Ugebrevet A4 lavede for nylig en rundspørge, der dokumenterede, at der er udbredt selvcensur i dansk kunst og kulturliv. Hovedsageligt undgår kunstnere og forfattere at støde folk på deres religion og etnicitet. Som forfatter blev jeg overrasket over, at selvcensuren er så udbredt og syntes, at Ugebrevet A4 havde fået en god idé, samtidig med at jeg var en smule beskæmmet. Jeg har nok en romantisk forestilling om, at kunstnere og forfattere skal være modige mennesker, der tør give udtryk for, hvad de tænker.
I løbet af dagen begyndte nogle forfattere at tage afstand fra undersøgelsen: Problemet var ikke den udbredte selvcensur, men at aviserne angav muhammedkrisen som den primære årsag til censuren. Umiddelbart syntes jeg, at truslen om vold fra religiøse tosser var en værdig grund til at holde sin mund, men forfatterne mente, at der blev lagt dem ord i munden. At spørgeskemaet var tendentiøst. At det desuden var helt naturligt som kunstner at censurere sig selv.
Det forekommer mig sært først at udfylde et spørgeskema og bagefter klage over, at det er tendentiøst. Selv kan jeg ikke se noget problem ved spørgeskemaet andet end det generelle irritationsmoment, det altid er at udtrykke sig ved hjælp af krydser i bokse. Jeg hæfter mig også ved, at muhammedkrisen bliver nævnt en hel del gange, så der kunne man jo nok have anet, hvad vej vinden blæste.
Paranoia og politisk spin?
Nogle forfattere sagde, at de ved spørgsmålet om, hvorvidt ytringsfriheden var truet, havde svaret ja, men havde angivet andre grunde end muhammedkrisen i kommentarfeltet. Det var ting som jægersagen, tørklædeforbud, burkaforbud og lømmelpakken. Sådan som jeg forstod protesten, var man desuden bange for at blive misbrugt i en politisk kamp. Måske endda i en hetz mod muslimer. Én snakkede om »at blive spændt for fordommenes futtog«. Bogstavrimet må dække over noget med, at A4 søger at rakke ned på muslimer over en bred kam. Lotte Garbers, formanden for Dansk Forfatterforening, mente, at undersøgelsen skabte frygt for muslimer. Ikke at den pegede på en eksisterende frygt for ekstremister, men simpelthen at selve undersøgelsen genererede mere fremmedfrygt.
Det virkede på mig, som om der overhovedet ikke var nogen anerkendelse af, at ytringsfriheden er under pres fra islamismen, at det hele bare var paranoia og politisk spin. Måske er det derfor, det har været vigtigt at anføre ting, som er regeringens ansvar under spørgsmålet om, hvorvidt ytringsfriheden er truet? Men er ytringsfriheden ikke for vigtig til, at den skal politiseres? Var vi ikke så tilpas konforme, at vi her lod en god anledning til at snakke selvcensur og ytringsfrihed drukne i politisk korrekthed? Jeg mener, der i debatten er brug for forfatternes stemmer til andet end den blotte benægtelse af problemerne.
Virker ikke troværdigt
Det var interessant at se, at Politiken dagen efter offentliggørelsen bragte et interview med Michael Wulff fra den glimrende tegneserieduo Wulffmorgenthaler, hvor han udtaler, at de aldrig har censureret sig selv. Måske bunder det i en misforståelse, for jeg husker, at Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen på et tidspunkt skrev i Weekendavisen, at duoen ikke ville give dem tilladelse til at trykke deres tegninger i bogen Adskillelsens Politik af frygt for repressalier fra islamister. Jeg hiver episoden frem, for selv om de ikke har medvirket i undersøgelsen, synes jeg, den er illustrativ i forbindelse med striden om rundspørgen: Det virker, som om det er tabu at medgive, at man er bange for at krænke islamister.
Måske er det, fordi man frygter at spille bolden i hænderne på, hvad man betragter som sine politiske modstandere? For nogle af de sager, man angiver som større trusler mod ytringsfriheden end islamismen, er bekymrende nok, men jeg kan alligevel ikke rigtig se dem som andet end bortforklaringer og udenomssnak. Det virker bare ikke troværdigt på mig. Jeg mener: Lømmelpakken lugter - på trods af sit sjove navn - af politistat, men overskygger den de mord, der er blevet begået på kunstnere og forlæggere i en perverteret udgave af islams navn? Forslaget om burkaforbud, skulle jeg mene, er en indskrænkning af vores ret til at bære rundt på vores eget fængsel, men stadigvæk er den altså ikke oppe i samme leje som den selvcensur, der påviseligt udøves gang på gang af frygt for vold. Og jeg har svært ved at se, hvordan et ønske om, at dommerne ikke skal bære religiøse symboler i retten, kan være en voldsommere krænkelse af ytringsfriheden end mordplanerne og attentatet mod Kurt Westergaard. Og så jægersagen, jo det var tåkrummende pinligt at bevidne idiotien og løgnene, men come on ... På mig virker relativeringerne søgte.
Ingen regler for god opførsel i kunsten
Det, jeg savner i debatten, er ikke enighed, jeg undrer mig bare over, at det skal benægtes, at islamisk fundamentalisme rent faktisk udøver et voldsomt pres på ytringsfriheden. Det er, som om der er en følelse af, at hvis man går med på den, så går man samtidig med på historien om, at alle muslimer i Danmark kun venter på at blive mange nok til at overtage landet og indføre sharia. Jeg mener, det er omvendt: at man med den herskende berøringsangst dels lader ekstremister kapre en hel religion og dels overlader debatten til folk, der ikke burde have lov til at sætte dagsordenen.
En anden ting, som jeg studsede over, var, at der er så mange forfattere, der betragter det som helt naturligt at censurere sig selv for ikke at krænke andres følelser. Her er et eksempel fra førnævnte Lotte Garbers:
»Alle kunstnere udøver selvcensur hver eneste dag, fordi der er nogle, man ikke vil genere. Selvfølgelig også fordi man ikke vil genere en anden tro.« Jeg er så uenig i udtalelsen og dens implicitte syn på kunst, som man overhovedet kan være, og jeg er overrasket over at høre det fra en formand for en forfatterforening.
Selv om jeg synes, at respekt er et ord, der bliver misbrugt, så er jeg tilhænger af, at vi ikke går og træder hinanden unødigt over tæerne. Jeg kan med andre ord godt lide en ordentlig omgangstone. Men med kunsten er det noget andet.
Her må vi stræbe efter, at der ikke gælder nogen regler for god opførsel, det er jo det, der er det skønne ved den. En kunstner, som holder sig tilbage for at genere, er i mine øjne en dårlig kunstner. Ikke at han eller hun partout skal genere nogen, det, kan vi alle blive enige om er et anstrengende scenarie, men at indføre politisk korrekthed og krænkelseskultur i kunsten vil medføre, at vi mister et vigtigt frirum for tanken, og det kommer der kedelig og ligegyldig kunst ud af.
Derfor er det heller ingen undskyldning, hvis kulturlivet udøver selvcensur af egen fri vilje, det er faktisk lige så trist, som hvis man gør det af frygt.
Kristian Bang Foss er forfatter. Seneste udgivelse er romanen 'Stormen i '99', der udkom i 2008
For fanden hvor er det en god beskrivelse. Den virkelige frygt er - LIGE PRÆCIS den - vi ALDRIG taler om...
