Kommentar

Mig & mit tørklæde

Det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer - om det er tørklæde, burka eller bare bukser, skriver 15-årige Sara El-Adawi. Model

Det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer - om det er tørklæde, burka eller bare bukser, skriver 15-årige Sara El-Adawi. Model

Lea Meilandt Mathiesen

Debat
18. januar 2010

15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor føler jeg mig så ikke som en dansker?

Grunden er ikke mit tørklæde, for jeg kan føle mig dansk med eller uden tørklædet det tørklæde jeg har båret helt frivilligt siden 10-års alderen. Nej, grunden er folks reaktioner. Når jeg går på gaden, kigger folk på mig, og man kan se de tænker: Hun er ikke herfra. Sender du et smil, får du enten et tvunget smil tilbage eller en ignorance. Sjældent et normalt smil.

Ja, Sara er navnet. Navnet er der intet galt med. Men hvad siger medierne? Bærer man tørklæde, er man ikke dansk, det er kvindeundertrykkelse, det hører ikke til her!

Når jeg kigger mig omkring i f.eks toget, tænker jeg: er han/hun mon enig? Har de noget imod mig? Skal jeg gå hen og snakke med folk, der ser dømmende ud, så de kender min personlighed og ved, jeg er god nok? Men jeg giver op, hvad kan en 15-årig gøre?

Det ser ikke ud til, at jeg kan redde verden fra racismen.

Tørklædet, burkaen, niqaben, hvis der kommer etforbud mod det, hvordan skal man kunne være sig selv? Skal der også til at være forbud mod hængerøvsbukser?

Hele mit danske liv er der blevet sagt: »Vær dig selv«. Det har jeg lært af danske lærere og pædagoger. Hvordan kunne de gøre det? Man skal være sig selv, men stadig er der så meget imod muslimsk påklædning i Danmark?!

Min dansklærer gav mig mod til mit tørklæde; hvordan kunne Danmark forråde mig!

Jeg kom op i 9.klasse, hvor jeg er nu. Jeg lærte endnu mere, diskuterede med alle, der var villige. Men det var ikke nok, at et par personer ændrede synspunkt. Jeg ville høres, men ikke på den forkerte baggrund, ikke ved oprør. Men hvordan ellers?

Sådan her; ved at skrive dette brev. Det er en lille ting, men et stort skridt for mig.

En gammel dame gik forbi mig en dag, hvor jeg stod og snakkede i telefon. Hun stod og mumlede en masse. Pludselig havde hun revet tørklædet af mig. Jeg var i chok, kiggede på hende med et skuffet blik, tog hurtigt tørklædet på igen og skyndte mig hjem. Der opdagede jeg, at jeg havde et bevis: Jeg har altid vidst, at tørklæde ikke er kvindeundertrykkelse, men dér kunne jeg virkelig føle det, jeg kunne mærke det i kroppen! Jeg følte mig trådt på, som hvis hun havde revet bukserne af mig foran hele skolen!

Jeg har følt mig undertrykt, hver gang jeg ikke kunne få et job pga. mit tørklæde, men hver gang har det gjort mig mere stolt af mit tørklæde. Jeg føler mig ikke dansk, men jeg føler mig heller ikke arabisk, jeg føler mig som Sara! Jeg vil have, at alle forstår, at tørklæde ikke er undertrykkende at tage på, tværtimod, det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer om det er tørklæde, burka eller bare bukser!

Sara El-Adawi er 15 år og fra Allerød

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Jørgen Lassen

"Når mennesker træffer et valg, som hun har gjort det, et valg, som klart betyder meget for hende, så meget, at hun ligefrem gerne vil skrive om det offentligt, så er valget, må man formode, ikke tilfældigt og resultatet af et kast med terninger, men begrundet."

Saras indlæg er jo et velkomment indspark, der netop er udtryk for at hun gerne vil fremlægge sin holdning til det at bære tørklæde.
Man plejer at høre tingene fra "hestens egen mund", frem for at lade sine egne gætterier og fordomme være udslagsgivende.

Det gør man f.eks. også når børn over 12 år skal vælge hvilken forældre, de vil tage ophold hos i forbindelse med skilsmisse. Fra dem kræver man næppe en begrundelse for deres valg.

Hun har redegjort for at det var frivilligt, at det var hendes valg - nærmere begrundelse kan man egentlig ikke forlange.

Er grunden til at du vil have yderligere forklaring, at hendes udsagn ikke lever op til dine egne holdninger omkring tørklæder?

