Kronik

Undskyld Muhammed, men hør nu lige her...

Af en endnu overlevendes erindringer. Et forsøg på en fornuftig forklaring på Muhammed-krisen
Af en endnu overlevendes erindringer. Et forsøg på en fornuftig forklaring på Muhammed-krisen
26. januar 2010

Jeg må jo stå ved det: Jeg er en af de forfattere/journalister, som over for Ugebrevet A4 fornylig indrømmede, at jeg bevidst undgår at krænke religiøse og etniske følelser. Selv om det vil gøre mig pinlig i kollegers øjne, vil jeg gerne uddybe det nærmere og bekende, at jeg har været offer for selvcensur i mere end tredive år.

Mit tungsindige gemyt til trods var det i løbet af 1970'erne lykkedes mig at opbygge et medie-renommé som 'morsom mand'. I nogen grad selvforskyldt eftersom jeg udfoldede megen iver som revyforfatter og turnerende showmand i grupper eller solo. Også i fjernsynet slog jeg mine folder, og ganske smigrende var jeg på det mere filosofiske plan blevet udvalgt som medansvarlig for en helaftensudsendelse i radioen om dansk 'humor, sjov og lune'

Ærgerlig morsomhed

Således rustet voldte det mig ikke de store vanskeligheder at formulere min bobletekst cirka nummer ettusindeogsytten i min ugentlige, muntre klumme i ugebladet Se og Hør, hvor jeg satte nye tekster til nogle tidligere publicerede billeder. Netop dette af mig udvalgte billede forestillede en håndfuld mænd, der lå på knæ på et broget tæppe, mens en mærkeligt klædt herre stod i baggrunden med løftet hånd. Jeg gik ud fra, at han var luftkaptajnen, der meldte sig med et »vær venlig at spænde sikkerhedsbælterne. Vi letter med kurs mod Bagdad«.

Jeg forudså, at læseren ville opdage, at der nok var gang i noget helt andet i billedets virkelighed, men at den derved opståede kontrast ville virke morsom.

Min ugentlige kommunikation med ugebladet foregik hovedsagelig gennem postvæsenet, og ugen efter modtog jeg et overraskende tykt brev fra min redaktør. Det indeholdt læserklager over førnævnte billedtekst. Folk udtrykte på mere eller mindre korrekt dansk deres forargelse.

»Er du klar over, at du krænker mennesker med en anden religion?« lød den gennemgående formaning. Jeg besluttede at svare de forholdsvis få, der havde opgivet en adresse: »Nej, det var jeg desværre ikke klar over, for jeg er ikke ude på at krænke nogen. Jeg troede ærligt talt, at jeg skrev noget morsomt«.

Episoden ærgrede mig nok mere end den bekymrede mig. Jeg følte ikke, at mit liv var i fare, fordi nogle fremmedarbejdere, som vi kaldte dem dengang, havde brokket sig. Men de havde to trumfer at spille ud med: At de var krænkede, og at de slet ikke fandt mit værk morsomt. Det sidste var mest afgørende, for det er jo publikum og ikke én selv, der afgør om man er morsom mand. Ja, sådan ser jeg i hvert fald på det.

Men hvorfor forstod muslimerne ikke min humor? Vi havde da de samme forudsætninger: Nemlig kendskabet til flyvende persiske tæpper gengivet i 1001 Nats fortællinger og i adskillige tegnefilm og -serier. Ja, nu om stunder udsender det danske undervisningsministerium sågar et tidsskrift ved navn Det flyvende tæppe - til integrationsbrug i skolerne. Det, som åbenbart kunne støde nogle ugebladslæsere, var vel, at jeg lagde imamen den ikke-religiøse tekst i munden og dertil overså, at mændene lå på tæppet af religiøse årsager. Jeg kunne måske fremføre forskellige dybsindige betragtninger til mit forsvar, Men kort fortalt: Fra da af holdt jeg op med at gøre mig lystig over andre folks religiøse følelser.