Fordi vi frygter at blive misforstået, fejlfortolket og taget til indtægt for en fremmedfjendsk holdning - vi IKKE har...
Og det ER risikoen = fejlfortolkning. Jeg har selv været der. Vi kan ikke beskytte os mod andres fejlfortolkninger eller manglende evne til at nuancere.
(Og ingen siger undskyld, når de opdager, at man IKKE er det intolerante røvhul - de troede - man var...)
Men når man ikke engang tør se hinanden i øjnene over bordet - og end ikke hvisker frygten. Så er den helt gal. Hvordan kommer vi udover det? Jeg ved det ikke.
Der er meget FÅ SPILLERE på DEN bane.
"...jeg undrer mig bare over, at det skal benægtes, at islamisk fundamentalisme rent faktisk udøver et voldsomt pres på ytringsfriheden."
Det skal det vel heller ikke. Der skal bare ikke lyves om i hvor høj grad det er et problem. Folk der udtrykker bekymring om ytringsfriheden på baggrund af statens de facto inddragelse af forsamlingsfriheden skal for eksempel ikke bruges i en statistik over folk der er bange for fatwa'er!
Selvfølgelig skal kunsten provokere. Men al provokerende kunst er ikke af den grund god kunst.
Det er selvfølgelig et problem at nogen bliver bange for at ytre sig eller kunstnerisk provokere. Men derfor behøver vi vil ikke lyve det større...
Og heldigvis er det et problem vi allerede har værktøjer imod, i vores lovgivning - du må faktisk ikke lave dødstrusler, og politiet skal faktisk beskytte borgerne. Så der er langt mere grund til at bekymre sig, i den offentlige debat, om præventive anholdelser der gør det usikkert for enhver at bruge sin grundlovs-sikrede ret til at demonstrere.
For det kan vi faktisk gøre noget ved politisk, dvs. i den offentlige debat. Jeg tror ikke overdrivelser om fatwa'er tjener andet formål end retorisk vand på DF's mølle...
Den mest udbredte og synlige form for selvcensur, er politikernes: handlingers motiver omskrives med spin, og ingen menige politikere tør sige sin mening, hvis den går partiet imod.
Så lad os opfordre dem til at tale lige ud af posen, ogforegå resten af samfundet med et godt eksempel, - statsministeren kan jo starte med at svare åbent og ærligt på forespørgsler i Folketinget.
Kristian Lund: "Og heldigvis er det et problem vi allerede har værktøjer imod, i vores lovgivning - du må faktisk ikke lave dødstrusler, og politiet skal faktisk beskytte borgerne."
Ingen kan beskytte andre mod personlig chikane i form af mobning og hån. Eller som jeg har oplevet det; at folk spyttede efter mig.
Så prop du bare dit retssystem op et vist sted. Jeg får ikke bodyguardbeskyttelse - fordi facebook gjorde mig til jaget vildt....
Chikanen er aftaget, men jeg glemmer aldrig de 3 års helvede i København...
»Alle kunstnere udøver selvcensur hver eneste dag, fordi der er nogle, man ikke vil genere. Selvfølgelig også fordi man ikke vil genere en anden tro.« Jeg er så uenig i udtalelsen og dens implicitte syn på kunst, som man overhovedet kan være, og jeg er overrasket over at høre det fra en formand for en forfatterforening.
Jamen så langt er vi nået. De gamle medlemmer i den sovjettiske forfatterforening nikker med fra gravene og tænker: Der kan I se vi havde alligevel ret.
Jeg er lige ved at tro at angsten for at blive sat i bås med DF er større end alt andet. Så skidt med et annonceret mord i ny og næ.
Ja - det mest interessante ved debatklimaet p.t. er, at det faktisk er modigt at indrømme at man er bange .
Ikke af frygt for stigmatisering, manglende opgaver osv. - næh - god gammeldags dødsangst du...
Tak for relevant artikel
Det kan godt være at der er visse tilfælde hvor selv-censur fører til dårligere kunst, men hvor ville jeg ønske at dårlig kunst førte til selv-censur.
Det sagt......
Nej. Man skal ikke censurere sig selv. Men man skal heller ikke bevidst søge at træde på andre, eller sparke til dem der ligger ned under dække af "Kunstnerisk frihed".
Kunst kan i princippet sige hvad det vil om hvem det vil. Forskellen på god og dårlig er at god kunst kan være kritisk uden at være perfid. Det kan dårlig ikke.
Mediernes selviscenesættelse, deres anvendelse af ytringsfriheden, deres implicitte bekræftelse af at magten er retten til at sætte dagsordenen, er det eneste der er værd at fokusere på.
Burka, værdidebat, metafysisk højskolefællesskab, Thue hade islam mig her og der, selvcensur, selvpromovering, mangel på evne til at tage virkelige problemer op....
Læg mærke til at den egentlige mediemagt ligger i valget af debattemaet. Det at debatten styres i valget af tema. Indlæggene er dybest set ligegyldige, for det mønster, som giver dem deres værdi, er lagt på forhånd. Enten lader man sig rive med af hysteriet omkring ytringsfrihedens islamiske trussel, eller også gør man ikke. Ínformation vælger at bidrage til temaet igen og igen, og er derfor en del af elendigheden, hverken mere eller mindre, del af korstoget, det selvretfærdige hysteri.
Man bekræfter sin ytringsfrihed hver gang den bruges, men afslører det indavlede ved hele tiden at centrere sig om og fokusere på sig selv. Det afslører, hvor lidt man tør sige om hvad, når det meste af det, man har at sige eller tør fokusere på, er sig selv, sin egen ytringsfriheden der i et og alt centrerer sig om sin egen bekymring om sig selv.
Værdidebatten holdes i kog, fordi den er så bekvem for alle parter, den er så klamt selvforherligende selvpromoverende for de åh så frihedselskende medier, der alligevel ikke rigtigt bryder sig om at komme i fokus, når de ikke selv sætter dagsordenen.
Budskabet om dem selv, som dem der lever af at sælge budskabet, som aldrig har haft andet end deres egen overlevelse på sinde, budskabet om dem, som dem der griber de emner, der kræver mindst af brugeren, for at få brugeren til hele tiden at blive hængende på den ene eller anden side af de kunstigt optrukne linier, som medierne for længst har lagt fast, budskabet om at værdidebatten er den gryde som er lettest at holde i kog på alle hylder, og den gryde der får mest gang i brugerens engagement er ikke det de bringer. Det passer ikke ind i deres selviscenesættelse.
Men stigmatiseringen af islam virker fantastisk til deres formål. Der bliver bragt lange og udførlige argumenter for hvorfor øksemændene, sortemændene med deres undertrykte og voldtagne kvinder er selve truslen. Men man husker omhyggeligt at disse provokationer lige så godt kunne bruges på hele den italesættende orden, medierne selv, de storforbrugende og storsvinende danskere. Men det ville ikke være godt for omsætningen, det ville ikke virke hensigtsmæssigt i forhold til det store kristne segment af brugere, som har det indtryk af sig selv, at de vil det gode, miljøet og af med arbejdsløsheden.
