Klumme

Riget i midten

Og os med den hvide mands byrde
5. januar 2010

Det er blevet os spået: »Den barske kendsgerning – Kina er USA’s største udenlandske långiver – har i bund og grund ændret forholdet mellem USA og det eneste land med en rimelig chance for at udfordre dets status som verdens eneste supermagt.« Fredag-lørdag den 18.-19. december i det nu gamle år gik spådommen i opfyldelse i København.

Da stod det klart for hele verden, at De Forenede Stater ikke længere er den eneste tilbageblevne supermagt efter at, Sovjetunionen i 1989 måtte vige sin supermagtplads. Kina indtager den nu. Nærmest suverænt – nogen vil sige: triumferende.

Finansiering fra Kina

Det var den toneangivende amerikanske avis The New York Times da også på nippet til at påstå, da avisen den 14. november sidste år indledte sin store reportage om USA’s præsident Barack Obamas forestående tre dages besøg i Kina med spådommen om den nye verdensorden. Og fortsatte:

»Følgen (af den barske kendsgerning om Kina som USA’s største udenlandske långiver): I modsætning til sine umiddelbare forgængere, som offentligt pressede og tilskyndede Kina til at følge Vestens model og blive mere åben politisk og økonomisk, vil Obama bruge mindre tid på at formane Beijing og mere tid på at forsikre Beijing«.

På et møde i juli stillede kinesiske forhandlere deres amerikanske modparter detaljerede spørgsmål om sundhedsreformens vej gennem Kongressen.

Præsidentens budgetdirektør Peter R. Orszag besvarede de fleste af deres spørgsmål. Men kineserne var ikke specielt interesserede i den gældende ordning eller en universel omsorg for alle amerikanere. ’De ønskede at vide, i pinagtige detaljer, hvordan sundhedsreformen ville påvirke USA’s underskud og gæld.’ erindrer en af mødets deltagere.

Kinesiske embedsfolk forventer, at de kommer til at hjælpe med finansieringen, uanset hvad Kongressen og Det Hvide Hus beslutter, især gennem køb af amerikanske statsobligationer. Og ligesom enhver bank ønsker de bevis på, at USA har tænkt sig at købe dem tilbage.«

That’s it.

Dybt godnat

Hviken verden til forskel fra dengang i 1899, da den engelske digter R. Kiplings skrev sit siden så berømte digt Den hvide mands byrde. Som i Tom Kristensens danske oversættelse for en af strofernes vedkommende lyder:

Så løft en hvid mands byrde -/ Høst lønnen og vær glad:/ Fra dem, I hjælper: Vrede,/ Fra dem, I vogter: Had – / Fra dem, I (langsomt!) lokker/ mod lyset: hyl, besat:/ “Hvi drev I os ud af trældom/ Og sød, ægyptisk nat?

Nu skal kineserne låne USA endnu flere penge. Så Barack Obama ud over verdens største militærapparat også får råd til at give fattige amerikanere lidt lægehjælp, når de bliver syge. Er det ikke dybt god(ægyptisk)nat?

Indrømmet: Det var også hovedemnet for forrige ’Frie ord’. Det sidste i det gamle år. Både leder, reportage, kommentar og debat på websiden m.m. har behandlet emnet i ugen, der gik. Men nu er vi altså i det nye år, og dette er første ’Frie ord’ i det. Skal det ikke omhandle, at det 21. århundrede omsider – synligt for enhver – indleder en ny epoke i menneskeartens historie, så kan det også være ligemeget. Selv med Dronningens og Løkkemandens nytårsforsætter.

Hovedrystende skepsis

At vi – især hvide kristne og efterkristne med vores moderne projekt(er) fra liberalistiske eller socialistiske menneskerettigheder til grænseløs økonomisk vækst og atombomber – har slæbt rundt på den byrde at skulle hjælpe alle Jordens andre mennesker, folkeslag og religioner ud af mørket og over i Vestens model, er ganske vist også altid blevet mødt med lidt hovedrystende skepsis hist og pist.

For ikke at sige erklæret modvilje og direkte modstand. Både eksternt og internt. F.eks. gav Kiplings evangelium allerede dengang anledning til et moddigt The Brown Man’s Burden af en vis H. Labouchère, parlamentsmedlem og journalist.

