Læsetid: 5 min.

Selvcensur fører til dårlig kunst

Når kunstnere ikke vil indrømme, at islamisk fundamentalisme udøver et voldsomt pres på ytringsfriheden, overlader man debatten til folk, der ikke burde have lov at sætte dagsordenen
Ytringsfrihed. Der bør ikke gælde nogen regler for god opførsel i kunst, mener forfatter Kristian Bang Foss.

Ytringsfrihed. Der bør ikke gælde nogen regler for god opførsel i kunst, mener forfatter Kristian Bang Foss.

Kristian Juul Pedersen

Debat
21. januar 2010

Ugebrevet A4 lavede for nylig en rundspørge, der dokumenterede, at der er udbredt selvcensur i dansk kunst og kulturliv. Hovedsageligt undgår kunstnere og forfattere at støde folk på deres religion og etnicitet. Som forfatter blev jeg overrasket over, at selvcensuren er så udbredt og syntes, at Ugebrevet A4 havde fået en god idé, samtidig med at jeg var en smule beskæmmet. Jeg har nok en romantisk forestilling om, at kunstnere og forfattere skal være modige mennesker, der tør give udtryk for, hvad de tænker.

I løbet af dagen begyndte nogle forfattere at tage afstand fra undersøgelsen: Problemet var ikke den udbredte selvcensur, men at aviserne angav muhammedkrisen som den primære årsag til censuren. Umiddelbart syntes jeg, at truslen om vold fra religiøse tosser var en værdig grund til at holde sin mund, men forfatterne mente, at der blev lagt dem ord i munden. At spørgeskemaet var tendentiøst. At det desuden var helt naturligt som kunstner at censurere sig selv.

Det forekommer mig sært først at udfylde et spørgeskema og bagefter klage over, at det er tendentiøst. Selv kan jeg ikke se noget problem ved spørgeskemaet andet end det generelle irritationsmoment, det altid er at udtrykke sig ved hjælp af krydser i bokse. Jeg hæfter mig også ved, at muhammedkrisen bliver nævnt en hel del gange, så der kunne man jo nok have anet, hvad vej vinden blæste.

Paranoia og politisk spin?

Nogle forfattere sagde, at de ved spørgsmålet om, hvorvidt ytringsfriheden var truet, havde svaret ja, men havde angivet andre grunde end muhammedkrisen i kommentarfeltet. Det var ting som jægersagen, tørklædeforbud, burkaforbud og lømmelpakken. Sådan som jeg forstod protesten, var man desuden bange for at blive misbrugt i en politisk kamp. Måske endda i en hetz mod muslimer. Én snakkede om »at blive spændt for fordommenes futtog«. Bogstavrimet må dække over noget med, at A4 søger at rakke ned på muslimer over en bred kam. Lotte Garbers, formanden for Dansk Forfatterforening, mente, at undersøgelsen skabte frygt for muslimer. Ikke at den pegede på en eksisterende frygt for ekstremister, men simpelthen at selve undersøgelsen genererede mere fremmedfrygt.

Det virkede på mig, som om der overhovedet ikke var nogen anerkendelse af, at ytringsfriheden er under pres fra islamismen, at det hele bare var paranoia og politisk spin. Måske er det derfor, det har været vigtigt at anføre ting, som er regeringens ansvar under spørgsmålet om, hvorvidt ytringsfriheden er truet? Men er ytringsfriheden ikke for vigtig til, at den skal politiseres? Var vi ikke så tilpas konforme, at vi her lod en god anledning til at snakke selvcensur og ytringsfrihed drukne i politisk korrekthed? Jeg mener, der i debatten er brug for forfatternes stemmer til andet end den blotte benægtelse af problemerne.

Virker ikke troværdigt

Det var interessant at se, at Politiken dagen efter offentliggørelsen bragte et interview med Michael Wulff fra den glimrende tegneserieduo Wulffmorgenthaler, hvor han udtaler, at de aldrig har censureret sig selv. Måske bunder det i en misforståelse, for jeg husker, at Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen på et tidspunkt skrev i Weekendavisen, at duoen ikke ville give dem tilladelse til at trykke deres tegninger i bogen Adskillelsens Politik af frygt for repressalier fra islamister. Jeg hiver episoden frem, for selv om de ikke har medvirket i undersøgelsen, synes jeg, den er illustrativ i forbindelse med striden om rundspørgen: Det virker, som om det er tabu at medgive, at man er bange for at krænke islamister.