De kommercielle medier, det politiske system, erhvervslivet, de succesadækvate borgere bruger islam som undskyldningen for ikke at se sig selv. Der er ikke noget mere bekvemt end den ydre trussel, de fremmede, denne patetiske brug af ytringsfriheden til at forherlige sig selv med, når man dybest set står med den mistanke, at kommerciel, politisk og økonomisk succes i moderne forstand har sejret ad helvede til, dvs. når man står med mistanken om at ens egen succes er den største trussel af alle. Denne mistanke må for alt i verden fortrænges fra brugerens opmærksomhed. At brugeren dybest set er sit eget største problem sammen med hele den italesatte orden, det må for alt i verden aldrig omtales. Det ville gå ud over omsætningen, og den lille modstandsavis er jo som sagt den eneste, for hvem det går fremad sammen med Kristeligt Dagblad forstås. Når man ved at det økonomiske system ligger i kuvøse, statsfinansieret kuvøsetilstand, klimaet gisper, Thor Pedersen lyver for at få det bedre med sig selv om verdens sande tilstand, COP15-nummeret blev afsløret som et illusionsnummer, Kineserne kommer osv. ja så er underbevidstheden for længst blevet belastet nok med ubehagelige fænomener. Disse skal holdes nede. Derfor må vi have nogle fiktive trusler, som vi kan få det bedre med os selv ved at fokusere på. Hvad er bedre end at udnytte og bekræfte det der ligger lige for, nemlig ytringsfriheden til at forsvarer ytringsfriheden med. Islam er det eneste man behøver at tilføje kunstigt. Så kører det hele som smurt, stigende oplagstal og fuld fart på hele svineriet…
Til Steen Ole Rasmussen: Passer du ikke meget godt ind i din egen beskrivelse?
....Ved at være så fremmedgørende og afstandstagende overfor dem, der tør ofre hjerteblod og og se bort fra journalister og studieværters selvtilfredshed?
Vi er ikke alle levebrødsskribenter.
Ofelia Mavash
Når jeg fokuserer lidt på hvilke kronikker, man har antaget i avisen fra min hånd, og prøver på at forstå, hvorfor det netop er dem, der er blevet valgt, frem for så mange andre, ja så er det indlysende, at man ikke ønsker, at der bliver fokuseret på måden hvorpå dagsordenen sættes i medierne.
Italesættelsen og den selektive omgang med opmærksomheden, dagsordenen i temavalget og perspektiverne er med i alt hvad jeg skriver. Måden hvorpå man selvbeskrivelsen og fremmedbeskrivelsen praktiseres er mere eller mindre eksplicit til stede i alt hvad jeg skriver. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om at medierne, skider grønne grise, ved usikten til at miste deres magt til at sætte dagsordenen. http://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4HPE...
Den opmærksomhed, der retter sig mod mistanken om at den herskende orden, hvoraf Ínformation er en del, på mange måder er blevet sit eget største problem i økologiske, sociale og økonomisk forstand, er ubekvem for de kommercielel mediers brugersegment, dårlig for omsætningen og aldeles ubrugelig for hele det etablerede politiske systems nuværende form for selviscenesættelse. Det moderne samfunds forsøg på at identificere og forlige sig med sin selvbeskrivelse har det dårligt med de problemer, som dets succes fører til.
Dybest set er mediernes dagsorden determineret af viljen til det bekvemme. Derfor vælger de hele tiden at fokusere på det fremmede, det eksterne, den ydre trussel, de onde osv., fordi det sætter deres foretrukne identiteter i konstituerende konstrast.
Der er brug for nogle helt andre dagsordner end dem der styrer den offentlige menings italesættelse i dag.
Der er så kæmpe store paradokser i det der sker, så man kun kan undres over at de ikke omtales.
Det er kunstigt og sygt at det ikke er de store paradokser, som styrer debatten, men netop kun bekvemmeligheden og den mentale eskapisme.
Som altid behøves der ikke andre kommentarer til artiklen end Steen Oles.
Det, jeg savner i debatten, er ikke enighed, jeg undrer mig bare over, at det skal benægtes, at alle muslimer vil dræbe os med krumsværd og hakke os i småstykker og fodre os til piratfisk..
Det er strengt taget ikke rigtigt, at selvcensur giver dårligere kunst. Uden at argumentere for selvcensur, er det en kendsgerning, at russisk og østeruropæisk kunst var langt bedre under Den Kolde Krig end i dag - da stort set ngen kender den eller hører om den nu , kan jeg ganske vist ikke vide det. Tag Tarkovskijs film "Solaris", "Andrej Ryblov" og "Spejlet", der - uden tvivl - indeholder visse nødvendige sekvenser af selvcensur, hvor instruktøren har måttet bøje nakken for de kommunistiske magthavere, f.eks. gennem indslag, dre viser kinesernes henholdsvis tartarene/mongolerens ensretning og grusomheder. Der belv også lavet langt bedre kunst i Danmark, da der var visse officielle og uofficielle græsner for udtrykket.
Det glæder mit gamle hjerte, at jeg på trods af min absolut frastødende stil, ikke har støt alle fra mig endnu. Tak for det Stanley.
Jeg forstår ikke denne uligelige debat. Har vi ikke altid måtte foretage selvcensur dagligt. Hvis vi ikke foretager selvcensur bliver vi ofte betragtet som ubehøvlede og frække.
I mine øjne er selvcensur farligst for vort samfund ,når den bliver foretaget af vores embedsmænd ol. ikke tør sige hvordan en beslutning bliver administreret osv.
Steen Ole Rasmussen:
"Det glæder mit gamle hjerte, at jeg på trods af min absolut frastødende stil, ikke har støt alle fra mig endnu."
Når man, som du, er voldsomt utilfreds og indigneret over nogle forhold, og tilmed er dybt frustreret over at kun ganske kan (eller tør?) anskue virkeligheden på samme måde, er det jo svært ikke at begynde at skære tingene meget klart ud i pap, og begynde at småråbe lidt rigeligt insisterende til tider.
Frastødende er din stil dog ikke; snarere passioneret. At dine tekster sikkert får en del til hurtigt at ville trække følehornene tilbage, skyldes ikke, at teksten er frastødende, men at navnligt indholdet kan være svært at goutere...
Hvis mange kunstnere censurerer sig selv, så dikterer økonomisk logik at der bliver der flere penge til dem der ikke gør, hvis ellers der er et marked for det ;)
Noget som ikke er fair over for kunstnere in toto, men som også kommer frem i artiklen er, at mange kunstnermiljøer kører samme kapløb om at være mere rigtig og mere utopisk som mange venstreekstreme aktivister. http://konflikten.dk/?p=71
Noget andet der også kommer frem er, at offermentaliteten trivedes i kunstnermiljøer (og her minder de igen om venstreekstreme og visse arabere). Der har aldrig været et kunstnermiljø i historien som ikke har set det omgivende samfund som et filister-samfund. "Samfundet er barbarisk og går ikke op i kunst, og derfor er det svært for os kunstnere at leve", synes devisen at være. (Men hvis man ser på kunsts funktionalitet i samfundet; et nyt maleri versus, say, en ny bil, [Oscar Wilde: "All art is quite useless."] så opdager man, at samfundet går rigtig, rigtig meget op i kunst.) - Så det er klart, at sender man et spørgeskema hvor kunstnerne kan få lov at tanke noget offermentalitet, men som samtidig indeholder en integrations/ islamkritik, så ved de ikke hvad for et ben de skal stå på. Det kaldes også kognitiv dissonans og her er vi fremme ved det der nok egentlig er sket: Man har sendt kunstnerne et spørgeskema hvor de kunne genkende en del af deres verdensforståelse. Men man har kæder den del der ræsonnerer med deres selvforståelse (offerrollen) sammen med en del som ikke ræsonnerer med deres selvforståelse (integrations/ islamkritik). Og så er der åbenbart ikke ret mange som har haft overblikket til at sige, "Hallo! For mig er det her altså en non sequitur. - Mit verdensbillede går på tværs af den sammenkædning I har lavet." Man kunne spørge sig selv om det så var fordi de var dumme, men personligt tror jeg på, at kunstnere har en IQ over gennemsnittets (om end ikke meget over gennemsnittet - jeg er ikke ude i romantisering). Jeg tror snarere svaret skal findes i, at det venstre-utopiske verdensbillede ikke hænger helt så godt sammen med virkeligheden som det kunne gøre: At det er er svært at overskue et simpelt spørge skema når man hele tiden skal gå og huske på hvornår det er ok at se virkeligheden i øjnene, og hvornår man skal sætte rationaliseringshjulene igang, sådan at integrations- og islamproblemer verden over fortsat kan være VKOs skyld ;)
Jeg fornemmer, man fuldstændig glemmer, at hele denne selvcensursag startede med nogle tegneres selvcensur.