Helt fint at folk iklæder sig - whatever...
Det er slet ikke pointen her.
Mads Kjærdgaard´s kommentar er relevant -
når en gruppe muslimske drenge bekræfter hinanden i at " det skal hun nok komme til at bære ( slør ) " så er vi langt nærmere kernen i diskussionen.
Der er INGEN hjælp at hente for disse piger , så længe kredoet på debatten her er : you go sister! : fedt at du bærer slør og distancerer dig til vor egen overfladiske og sexistiske kultur som vi bare hader rigtig meget!!
I er naive kære venner. Sødt - men dumt...

Kære Nils Brakchi,

hvad mener du med, at det skulle være kernen i diskussionen, - er det kun muslimer der udøver gruppepres?

Men ellers har du da ret i, at pigerne ikke har udsigt til hjælp, hvis venstrefløjen ikke vil give den, for højrefløjen skal de i hvertfald ikke vente noget fra, - andet end hån, spot og latterliggørelse, og det uanset hvordan de klæder sig!

hov Sven....

Jeg har vist ikke nævnt nogen "fløje"

I rest my case...

Kære Nils Brakchi,

næ, det havde du sør'me ikke, - praktisk at jeg lavede den smutter, så du kunne springe første del over ;-)

Hans Jørgen Lassen

Niels Mosbak,

der er jo netop ingen forklaring, ingen overhovedet.

Hvilket forekommer relevant, når man står frem og fortæller, at det er uendelig vigtigt for en at bære tørklæde.

Ja så, tænker man, hvorfor så det?

Hun har ikke, som du skriver, fremlagt sin holdning til at bære tørklæde. Hun har blot skrevet, at hun gør det, og det har hun valgt. Men ikke, hvorfor hun gør det, og har valgt det. Holdning? Nej, det kan man da vist ikke kalde det.

Læseren, den nysgerrige, noget forundrede læser lades i stikken.

Hvorfor er det så vigtigt for vedkommende? Tilmed så vigtigt, at hun gerne vil fortælle til os alle sammen, at det gør hun.

Kære Hans Jørgen Lassen,

skal man kunne redegøre for sin påklædning med en "holdning", før det er legitimt at gå klædt som man vil?

Vi klæder os på, ud fra et ønske om at opnå en ydre fremtoning som vi føler os tilfredse med, - det har ikke nødvendigvis relation til hvem mennesket bag det ydre, er.

Det er min oplevelse, at de unge har taget skridtet fuldt ud, og ikke længere sætter det lighedstegn mellem ydre og indre, som er symptomatisk for ihvertfald min generation.

Hans Jørgen Lassen

Sven,

der er det særlige i dette tilfælde, at Sara selv har valgt at offentligøre, hvor vigtigt det er for hende at gå med tørklæde. Det er hende selv, der offentligt fremhæver, hvor vigtigt det er for hende, sgu ikke mig.

Så hører der jo ligesom en forklaring med.

Det var i øvrigt Niels Mosbak, ikke mig, der indførte begrebet "holdning". Som Sara angiveligt skulle have redegjort for, hvad hun ikke har. Der er ikke skyggen af forklaring eller beskrivelse af hendes "holdning" til tørklædet.

Selv går jeg ofte med kasket, men skriver ikke artikler om det. Og i øvrigt er det ikke vigtigt for mig; der ligger ingen holdning, principper, ideologi, kultur eller religion bag. Således bruger jeg den ikke om sommeren, hvor jeg går barhovedet. Ej heller, når det er pissekoldt, hvor jeg foretrækker en varmere hovedbeklædning.

Rachel Henderson

Det, der kan undre mig, er at nogen vælger at rende rundt i bukser,der er ved at falde ned, og hvor man kan se røvrevnen.

Kan vi lige få et modedyr på banen med en forklaring?

Rigtig flot søs:D Jeg er stolt af dig..

Jeg vil bare lige sige at hvis nu sara var blevet "hjernvasket til sit valg" så var jeg vel også blevet hjernevasket?? Jeg er saras søster og jeg har ikke selv tørklæde på?!
Den anden ting er at grunden til at mange unge piger som er opvokset og født i dk kalder sig palæstinenser (eller andet) og ikke dansker er vel at de føler at de ikke blir set på som dansker af samfundet?? Det gør nødvendigvis ikke at man ikke kan være en del af arbejdsmarkedet osv. alligevel selvom man ikke føler sig helt dansk?

Kære Hans Jørgen Lassen,

jeg har stadigvæk svært ved at forstå, hvorfor du ikke kan tage det for pålydende at Sara siger, at det er vigtigt for hende at gå med tørklæde, - hvad forskel gør en forklaring i relation til hendes anke over, de oplevelser hun har?

Abir Adawi

Respekt!!!

@Abir Adawi

Som jeg skrev det tidligere, så skal hverken dig eller din søster tage sig af at der helt åbenlyst findes individer i det danske samfund, som ingen rummelighed eller rationel tankegang besidder.

Vi skal alle være her. Inshallah til både dig og søster.