Så selv om kineserne som bekendt ikke er brune, regnes de dog blandt farvede, hvorfor det må være rimeligt at citere et par linjer fra moddigtet. I dagens og århundredets anledning:

Dyng mer på den farvede mands byrde/ Og vækker I hans had derved/ Så affej blot hans gammeldags motiver/ med maksimer, der er topmoderne/ med granater og dumdum-kugler.

(Oversættelsen skyldes Informations Niels Ivar Larsen).

Frasagn går om kejseren i Riget i Midten, der afviste forslag om at sende også kinesere ud som opdagelsesrejsende efter Vestens model til steder, f.eks. Valby Langgade eller London eller New York, som endnu ikke var kortlagt i mindste detalje af en kineser. ’Hvorfor skulle vi dog det? svarede kejseren. Vi har jo allerede alt her.’

Men nu vil Kina også have sin lige andel af naturgoderne i deres materialitet i samme omfang som Kiplings hvide mand. Hvad Jorden kun kan bære og naturen kun rumme indenfor sine grænser, hvis vi hvide mænd (og koner) nedbringer vores andel.

Vil vi det? Vil vi ikke, hvad vil verdens nye supermagt så gøre?

That’s it.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Her følger en reklame, et forsøg på at fremme salget af et budskab, hvis værdi forsvinder med dets afsætning på det fri marked:

De fremstormende økonomier i Asien har sammen med den truende klimakatastrofe fået den rige del af verden til at fokusere lidt på planetens relativt konstante størrelse, uden at det dog har medført en egentlig spørgen til grænserne for gyldigheden af den økonomiske rationalitet, eller det der står som den overordnede formålsmæssighed i den sejrende trosretning.

Troen på den økonomiske vækst er det nærmeste, man kommer et alment globalt accepteret mål for overordnet værdi; en delrationalitet, der har tiltaget sig religionserstatningens rolle på globalt plan, og som ikke lader sig anfægte i sin grundvold, selv om netop riget i midten med dets succes nu er ved at blive lidt for meget for den hvide mand.

Finanskrisen har heller ikke rokket ved troen. De gigantiske finansielle redningspakker vidner tværtimod om, hvor stærk man er i troen på, at markedet er løsningen på alle problemer. Det virker som om det politiske system på globalt plan er parat til at ofre det meste for at redde markedet, det der skulle være løsningen på alle problemer, men som selv er blevet problemet!

Det virker rimeligt, når de kristne påpeger det moderne samfunds miljøsynder og fordømmer overforbruget, lige ind til man forstår, hvor fordømmelsen henter sin vægt fra.

Monoteismen kritiserer det moderne samfunds delrationaliteter for ikke at gå op i den ene og almægtiges kosmologi, og er principielt lige så blind for sig selv, som det moderne samfunds forskellige rationaliteter er for sig selv.

Budskabet om, at økonomisk succes for de købedygtige er problemet både for dem selv og resten af verden, kan ikke sælges hos de købedygtige. De er blinde over for deres egen tro på succes og den ideologi, som mod bedre vidende handler om at succes for den ene er og bliver alles succes.

Denne markedsmekanisme står sammen med troen på markedet og forhindrer udbredelsen af budskabet om at markedet er problemet.

Markedet har ret, siger de troende, og lader sig overbevise af det faktum, at budskabet om, at markedet er sit eget største problem, netop ikke kan sælges.

Jeg har skrevet en bog der handler om dette, og dermed om sig selv. Bogens budskab er derfor, at det ikke kan sælges. Vil man tilbagevise budskabet i bogen, så behøver man blot at købe den!

http://bogpriser.denstoredanske.dk/popupvare.aspx?meta_id=48708

Anne Wedell-Wedellsborg

Nej, to gange "Frie Ord" er ikke for meget. Dog er det nok for tidligt at betegne Kina 'supermagt'. Det er kun på det økonomiske felt, og den kinesiske befolkning mener afgjort ikke at landet er en supermagt. (viser en ny undersøgelse i 'Global Times' )

Oversættelsen af Brown Man's burden får ikke helt ydet originalen retfærdighed. Maxim var jo et maskin-gevær englænderne brugte mod de spyd-bevæbnede indfødte, så som konteksten viser skal det forstås i den retning. Det modstilles ikke den brune mands 'motiver', men hans ræssonnementer. Hvem var det der skrev:
"Thank God that we have got
the Maxim gun, and they have not" ?