Det startede jo nemlig med en forfatter havde skrevet en bog om Muhammeds liv og færden, men kunne ikke finde nogle tegnere til billedligt at illustrere bogen, hvilket han beklagede sig over i et TV-program (jeg mener det var Go'Morgen Danmark på TV2).
På denne baggrund fik Kulterredaktøren Flemming Rose på Jyllands-Posten idéen til de 10 Muhammedtegninger, der blev publiceret i JP.
Der var absolut ikke anden grund for Flemming Rose og JP end at sælge aviser.
Da Helvede så brød løs ude i den store Verden, "gemte" man sig bag ytringsfriheden. Jo vi har ytringsfrihed i den vestlige Verden, men under ansvar, det ansvar som Flemming Rose og JP lod hånt om.
At Kristian Bang Foss, der er skribenten bag denne artikel mener (citat):
Selv om jeg synes, at respekt er et ord, der bliver misbrugt, så er jeg tilhænger af, at vi ikke går og træder hinanden unødigt over tæerne. Jeg kan med andre ord godt lide en ordentlig omgangstone. Men med kunsten er det noget andet.
Her må vi stræbe efter, at der ikke gælder nogen regler for god opførsel, det er jo det, der er det skønne ved den. En kunstner, som holder sig tilbage for at genere, er i mine øjne en dårlig kunstner. (citat slut)
er efter min mening noget forbandet sludder og vrøvl.
Det er ofte de værste "gratterier" med malerfarver, der lige så godt kunne været lavet i en børnehave,
man i dag kalder kunst. Ja man får sågar elefanter til at male, og såkaldte kunstnere og kunsteksperter kan se store visioner i disse "gratterier."
Min pointe er, at de 10 Muhammedtegninger var fuldstændig overflødige og har intet med hverken kunst eller ytringsfrihed at gøre. De var lavet og publiceret på trods.
Stanley Opmann: "Som altid behøves der ikke andre kommentarer til artiklen end Steen Oles."
Undskyld, at jeg tillader mig at tro, at min ydmyge antiintellektualisering har sin plads på et "så fint" sted som Information... ;)
Selvfølgelig kan vi nøjes med EEN kommentator som Ole Steen Rasmussen. Det er jo essensen af et demokrati og ytringsfrihed?????
Steen Ole Rasmussen: "Det glæder mit gamle hjerte, at jeg på trods af min absolut frastødende stil, ikke har støt alle fra mig endnu. Tak for det Stanley."
Jamen, kære gamle hjerte. Jeg bliver såmænd ikke frastødt af meningstilkendegivelser. Udelukkende af kynisme og du er helt klart professionel ordmager. Du burde kunne tåle mosten og ikke appellere til en "blød side" du ikke har i debatten. :)
Derudover har Dorte Sørensen ikke forstået pointen om, at vi ikke altid selv er herre over - hvordan folk vælger at opfatte vores udsagn.
Skal vi forbyde ordet TURBAN. Bare for at være på den sikre side???? Eller undlade at bruge det - for at tage HENSYN ?
Men personligt frygter jeg mere de racistiske og kønspolitiske bånd på ytringsfriheden..
Dorte Sørensen forstår ikke den ”ulidelige debat”! Det gør jeg heller ikke, og det præger min stil, således at jeg også på min egen frastødende måde støder den fra mig og bidrager til den på en og samme tid, dvs. bidrager til lortet, som jeg vil af med for på den måde at afsløre, at det heller ikke er selverkendelsen, den entydige som præger min adfærd! Det kan jeg så se, når jeg ser mig selv ude fra, men hvem er jeg så, er jeg den der forstår mig selv, som den der ikke forstår sig selv, eller den der ikke forstår sig selv? Det er en af de små paradokser, som står i forhold til de store, som går på at det moderne samfund er ved at grave sin egen grav med sit mislykkede forsøg på at få succes.
Men, og så vil jeg tilbage til udgangspunktet, at temaet ”truslen mod den guddommelige ytringsfrihed” hives frem af MEDIERNE igen igen og igen, og altså ikke os, som godt nok skriver meget, men som absolut ikke lever af det, og som heller ikke fundamentalt set identificerer sig med de succeskriterier, som den store kommercielt og politisk italesatte orden står for.
Hvad de kære kunstnere angår, så kan man sige om dem, at de gennemgribende er styret af statens kunstråd, at de som en samling indifferente logrende hunde står i kø for at komme på finansloven. Her i Odense, hvor jeg bor, der har vi en af de få selvstændigt tænkende kunstnere som landet huser, nemlig Jens Galschiøt, der lever selvfinansieret, og derfor er i stand til at tale hele parnasset ret imod. Det gør han så mere eller mindre elegant, men med genial beherskelse af medierne og deres behov for indhold i tilværelsen.
Personligt går jeg ikke ind for provokationer, for provokationernes skyld. Men netop nu, hvor medierne er gået i selvsving for helt åbenlyst at komme bort fra en alt for påtrængende og uindbydende problematik, så er der grund til at kaste op over dem, at provokere dem, og først og fremmest dem. For de er om nogen selve udtrykket for elendigheden: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-77.pdf
Kristian Bang Foss er bange for at nogle få
individer skal true eller måske ligefrem afskaffe ytringsfrihedden, så bange at han mener det er OK at deltage i en orkestreret, bevidst provokering af 1.5 mia menneskers følelser og, lad os være ærlige, hetz mod personer med bestemte etniske tilhørsforhold, idet den påståede "Islam-kritik" som tegningerne påståes at være del af, er en slet skjult hetz med alle "Arabere" . Han er meget god til at pakke det ind i fine ord osv, det er bare ikke den slags tale du hører fra de menige xenofober i
DF, de sidder og taler om hvordan vi skal "nuke helle Arabistan" som jeg hørte en af dem sige på det lokale udskænkningssted for Sandhedsserum .
Han tror faktisk de er farligere end "Lømmelpakken", registreringen af borgernes kommunikation , tilfældige ubegrundede visitationer og "administrative tilbageholdelser", hemmelige vidner og overdreven anvendelse af politi-vold mod folk der sidder ned, alle tiltag indført af en STAT der rent faktisk har magten og midlerne
til at afskaffe friheden . Det tyder på en uhyggelig mangel på historisk viden og en ikke-eksisterende proportions-sans.
Derudover ignorer manden totalt, ligesom alle de andre islamofober, at vi fører krig i lande der ikke er vore og ikke har angrebet os, krige der har krævet
STORE ofre i de invaderede lande .