Hans Jørgen Lassen

"Det var i øvrigt Niels Mosbak, ikke mig, der indførte begrebet “holdning”. Som Sara angiveligt skulle have redegjort for, hvad hun ikke har. Der er ikke skyggen af forklaring eller beskrivelse af hendes “holdning” til tørklædet."

Jep - Sara's holdning til tørklædet er, at det bærer hun frivilligt!

Holdning - du ved, vil/vil ikke??? Hun har truffet et valg.

Kunne man endda måske træffe den vilde konklusion, at hendes kærlige og forstående forældre, endda har spurgt hende på et informeret grundlag?

Hvad hun derimod ikke gør - hun begrunder det ikke. Behøver man at begrunde noget man gør af lyst?

Så når man er kvindelig muslim, kan man ikke nøjes med at redegøre for, at det gør man frivilligt - altså bærer tørklæde, man skal også begrunde hvorfor man frivilligt bærer det?

Må jeg foreslå herrerne i dette forum, af afprøve ideen næste gang man er til familiefest, prøv endelig at spørge damerne hvorfor de bærer denne eller hin kjole - der er stof nok til en dogmefilm.

Hans Jørgen Lassen

Niels Mosbak,

der er den indlysende fejl i dit indlæg (hvis det da ikke er et bevidst trick for at forplumre diskussionen), at det muslimske tørklæde ikke er et tilfældigt stykke tøj, i modsætning til "denne eller hin kjole", som man kan have lyst til eller ikke have lyst til af svævende grunde.

Det muslimske tørklæde er et kraftigt signal, et symbol, langt mere end blot tøj. Det indgår i en religiøs kultur.

Det kan også ses som et middel til at sætte sig et skel mellem os og dem. Og meget andet.

Man vælger dermed med tørklædet ikke blot en bestemt hovedbeklædning, men også alt, hvad den indebærer.

Derfor kunne det være interessant at høre, hvad tørklædet indebærer for Sara, hvad der har gjort, at hun har valgt det. Med andre ord: hendes holdning til det.

Hun har jo altså ikke valgt det, fordi hun evig og altid fryser om ørerne, både inde og ude, både sommer og vinter.

Hans Jørgen Lassen:

."Det muslimske tørklæde er et kraftigt signal, et symbol, langt mere end blot tøj. "

Det er for det første noget vrøvl og for den andet en udokumenteret påstand der ene og alene er udtryk for Lassens mavefornemmelse.

Lassen henviser aldrig til eksterne kilder men tage ene og alene udgangspunkt i sine egne følelser og fornemmelser.

Hvordan vil Lassen på en objektiv måde måle at et hovedtørklæde er et kraftigere signal end et slips eller et par højhælede sko?

problemet er jo ikke Sara og hendes tørklæde, men alle de mennesker som ikke kan se et tørklæde uden at fortælle bæreren at det betyder at hun er sådan og sådan.

Og som jeg nævnte tidligere, så er det en nøjagtig parallel til gamle rødstrømper, der beskylder unge kvinder for at forråde deres sag og underlægge sig mændene, når de klæder sig feminint og udfordrende.

Det er ikke Sara der har et problem, men alle dem der føler sig provokeret af hendes påklædning, nøjagtigt som det ikke er nudisten derer et problem, men derimod dem der føler sig stødt ved synet af en nøgen krop.

Trist, at Broby-Johansen er død ... han kunne måske sætte tørklædet i dets rette perspektiv.

Jørgen Nielsen

Det nærmer sig det kværulantforrykte, når visse debattører, tråd efter tråd, kan fastholde at et tørklæde båret af en muslimsk kvinde, og millioner af medsøstre (men ikke brødre) verden over, ingen religiøs betydning har.

Hvori består friheden ved at tilslutte sig en etableret symbolverden, domineret af mændenes vrangforestillinger om kvinder som potentielle udløsere af farlig synd og beskidte lyster?

Hvori består ligheden ved at tildække et menneske, blot fordi det er født som kvinde?

Hvorfor havde en sekulært orienteret muslimsk nation som Tyrkiet, indtil for ganske nylig, totalforbud imod slør i alle offentlige institutioner? Var det for sjov, eller af æstetiske årsager?

Hvorfor har Frankrig indført burkaforbud?

Er det rigtigt eller forkert, at utildækkede, eller blot uledsagede kvinder, i lande som fx. Saudiarabien betragtes som frit bytte for (voldtægts)mænd?

I hvor mange arabiske nationer har kvinder lige rettigheder med mændene, eller i det mindste en stræben henimod dette?

Hvorfor er kvindelige, vestlige journalister iført tørklæde når de arbejder i muslimske lande?

Etc. etc. etc.

