Kommentar

De tredive sølvpenge

I Biblen, i Bella Centeret og på Udenrigs-ministeriets hjemmeside
12. januar 2010

»Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: 'Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?' De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham.«

Fra Matthæusevangeliet, kap. 26, v. 14 ff.

»På den sidste nat i København var der to meget forskellige svar på den skuffende hensigtserklæring, der blev resultatet af to års arbejde. Ø-staterne Tuvalu i Stillehavet og Maldiverne i Det Indiske Ocean risikerer begge at gå under i første halvdel af århundredet, men landene svarede helt forskelligt på mødets resultat. Tuvalus chefforhandler Ian Fry sagde: 'Det ser ud til, vi bliver tilbudt tredive sølvpenge for at forråde vores fremtid. Hr. formand (Lars Løkke, red.) vores fremtid er ikke til salg.' Mens Maldivernes Mohamed Nasheed med en dirrende stemme lagde vægt på, at dokumentet tillader forhandlinger at fortsætte, hvilket giver håb på længere sigt. 'Jeg beder indtrængende alle nationer, vil I ikke nok støtte dette dokument og forhindre, at disse forhandlinger bryder sammen,' sagde han. Begge repræsentanter véd, at verdens kurs skal være ændret i 2015, hvis der skal være en nogenlunde chance for, at de overlever som nationer, og at mødet ikke skabte den enighed, de håbede på. Men alligevel sagde den ene høfligt fuck you, og den anden accepterede processen som et første skridt.«

Fra Lars Borkings brev til sin datter Rose »Vores fremtid er ikke til salg«, Information den 21. december 2009.

Ovennævnte hr. formand er - som måske bekendt - også statsminister for Danmarks folk. Ved nytårsskiftet udstedte han et løfte til det og dets børn om, at de alle som en om føje år kan læse efter anden klasse i Folkeskolen. Der ifølge dens minister på det senere har fået velfortjente spark i rumpen og lært at højne sit faglige kundskabsniveau.

Altså: læreren sætter klassen til at skrive en stil om resultatet af det store verdenstopmøde om klimaet i København umiddelbart før jul. Og de læsekyndige elever går naturligvis straks og først til den ypperste oplysning om emnet, der gives: Udenrigsministeriets hjemmeside. Her læser de, at en tekst blev »vedtaget«. Karakteriseret som »særdeles glædelig«. Fordi »Copenhagen Accord vurderes at leve op til danske ambitioner om en politisk bindende aftale, som træder i kraft med det samme.«

Ikke et ord om de tredive sølvpenge. Som Tuvula afviste at forråde sin fremtid med.

Sikke nogen stile, der kan komme ud af statsministerens læseløfte.

Bogstaver ihjelslår

Folkeskolens læseduelige elever får heller ikke af ypperstepræsterne, undskyld, af Udenrigsministeriets hjemmeside, lov at læse, at chefen for FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, på sit afsluttende pressemøde i Bella Center lørdag den 19. december udtrykkeligt gjorde klart, at Copenhagen Accord slet ikke er noget, der blev »vedtaget« af COP15. Blot 'taget ad notam' som en »hensigtserklæring«. Med andre og stadig de Boers ord »ikke en aftale, som er juridisk bindende. Ikke en aftale, der på nuværende tidspunkt forpligter i-lande til individuelle mål. Ikke en aftale, der på nuværende tidspunkt specificerer, hvad store u-lande vil gøre. Ikke en aftale, der på nuværende tidspunkt gør klart, hvordan de 30 mia. dollar, den taler om, skal fordeles på de enkelte bidragydere.«

Alt dette og mere til må Folkeskolens elever efter anden klasse - når de ved Bertel Haarders hjælp har forhøjet deres faglige kundskabsniveau - læse i Information. F.eks. og ikke mindst i Jørgen Steen Nielsen store redegørelse »Ond vilje, uduelighed, teknisk uheld eller cirklens kvadratur?« i seneste weekendudgave.