Og så klynker vi over at der ryger en i vores lejr en gang i mellem ? Hvor er det bekvemt at vi kan give de der tegninger æren for deres vrede ..
Og skal vi så ikke snart snakke lidt om afdøde Jens Jørgen Thorsens Jesus-film og hvorfor den aldrig blev til noget ? Og hvorfor jeg ikke kan få trykt de her sjove tegninger jeg har af langskæggede, langnæsede penge-griske fanatikere ?
Du glemmer lige at nævne, Peter Jensen, at regimerne i de lande som islamofoberne bliver ved med at fremhæve som undertrykkende og beviset på at islam ikke er en potte pis værd, er indsat, for de flestes vedkommende, og finansieret og godkendt, for næsten dem alles, af - ja, gæt hvem, tadaaaaa: OS!
Og så må jeg lige tilføje at Kristian Bang Foss naturligvis har ret til at ytre sig lige så tosset han vil, men at han for min skyld godt kan pakke sin kæft ned i den guccitaske han tilsyneladende er blevet født af...
Nu har jeg for en gangs skyld læst samtlige indlæg i en rygende hot debat. Og hvad viser sig? De samme pointer gentages af en lang lang stribe debattører - og ingen forholder sig til nuanceret til noget som helst. Man kan roligt sige, at fænomenet "social kontrol" bliver illustreret fint i denne debattråd. Hvorfor kommer jeg til at tænke en gruppe, jeg en gang så på musikplatformen Last.FM? Her var de enige om at balkan burde rejse sig igen (under serberne) og måden som de demonstrerede det var ved side op og side ned at skrive Slava!, slava, SLAVA, slava, slava! efter tur. Den samme figur gentaget igen og igen og igen i en lang march.
Og ja, det er faktisk dem, der mener at ytringsfrihedsspørgsmålet er helt uproblematisk, jeg hentyder til og sammenligner med de marcherende i deres ørkesløse gentagelse af, at det går strålende med ytringsfriheden, og at alle dem, der siger noget andet er nogle islamofobiske højreradikale typer.
Et er, at jeg ikke forstår, at man gider blive ved med at komme med de samme argumenter år efter år efter år. Noget andet er, at jeg ikke kan forstå, at man ikke kan se, at vi har et ytringsfrihedsproblem når debattører kan finde på i den grad at tilsvine kunstnere, der siger at vi har et problem med tabuer her i landet, og at eksempelvis forfatterforeningens formands udsagn om nærværende undersøgelse fint illustrerer det.
"Et er, at jeg ikke forstår, at man gider blive ved med at komme med de samme argumenter år efter år efter år."
Læs Steen Oles indlæg. Det er fordi medierne bliver ved med at sætte den dagsorden år efter år...
Hvilken dagsorden? Fremad, march? Den dagsorden har jeg meget svært ved at se i den undersøgelse som LO har lavet, i Ugebrevet A4 og for den sags skyld i Foss debatindlæg. Det betyder ikke, at jeg er enig med alt hvad de siger. Jeg kan for eksempel sagtens se gode pointer i. at kritisere undersøgelsen for dens videnskabelige stringens - eller rettere mangel på samme. Men debatten, der har fulgt efter den, illustrerer fint at vi har et tabuproblem og et problem med voldsom social kontrol. Det gælder for eksempel debatten i dette kommentarfelt.
Så vi udøver social kontrol i dette kommentarfelt som skal finde os i 90% af det politiske spektrums totale kontrol med dagsordenen som går ud på at islam er problemet, mens finanskrise, miljøets undergang mv. belejligt fejes ind under tæppet? Hvornår kom du til at dreje til højre, Vibeke?
Jeg er ikke drejet til højre. Jeg har altid været venstreorienteret, men jeg har aldrig tilhørt den autoritære venstrefløj - og den får du mig aldrig over på, uanset hvor meget social kontrol, du søger at udøve, imens du bagatellisere vigtigheden af demokratiets grundlag - nemlig ytringsfriheden.
Suk! Ytringsfriheden er ikke under pres fra islamister.
Ytringsfriheden er under pres fra regeringen og fra diverse mediers selvcensur i forholdt til Dansk Folkeparti. Se her, f.eks:
http://arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=60841&TS_ID=3&S_ID=57&C_ID=216
Bjørn Nørgård formåede at ryste store dele af Danmark og skabe en heftig debat da han i 1970 ofrede en hest, skar den i småstykker og lagde den i marmeladeglas for åbent kamera. En protest imod den ligegyldighed brede dele af befolkingen viste forhold til de titusindvis af dræbte i Vietnam krigen. Han satte et spejl op for at lade os blive konfronteret med vore prioriteter her i livet.
35 år senere offentliggjorde Jyllands-Posten en række tegninger af Muhammed som en protest imod den angst og den selvcensur der hersker i den danske medieverden efter drabet på tusinder af mennesker i New York. Den satte samtidig et spejl op for at lade fanatikere blive konfronteret deres egne prioriteter her i livet.
Jeg synes begge parter, både Nørgård og Rose lykkedes over al forventning med deres happenings. De fik sat vigtige debatter i gang.
Heldigvis var det kun visse modtagere af det seneste budskab der også satte menneskers liv på spil.
Men det var i sandhed befriende endelig at få tydeliggjort hvem i den danske "kulturelite" der var mere ømme for deres eget skind end de var parate til at stå op for det mest fundamentale princip der understøtter deres virketrang.
jeg tvivler på at det er ytringsfriheden der bliver bagetaliseret, men snarere at der er vigtigere emner at tage op. Vi har en ytringsfrihed her i Danmark, der er beskyttet. Trues denne skal det naturligvis tages op, men når denne ikke trues af andet end en frygt for at træde andre over tæerne - noget der viser at mens ytringsfriheden beherskes, virker det ikke til at respekt mestres - bør denne bliver det ikke, efter min mening, et samfundsmæssigt problem, men snarere et problem for de kredse.
Det samfundsmæssige problem i dette ligger, hvis samtlige kunstnere får en berøringsangst af en sådan grad at de konstant holder sig på den side af hegnet hvor nye tanker ikke fremprovokeres.
Det må vel essentielt være en kunstners ypperste mål at fremprovokere tanker, og derved påvirke retningen af samfundet.
Og spørgsmålet er jo i sidste ende, hvor den store trussel ligger: Ligger den i en frygt for at diverse medier og politikere fordrejer budskabet, eller ligger frygten i trusler og evt. hævn fra ekstremistiske grupper?
Ud fra de kommentarer flere af kunstnerne (åbenbart) er kommet med, virker det til at være medier og politikere der er den store frygt, og ikke ekstremismen. Dog er jeg sikker på dette også spiller en vis rolle.
@ Niklas Monrad
Men det er jo givet budskab af samme art, og ja muhammed tegningerne var rammende for den generalisering af islam som værende grobund for terrorisme. Hvilket desuden noget jeg, personlig føler, er noget JP har været med til at fremme.
Jeg synes at muhammed-tegningerne var usmalige fordi der ikke var nogen grund til den provokation de repræsenterede. En provokation er god, men en unødvendig prokation, uden noget større formål. Det var ikke for at vise den tendens verden tager, men snarere illustrere, og med de artikler der udsprang i JP grundet tegningen, og retfærdiggøre den holdning.
Dette mener jeg er uacceptabelt. Og min personlige overbevisning er at hvis man mener at tegningerne var acceptable er man med til at fremme terror og terrortrusler (fra islamister).