Men når repræsentanter for religionen når til Danmark, og andre vestlige lande, er al symbolik og undertrykkelse pludselig pist væk, og tørklædet er reduceret til et stykke neutralt, ja nærmest fashionabelt, stof, som er helt frivilligt? Det holder jo ikke.

Der er ophørsudsalg på alle hylder i den yderste venstrefløjs oplysningsbutik - skyklapperne og udenomssnakken antager mere og mere groteske former, i det misforståede forsvar af kvindeundertrykkelsen.

Et af lavpunkterne blev præsenteret af Elsebeth Gerner Nielsen på Højbro Plads for nogle år siden, og farcen fortsætter åbenbart for fuld styrke.

Martin Stoltze

Allerførst till Sara: Tak for at du skriver. Du er en pige med ben i næsen, og jeg tror at både du og din søster har fremtiden for jer. Med eller uden tørklæde.

Så til Hans Jørgen Lassen:
Du bliver ved med at hænge dig i, at Sara burde have forklaret hvorfor tørklædet er vigtigt for hende. Du mener altså at hun skal løfte en slags bevisbyrde inden du kan respektere hendes valg. Men har det nogen som helst betydning for sagen?

Du lider ingen skade, altså skylder Sara dig ikke nogen forklaring. Saras indlæg er alt for enkelt for dig. Hun vil bare respekteres som den person hun er. Det burde ikke være så pokkers svært. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, så kan du stille hende nogle venlige spørgsmål… Det kan der komme en samtale ud af.

”Det muslimske tørklæde er et kraftigt signal, et symbol, langt mere end blot tøj.”, skriver du. Så du forventer en programerklæring. Sara leverer den ikke, for hun insisterer på at tørklædet for hende er en personlig sag - og var hun kommet med én var hun med statsgaranti blevet gjort endnu mere suspekt. Dit krav på forklaring ligner den vandprøve som hekse blev udsat for. Flyder hun er hun en heks og skal brændes, drukner hun er hun uskyldig.

Jeg vil til gengæld gerne spørge dig: Hvorfor vil du vide lige precis hvorfor Sara har tørklædet på? Hvorfor er det så forbandet vigtigt i dine øjne?

Martin Stoltze

- der manglede et kursivstop i forrige indlæg til Lassen, beklager.

Hvis man vil forbyde tørklæde ud fra det synspunkt, at de er kvindeundertrykkende, vil det jo kun være rimeligt at fortsætte og godt forbyde alt, der er kvindeundertrykkende.
Men hvor skal en avis som Ekstra Bladet så få sine indtægter fra.... ;-)

Hej Sara.

Nu har hverken hængerøvsbukser eller muslimske tørklæder noget med racisme at gøre.
Men de har da en signalværdi, som de fleste danskere nok opfatter som henholdsvis dårlig påklædning og kvindeundertrykkelse.

Lige så lidt som hængerøvsbukserne bliver accepteret som påklædning i f.eks. en bank eller hos politiet - lige så lidt bliver dit tørklæde altså accepteret som påklædning i visse jobs.

Men det er altså bare ikke racisme - blot arbejdsgiverens almindelige ret til at fastlægge nogle standarder for påklædningen.

Jeg vil dog vove den påstand, at du nok ville føle dig mere forulempet ved at få "bukserne revet af dig foran hele skolen" - end ved at få tørklædet trukket af dig af en gammel mumlende dame.

Signalværdi - tja??

Aidin Sarfaraz

Forfriskende indslag i hele debatten osv osv (det er vist blevet nævnt efterhånden).

Der er dog lige et par kritiske punkter i denne net-debat.

For det første er der en besynderlig tendens til at ækvivalere tørklædet med andre
beklædningsgenstande under samme paraplyargument, nemlig det om tekstildiskrimination.
Sara nævner selv hængerøvsbukserne, og andre debattører nævner bl.a. en (antageligt
særegen?) hat.
Lad os lige blive enige om én ting: det muslimske tørklæde kan, med sit tusindårige,
historiske følge og geopolitiske signifikans, aldrig nogensinde sidestilles med private
beklædningsgenstande af blandet affektionsværdi. Jeg er temmelig sikker på, at hvis nogen
skulle blive behandlet ubehageligt over en hat eller anden beklædningsgenstand af
uskadelig karakter, så skyldes det nogle væsentligt andre bevæggrunde end dem, der ligger
bag imbecile overgreb på tørklæder. Det er simpelthen en hån af hele debatten
at sige ting som "Hvad bliver det næste, man ikke må gå i??" (med mindre dette retoriske
spørgsmål følges op af svarmuligheder som "kalot" eller "rosenkrans"). Hvis vi skal
stile efter nogen som helst form for gensidig forståelse, de to standpunkter imellem,
fordres en vis afholdenhed fra inkommensurable sammenligninger.