Humor nu med bånd på

Da jeg første gang så den nu så berømte Muhammed-tegning, d.v.s. manden med bomben i turbanen, var min reaktion faktisk en begejstret blanding af lystig opstemthed og melankoli. Jeg tvivlede dog ikke på, at jeg var en af de forholdsvis få (millioner?) i denne verden, der havde fået den nådige forudsætning for at kunne fatte tegnerens mere eller mindre bevidste hensigt. I kraft af at jeg var en nogenlunde kulturelt interesseret og oplyst dansker.

Jeg har haft lejlighed til at stille flere danske ambassadefolk i udlandet spørgsmålet: »Hvad har I gjort for at lægge låg på Muhammed-krisen?« Svar: »Vi rejser rundt og fortæller om den danske ytringsfrihed«. Andetsteds i udenrigsministeriet gør de noget lignende gennem afdelingen for public diplomacy også benævnt 'Diplomati på gadeplan'. 'Muhammed-krise' og 'gadeplan' får mig til at tænke på den gamle vits (eller hvad?) om, at Københavns politi aldrig har rapporteret om mørkelagte cyklister eller anden lovovertrædelse i en gade på Vesterbro ved navn Oehlenschlægersgade. Lovbryderne følger lydigt med, når den rådsnare betjent foreslår: »Vi lige går hen om hjørnet til Istedgade, mens jeg skriver min rapport«.

Dansk appelsin i turban

Den store danske forfatter Adam med det svære efternavn smyger alle deltagere i Muhammed-krisens debatter sig elegant udenom. Men det forudsætter kendskab til omtalte forfatters ganske egenartede skuespil- udgave af 1001 Nats-eventyret om Aladdin, hvis beskueren af den omstridte tegning skal kunne tyde den i retning af noget morsomt.

Personen på tegningen godtager vi ubesværet som Muhammed, når det nu skal være, for han er jo iført en velkendt klædedragt fra Nær-orienten/Mellemøsten. Imidlertid vil mange danskere også straks forbinde synet af en turban med en appelsin og vide, at den, der får en appelsin i turbanen, har lykken med sig. Historien handler om den frække knægt Aladdin, der i konkurrence med en flok andre gadedrenge løber med alle de tre appelsiner, som den rige købmand lod kaste i grams.

De to første griber han, hvorefter gadevennerne enes om at holde hans hænder. Og som skjult iagttager beretter troldmanden Noureddin det videre forløb i originaludgaven af Oehlenschlægers Lystspil fra 1805:

»Togange skienker Lykken ham sin Gunst. Og trediegang, med sammentvungne Hænder, Han lokker den ned i sin Turban-pul«.

Jo, som bekendt: Naturens muntre søn er lykken næst, og her møder vi denne fascination af lykken, som den skelsættende litterat Georg Brandes senere i 1800-tallet fremhæver som et særligt dansk litterært tema, og som eftertiden ude og hjemme har noteret sig som træk af dansk nationalkarakter.

Noureddin begår nok en tolkningsfejl ved at tro, at Aladdin i sin beklemte situation forsøger at tillokke sig også den tredje appelsin. For bagefter forærer han rundhåndet vennerne to af appelsinerne.

Aladdin er simpelthen 'lykkens pamfilius'. Men den største tolkningsfejl i forbindelse med appelsinen i turbanen er nok, at vi danskere tror, at det er et alment kendt ordbillede. Men det er skam Oehlenschlægers eget påhit, og søger man et engelsk eller tysk udtryk for 'appelsin i turbanen' bliver det højst til 'a lucky man' eller 'ein Glückstreffer'. Skal man forstå Muhammed-tegningen er kendskab til dette lykkebegreb jo helt afgørende. Først da kan man leve sig ind i tegningens tragikomik. For lige som Aladdin kan Muhammed ikke gøre for, at der er landet noget i hans turban. Det er ikke hans skyld, at nogle af hans disciple i den grad efterstræber at møde ham og de udlovede jomfruer og går så ivrigt ind for deres sag, at de strøer om sig med bomber. Jeg forbinder ikke Muhammed med bomber eller vold. Allerede da jeg lavede min krænkende tekst, havde jeg hørt ham fremhævet for hans kærlighed og forsoningstrang. Dette ry er i hvert fald siden 2001 blevet stærkt belastet grundet nogle af hans tilhængeres handlinger. Man forstår hans bekymrede udtryk på Kurt Westergaards tegning og føler med ham. Ja, også med Westergaard. Men hvorfor pokker har tegneren ikke forklaret sig?

