Kommentar

Mig & mit tørklæde

Det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer - om det er tørklæde, burka eller bare bukser, skriver 15-årige Sara El-Adawi. Model

Det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer - om det er tørklæde, burka eller bare bukser, skriver 15-årige Sara El-Adawi. Model

Lea Meilandt Mathiesen

Debat
18. januar 2010

15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor føler jeg mig så ikke som en dansker?

Grunden er ikke mit tørklæde, for jeg kan føle mig dansk med eller uden tørklædet det tørklæde jeg har båret helt frivilligt siden 10-års alderen. Nej, grunden er folks reaktioner. Når jeg går på gaden, kigger folk på mig, og man kan se de tænker: Hun er ikke herfra. Sender du et smil, får du enten et tvunget smil tilbage eller en ignorance. Sjældent et normalt smil.

Ja, Sara er navnet. Navnet er der intet galt med. Men hvad siger medierne? Bærer man tørklæde, er man ikke dansk, det er kvindeundertrykkelse, det hører ikke til her!

Når jeg kigger mig omkring i f.eks toget, tænker jeg: er han/hun mon enig? Har de noget imod mig? Skal jeg gå hen og snakke med folk, der ser dømmende ud, så de kender min personlighed og ved, jeg er god nok? Men jeg giver op, hvad kan en 15-årig gøre?

Det ser ikke ud til, at jeg kan redde verden fra racismen.

Tørklædet, burkaen, niqaben, hvis der kommer etforbud mod det, hvordan skal man kunne være sig selv? Skal der også til at være forbud mod hængerøvsbukser?

Hele mit danske liv er der blevet sagt: »Vær dig selv«. Det har jeg lært af danske lærere og pædagoger. Hvordan kunne de gøre det? Man skal være sig selv, men stadig er der så meget imod muslimsk påklædning i Danmark?!

Min dansklærer gav mig mod til mit tørklæde; hvordan kunne Danmark forråde mig!

Jeg kom op i 9.klasse, hvor jeg er nu. Jeg lærte endnu mere, diskuterede med alle, der var villige. Men det var ikke nok, at et par personer ændrede synspunkt. Jeg ville høres, men ikke på den forkerte baggrund, ikke ved oprør. Men hvordan ellers?

Sådan her; ved at skrive dette brev. Det er en lille ting, men et stort skridt for mig.

En gammel dame gik forbi mig en dag, hvor jeg stod og snakkede i telefon. Hun stod og mumlede en masse. Pludselig havde hun revet tørklædet af mig. Jeg var i chok, kiggede på hende med et skuffet blik, tog hurtigt tørklædet på igen og skyndte mig hjem. Der opdagede jeg, at jeg havde et bevis: Jeg har altid vidst, at tørklæde ikke er kvindeundertrykkelse, men dér kunne jeg virkelig føle det, jeg kunne mærke det i kroppen! Jeg følte mig trådt på, som hvis hun havde revet bukserne af mig foran hele skolen!

Jeg har følt mig undertrykt, hver gang jeg ikke kunne få et job pga. mit tørklæde, men hver gang har det gjort mig mere stolt af mit tørklæde. Jeg føler mig ikke dansk, men jeg føler mig heller ikke arabisk, jeg føler mig som Sara! Jeg vil have, at alle forstår, at tørklæde ikke er undertrykkende at tage på, tværtimod, det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer om det er tørklæde, burka eller bare bukser!

Sara El-Adawi er 15 år og fra Allerød

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære jens peter hansen,

jeg er nu også ret ligeglad med, hvad prædikanterne fyrer af i kirken, - det er mere når de kæfter op i medierne, at de irriterer mig.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Er det egentligt så væsentligt hvilken årsag der er til at Sara har tørklædet på. Jeg kender en del der render rundt med et kors rundt om halsen, der ikke har bedt deres aftenbøn eller besøgt en kirke i en menneskealder, eller i det mindste deres alder.

Er det ikke mere vigtigt, at der her er en person, der har valgt en beklædningsgenstand, at den ene eller den anden sag, og derved oplever, at folk putter hende i deres forud definieret boks, uden at bekymre sig om mennesket det på den måde afgrænser.

På et eller andet niveau, indeksere vi vel alle mennesker, ud fra det indtryk de udstråler, ved mødet med dem, jeg går ud fra at dette egentligt er naturligt, men uanset om vi mener os gode eller mindre gode til denne kunsk, skylder vi vel folk retten til en frihed i udtryksformen som påklædning. Jeg har mere end en gang, ved nærmere bekendskab måtte ændre mit første indtryk, fundet ud af at den person, der egentligt virkede ganske sympatisk ved første øjekast, absolut ikke var det, eller omvendt.

Saras personlighed sidder ikke i et tørklæde, hun bliver formodentligt ikke automatisk en undertrykt muslimsk kvinde/pige, af at have tørklædet på, lige så lidt som de piger/kvinder vi møder på gaden uden tørklæde er frie og lykkelige og aldrig har oplevet nogen form for familiære former for forskelsbehandling.

Hvorfor ikke nøjes med at se Sara, som en pige, der når hun siger det, frivilligt har valgt tørklædet, muligvis fordi hun kan lide sin fremtoning med det på, muligvis fordi det for hende har en religiøs betydning, ja hvem ved, måske finder hun det bare nemmer at tilpasse tørklædet den aktuelle mode, end at skulle ændre håret hele tiden. Årsagerne kan være mange, men det er jo trods alt stadig Sara, der er under tørklædet, og det er vel hende som person der er vigtig i sammenhænget.