Måske er det, fordi man frygter at spille bolden i hænderne på, hvad man betragter som sine politiske modstandere? For nogle af de sager, man angiver som større trusler mod ytringsfriheden end islamismen, er bekymrende nok, men jeg kan alligevel ikke rigtig se dem som andet end bortforklaringer og udenomssnak. Det virker bare ikke troværdigt på mig. Jeg mener: Lømmelpakken lugter - på trods af sit sjove navn - af politistat, men overskygger den de mord, der er blevet begået på kunstnere og forlæggere i en perverteret udgave af islams navn? Forslaget om burkaforbud, skulle jeg mene, er en indskrænkning af vores ret til at bære rundt på vores eget fængsel, men stadigvæk er den altså ikke oppe i samme leje som den selvcensur, der påviseligt udøves gang på gang af frygt for vold. Og jeg har svært ved at se, hvordan et ønske om, at dommerne ikke skal bære religiøse symboler i retten, kan være en voldsommere krænkelse af ytringsfriheden end mordplanerne og attentatet mod Kurt Westergaard. Og så jægersagen, jo det var tåkrummende pinligt at bevidne idiotien og løgnene, men come on ... På mig virker relativeringerne søgte.

Ingen regler for god opførsel i kunsten

Det, jeg savner i debatten, er ikke enighed, jeg undrer mig bare over, at det skal benægtes, at islamisk fundamentalisme rent faktisk udøver et voldsomt pres på ytringsfriheden. Det er, som om der er en følelse af, at hvis man går med på den, så går man samtidig med på historien om, at alle muslimer i Danmark kun venter på at blive mange nok til at overtage landet og indføre sharia. Jeg mener, det er omvendt: at man med den herskende berøringsangst dels lader ekstremister kapre en hel religion og dels overlader debatten til folk, der ikke burde have lov til at sætte dagsordenen.

En anden ting, som jeg studsede over, var, at der er så mange forfattere, der betragter det som helt naturligt at censurere sig selv for ikke at krænke andres følelser. Her er et eksempel fra førnævnte Lotte Garbers:

»Alle kunstnere udøver selvcensur hver eneste dag, fordi der er nogle, man ikke vil genere. Selvfølgelig også fordi man ikke vil genere en anden tro.« Jeg er så uenig i udtalelsen og dens implicitte syn på kunst, som man overhovedet kan være, og jeg er overrasket over at høre det fra en formand for en forfatterforening.

Selv om jeg synes, at respekt er et ord, der bliver misbrugt, så er jeg tilhænger af, at vi ikke går og træder hinanden unødigt over tæerne. Jeg kan med andre ord godt lide en ordentlig omgangstone. Men med kunsten er det noget andet.

Her må vi stræbe efter, at der ikke gælder nogen regler for god opførsel, det er jo det, der er det skønne ved den. En kunstner, som holder sig tilbage for at genere, er i mine øjne en dårlig kunstner. Ikke at han eller hun partout skal genere nogen, det, kan vi alle blive enige om er et anstrengende scenarie, men at indføre politisk korrekthed og krænkelseskultur i kunsten vil medføre, at vi mister et vigtigt frirum for tanken, og det kommer der kedelig og ligegyldig kunst ud af.

Derfor er det heller ingen undskyldning, hvis kulturlivet udøver selvcensur af egen fri vilje, det er faktisk lige så trist, som hvis man gør det af frygt.

Kristian Bang Foss er forfatter. Seneste udgivelse er romanen 'Stormen i '99', der udkom i 2008

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Her Evaristi's nyeste kunstværk

http://www.evaristti.com/

En model af en vis lejr i et vist land lavet af guld fra selvsamme lejr. Lavet med reflektion og til den internationale dag mod folkemord den 27. januar 2010

Alle dem der ellers render rundt og hylder ytringsfriheden har været imod dette. Evaristi selv har sagt, at det er et reflekteret værk som handler om noget andet end det folk tror det handler om.

http://www.kk.dk/Nyheder/2010/Januar/Rolexgate.aspx

http://www.stormfront.org/forum/showthread.php?p=7706238

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/353249:Kultur--Kunstvaerk-bruge...