Nul forklaring fra tegner

F.eks. i et interview i Der Spiegel fra 2007. Her var der over tre sider rig lejlighed til at fortælle om den lykkelige Aladdin og hans alter ego, den nu sagesløse og af gode grunde ulykkelige Muhammed. Det sker ikke. I stedet for oplyser tegneren, at han allerede tyve år tidligere lavede en lignende karikatur med en turbanklædt person, der havde en næse som en krumsabel. I tilgift oplyser han, at han har tegnet Jesus som sprællemand og er modstander af den danske folkekirke. Og så sætter han i øvrigt sin lid til andres respekt for hans ytringsfrihed. Han burde have studeret de humoristiske listeskridt som hans sydafrikanske tegnerkollega Zapiro er mester i og gav nye eksempler på, da Westergaard i 2005 var kommet lidt for tæt på eksplosiverne.

Min pointe er, kære Muhammed, udenrigsministerium og Jyllands Posten, at de ansvarlige og berørte i denne sag burde have taget morskaben så alvorligt, at de havde forsøgt at forklare, hvilke kultur- og religionsforskelle og deraf følgende misforståelser, der gav anledning til 'Muhammed-krisen'. I stedet for at bruge deres ytringsprivilegier til at svinge med det ytringsfrihedens skjold, som i denne forbindelse har vist sig virkningsløst.

Vagn Simonsen er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udmærket kronik, men jeg bemærker dog én ting øverst i sidste spalte. Her skriver Vagn Simonsen: "Jeg forbinder ikke Muhammed med bomber eller vold."
Nuvel, den historiske Muhammed brugte ikke bomber, for de var ikke opfundet endnu dengang. Men han brugte så sandelig vold. Et er at hans fremgang for en stor del var baseret på hans evne til at føre krig mod andre - det kan man måske forstå. Men han sørgede også for at henrette tilfangetagne, og han brugte tortur, ja han han torturerede endda faderen til en af sine koner til døde.
Dette er ikke uden betydning. For muhammedanere baserer sig ikke kun på hvad der står i koranen, de baserer sig også på sunnaen, altså hvad der er overleveret om Muhammeds liv. Sådan at forstå, at hvis Muhammed gjorde noget, så må det være rigtigt af andre at følge hans eksempel og gøre det samme. Og eftersom Muhammed benyttede sig af krig, henrettelser og tortur, så ligger det i kernen af islam, at man kan bruge krig, henrettelser og tortur til at fremme sine mål. Dét er et problem. Alle de store religioner har haft tilhængere som brugte grufulde voldelige metoder - religionens evne til at underkue de voldelige instinkter er desværre begrænset - men til forskel fra de andre store religioner indgår det direkte i kernen af islam, at det er OK at bruge vold.
Man går godt nok ud i et minefelt ved at påpege dette særlige træk ved islam, men det er i mine øjne ikke en gyldig grund til at lukke øjnene som Vagn Simonsen gør ved at komme med den noget absurde udtalelse at han ikke forbinder Muhammed (dvs. den historiske person Muhammed) med vold.
Hvis man har et minefelt, skal man ikke bare lade det ligge. Man skal finde en måde til at afmontere minerne. Egentlig er en karikaturtegning et af de fredeligste midler man kan tænke sig til at tage fat på denne farlige minerydning.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Du har så fuldstændig ret, dog undlader du visse detaljer. Samme detaljer, som de mest ekstreme muhajadinere vælger at rette opmærksomheden på.