Så vidt jeg mindes, findes der en racisme lovgivning der også indeholder punkter omkring fremmelse af fremmedhad (kan dog tage fejl omkring dette).
Der var absolut ikke anden grund for Flemming Rose og JP end at sælge aviser - fremgår det af trådens forsøg på at repetere baggrund, (v. Jørn Holger Christensen). Helt sikker ? Eller er det en besværgelse indsat fordi den triste sandhed fremgår jo også af JHC's gennemgang : at der fandtes denne 'selvcensur' - et ubelyst fænomen.
Ubelyste fænomener tiltrækker generelt journalist-initiativer.
Ikke hos elever som gerne vil tilpasse sig de manipulerede sandheders univers, (- vi har jo på Inf.. eks. Kristian Villesen's selvparodisk 'korrekte' randbemærkninger´- ),- men netop folk i urokkelige positioner. Som Rose. Kvantitativt sagt.
Så er der selvfølgelig 'god' og 'ringere' journalistik. Men en lang vidensteoretisk historie ligger bag den vestlige oplysnings civilisations opfattelse af det praktiske eksperiments resultat som bevisbærende over mønsterdannelses-empiri og spekulation.
Jersild´/DR havde engang et skjult-kamera-program, der også blev kritiseret for unfairness overfor de undersøgte. Günther Walraff har været der på sin egen formummede måde ;-)
'Det er for galt den slags', fordi de fleste mennesker opfatter sig selv som kriminelle (i andres - og GoogleEarth-bilens - øjne),. Så den slags praktisk provokativ journalistik er der stadig udbredt opposition imod. På alle fløje efter behov.
Kritik af JP's daværende initiativ går således ofte farligt på grænsen til vidensmetodisk regression.
Men naturligvis vil en avis gerne tjene penge, og beskæftiger sig dermed med dagens emne. Og umiddelbart virkede det jo som om der ikke var noget at komme efter alligevel. For havde Akkari og Co svaret igen med det samme var de blevet til grin.
De måtte vente nogle luske-måneder , og fokusere på EEN tegning af de 12, for at kunne have debattens startfelt for sig selv. Det trick ses sjældnere beskrevet. Alt andet lige. JP luskede ikke meget i sammenligning.
Zeerak,
Citat: Jeg synes at muhammed-tegningerne var usmalige fordi der ikke var nogen grund til den provokation de repræsenterede. En provokation er god, men en unødvendig prokation, uden noget større formål.
Jo der var jo netop en god grund til den provokation, neop fordi den på glimrende vis fik sat lys på det den ville og det som hele denne artikel handler om : frygt for islamisk intolerance over for vores ret til at kritisere en religion når den står i fundamental modstrid med vore egne værdier, og vores ret til at latterliggøre en gruppe banditter der skjuler sig bag lange gevander og skæg og påkalder sig fromhed i profetens navn imens de får tilfredsstilled deres psykopatiske lyst til at slå ihjel.
@Ofelia
Mens jeg til dels godt kan være enig med dig mht. Stanley Opmanns retorik, synes jeg nu at dit input har været af begrænset værdi.
Du fokuserer mere på hvad der er sket mod dig frem for hvad der kan gøres for at andre ikke oplever det samme.
Altså nogle af kommentarerne om at situationer kan opstå af misforståelser virker malplaceret. Det er vel et kendt faktum af misforståelser kan lede til ubehagelige situationer. Nej det mest relevante, jeg synes, at du har sagt er spørgsmålet om hvorvidt ordet "Turban" burde forbydes.
Et relevant spørgsmål om vi skal redigere og censurere alt, men det er der vist ingen der har påstået at vi skal. Snarere er det blevet kommenteret at islamismen ikke er den største fare mod ytringsfriheden.
Og har Vest Europa ikke generelt en stigende tendens til en fremmedfjendsk holdning? Det er da en nyhed for mig.
Det er så heldigt, at i et demokrati må alle ytre sig - uanset om andre finder det af værdi elle ej..
Det faux pas, som alle begår åbenbart, er, at kunsten først og fremmest har sit eget som udgangspunkt. Det giver meget lidt mening at gøre sig store overvejelser om tankegods, som er én fremmed, og det bringer ingen nogen vegne. Faktisk er der snarere tale om det modsatte af en kunstnerisk behandling af tingene at gå til dem med den ignorante indstilling, som den udefrakommende nødvendigvis må besidde, hvad end denne er positiv eller negativ. Religioner kan kun forstås indefra, derfor kan kun muslimer rejse i det åndelige rum, der er Islams, ligesom det kun giver mening at lade folk med baggrund i kristen kultur beskæftige sig med den i dybden. Det betyder ikke, at man ikke kan skrive om 'den anden' position, men at denne nødvendigvis må ses som det, den er: et fremmed blik på en helhed, som man ikke kan forstå i dens dybde og mangfoldighed.
Deri ligger præcis forskellen på hesteslagtningen, der udsprang af dansk og vesteuropæisk tankegang og kunstneriske sprog som reflektion over vestlig tanke og handling, mens muhammedtegningerne overskred denne begrænsning i det, man meningsfuldt kan ytre sig om.
Peter Jensen :
Jens Jørgen Thorsens jesusfilm :
Oplægget var at 'få statsstøtte' til at indspille en banal pornofilm, kalde de medvirkende bibelske navne, + naturligvis det konceptuelt installations-mæssige element : for skatteydernes penge. Formpålet var at kompromittere kunststøtte-ordningerne, som Thorsen fandt elitære.
Den fjendtlige infiltration blev afvist.
Thorsen lavede iøvrigt senere sin - ved vi dermed: helt uanseelige - film for private sponsorer. Det er ikke den han kreativt huskes for.
Privatisere kulturministeriet eller hvad ? I Thorsens univers var det en klar socialistisk mærkesag .
Tjae... Kultur-Jytte Armslængde bobbob åbnede jo ihvertfald op for nøgendanseteatre.
@ Vibeke Nielsen,
Enig med dig i dine synspunkter og har netop anbefalet et af dine indlæg.
@ Ofelia Mahvash,
Jeg synes, at dine personlige erfaringer med trusler og chikane efter at du har udtryk dig offentligt, er særdeles relevant for tråden, der handler om påtvungen selvcensur og glæder mig over, at du ikke er blevet knuget.
@ Zeerak Wasseem,
Niklas Monrad har tidligere kommenteret dine betragtninger over provokationer/unødige provokationer.
Du kan selvfølgelig finde noget unødigt provokerende, men det er jo ikke sikkert at andre er enig med dig og her er jeg uenig.
At der kan være andre tiltag mod ytringsfriheden end fra religiøse fanatikere ændre ikke noget ved truslen fra sidstnævnte og jeg er ikke bekendt med at regeringen eller DF har udsted mordtrusler eller har begået mordforsøg. Er du?
@ Peter Jensen,
Med de 1,5 mia mennesker du henviser til, mener du vel muslimer. Det er grotesk og ligeså unuanceret som at ville henvise til 2,0 mia kristne, der skulle mene det samme.
Jeg tør godt udstede en garanti på, at der ikke findes 1,5 mia muslimer, der stræber KW på livet pga hans tegninger og at den religiøse idioti, der ligge bag truslerne og mordforsøget kun deles af en aldeles forsvindende lille andel af muslimer.
Zeerak,
Har Mellemøsten, Rusland og Kina ikke generelt en stigende tendens til en fremmedfjendsk holdning?