Svend W. Jensen

Personligt kan jeg ikke fordrage tørklædet som religiøst symbol. Det er uanset hvordan man vender og drejer det symbolet på en religiøs påbud kønsforskel.

Sara har selvfølgelig retten til som privat person at bære dette symbol på sin religions kønsforskel. Det må accepteres, men har ingen krav på respekt.

Sara bærer ikke tørklædet som ”frit valg”, men som et kulturel-religiøst konditioneret valg. Brug af tørklæde eller ej som religiøst symbol har kun relevans for muslimske kvinder, men man kan tale om et bevidst valg. Børn kan ikke foretage den form for bevidste valg, så når børn bærer tørklædet er det en kulturel pådutning.

Som ved ethvert andet bevidst valg må man og her altså Sara være indstillet på, at ens valg kan vække til modsigelse og afstandstagende – at ens bevidste valg har konsekvenser. Det er jo det, der ligger i et bevidst valg, at man har forsøgt at veje pro et contra inden valget foretages.

At der findes dress-codes herunder slipsetvang i en række faglige brancher er helt evident – lærergerningen, der er anvendt som eksempel, synes jeg nu ikke udmærker sig her i særlig grad –men lige så evident er det, at brud på disse dress-codes kan få personlige konsekvenser. Hvis man har erfaringer med arbejde i udlandet, vil man hurtigt erkende, at vi i Danmark er særdeles liberale, hvad det angår.

Det er det, der i de folkelige munde hedder: ”hvis du er i Rom, så gør som romerne, Man skal hyle med de ulve man er i blandt osv”.

Lidt mere filosofisk udtryk af Foucault: "Hvis mennesket vil være frit (i et demokrati) må det først afrettes" eller med andre ord en vis form for konformitet er nødvendig i et demokrati ellers kan det ikke fungere.

Mona Blenstrup

A. Jensen skriver:

"Er det egentligt så væsentligt hvilken årsag der er til at Sara har tørklædet på. "

Hvorfor skulle artiklen ellers trykkes?

Selvfølgelig bærer hun sit tørklæde af en bestemt årsag, som hun slev har beskrevet vigtigheden af men ikke formålet med.

Og det medfører naturligvis en vis nysgerrighed, når en så ung pige føler det så vigtigt, som hun selv udtrykker. Nysgerrighed og og eftersprøgsel på viden er ikke det samme fom fordømmelse.

Hvad man føler med andres trang til at gå med tørklædet er for den aktuelle historie udvedkommende. Og at andre vil rive dette meget følsomme stof af hende er uforståeligt. Det er uacceptabelt i et frit samfund at rive noget af nogen uden deres accept.

jens peter hansen

"Religion er opium for folket. Så er det vist ikke sagt bedre. Hvorfor glemmer venstrefløjen dette udsagn. Er det fordi de ved gud også skal have kirkebryllup som Karlsen med det røde flag ?"

Det var anledningen til min kommentar - jeg kan stadig læse...;-)

Marx sagde rigtig mange fornuftige ting om religion og temmelig mange andre ting.
For det meste citeres hans udsagn om, at religionen er folkets opium.

Men et smukkere udsagn er dog dette:

"Religionen er den betrængte skabnings suk."

Thorsten Lind

Sara El-Adawi, tak for dit indlæg!

Det er i sandhed gået tilbage for de stolte Vikinger.

At Dansken lader sig skræmme af et tørklæde, en Niqab, en Cigaretryger, muskelhunde og naturelskerens dolk, er i sandhed grotesk!

Et flertal i befolknigen vil lovgive om "normer",
hvad det vil sige at være "Dansk" osv.
."Får og Bukke" kalder de det.
Det er faktisk et meget "U-Dansk" fænomen,
båret af angst og mindreværd!
Politikerne og pressen har et stort ansvar, for at have forpestet debatten. Valg skal vindes, og aviser skal sælges. Det går desværre ud over mindretallet!

Lige nu har de "Smålige" overtaget, men vinden vender på et tidspunkt.
Indtil da, hold fast i dig selv, og lad ikke andre bestemme, hvordan du skal gå klædt.
DET ER IKKE DERES BUISNESS!!!

MVH. Th

det er nu ikke selve textilerne der får det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Det er mere de tendenser som tørklæde/burka mentaliteten bringer med sig.

Feks bliver kønsopdeling i sport og svøming mere og mere udbredt på skoler.
Og her kan man læse DR berette hvor begejstrede indvandrerkvinder er for klart kønsdiskriminerende svømmehold hvor mandlige elever, instruktører og livredere er udelukket.

For min skyld kan muslimske spærre sig inde i en burka hvis de lyster, bare jeg ikke skal betale deres underhold i dette selvvalgte fængsel.

Men at Dk i stigende grad kønsopdeles gældende for alle, religiøse og ikke religiøse, pga et mindretals insisteren på shariabaserede værdier.
Uha, det syns jeg ikke er en positiv tendens.

oops glemte link:
læg mærke til det positive spin som denne klare kønsdikriminering får fra DR's side.
Må være DR nye "konstruktive journalistik" der viser sig , uha. Sku man tilføje et D? DDR?

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2010/01/21/160944.htm

Danish Fashion parti på spil igen, de stiller op med ny sommer-kollektion, mænd i pink under titlen:
'Flemming Rose i Pink' eller 'Rose in Pink'.

Sider