Koranen er i Islam guds ord, og derfor står intet over hvad der står i koranen. Dette er en væsentlig ting at have på plads, når man begynder at kigge på Muhammeds liv og levnede. Altså i tvivlstilfælde, tæller Koranen mere end fortolkninger og genfortællinger om hvordan Muhammed levede.

Således står der også i Koranen, at du i krig, skal udvise nåde, at du ikke må ramme kvinder og børn, og at du skal sikre den af dine fjener der nedlægger våbnet, at denne bringes til et sikkert sted.

Når man så på den ene side, gerne vil udlede, at det er troen Islam og Koranen der ligger til grunde for visse af de modbydeligheder der forekommer, overser man at de som udøver disse grusomheder, netop ikke følger koranens ord, og derfor har sat noget over guds ord. De har som sådan diskvalificeret sig fra at være rene i troen.

Nu skader det jo heller ikke at vi som selv kan læse koranen og ikke er tvunget til at tage det for pålydende hvad andre læser, sætter os ned og tolker det som skrevet står, med vores i forhold til dem som ikke selv kan læse den, bedre udgangspunkt, lige som vi jo gerne må tage i betraktning, hvilke tid og samfunds orden den var skrevet i.

Ved at udlægge det som du gør, går du de mest rabiales ærne. Idet du giver dem ret i den fortolkning de tillader sig at prædike.

At undskylde er blevet en moderne bortforklaring.

Tegnninger kan få os ned på jorden, når tegneren på vore og egne vegne tegner selvironisk og selverkendende.

Den lille frække dreng fra Lønnaberg i Småland, der senere blev medlem af Svenska Akademien og modstander af spritbolaget, Albert Engström, tegnede præstens og spritterens møde på gaden, og forsynede med teksten:
- Hvad skal gud sige på dommedag - sådan som du lever!
- Naah, han hitter nok på no'et!

Og vi, der har sat os til dommere, kunne måske hitte på noget andet end at se kultur- og religionsforskelle alle vide vegne. Og vi, der er så glade for at lovgive om, hvad andre ikke må, kunne vel lade beklædningsritualet omfatte alle religiøse klædedragter, om ikke moralsk så i det mindste juridisk for at undgå selvmodsigelsen i grundlovens religionsfrihed.

En tegner erkender vel kunst som kunst og tillægger altså sine tegnerier grænser for ytringsfriheden med sin signatur, spejlbilledet.

Kim Øllgaard

Abdullah Jensen.

-men 14 steder i koranen anbefales det, at man dræber islams fjender.
Og mht. Allahs barmhjertighed: når tyven har fået sin hånd hugget af, er han tilgivet af Allah - jo, hans nåde er stor.

Anita Storr-Hansen

Kaere Vagn Simonsen, Der er ikke noget at undskylde eller forklare i denne sag. Og ethvert forsoeg ville under alle omstaendigheder vaere spildte ord paa Ballelars.

Faktisk skal man have en vis for-forståelse for at kunne tolke KW's Muhammed-tegning korrekt. Præcist som Vagn Simonsen siger. Man skal kende til romantikkens betagelse af naturens muntre søn, som netop ofte kommer fra de udlandet (altså enten fra Arabien eller fra Italien).
Og man skal kende til begrebet 'appelsin i turbanen' som heldigt falder ned i ens hat/turban.

Noget helt andet er, at turban bruges af mænd der er sikher, ikke af mænd fra Arabien...

'Appelsinen i turbanen' skyldes vist Adam Oehlenschlägers fortolkning af Aladdin, "naturens muntre søn" som én kalder fænomenet.
Mig bekendt findes sexuelle tilnærmelser mellem far og døtre også her i landet, og hvad angtår æresdrab, ja, så bygger store dele af dramaet i de islandske sagaer på sådanne æresfølelser i en ritualiseret form, der senere fik andre udslag. Og jøde- og kristendommen har ikke holdt sig tilbage. Endnu føres proces i USA og i den kalolske kirke.
Men for den rene er alt rent, undtagen hos modstanderen, den urene.