Jørgen Nørgård, Jens Jørgen Thorsen og Jens Galschiøt har alle villet noget med deres happenings. Men det provokerende i deres happenings er ikke skabt for i ytringsfrihedens navn at demonstrere sin ret til at provokere. Deres provokationer er ikke brud på grundloven, der bl.a. skulle sikre mod nedgørelse af mennesker p.gr.a. deres religion, køn, race, politisk tilhørsforhold, seksuel orientering, hvor Trykkefrihedsselskabet, JP og samtlige danske medier mener, at det er i orden at lægge navn til påstanden om, at islam som religion er den største trussel imod ytringsfriheden. Medierne deltager alle i fordømmelsen af en hel verdensreligion, også Ínformation der har ladet Thue Kjærhus fremføre sin personlige historiefortolkning som grundlag for at kalde islam den største trussel mod demokratiet.
Man kan sagtens fremføre argumenter for at konkrete former for dyrkelse af religion er slemt i modstrid med almindelige demokratiske principper, lige som de demokratiske principper brydes igen og igen, hver gang vi taber hovedet.
Problemet er generelliseringerne, de grove forenklinger, slutningerne fra det konkrete til det generelle, fordømmelsen af hele religioner på baggrund af konkrete eksempler på forbrydelser, der er sket i religionens navn, hele debatten der åbner for identificeringen af islam som TRUSLEN, og som på den måde lader to alternativer tage patent på summen af mulige standpunkter.
Man ser det i enden på enhver af temaets ophidsende og fordummende diskussioner: enten så identificerer man truslen islam, eller også så er man selv problemet, dvs. enten er man med i at fordømme islam i sin helhed, på en måde der tilfældigvis går imod selve grundloven, demokratiets principper, som netop handler om at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, eller også så er man selve problemet, altså demokratiets fjende, fordi man ikke vil identificere demokratiets fjende islam som fjende nr. 1!
Trykkefrihedsselskabet, Ínformation og samtlige medier begår en dødssynd, ved igen og igen at åbne for denne fordummende og provokerende debat, hvor den stiltiende præmis bliver den, at der ikke er andre alternativer tilbage end de to, som handler om enten at fordømme islam som fjenden af demokratiet eller selv at blive fordømt som fjenden af demokratiet.
Præmissen er forkert. Selvfølgelig behøver man ikke fordømme islam i sin helhed. Islam er blevet brugt og misbrugt, men det er kristendommen, jødedommen også. Det er simpelt hen ufatteligt at Ínformation over hovedet vil lægge navn til Thue Kjærhus, at man vil lade ham bryde grundlovens principper med sine fordummende og provokerende indlæg.
Når man på den måde åbner for denne kinesiske hatteæske, fuld af æsker som den er, ja så må man forholde sig til sig selv og alt andet på samme måde. Hvis man som Thue Kjærhus kan tillade sig at lægge en verdensreligion for had ud fra en personlig historisk betragtning, ja så kan man gøre det med de andre religioner lige så vel.
Man kan gøre, hvad JP har gjort, provokere for alene at demonstrere sin ret til det i ytringsfrihedens navn, og man kan med samme ret provokere hvem som helst med hvad som helst: hvis en tilfældig historisk betragtning omkring nogle begivenheder kan bruges som grundlag for at provokere en verdensreligion, fordømme hele religionen, som det er sket alene med det formål at demonstrere sin demokratiske ret til at gøre det, ja så kan man gøre det med samme ret i forhold til alt andet også.
Det er den principielle lære af mediernes forvaltning af ytringsfriheden, et resultat der følger med logisk nødvendighed.
Men åbner de så for provokationer af alt andet? Åbner de for provokationen af dem selv og deres dødssyge forvaltning af ytringsfriheden? Nej selvfølgelig ikke! De vil ikke beskrives som de svin, de er. For svin det er de. Deres stinkende fællesskab hænger som en stank af vilkårlige provokationer over debatten, og de kan hverken høre, se eller lugte dem selv, fordi de er det, de ser, hører og lugter.
Jeg har skrevet et lille essay om fuckfingeren. Den er ikke befordrende for noget som helst. Det eneste eks. jeg kan komme på, hvor provokationen er velanbragt, er der hvor den frembringes alene for at demonstrere hvor destruktiv den er. Medierne fortrjener at få den her, hvor de åbner for kaskader af fuckfingre. Og kunne man så få lidt soja i rullen måske eller noget andet lidt mere livsbekræftende.
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-10.pdf
Zeerak Wasseem,
Du fremturer med moraliseren – usmagelig, provokerende, unødvendigt respektløs, overtræde en religions påbud, gå direkte i mod en religion, træde over tæerne osv.
Må man det? Ja det må man, hvis ytringerne falder indenfor loven. Et helt andet spørgsmål er, om man bør gøre det? Og her er der klart forskellige holdninger – her skiller vandene.
Jeg synes, at tegningerne var velbegrundede og det kan jeg godt (igen) redegøre for.
Vi udøver alle også kunstnere selvcensur, men det er som navnet siger en frivillig valgt selvcensur og ikke en under trusler om vold og mord og af frygt fremkaldt selvcensur. Så er det nemlig ikke længere selvcensur, men et strafbart kriminelt anslag mod ytringsfriheden.
@ Svend W. Jensen
Af det henvendt mod mig i dit første indlæg er jeg sådan set enig med, så vil blot kommentere det sidste du skriver til mig.
Du har ret i at det ikke skal ignoreres, men derfor er der vel andre ting som er mere presserende, efter min mening. Og nej jeg er naturligvis ikke bekendt med mordtrusler, men jeg er dog bekendt med at den danske stat virker til at have en udvikling mod en politistat, hvilket naturligvis er en frygt for mig, og derfor rangerer jeg denne som en højere prioritet end uviss mennesker af tvivlsom karakter.
Og til din anden kommentar. Ja det må man, men personligt mener jeg at det er moralsk forkasteligt når man har alternative midler til at opnå samme mål. Havde man ikke disse ville det være en anden sag.
Tegningerne var muligvis velbegrundede, jeg kan sagtens se den pointe du nævner, men ikke veludførte. Hvis den skal bringe nye tanker og opmærksomhed så er det da vigtigt at den ikke går ind og frastøder til en grad af fornægtelse. Hvilket jo var resultatet. Dette kan vi vel godt blive enige om at målet må være at få et budskab ud til så mange som muligt, og gerne få dem til at være enige med det.
Jeg ser bare tegningen som at være en generalisering af et folkefærd frem for et signal om åbenhed.
Nogen af os kender den – usikkerheden, utrygheden, angsten eller frygten.
Jeg kan da selv nævne, at efter terrorangrebne i Madrid – eller i London følte jeg mig utryg når jeg gik ned i Metroen i København . Jeg føler mig også lidt utryg når jeg skal flyve.Ikke på grund af flyet – men på grund af de mennesker der er i det . Er blevet lidt ”skudræd” Det skal nævnes fordi der i undersøgelsen fremkommer udsagn som : ( kan med nemhed googles – jeg er ikke klar over, om det her er tilladt at linke direkte til andre dagblade )
”Jeg tror, man er bange for, at radikale kræfter kommer og udsætter en for hærværk eller andet ”
”Det er primært religiøs fanatisme, jeg frygter”
” Jeg er ellers ikke bange for at bide til bolle, men der er visse ting jeg styrer udenom”
Andre kunstnere tilføjer ( det vides ikke om det er sket på selve spørgeskemaet eller efterfølgende ) – bl.a. Ib Spang Olsen –at grunden til, at han pålægger sig selv selvcensur er begrebet ” takt” – han ønsker ikke at støde eller såre andre” og nævner et eksempel der bekræfter, at han altid har arbejdet med begrebet ” takt ” for øje.
