Læsetid 2 min.

Hvor svært kan det være?

Sygehusene mangler penge. Arbejdsgiverne kan fradrage sundhedsforsikringer for en milliard kroner om året i skat. Så en enkel løsning på pengemanglen på sygehusene kunne være at afskaffe fradragsretten på sundhedsforsikringer. Faktisk har vismændene peget på emnet. Model

Sygehusene mangler penge. Arbejdsgiverne kan fradrage sundhedsforsikringer for en milliard kroner om året i skat. Så en enkel løsning på pengemanglen på sygehusene kunne være at afskaffe fradragsretten på sundhedsforsikringer. Faktisk har vismændene peget på emnet. Model

21. januar 2010

Hvor svært kan det være for politikerne at tænke på enkle løsninger, er vi en gruppe borgere, der spørger!

Sygehusene mangler penge. Arbejdsgiverne kan fradrage sundhedsforsikringer for en milliard kroner om året i skat. Så en meget enkel løsning på pengemanglen på sygehusene kunne jo være, at Folketinget tog en rask beslutning om, at det fra 2011 ikke længere er muligt for arbejdsgivere at trække sundhedsforsikringer fra. De kan så lige låne lidt af fremtidens penge og stikke dem til sygehusene nu og her.

Selvfølgelig vil der være nogle lønmodtagere, der vælger virksomhedernes tilbud om sundhedsforsikring fra, når de skal betale skat af dette gode, men der vil alligevel være en rigtig god slat at gøre godt med. Faktisk peger vismændene i deres seneste rapport på, at vi bør afskaffe fradraget på sundhedsforsikringer, men altså uden at der kommer en reaktion fra Folketinget. Så vi er lidt bekymrede for, om vores politikere har overset denne ide. Nogle gange er det meget enkle løsninger og beslutninger, der skal til for at løse et tilsyneladende vanskeligt problem.

Vi har meget svært ved at tro, at nogle folketingspolitikere vil lade stive ideologiske principper være vigtigere end at være med til at sikre den indsats, som sygehusene har gjort for at få løftet kvaliteten på en række områder. Det skal vel ikke bare sådan lige kastes over bord? Vi er helt med på, at det er regionerne, der har ansvaret for sygehusene, men det er jo Folketinget, der står for det med pengene, og det er derfor også derfra, at der kan komme flere penge.

Og hvem ved?

Måske kunne dette være en rigtig god anledning til, at der bliver ændret på den noget ejendommelige konstruktion, at vi har nogle regioner, der leverer en af vores vigtigste velfærdsydelser, mens Folketinget bestemmer, hvad de skal levere, og hvor mange penge de får til det. Det abekasteri, som vi ser i øjeblikket som en konsekvens af denne struktur, er ikke særlig kønt.

Vi vil lige her til sidst understrege, at vi intet har imod, at folk tegner sundhedsforsikringer og derfor heller ikke noget mod, at forsikringsselskaber har en fin forretning her, men det skal ikke være på skatte-ydernes regning.

Allersidst - men måske ikke mindst: afskaffelse af arbejdsgivernes fradrag for sundhedsforsikringer vil være en beslutning, der ikke vender den tunge ende ned! Det er jo ikke de svagest stillede i vores samfund, der nyder godt af disse skattebetalte forsikringer!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

Tak til en flok dejlige mennesker, der tror på at fornuft, rationalitet og gode argumenter kan nå ind i skallen, på en taburetklæber.

Hvem ved, måske tager jeg fejl, og der faktisk findes fornuftige mennesker, indenunder politiker-frakken,

Brugerbillede for Peter Jensen

Eller vi kan lade være med at tro på det næste gang medicinal-industrien vil sælge virkningsløs vaccine mod en ikke-existerende "pandemi" ..
Eller begge dele ..

Brugerbillede for Thorsten Lind
Thorsten Lind

God ide...
Keep it simple er ikke så ringe,
og langt bedre end det tåbelige forslag fra S og SF,
om at hæve cigaretprisen.

Brugerbillede for Hugo Barlach

Det kan siges meget enkelt: fradraget er asocialt og udtryk for ideologisk plat i retning af privatisering og stemmefiskeri. Netop det sidste er efterhånden blevet et udpræget træk ved den siddende Regering. Der er ikke tvivl om, at Venstre lægger mere vægt på genvalg end balanceret fornuft.

Man kan så håbe på, at oppositionen ikke falder i samme hul, men bevarer sagligheden (mest henvendt til Socialdemokraterne)...

Med venlig hilsen

Brugerbillede for Rachel  Henderson
Rachel Henderson

Helt enig, og folk kan tegne alle de sundhedsforsikringer, de vil, de skal bare ikke være skatteyderbetalte.

Lad os få et solidarisk system, hvor det er fuldstændig overflødigt at tegne ekstra forsikringer.