R. Jørgensen

@ Steen Ole Rasmussen

Det jeg fandt mest interessant, var din anekdote vedr. Fyns Stiftstidendes måde at udvælge debatindspark ud fra.

At du er kritisk overfor Tøgertiken, var jeg klar over. Jeg har læst adskillige af de kommentarer, Politiken ikke tør vise, og derfor blokerer. Beskæmmende, at opleve at Tøger er en tøsedreng på nogle områder, ligesom det er ærgerligt, at der åbenbart ikke er lige så højt til loften hos tanten, som man ellers skulle tro.

At du er blevet IP-blokeret, synes jeg er pinligt (for de, der blokeret). Nok er din pen giftig og har brod, men uanset hvor kradsbørstig man end måtte synes du er, er det en patetisk adfærd IMO.

Til Per Thomsen
.”Det er så bekvemt at forfalde til steoretype fjendebilleder og til at følge med strømmen af frelste og rigtige meninger hvadenten man er på det ene eller det andet hold.”

Hvilken metode anvender Inge Balling til at skelne mellem, hvilke meninger der er “frelste og rigtige”, og hvilke der ikke er?

Dit spørgsmål er næsten umuligt at svare på,men jeg gør et - ikke fyldestgørende -forsøg
Egtl. ingen metode. Den givne sammenhæng er afgørende. Der er ingen mening som sådan der er "frelst". Men der er måske en person, der har en mening fordi vedkommendes gruppesammenhæng eller tilhørsforhold "dikterer" det og derfor uden egentlig eftertanke har den mening. Det giver sig også udtryk ved foragt for og sortstempling af andre meninger- derved fremstår egen mening mere rigtig for ikke at sige frelst. Der er en del gruppepres involveret. Også
ideologi.Udsagnet
"At være sin egen lykkes smed " ses af venstredrejede som afskyelig og forfærdelig holdning overfor medmennesket , af højredrejede som udtryk for i modsætning til statslig umyndiggørelse at ville tage ansvar for eget liv.
Man markerer sig på det rigtige hold ved at markere
sin fortolkning af udsagnet uden at tage stilling til
den aktuelle sag, der evt. er til diskussion.
.

Steen Rasmussen

@ Heinrich R. Jørgensen

Det er sjældent, at man har viden, der afslører, at en avis vælger de dårligere debatindlæg frem for de bedre fra en bestemt politisk gruppe, og det kan heller ikke bevises, at den gør det for at skade denne gruppes anseelse, men det vil være dumt ikke at gå ud fra, at det er intentionen i så fald.
(De grønne ville være blevet en magtfaktor, hvis ikke de etablerede partier havde siddet på medierne i 1980´erne)

Personligt tager jeg det også som lidt af et kompliment, at være udelukket fra de elektroniske fora på tante berlingeren.

Når man ser linien i de trykte medier, så er der ikke noget, der hedder fri debat et eneste sted i den danske presse. Argumentet, manglende plads, bruges, så de forskellige avisers foretrukne kæledegger aldrig bliver fulgt til dørs. De får lov at føre deres kuvøsetilstand højt hævet over det, der kunne forpligte dem afgørende. Uden denne kuvøsetilstand var de færdige.

Inge Balling
“At være sin egen lykkes smed ” ses af venstredrejede som afskyelig….

I den amerikanske forfatning står "ret til liv, frihed og at stræbe efter lykken" man glemte blot at tilføje: "Uden at forhindre andre i ligeledes at opnå lykken."

...og jeg mener faktisk, at der er nogle notater der antyder at man havde tanker i den retning.

Verden havde måske set lidt anderledes ud hvis tilføjelsen var blevet foretaget...

Jeg synes Lone Nørgaard har en pointe i det hun skriver. Blot se på kommentarerne fra den faste garde her på Information...

Thorsten Lind

...traumatisk må det jo være for Lone Nørgaard og
Trykkefrihedsselskabet, at der fortsat findes uafhængige medier, som f.eks Information!
Håber at hun kan bære over med, at vi var et par stykker, som ikke til fulde værdsatte hendes "fristil".

Ps. Gab......!