Især den sidste artikel er ret interessant. Hvorfor er er der ingen, der mener, at samtlige danske jøder skal tage afstand fra det jødiske museums holdning til dette kunstværk.

Hele denne ide med at kunstværker altid skal provokere er ny for mig. Kunstværker, bøger, film, og billedkunst kan provokere ja, men der må altid være en tanke, en idé bag. At udgive et skrift, at lave et billede, en skulptur, mm. bare for at provokere er der altså ingen som helst ide i at gøre.

Ang. islamismen som den største trussel mod ytringsfriheden kan jeg altså hverken forstå det eller set det. Og jeg ved ikke, hvorfra forfatteren til denne artikel/kronik har fået denne idé fra?

Er der nogen der har forsøgt at forbyde KW at udtrykke sig? Nej, det er der ikke. Et privat firma har sagt at de ikke ønsker at have en tegning af KW til salg. Uanset, hvordan vi vender og drejer det, har et privat firma ret til at bestemme, hvad de vil sælge og ikke sælge - uanset at også jeg synes det er fjollet.

Og at KW's frisør ikke vil klippe ham mere handler nok mere om at der ikke er så meget hår tilbage at klippe på KW's hovede....

KW kan frit ytre sig om dette eller hint; Lars Hedegaard kan frit ytre sig om dette eller hint. Pia Kjærsgaard kan frit ytre sig. Søren Krarup kan frit ytre sig. Det, der er nyt for mig i det her, ja det er altså, at når andre bruger deres ytringsfrihed til at modsige deres holdninger, ja så bliver de her mennesker mv. sure og mopsede....

Ang. Evaristi's værk, ja så blev det trukket tilbage fra en udstilling i Berlin, hvor det første gang var udstillet, sikkert på grund af klager fra forskellige hebræiske forsamlinger. Hvis det f.eks. havde været muslimer, der havde fået værket fjernet, skulle I bare have set samtlige medlemmer af Trykkefriheds-selskabet mv. råbe op, kræve at alle danske muslimer tog afstand fra dette angreb på den kunstneriske ytringsfrihed. Og Kristeligt Dagblad har en leder, hvor skribenten synes det er en ualmindelig dårlig idé....

Ang. genoptryk af Muhammed-tegningerne kan de ses på internettet, hvis man vil se dem. Og alle ved, hvordan de ser ud. Der er altså ingen journalistisk pointe i at (gen)optrykke dem.

Hvis man læser forfatterens krokik eller artikel på en bestemt måde, står der altså dette: "Her må vi stræbe efter, at der ikke gælder nogen regler for god opførsel, det er jo det, der er det skønne ved den."

Og hertil siger jeg: Der må være en etik mellem mennesker, en slags ide om hensyn og takt.
Præcis som i andre af livets forhold må vi vise hensyn til hinanden, også når det gælder kunsten.

Må jeg ikke minde om at det slet slet ikke er de åbenlyse trusler mod visse personer - som eks. KW og andre som taler mod islam og islams kvindesyn - trusler jeg tager afstand fra på det skarpeste - der er det farligste angreb vor frihed til at ytre os.

Det er tværtimod netop lømmelparken, gennem-førsel af øget overvågning, større beføjelser til politiet, at staten vil blande sig i, hvordan visse grupper i et frit samfund går klædt, og meget meget mere. Det er netop glidebanen, det at skære striberne af zebraerne en efter en, eller at gennemføre lovgivningen sigende, hvorman man siger, at for at beskytte demokratiet er vi nødt til at gøre dette - gennemføre forslag som i praksis betyder, at vi reelt er på vej mod den totalitære stat.

I Star Wars: The Phantom Menaca siger Kejseren på et tidspunkt, at for at redde demokratiet, dvs. Republikken, er vi nødt til at nedlægge Senatet, dvs. Parlamentet. Og alle klapper begejstret...

Thorsten Lind

apropo overskriften:

Kunstnere fører til dårlig kunst

ikke noget nyt under solen her

spøgelsesjagten fortsætter, men kunst er det sgu´ikke.

Stanley : Ikke kunst overhovedet - men en sag om en pro-Kurt-hjemmevideo i som har udløst gruppekrige i teenagernes facebook-ghettoer. .
'musik'-videoen er temmelig lavpandet selv i sin genre, og et eklatant tilfælde af at det må så være tanken der tæller.