Endvidere er der dem, der prøver at lukke munden på kritikere ved at sige, at de ikke bør udtale sig om sagen, da vi dybest set ikke ved hvorfor den enkelte muslimske kvinde vælger tørklædet. Lad mig én gang for alle takke disse naive skævvridere for deres kategoriske socialkonstruktionalisering af debatten. Det er såre simpelt at umuliggøre en hvilken som helst indfaldsvinkel for kritik, hvis vi på forhånd har besluttet, at denne (kritikken) automatisk er usaglig.
Ubrugeligt. Kom videre.

Derudover er der ligeledes en del debattører, der tilsyneladende finder det forkasteligt,
at hele nationens normer ikke omlægges fra den ene dag til den anden. Det kan altså ikke forventes af en hel nation, at dens indbyggere fra den ene dag til den anden helt bortkommer deres naturlige nysgerrighed/forargelse/fordomme/etc etc. Hvis man kigger på et tværsnit af landets scenarier, bør det altså ikke kunne forarge folk, at nogle har en tendens til at kigge på folk iklædt tørklæder. Det er jo ikke normen eller reglen, at folk er klædt sådan, så på samme måde som folk ville stirre, hvis man iførte sig en rustning eller en bjørneskindshue, kan de finde på at stirre, hvis man er iklædt tørklædet. Forstå mig ret; jeg tilslutter på absolut ingen måde de primitive mennesker, som føler det nødvendigt at stirre og pege, når de ser en person falde uden for det tekstile gennemsnit (de er nok de samme mennesker, der for 100 år siden kunne finde på at tage i Zoo for at kigge på og muntre sig over indianere og sorte). Jeg mener bare ikke det er gunstigt for debatten at skære folk over i enten dem, der godt kan lige tørklæder, og dem, der er idioter og derfor ikke kan. Det er ikke kun hypotetisk at kunne befinde sig et sted imellem.
Mit råd lyder altså at man skal passe på med at gøre sig selv til offer for en - for nogle (læs: mange) mennesker - naturlig reaktion, for derefter at kalde den uberettiget eller baseret på frygt. Folk lærer at acceptere/skjule deres fortørnelse i forskellige tempi. Jeg brokker mig fx. heller ikke over, at folk stirrer på mine lyserøde sko (jeg er af hankøn), selvom det, for nogle, ville kunne opfattes som kønsdiskrimination.

Min pointe er såmænd blot at man bør passe på med at gøre sin modpart dummere end nødvendigt. Det hele er ikke så polariseret som man skulle tro efter at have gennemlæst indlægget til denne debat og dens første snese af kommentarer. Det er såmænd ganske muligt at være fortaler for både mangfoldighed, tolerance og gensidig respekt uden at stå inde for tørklædet og dermed være en uoplyst og skræmt tåbe.
Mange tak for den fine artikel, Sara. Jeg håber du finder dit ståsted her i verden med udgangspunkt i din egen mavefornemmelse og ingen andres.

jens peter hansen

Når man siger: Jeg er palæstinenser fra Libanon, men er født i Danmark og i øvrigt er dansk statsborger, så har man jo lissom sagt at jeg føler mig ikke dansk. Årsagerne til dette kan være mangfoldige, men det har da vist sig at de personer der kommer fra kulturer, der ligger noget længere væk end de europæiske har svært ved at identificere sig med vores lille land. (En del pæredanske på denne tråd har også svært ved det, fordi der nogle danskere, de ikke kan lide).
Folk der går i helt almindeligt tøj har altså også svært ved identifikationen med det danske.
Sara har alle muligheder for at få en uddannelse og et godt liv her i landet. Ikke et problemfrit liv, det er der ingen, der kan regne med, og hvis der er nogen der glor på hende, så må hun leve med det.
Beklædningen er uden for arbejdet privat, men i arbejde eksisterer der forskellige regler. I de supermarkeder jeg køber ind sidder der masser af piger med tørklæde, på apoteket ligeså, i matas og i hver anden bagerforretning og på den skole jeg underviser på har en af lærerne tørklæde på. Stop nu jammeren, det har taget 3-4 generationer af danske i Argentina at acceptere, at de befandt sig i et spansktalende katolsk land domineret af italienske indvandrere. Giv tid.

jeg vil lige tilføje: Man kan vel ikke sige at fordi det kun er kvinderne der skal gå med tørklæde så er det kvinderundertrykkelse?? Er det så også kvindeundertrykkelse at det kun er piger der går med makeup bh'er osv? Er det så også kvindeundertrykkelse at det altid er kvinder der bliver udstillet som halvnøgne til en reklame??
Jeg vil sige at ligestilling handler om at have samme muligheder men det betyder nødvendigvis ikke at vi skal være klædt som mænd for at virke ligestillet?