Kim,

de samme befalinger om at dræbe Guds fjender svømmer det også med i Biblen. Den befaler f.eks. øjeblikkelig dødsstraf hvis du bliver taget i at arbejde om søndagen eller hvis du bærer tøj af blandede fibre...

Mohammed læste med stor sandsynlighed torahen og biblen som inspiration til koranen. Se bare på stening af utro kvinder...

Mon Folkepartisterne Kaare Fogh og Kim Ølgaard kan deres Bibel ? Jeg tillader mig at tvivle .
Vi tager lige en fra Ezekiels bog :
"Derfor siger Gud Herren:
Så sandt jeg lever:
Jeg vil gøre dig til blod,
og blodet skal forfølge dig.
Ja, ved blod pådrog du dig skyld,
og blodet skal forfølge dig.
Jeg vil gøre Se'irs bjerge til ørken og ødemark, og jeg udrydder dem, der færdes der. Jeg fylder bjergene med de dræbte; på dine høje, i dine dale og i alle dine vandløb ligger de, der er dræbt af sværdet.
Jeg gør dig til evig ørken,
til byer uden beboere.
Så skal I forstå, at jeg er Herren."

Hvis ellers de Herrer kan læse Engelsk kan i jo starte med de mest groteske her, jeg gider sgu ikke side og tæske rundt i Den Kongeligt Autoriserede baby-oversættelse for at tilbagevise jeres hjernedøde folkepartist-pladder .:
http://www.evilbible.com/Murder.htm
Der er jo nok en grund til at det var "kristne" der fandt det passende at opfinde A-bomben ..

Bernhard Dragsbjerg

Som bekendt kunne Muhammad jo hverken læse eller skrive. Koranen er faktisk skrevet af en medarbejder af Profeten. Mohammad var politisk og religiøs leder af sit lille kalifat i byen, som i dag hedder Medina, et kalifat han ledede efter de retningslinier, der er beskrevet i Koranen. Sunna´erne kommer naturligvis efter Profetens død og for at komplicere tingene findes der et sæt for sunni og et for shia. De er blevet revideret et par gange i historiens løb, men de stammer fra det 800 århundrede og er helt essentielle for muslimer. Sharia er ligeledes en slags sunna, den kommer dog først omkring år 1000.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Kim Øllgaard
Uden at jeg vil starte en Koran skole, så har du ret, dog glemmer du under hvilke forhold at du må slå islams fjender ihjel, husk på, koranen meget klart fastslår, at du ikke selv må starte kampen, den giver dig retten til at forsvare dig, mod angreb, på dig og dine, og på dine områder.
Erkender det er ikke så mildt som profeten Jesus "vend den anden kind til" omvendt hvis jeg ser mig om i verden, slog den vist aldrig rigtig igennem. Rigtig mange kan citere den, meget få kan leve efter den.

Thomas Holm.
Stening af utro kvinder kommer ikke fra Koranen, der er straffen fastsat til 80 piskeslag, og kun hvis der er 2 vidner på forseelsen, hvilket når vi lige ser bort fra swinger, er meget sjældent.
yderliger mener jeg at straffen udsættes, såfremt kvinden er gravid, til efter fødslen.
Det er dog rigtig at Muhammed idømte visse stening for netop denne "forbrydelse" men det var ifølge overleveringerne, Jøder, og med respekt for deres egne love. De skulle ikke tvinges til at stå til ansvar overfor hans love, men dømmes ifølge deres egne love.