Den dag du ser dig selv alle steder, er demokratiet dødt, stendødt.

Svend W. Jensen

Zeerak Waseem,

Nu er der jo nogle, der betragter al religion for at være idioti. Dem tilhører jeg ikke, men mit demokratiske krav til religion er, at den (de) skal være sekulariseret. Og mine bemærkninger gik alene på religiøse fanatikere, der ønsker at slå KW ihjel pga tegningen.

Dine ”sociologiske” udredninger vedrørende eventuel radikalisering og fremmedhad i Vesten, kan jeg heller ikke dele.

Med den store tilvandring til Vesten (og Danmark) af kultur og religions fremmede sker der en række kultursammenstød i de europæiske lande – hvad andet kunne forventes?

Men disse kultursammenstød finder ikke kun sted mellem den etniske befolkning og indvandrerne, men mindst i lige så høj grad mellem forskellige indvandringsgrupper herunder muslimer indbyrdes. Ikke kun imellem forskellige trosretninger – shia –, sunni -og andre muslimer – men også i trosgraden og disse gruppers forskellige krav på ”respekt” for og hensyntagende til deres religion.

Og i denne indbyrdes strid har en del af venstrefløjen ( af mig tidligere ironiserende betegnet som den nyreligiøse, højreorienterede såkaldte venstrefløj) systematisk solidariseret sig med de mest kulturelle og religiøse mørkemænd ved hjælp af et kompleks omskrivninger, bortforklaringer og relativeringer.

Den gruppe synes du at høre til.

Emnet for tråden er, at en ”selvcensur” , der finder sted pga trusler om vold og mord, giver dårlig kunst.

Det bliver af dig og en række andre debattører omskrevet og bortforklaret med, at der jo også er andre, der forsøger anslag mod ytringsfriheden, ja ligefrem har ønsker om at indføre en politistat, at man slet ikke kan tillade sig at angribe religioner pga af krænkede religiøse følelser, at man slet ikke kan tillade sig at kritisere et religiøst kompleks, man ikke har denne fulde indsigt i, at man ikke må provokere og hvis man endelig moralsk forfalder til kritik og provokation så skal det ske ”kunstnerisk” (hvem bedømmer det?) og efter (af jer) fastsatte etiske regler.

Det var så den ytringsfrihed. I krænker min og andres (venstreorienterede) fornuft.

Kristian Lund

@Ofelia Mahvash:
"Ingen kan beskytte andre mod personlig chikane i form af mobning og hån. Eller som jeg har oplevet det; at folk spyttede efter mig.
Så prop du bare dit retssystem op et vist sted. Jeg får ikke bodyguardbeskyttelse - fordi facebook gjorde mig til jaget vildt…."

Jeg taler ikke om hvorvidt vores retssystem kan beskytte alle, eller om det lykkedes at beskytte dig. Jeg snakker om at vi har et system til at håndtere dødstrusler, og derfor ikke behøver hidse en stemning op omkring det. Mit ydmyge budskab er bare at vi ikke skal lyve presset og problemet fra "islamismen" større end det er - hvorimod der mangler fokus på de andre, større og systematisk angreb på ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og de andre grundpiller i vores samfund.

Vores samfund vælter ikke fordi nogle tegnere bliver truet. Men det vælter hvis vi inddrager alle borgerrettigheder af frygt.

Som kunstner er man ikke forpligtiget af politikeres agendaer, heldigvis, men bare for en ordens skyld :
Jeg er forfærdet over at jødiske børns maltrakterede kønsorganer ikke er et emne i den religiøse debat.
Hvor er kampagnen for disse børn ?
PS:
Kan nogen huske hvor længe Thorsens billede af Jesus med erigeret lem fik lov at hænge i det offentlige rum ? -var det en dag? eller to?
PPS:
Hele denne kampagne er rettet mod Een religion og tjener kun staten Israel (omskæringens højborg)...

Hans Jørgen Lassen

Helt enig med Bo.

De der jødiske børnemishandlere bør stoppes.

De muslimske pigemishandlere har fået deres egen paragraf i straffeloven, § 245 a.

Nu er det på tide, at drengebørn, uanset religion, også beskyttes.

Svend W. Jensen

Bo Larsen,

Jeg prøver igen med en modkommentar til din med nogle omformuleringer, der forhåbentligt finder nåde for den strenge censor.