Der er blevet sat så stor fokus på dem og os og man har en tendens til at sætte folk i kategorier og tænke alle dem der har tørklæde på er sådan og sådan (og det går begge veje), men faktisk burde man være bevidst om sig selv og starte med sig selv og sine fordomme om andre mennesker..
Med en globaliseret verden burde der være plads til alle og forskellighed burde ses som en ressourse man kan lære noget af.. :)

Marianne Mandoe

Hurra for Sara og Abir Adawi.

Martin Stoltze

@Aidin Sarfaraz

du skriver "Endvidere er der dem, der prøver at lukke munden på kritikere ved at sige, at de ikke bør udtale sig om sagen, da vi dybest set ikke ved hvorfor den enkelte muslimske kvinde vælger tørklædet"

Jeg ved ikke om du bl.a. sigter til mit indlæg, hvor jeg skriver at Sara ikke skylder Hans Jørgen Lassen eller andre nogen særlig forklaring.

Dermed mener jeg ikke, at der er noget galt i at diskutere tørklædet som fænomen og symbol. Hvorfor er det vigtig for nogen, men ikke for andre, og hvorfor er der f.eks unge som vælger tørklædet, selvom deres egen mor en gang lagde det på hylden? For du har helt ret i, at man ikke kan sidestille ett religiøst og kulturelt symbol med trivielle tøjvalg.

Hvad jeg mener er såmænd bare, at uanset disse spørgsmål, og uanset at forklaringen ikke sidder længst uden på tøjet, så skal man behandle ethvert menneske med elementær personlig respekt. Hvordan skulle man ellers få nogle svar?

er helt enig med Abir i at i et frit land som Dk definerer enhver sigselv , enhver muslim er fri til at definere sigselv og sin egen version af islam.
Derunder sit eget forhold til tørklæder, nogle muslimske kvinder går uden tørklæde og tager kun tørklæde på mens de beder 5 gange om dagen.

At der både er bøsser og lesbiske er definerer sig som muslimer og andre selvdefinerede muslimer som mener homosexuelle skal dø viser alt om islams og muslimers variation.

Mona Blenstrup

Artiklen har et billede, der burde dømmes ude af debatværten, da det ike har sammenhæng med enmet somkun er et tørklæde.

At man ikke er dansker med noget andet samtidigt med at man er født i Danmark og har de samme rettigheder som andre danskere må være udtryk for
en usikekrhed, der slet ike harmonerer med denmodenhed, som flere debattører priser hende for.

Men som Jøren Nielsen så fint lister op, så er det ikekkun et stykke tekstil.

som Hans JØrgen udtrykker, så mangler artiklen en forklaring på dette vigtige stykke tekstil, som vi alle skal indvies i vigtigheden af, at hun frivilligt har båret sinden sit 10 år. Kraftigt opbakket af en dansklærer!

logger desværre af for i dag.

hyugge hejsa

@mona

læserbrevet omtaler og taler også for burka, så billedet er vel ok.

Netop pga enhver i Dk kan definere sigselv skal man ikke være blind overfor at der er danske muslimer som definerer islam i en form som er klart kvindeundertrykkende.

Og det hører til i et frit demokratisk land at der er fri debat og åben kritik af disse strømninger, lisom der er feks debat af og kritik af de forskellige potentielt undertrykkende kvindeidealer som nogle dyrker i vesten,

Folk derudee er ikke nød til at forstå, hvorfor en kvinde bærer tørklæde.

Det fandme iorden at være sig selv, selvom andre ikke synes om det :D

Hans Jørgen Lassen

Tjah, når man i en avis, træder offentligt frem og proklamerer, at tørklædet er altafgørende for en - så ville det vel være nærliggende at forklare læserne, hvorfor sådan et stykke stof nu er så betydningsfuldt.

Min datter har lige meddelt mig, at hun skal giftes.

Det bliver i en kirke, hun skal have hvid brudekjole på, og hele den kristne mumbo-jumbo bliver mobiliseret, for at markere hendes ægteskab med hendes mand.

Det er da vist så stærk en markering af religiøst tilhørsforhold man kan komme ud for? Hvad mon hun svarer, hvis jeg spørger hende hvorfor hun vælger at blive gift i en kirke? At det er fordi det er vigtigt for hende, at hendes ægteskab bliver indstiftet af Gud? At hun ønsker at markere sin kristenhed?

Jeg er selv blevet gift nogle gange, - to i kirken, og en gang på rådhuset. Jeg kan med sikkerhed sige, at min eneste grund til at vælge kirkebryllupperne var, at jeg havde lyst til at blive gift i kirken.