Ejvind Larsen: "Men nu vil Kina også have sin lige andel af naturgoderne i deres materialitet i samme omfang som Kiplings hvide mand. Hvad Jorden kun kan bære og naturen kun rumme indenfor sine grænser, hvis vi hvide mænd (og koner) nedbringer vores andel. Vil vi det? Vil vi ikke, hvad vil verdens nye supermagt så gøre?"

Hvad den allerede gør nu: Dygtigt overgå os i rovdriften på naturen og arbejdskraften, og dermed udkonkurrere os på udvalgte området sålænge produktivitetsforskellen tilsiger, at det kan betale sig.

Det er ikke så meget et spørgsmål om hvad vi vil eller ej. Det er mere et spørgsmål om hvad markedet (love it or hate it) dikterer. Og hvilke spilleregler på miljø- og klimaområdet staterne vil lade markedet udfolde sig indenfor. Et land der tillader svinende produktion har en konkurrencefordel, i hvert fald på kort sigt.

Man taler ofte ærefrygtigt om Kina som en særlig mennesketype, der tænker i årtusinder. Den påstand står i modsætning til kinesernes angivelige miljøsvineri, der indikerer, at Kina ikke står tilbage for Vesten og Sovjetunionen, når det gælder om at sætte produktion forud for bæredygtighed og miljøbeskyttelse.

Supermagt eller ej

Kina overgår os i rovdriften på naturen og arbejdskraften ... Den fælles betegnelse for fænomenet er: "kapitalisme"

- og uanset om man sætte 'stats' for eller bag, smagen er dog den samme ..

... den socialdarwinistiske forskel ligger i evnen til omstilling

John Fredsted

"Vil vi det?"

Næ, nej, det er der formodentlig kun et (i bund og grund magtesløs, demokratisk) mindretal, der vil.

PS: Godt nytår, Ejvind Larsen.

Niels-Simon Larsen

Det er jo mærkeligt, at USA altid har haft så meget imod kineserne, men ikke noget imod at låne penge af dem. Lige fra kommunisthaderen Reagan der startede gældsspiralen og til i dag.

Danskerne har gyset over kinesernes fangelejre og deres behandling af Tibet, men fyldt børneværelserne med billigt kinesisk legetøj.

Afrika er efter mange års vestlig påvirkning en ynk at høre om. Nu er kineserne på banen. Vi får se, om det kan blive værre endnu. Hvis det bliver bedre, er det ikke så godt for vores billede af os selv - som de bedste i verden.

Kineserne gør, hvad de vil, og spørger os ikke, om vi har lyst til at gå ned i levestandard. Det sker bare. Det store spørgsmål er imidlertid, om Kina selv kan bære mere forurening og undertrykkelse af sin egen opposition.

Vi kommer sgu ikke til at gå ned i levestandard. Vi bliver kun rigere af Kinas vækst. Et land, der i øvrigt er et uland og vil være det i årtier fremover.

Niels-Simon Larsen

@Kim: Du lyder så skråsikker, og du mener altså, at vi alle bliver rigere. Hvor skulle den rigdom komme fra i en mere og mere udpint verden?
Kina udnytter Tibet groft og laver handler med Afrika, der kun gavner den afrikanske magtelite (Sudan fx).

Der er nogle, der endnu ikke har opdaget, at der er grænser for vækst. Fx er mange fiskeområder tømt for fisk, men så længe, der er fisk i frysedisken, kan man ikke overbevise disse mennesker. Måske vil de aldrig lade sig overbevise.

Danmark er et overbefolket land, hvis vi ser det fra naturens side. Går man en halv time gennem en skov, er man kommet ud på den anden side. Alligevel er der mange, der synes, at Danmark har en masse natur, og det vil de nok blive ved med at synes. Apropos Kina, så synes kineserne pudsigt nok, at de udelukkende hjælper tibetanerne.

Der kommer hele tiden nye resurser. Tiden står jo ikke stille. Iøvrigt er det en fejlantagelse, at planeten Jorden er begrænsningen. Der er adskillige planeter indenfor rækkevidde, der kan udnyttes resursemæssigt.

Jeg sagde ikke, at vi alle blev rigere, men vesten bliver.