Trisse Gejl – der har været en af informanterne in undersøgelsen, har efterfølgende givet udtryk for at hun oplever sig misforstået, og at der slet ikke var plads på spørgeskemaet til at beskrive de tanker hun selv gjorde sig om emnet.
Formanden for Dansk Forfatterforening Lotte Garbers mener heller ikke, undersøgelsen nødvendigvis dokumenterer, at ytringsfriheden er truet
Af referatet i Ugebrevet A4 fremgår det, at konklusionerne i undersøgelsen er fremkommet ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse – altså en kvantitativ undersøgelse. En sådan kan naturligvis bruges til at dokumentere usikkerheden ( hvis man ved præcist hvad der spurgt om ) – men derfor behøver det ikke betyde at konklusionen har nogen synderlig værdi , eller at den er ”rigtig ” - altså giver et nuanceret billede af virkeligheden.
Problemet er så , at konklusionen nu er blevet OPHØJET til sandhed – og den sandhed tror jeg, at man skal være varsom i omgangen med . Sandheden om virkeligheden – (der i virkeligheden er en social rekonstruktion,) anvendes nu politisk af både højre – og venstre . Og – den anvendes for at styrke det fjendebillede som mange har af islam ( skal de nu også komme her og ødelægge vores ytringsfrihed ) – eller ”sandheden” anvendes med henblik på at styrke sig selv politisk !
Konklusionen lyder sådan ” I alt har 654 personer deltaget i undersøgelsen, og næsten halvdelen – 47 procent – mener, at ytringsfriheden i dag er truet i Danmark. 12 procent – hvilket svarer til hver ottende – har en eller flere gange droppet et projekt. Den konsekvens flest frygter – fem procent – er personlige trusler”
Nu ved jeg ikke, om kunstnere har synderlig patent på viden om ytringsfriheden – de kan vel mest af alt antages at have viden om den kunst de producerer, og ytringsfriheden har jo altid været omfattet af straffeloven. Jeg ved heller ikke om kunstnere i stort omfang ikke allerede er underlagt selvcensur – men det kunne da meget logisk antages. For eksempel tror jeg ikke, at nogen ved deres fulde fem ville give sig til at producere kunst der viste vor dronning i intimiderende situationer .
.
Men –jeg er sikker på, en del af de udsagn der er fremkommet, KUNNE med lethed tolkes som, at der hos kunstnere er tale om en langt større BEVIDSTHED om- eller eftertænksomhed i forhold til - at man skal være varsom med at krænke andres religiøse ikoner – at hele ”sagen KV” har givet kunstnere –( og for øvrigt også os andre) noget at tænke over.
Man kunne for eksempel antage, at nogle kunstnere IKKE oplevede deres ytringsfrihed som truet, men at de af etiske grunde ikke længere SELV syntes at de vil udstille andres religiøse symboler . Ikke af angst men af hensyn - eller den takt som Spang Olsen beskriver.
Man kunne antage at nogen har lært noget – man kunne i det hele taget antage en masse.
Og - det er IKKE nødvendigvis det samme som, den ”sandhed” A4 fremlægger –og nu som bruges politisk - at mennesker der bekender sig til islam - nu er i færd med at ødelægge vor ytringsfrihed.
Sådan ER det med den slags undersøgelser, det ved enhver der har beskæftiget sig med det meget vanskelige fag – videnskabsteori. Har man det, ved man også, at forkromede konklusioner skal man styre udenom – for mangt og meget kan stadig tilføjes.
Den tyske professor i sociologi Ulrick Bech nævner i sin bog ”Risikosamfundet ” (1986) at bl.a terrorangrebene 9.11 har medført ændrede eksistensbetingelser for os alle. Angsten er der, den lurer lige om hjørnet – og ” fjenden ”er, i dette tilfælde – er svær at få øje på.
Hvis Beck har ret , og det tror jeg han har, er der vel også en grund til at antage at danske kunstnere ligeledes – i et eller andet omfang – er ramt af den -den stille utryghed - eller angsten - alt efter hvem de nu er ? Og at dette udefinerlige noget OGSÅ kommer til udtryk når de skal udfylde et spørgeskema ?
Det eneste man kan konkludere er, at sagen om tegningerne, har skabt en debat i et samfund der i tiltagende grad er præget af normløshed og manglende respekt for andre ( især dem der bekender sig til islam) og det er måske ikke så dårligt – altså hvis man bare husker på at ”sandheder ” altid skal udforskes .
Hvor ville jeg ønske, at kvalificerede forskere feks fra SFI - ville kaste sig skrigende over den undersøgelse !
Beklager en skrivefejl - A4 konkluderer IKKE noget om frygten for islam - de nævner nogen tal - det er fra politisk hold at andet konkluderes ! Sorry ! Laila
@ Svend W. Jensen
Jeg synes det er lidt sejt at du tør garantere flg:
"Jeg tør godt udstede en garanti på, at der ikke findes 1,5 mia muslimer, der stræber KW på livet pga hans tegninger og at den religiøse idioti, der ligge bag truslerne og mordforsøget kun deles af en aldeles forsvindende lille andel af muslimer."
Første del kan jeg godt tilkendegive mig, men at den religiøse idioti kun deles af et forsvindende antal af muslimer (er enig om at det er et lille antal) tør jeg dog ikke helt. Baggrunden for dette er at der er udvises en større frygt og modstand overfor fremmede, dette skaber en større frustration. Og en manglende evne til at ændre denne situation, gør kun frustrationen større. Og til sidst (kan jeg forestille mig at) man ender med to valg. At give op og acceptere, eller at gøre noget ved det med de midler man har. Om dette er politiske midler eller voldelige har vel i sidste ende ikke den store betydning hvad processen angår.
Så jeg synes det er modigt at du tør garantere det, på trods af en voksende frustration :-)
jae Svend Jensen, jeg tvivler også, som Z.Waseem på den anden del af den garanti - dels af de ret selvfølgelige socialt-dynamiske grunde han beskriver ....
... men også af det mere enerverende faktum, at det du kalder 'religiøs idioti' ER dogmatisk del af islam. Og i en religion med så høj grad af fysisik/politisk indpiskning er det tvivlsomt om dogmer underskrives af kun 'forsvindende' få. Specielt i situationer som Waseem ridser op.
PS: ang. selv forsvindende mængder iog deres betydning:
Det var 20-100 målrettede militsfolk der udløste Jugoslavien-krigen. - Ikke 5 mill.identitetssvage jugoslaver !! Vilje. Held. Timing.
Vietnamkrigen drejede sig om skattebetalingen af en palle Marlboro strandet i en frihavn.
Forvirring. Uheld. Dårlig timing.
.
Meget rammende. Særligt i sagen Kurt Westergaard er det sørgeligt, at så få tager til genmæle, så en 17 årig pige må stå alene med sit budskab. Der er brug for at vi tager et standpunkt, at vi ikke lader os skræmme og bekæmper den trussel som censuren udgør for demokratiet. Der føres jo decideret krig mod enkeltindivider, som ytrer sig i en større sag tjeneste. Det er decideret fejt at tie.
Hvilken 17-årig pige og hvilket budskab? Der var vist noget i nyhedsspamstrømmen der gik mit øje forbi...
Sider