Jeg overvejede ikke mine bevæggrunde, men hvis jeg skal efterrationalisere, så vil jeg vel sige, at det er symbolikken ved kirkebrylluppet der tiltrak mig. Men hvis du havde bedt mig om at redegøre for den symbolik i eksplicitte termer, dengang jeg første gang blev gift i en alder af et-par-og-tyve, så havde jeg nok været på herrens mark.

I dagens Danmark er det iøvrigt nok også mere almindeligt, at unge mennesker skal forsvare hvorfor de vælger ikke at blive gift i en kirke, end det modsatte.

Per-Olof Johanssson

Tørklæde en debat for sig
Per-Olof Johansson, Lillerød
[optagelse i den trykte afvist pga pladsmangel]
Sara El-Adawi har (Information 18.1.) på blændende vis redegjort for sit synspunkt om det, at bære tørklæde og for sine erfaringer med det. Hun deler mening med mange af os, at i DK skal man have lov til at være sig selv. Et godt mål at sætte sig – hvis det holdes op mod den begrænsning, som sættes af de andres muligheder for at leve op til samme mål. Integration er efterhånden gledet over til at få betydning som assimilation, hvad det netop skulle være modstilling til. Så jeg foretrækker at sige ’nej til integration – ja til samliv’.

Jeg synes, det er forkert, når Sara El-Adawi sætter hængerøvsbukser, tørklæde, niqab og burka på linje, som om de giver anledning til samme diskussion. Uendelig få i DK bærer burka og niqab, hvorfor det ikke bør give anledning til hverken overvejelser end mindre til lovgivning. Hængerøvsbukser er et modefænomen, som snart er afløst af noget nyt. Tørklædet kan opfattes som et signal af en eller anden art, kulturelt eller religiøst, men det er da ikke et signal, der kan genere andre mennesker som andet end det, og slet ikke den, der blot har den mindste respekt for, at der er andre synspunkter end ens egne.

Det er rystende at læse Sara El-Adawis oplevelse med en kvinde, som flår tørklædet af hende. Det er ikke en handling, der falder ind under hvad nogle kalder ’danske værdier’, selvom det sikkert er, hvad vedkommende har bildt sig ind at forsvare.

Hans Jørgen Lassen

Sven,

hvis du skrev en artikel om dit eget kirkebryllup i en landsdækkende avis, og heri proklamerede, at det var uendelig vigtigt for dig at blive gift i en kirke -
så ville det vel være relevant at berøre spørgsmålet: hvorfor?

Isak Jakobsen

Hans Jørgen

"Tjah, når man i en avis, træder offentligt frem og proklamerer, at tørklædet er altafgørende for en - så ville det vel være nærliggende at forklare læserne, hvorfor sådan et stykke stof nu er så betydningsfuldt."

I sagens kerne er det ubetydligt. Det hun kræver er frihed til at vælge, og ikke at du skal godkende eller acceptere hendes valg.

Martin Stoltze

Lassen, Sara El-Adawi proklamerer faktisk ikke at tørklædet er "uendelig vigtigt" for hende. Når hun insisterer på at bære det, trods den modvilje hun oplever, kan du som læser regne ud at hun synes det er vigtigt , men hendes ærinde er ikke att belære dig om hvorfor. Det synes jeg faktisk er sympatisk.

Hendes synspunkt er simpelthen, at hun vil respekteres som person uanset om hun går med tørklæde eller ej.

Er det ikke meget rimeligt?

Kære Hans Jørgen Lassen,

jeg afviser ikke din ret til at stille spørgsmålet "hvorfor?", men jeg anerkender Saras ret til ikke at komme ind på det, - især "hvorfor" ikke bør have indflydelse på hendes ret til at bære tørklæde, uden at blive generet.

Ydermere må man vel også sige,at eftersom man ikke kan se på tørklædet, om personen bærer det af den ene eller anden grund, så bliver netop grunden irrelevant, og lader dét ene spørgsmål tilbage: hvis Saras påklædning provokerer nogen, hvis problem er det så, - Saras, eller de provokeredes?

Martin Stoltze

Hvad med hende her? Hvad er det vigtigste, hendes tørklæde eller hendes gerning?

http://nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/1979/teresa-bio.ht

Martin Stoltze

- hm, linket driller, men det drejer sig om en albansk kvinde ved navn Agnesë Gonxhe Bojaxhiu.

jens peter hansen

Religion er opium for folket. Så er det vist ikke sagt bedre. Hvorfor glemmer venstrefløjen dette udsagn. Er det fordi de ved gud også skal have kirkebryllup som Karlsen med det røde flag ?

Heinrich R. Jørgensen

Her er Martin Stoltze's link.

Isak Jakobsen

Jens peter,

hvad er der nu galt med opium?

Jeg tror nu ikke, at religion er mere "opium" end meget andet?

Kære jens peter hansen,

og hvad har religion lige med mine kirkebryllupper at gøre?