Du: ” Jeg er forfærdet over at jødiske børns maltrakterede kønsorganer ikke er et emne i den religiøse debat.
Hvor er kampagnen for disse børn ?”

Jeg: Jeg går ud fra, at din omsorg for drengebørns ”maltrakterede kønsorganer” ikke kun gælder de jødiske børns, men også de muslimske drengebørns, der som bekendt også omskæres?

Sådan at du i lighed med Hans Jørgen vil have indført en lovgivning, der forbyde omskæring, men gældende alle. Eller?

Hvad staten Israel har med trådens emne at gøre, forstår jeg ikke. Jeg kan erindre, at staten Israel har fremsat meget vrede og harmdirrende indsigelser mod en tegning i Politiken, men det skete på fuld demokratisk vis verbalt i Politikken. Jeg har ingen erindring om, at staten Israel har fremsat mordtrusler eller har foretaget mordforsøg på tegneren. Har du?

Og hvorfor Israel skal udnævnes til ”omskæringens højborg” og hvilken relation til trådens emne det har, forstår jeg ikke. Og derudover er det faktuelt forkert. Cairo har en population, der overstiger Israels næsten med en faktor 3. Så det må da være Cairo, der er ”omskæringens højborg”. Eller hvad?

Selvcencur fører til dårlig presse.

Ikke et ord i dansk trykt presse om Obamas udfordring af finansverdenens templer - de nu statsejde banker.

Selvcencur er et vilkår i dansk presse.

Anita Storr-Hansen

Nu ved jeg ikke, hvorfor DF m.v. absolut skal bringes paa banen. Har aldrig vaeret i naerheden af det parti. Jeg gaar ikke ind for selvcensur, men forstaar hvorfor den er kommet. Derfor synes jeg, vi skal stoette dem, der toer bryde den. Som for eksempel Kurt Westergaard. Lur mig, naar det hele er kommet lidt mere paa afstand, og en yngre generation tager over, bliver han formentlig en folkehelt. Han er allerede meget respekteret i udlandet. Men saadan har det jo altid vaeret i jantelovens land. Vi stoetter ikke vores egne, foer de er blevet kendt og vaerdsat ofte paa trods uden for det lille lands graenser.

Jeg benægter skam ikke at nogle salafister er voldelige, og som alle ved er det oftest de få (voldelige), der sætter tonen for de fredelige af slagsen. Og som gør at folk skærer alle over en kam, f.eks. muslimer eller jøder eller kristne mv.

Og jeg benægter skam ej heller at voldelige salafister er farlige, netop fordi bare et voldeligt anslag kan ændre alting. Og det er netop det, som de her voldelige salafister vil...

Svar til flere :
Medie-kampagnen mod muslimer er anført af Politiken`s og Jyllandsposten`s Israel-venlige, jødiske medlemmer af den ekstreme Bilderberg-bevægelse, nemlig Rose og Seidenfaden.
Disse to`s forbindelser til Bilderberg er iøvrigt bemærkelsesværdige, da denne bevægelse er startet af nazisten prins Bernhard af Holland.
Selve staten Israel bygger på Balfour-traktaten 1913, støttet af det britiske kongehus gennem Rothschild`s zionistbevægelse - og det britiske kongehus støttede samtidg nazisterne i Tyskland.
Forvirret ? eller lige vågnet ?

selv regner jeg mig for spirituel, ikke religiøs...

Ejlif A. Vrejlev

Tak til Kristian Bang Foss.
Her er en forfatter, George Metz, (du gjorde grin, og med rette, at det var forfattere fra de ukendtes rækker, der kom med udtalelser om selvcencur) der her leverer en klar og variet artikel om selvsencur, og Kristian Bang Foss hører vel ikke til blandt eliten
Det passer jo f.eks. ikke det som Lotte Garbers formand for forfatterforeningen siger. at alle forfattere udøver selvsencur hver dag.
F.eks udtalte Suzanne Brøgger for ikke så længe siden, at man måtte finde sig i at få endevendt sit liv, når man havde kontakt med en forfatter.