Vagn Simonsen skærer ind til benet: "..det er jo publikum og ikke én selv, der afgør om man er morsom mand."
Når tegnerne derfor sluttede op bag Flemming Rose's projekt om at håne, spotte og latterliggøre trådte de ud af rollen som satirikere. De blev politiserende, og den rolle var de ikke helt klar på, hvad indebar.
Et er at være hensynsfuld satiriker, noget andet er at gå i forreste række i den politiske kamp. Nu sidder tegnerne i saksen som den nationale fronts gidsler. Slut med at være morsom mand. Selv Westergaard leger seriøs kunstner og vil sælge kunst på auktion.
Nogle går i ly bag kvinder og børn, når de skal genere fjenden. Vores hjemlige nationalchauvinister er gået i ly bag stregtegnere, der engang levede fredligt at af være hensynsfulde satirikere, men som nu skræmmes halvt til døde, hvis man laver fremmedsjov med stemme, når man ringer til dem.
Da jeg i efteråret 2005 spurgte Rose, hvad det skulle gøre godt for , svarede han pr. mail fra USA, om jeg forestillede mig, at vi skulle sidde i rundkreds og ryge fredspibe. Jeg forstår stadig ikke, hvad skade det kunne have gjort.

Jeg vil ellers mene at der er grænser for hvor politisk naiv en mand i Kurt Westergaards alder kan tillade sig
at være . "Clash-of-the-Civilizations"-mafiaens klamme hånd i projektet var da rimelig åbenlys..
Han forstod det heller ikke efter al balladen, men fandt det passende at lade sig hylde til National Folkesocialisternes fane-møde . Naiv ?? Næppe .

Jørgen Nielsen

Lars Dahl:

"hensynsfulde satirikere", er det mon det samme som en firkantet runddel? De er ihvertfald lige så nyttige som et trekantet hjul.

Underholdende at høre venstrefløjen belære om hvorledes man kan diskvalificeres fra sin rolle som kunstner, ved at politisere.

Hvis dette var tilfældet, ville 90 % af alle danske kunstnere umiddelbart være ikke-kunstnere.

Men ovennævnte kunstneres hån, spot og latterliggørelse er jo også ganske omkostningsfri, da målene for politiseringen jo ikke truer med røvfuld, attentater og terrorangreb. De vedtager allerhøjest en kulturkanon.

Fællesskaber har vist ingen 'sund fornuft', den er forbeholdt den personlige vurdering. Robert Fisk synes ofte at give eksempler på 'common sense' eller 'ordinary practical judgement', i denne forbindelse i Information tirsdag d.26 s.19. Vanskeligheden med den sunde fornuft er vel, at vi hver for sig kan gennemskue problemerne, men ikke véd, hvad vi skal gøre med dem. 'Political statements' kan opfattes som 'common statement' under et diktatur eller her en religion.

Vi lever i et kristent samfund baseret på bibelens læren...hvad er forskellen?

Jeg boede ikke i DK da hele det her helvede brød løs, men handlede det i bund og grund ikke om, at profeten ikke må afbilledes? Det var ihvertfald det der pissede muslimer i Storbritannien af. En ting er, at kunstnerne ikke har sat sig ind i den religion de hånede, men man burde kunne forvente, at en redaktør havde lidt mere fornuft.

Vi opererer ofte på flere planer, og bagefter kan vi forsvare os med, at sådan gør alle andre, f.eks. påstanden om, at vi lever i et kristent samfund (evt. som Jesper Langballe forleden: det kedelige var ikke det jeg sagde, men måden jeg sagde det på) eller argumentere med den sunde fornuft, altså enten henholde os til et bestemt fællesskabs normer og love eller til anerkendelsen af den personlige vilje eller beslutning. Hvis vi antager, at den politiske magt er større end andre indflydelser, skitserer vi det parlamentariske problem, at hverken den personlige frihed eller flertallet er et tilstrækkeligt grundlag for demokratiet.

Lars Christensen

Marie Arby; "Vi lever i et kristent samfund baseret paa bibelens laere.."