Det skal vi for så vidt ikke beklage.

Alligevel kan og må man frygte følgerne af de Judas-stile, der alene holder sig til ypperstepræsternes hjemmesider.

Som nævnt står også at læse på Udenrigsministeriets ditto, at der blev indgået en politisk bindende aftale, »som træder i kraft med det samme.«

Hvad dette »med det samme« angår, åbner Copenhagen Accord en mulighed for, at hvert eneste land på Jorden inden 1. februar angiver sit CO2-mål. Gør landene så det? Af artiklen »'Cirkus Klima' er gået i tænkeboks« i gårsdagens avis fremgår, at i alle de forløbne uger har hidtil kun fire lande, Canada, Australien, Papua Ny Guinea og Maldiverne, meldt deres fremtidige forpligtelser ind til FN's klimasekretariat. Canada med en reduktion på tre procent i forhold til basisåret 1990. Hvad Kina (og Indien med mange flere) vist betragter som en direkte fornærmelse. Som bidrag til at holde Jordens opvarmning under to grader har det i hvert fald intet at bestille.

Så er der de øvrige 189 lande tilbage. De har nu kun godt to uger til at melde deres forpligtelser ind.

Det er, hvad Udenrigsministeriets skriftlige forsikring om en øjeblikkeligt ikrafttrædende politisk bindende aftale dækker over.

Man må håbe, at den opkvalificerede Folkeskole ikke blot lærer børnene at læse. Men også, at Grundtvig stadig kan have megen ret, da han i sin tid påpegede, hvor ofte ordet går, men bogstaver ihjelslår. Bl.a. sandheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Erik Blumensaat

Alle ord der ender på hed, er subjektive, noget indre, en bevægelse i nervesystemet.
! sandhed, bevidsthed, det gode,det skønne, det sande, er rester fra grækernes monarkistiske tankegang, en flok fordrukne adelskrigere med tømmermænd, der ligger til drikkegilde, og har slaver til at gøre arbejdet.
Andgående synkende land, så er Bangkok og Mexico city, byer der ligger på en sø og langs en flod, under byerne er der et lerlag, under det et vandlag af drikkevand, igennem årene har de taget vandet op, resultat: byerne er sunket 12- 20 m, idag pumpes vand ned i undergrunden for at minske sænkningen. Lignende årsag findes sikkert mange steder.

John V. Mortensen

Det var ikke cirklens - men "cirkus kvadratur" hvor alle deltagende: politiker, delegerede, presse og demonstranter firkantet opførte sig, som om det var en opvisning i fredelig-ikke-volds-vold, hvor alle kneb gælder under devisen: "Det er ikke os - men de andre". Folk fra lavtliggende, forgiftede og udtørrede områder blev snydt, mens de deltagende badede i presseomtalen og råbte: "Hurra - vi fik uafgjort". Meget, meget - uafgjort.

John Fredsted

Jeg er holdt op med tro på, at vi mennesker formår at redde os selv.

Det er i dag min overbevisning, at omfanget af den af eksistentiel frygt og angst inducerede aggression og grådighed, som vores vakuum af en 'selvrealisationens kultur' i stigende grad frisætter, er så monumental, at den tilbageværende mængde fornuft (og kærlighed) er magtesløs heroverfor.

Langt mere sandsynligt end en fredelig udgang på vore nuværende og stadig voldsommere tilstundende ressourcemæssige og klimatiske prøvelser er den sædvanlige adfærd: Fysisk aggression, herunder krig.

Jeg er ved at læse James Hansens bog "Storms of My Grandchildren, The Truth About the Coming Climate Catastrophe and Our Last Chance to Save Humanity": Udover de videnskabeligt meget dystre forudsigelser slår det mig, hvor meget James Hansen har kæmpet mod diverse magtfulde instansers forsøg på at obstruere hans arbejde og hans (videnskabelige) ytringsfrihed. Og til hvad nytte: Der er stort set ingen forandring skabt til trods for al denne kamp.