Læserbrev

Sanders enestående bureaukrati

Videnskabsministeren har det ultimative ansvar for, at så stor en del af forskningsmidlerne bruges til administration
8. januar 2010

Videnskabsminister Helge Sander hævdede i Information den 4. januar, at han har bidraget til at bringe dansk forskning i front, idet hans grundlag er det forskningsbarometer, som han og Videnskabsministeriet har fået udarbejdet, og som undervejs er blevet udsat for en voldsom kritik fra forskerside.

For forskerne er realiteterne, at Sander med støtte af V, K og S har fået indført et omfattende og kostbart bureaukrati (af hvilket forskningsbarometeret er en del), som forbruger en stor del af forskningsmidlerne og bidrager til at vanskeliggøre den reelle forskning. De små forskningsprojekter, hvor løbende samarbejde i en lille kreds af forskere sikrede en omkostningslav og effektiv forskning, er stort set afskaffede. I stedet skal store grupper inklusive en obligatorisk deltager fra industrien finde sammen og formulere store forskningsprojekter, hvor ansøgningerne typisk har en succesrate på 10-20 procent - resten er spildt.

De bevilgede projekter forløber med styregrupper, koordinationsgrupper, delprojektledere og workshops, og de resterende midler går for en stor del til aflønning af Ph.D. studerende og Post Docs, som efter projektets afslutning (typisk tre år) efterlades på Herrens mark. I projektperioden dokumenteres forskningen hovedsageligt via rapporter og abstracts fra konferencer, disse dokumenter tælles, og antallet bruges til at dokumentere forskningen.

Mere administration

Universitetsreformen og sammenlægningen med andre læreanstalter har f.eks. medført en udbygning af administrationen på Københavns Universitet med udnævnelse af et større antal højtlønnede administrative ledere, mens det senest har været nødvendigt med besparelser ved betydelige afskedigelser af videnskabeligt personale på f.eks. Biologisk Institut, og yderligere afskedigelsesrunder på Naturvidenskab er i gang. Dog vil der ikke ske besparelser ved afskedigelser i administrationen. Det er bemærkelsesværdigt, at efter den meget omtalte Galathea 3 ekspedition valgte den eneste forsker ved fagområdet Fysisk Oceanografi ved Københavns Universitet at træde tilbage i protest mod manglende bevillinger..

En undersøgelse fra Oslo Universitet er nået frem til, at Københavns og Aarhus universiteter og DTU har en andel af ikke-videnskabeligt personale på ca. 50 procent. Undersøgelsen påpeger, at jo større enhed (Sander er tilhænger af store enheder), jo større del af ressourcerne bruges til administration. Hvilket er helt i overensstemmelse med Parkinsons lov; at en administration altid vokser, og at den vokser uafhængigt af omfanget af det, der skal administreres, idet tilvæksten forbruges til kommunikation indenfor den stigende komplekse administration.

Sander har det ultimative ansvar for, at så stor en del af forskningsmidlerne bruges til administration og for, at der satses på få, af den administrative ledelse udpegede, forskningsområder, mens den øvrige del af forskningen forsømmes.

Holger Lindgreen er Dr. Scient., Ph.d.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Viser denne Påtale ikke, at Løkke Rasmussen hellere skulle ha¨ inviteret universiteterne til Marienborg og givet dette område et 360 graders eftersyn.