Cecilie Lolk Hjort

Så kammede debatten om Ugebrevet A4's undersøgelse over i en kopi af prostitutionsdebatten. Alle kunstnere censurerer sig selv af frygt for ekstremister, fordi det mener artiklens forfatter at de gør, og hvis der er nogle kunstnere der siger at de ikke gør, er det fordi de ikke vil indrømme det. Der mangler bare en henvisning til en undersøgelse der viser at 90% af alle kunstnere lider af falsk bevidsthed, fordi vi er blevet misbrugt af muslimske terrorister som børn.

."Selvcensur fører til dårlig kunst"

Det er Kurt Westergaard et lysende eksempel på.

Hvis Kurt Westergaard havde pålagt sig selv selvcensur ville han jo stadigvæk af omverdenen blive opfattet som en midelmådig og ligegyldig bladtegner, og hvilket tab ville det ikke have været for den danske kulturarv?

Det skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor dybt vores nation ville synke ned i åndelig formørkelse, hvis store personligheder som Kurt Westergaard, Lars Hedegaard og Jesper Langballe begyndte at pålægge sig selv selvcensur.

check venligst "kristen zionisme", en uhyggelig dommedagsbevægelse der påvirker de fleste vestlige regeringers udenrigspolitik...det er dette projekt den muslimske befolkning i mellemøsten står i vejen for...

Onward christian zionists :
http://www.youtube.com/watch?v=YYWlB64upSc

asger pedersen

Cecilie,

Jeg er enig med dig i, at der er nogle(mange) paralleller i debat om islam og så debat om købe-sex.

Jeg er ikke enig i den konklusion du drager af undersøgelsen, nemlig at den søger at godtgøre et problem som ikke findes i virkeligheden. Desuden så bakkes resultatet op af virkelige hændelser i virkeligheden. Wulfmorgenthaler har beviseligt afvist, at deres Muhammed tegning kunne trykkes igen, dette med direkte henvisning til deres personlige sikkerhed. Ligeledes er angrebet på Kurt W en særdeles virkelig virkelighed. Om problemet så lige præcis er 12,5 % eller noget helt andet, og om undersøgelsens metodik er velvalgt, er naturligvis noget man kan strides om.

Jeg vil pege på en anden parallel. Nemlig den, at den ene side i meningsbryderiet helt bevidst bruger udskamning som et middel overfor de der tillader sig at have afvigende holdninger. Beklikkelse af opponenter på et personligt plan er et andet træk der går igen.

Anders Mortensen

"Lømmelpakken lugter ... af politistat, men overskygger den de mord, der er blevet begået på kunstnere og forlæggere i en perverteret udgave af islams navn? Forslaget om burkaforbud ... er en indskrænkning af vores ret til at bære rundt på vores eget fængsel, men stadigvæk er den altså ikke oppe i samme leje som den selvcensur, der påviseligt udøves gang på gang af frygt for vold."
Det kan vel diskuteres, om lømmelpakken, evt. burkaforbud osv. er "værre" end f.eks. angrebet på Westergaard. For mig at se kan de ikke rigtig sammenlignes. I sidstnævnte sag er der tale om et individs åbenlyst forkastelige, fysiske angreb på et andet individ, noget som vi alle er enige om at fordømme. I forhold til lømmelpakken osv. er der tale om selve systemets gradvise selvforvandling i retning af totalitarisme. Det kan jeg ikke se, skulle være mindre alvorligt. Jeg respekterer de "selvcensurerende" kunstneres modvilje mod at blive spændt for VKO's værdikampsvogn. De kunstnere har heldigvis set, at den virkelige værdikamp skal stå i diskussionen om, hvordan vi vil reagere på f.eks. terrorangreb og optøjer. Vil vi fortsat et frit demokrati, eller er vi villige til at indføre en politistat for den individuelle trygheds skyld?

Debatten indeholder forbløffende mange kommentarer, men Kristian Bang Foss er forfatter og skriver her om politik, eller måske om politisk kunst.
Både politikere og kunstnere har vel selverkendelse som andre dødelige, f.eks.en forståelse af at kunne krænke andre - et kunststykke?. Erkendelsen sætter altid grænser, ytringsfrihed ingen.

I øvrigt er det i sandhed en smule spøjst at iagttage, hvordan ytringsfrihedens allerbedste venner på den yderste højrefløj i øjeblikket udfolder meget store bestræbelser på at pålægge de sorte præster selvcensur.

Moral er godt men dobbeltmoral er dobbelt så godt...

Søren Kristensen

Uden selvcensur kommer man ikke langt som kunster.

Sider