Da jeg er født et gudsforladt sted, og hedensk opdraget, har gudetro altid ligget mig fjernt, men det betyder da ikke at jeg ikke kan lide lidt ceremonielt gejl i ny og næ. At godtage den slags, er netop en af de klare forskelle mellem at være venstreorienteret, og at være fanatisk kommunist.

Og så er religion iøvrigt kun opium for folket, hvis det blandes ind i den sekulære statsmagt, - pånær nogle fanatikere, så tror jeg ikke der er ret mange på venstrefløjen der mener at man skal forbyde folk at have deres religiøse overbevisning.

... og at blande religion ind i den sekulære statsmagt, kan også gøres med omvendt fortegn, som had til en bestemt trosretning.

jens peter hansen

Kirkebryllup er jo et religiøst ritual, Sven Karlsen. Derfor har det noget med religion at gøre. Hvor svært kan det være.
Preben Wilhjelm skriver:
Alt sammen nydelig staffage, mens korruptionen florerer, langt størsteparten af tvister behandles af uofficielle stamme-domstole, den officielle lovgivning tillader shia- ægtemænd fire voldtægter pr. uge og hjemler dødsstraf for at konvertere fra islam, og præsidenten sidder i kraft af mere end en million falske stemmer og som gidsel for de krigsherrer fra Nordalliancen, som NATO fra starten allierede sig med, selv om nogle af dem er lige så middel- alderlige og bestialske som Taleban.

Noget af dette har altså også med religion at gøre.
Hvis Karlsen lige skulle glemme det, fordi han ville have lidt kirkeligt gejl til sit ægteskab.
Formentlig fuldstændig harmløst i Danmark, men dødelig alvor for nogle andre.

Højremand er Wilhjem vil ikke??

jens peter hansen

Er du beton marxist?
Hvem undertrykker den danske folkekirke, og er folket faste kirkegængere? - der er vist ik' meget opium i det.

Marx talte nærmere imod kirken som en del af magthavernes samfundskontrol, og hvis man skal analysere noget i den kontekst, kan man vel se på sognepræst Per Ramsdal, og Brorsons Kirke, hvor det nærmest gik imod magthavernes kontrol.
Den del tror jeg faktisk Marx ville have bifaldet.

Marx opfandt jo ikke socialismen - det var ham præ-palistinenseren med skægget, der sagde:

Hvis du har to kjortler, så giv den ene væk, til den der ingen har....

Kære Jens Peter Hansen,

"Formentlig fuldstændig harmløst i Danmark", - jamen, vores almindelige Luthersk-Reformerte Folkekirke er så sandelig da ikke fuldstændig harmløs, - indtil flere af dens præster kæfter op i tide og utide om truslen fra Islam og fanden og hans pumpestok.

Men derfor kan jeg da godt bruge noget af den kristne kirke, og har altså blandt andet brugt bryllupsfunktionen.

Og det kan jeg sagtens gøre, uden at anerkende de ekstremistiske DF-præster, Indremission, Pinsebevægelsen, osv., nøjagtigt som jeg kan anerkende det danske demokrati, uden at jeg dermed anerkender V, K eller O.

Og på samme måde, som hverken Sara eller min grønthandler skal fradømmes retten til tørklæde, ramadan, bedetæppe og whatever, blot fordi nogle andre mennesker andre steder i verden, som opfører sig åndsvagt, tilfældigvis tilhører samme religion.

jens peter hansen

Niels Mosbak, din evne til at læse må være nedsat. Jeg har NETOP skrevet at kirkebryllup i Danmark er harmløst, at kirken altså er blevet en institution som er aldeles ufarlig.
Derfor kan folk, der ikke tror blive gift i den og andre ikke troende have deres levebrød og gode pension i den samme institution.
Men religion er stadig sammen med statsmagten, fanatisme og almindelig overtro noget djævelskab, som du kan læse ud af Preben Wilhjelms artikel.
At citere Karl Marx er nu blevet til, at jeg er betonkommunist. Vorherre bevare os. Er du da ved at citere fra det ny testamente blev til en kristen fundamentalist ?

jens peter hansen

Den kirke du blev gift i Sven Karlsen, hvis det altså var en folkekirke hedder ikke den Luthersk-Reformerte, den hedder den Luthersk-Evangeliske.
Men det var da godt du fik velsignelsen, hvor det så end var.

Et bryllup i folkekirken er vist harmløst, ægteskaberne bliver jo opløst, tju bang.
Hvad præster og kristne stridsmænd ellers gør i kirken har jo næsten ingen indflydelse på flertallet af befolkningen, der jo ikke kommer i institutionen, undtagen når de skal have en romantisk seance før bryllupsfesten. Nå ja og de skal bort herfra.

Sider