Nej, det goer vi ikke. Dansk lov er baseret paa Romersk lov, dvs love lavet foer end de kristne gjorde sig bemaerkede i Rom.
Med et land hvor kun 2% af befolkningen gaar regelmaesigt i kirke kan man vel ikke beskylde Danskere for at leve i et samfund baseret paa kristendommen.
Jeg synes ogsaa din kommentar om at en redaktoer skulle have stoppet tegningerne viser at din viden om Dansk ytringsfrihed mildest talt er mangelfuld og det er jo pragtfuldt som du bifalder censur af anderledes taenkene.

Hvorfor nogen som helst form for religion overhovedet skal have indflydelse paa hvad jeg siger, skriver eller tegner med trusler om vold fordi de paastaar at noget er helligt for dem og de derfor synes det passende at traekke det ned over hovedet paa mig, det har jeg altsaa svaert at vise forstaaelse for.

Hans Jørgen Lassen

Lars har fuldstændig ret: vi lever ikke i et kristent samfund baseret på bibelens lære (hvad det så i øvrigt måtte være - der står jo mange, også modstridende ting i bibelen).

Vi lever i et kapitalistisk samfund. Det er simpelthen grundlaget.

Det er så lykkedes ikke mindst socialdemokrater og fagbevægelsen at mildne vilkårene for de klippede får. Men et religiøst samfund, det har vi dog heldigvis ikke.

Hans Jørgen Lassen

Derimod har Lars ikke ret i, at dansk lov kan føres tilbage til romerretten. Der har været en vis inspiration, vist så, men der var allerede en selvstændig dansk ret, før man overhovedet fik kendskab til romerretten.

Nu bliver dansk ret jo mere og mere styret af EU, og om føje år er der ikke meget tilbage af den. Danmark er, hvad landet ikke tidligere var, nu en provins i det store europæiske rige.

Muslimer må ikke afbillede profeten, dvs, tegne ham mm. Men det må derfor også betyde at andre, f.eks. kristne eller jøder - eller ateister - godt må tegne ham.

Hvis dansk lov er baseret på Romerretten, havde kvinder ingen rettigheder, børn ej heller. I det gamle Rom var det nemlig sådan, at Familiefaderen havde retten på sin side over alle hans ting og alle hans personer i hans husstand (eller sin husstand?).

Er der nogen religion som har forbudt KW at tegne Muhammed (som han ser ham?) Er der nogen religion som har forbudt danskerne at tegne noget som helst? Nej, det er der ikke...

Frihed kender ingen grænser. Og da man ikke kan forudse alt det, som folk vil kunne foretage sig, kan man ej heller forbyde eller tillade fremtidige indfald og udfald. (Ytringsfriheden forstod man i 1849 anderledens end i dag.)

Martin Vindum

Bare en lille afslutning
Hvad i alverden er en Muhamedaner-Muhammed var en profet såvel som Jesus, Moses etc. At han så var den sidste, det vil hen vel altid være indtil der kommer en efter ham som så blir...
Og så læs lige Koranen, den sidste udgave endelig og fri os så fra løsrevne citater udrevet fra deres kontekst historisk såvel som religiøst
MVH
Martin Vindum

@Martin Vindum
Angående ordet "muhammedaner":
I min optik er `muhammedanere´ en neutral betegnelse for personer der i deres religion støtter sig til Muhammed, lige som kristne støtter sig til Kristus og buddhister støtter sig til Buddha.
Ordet "muslim" er derimod ikke neutralt. Det betyder `rettroende´. "Muslimerne" beder selv om at man anvender den betegnelse, dvs. de beder om at man anerkender deres egen opfattelse af, at de selv har fat i den rette tro, og at vi andre med rette kan kaldes vantro. Dvs. man bestyrker dem i at islam er sandheden og nok skal vinde til sidst, mens man betegner sig selv som vantro.
Da jeg ikke anser mig selv for vantro, undgår jeg så vidt muligt at bruge betegnelsen `muslim´. Jeg er ikke fanatisk på det punkt - jeg må f.eks. finde mig i betegnelsen `russisk-ortodokse´ , da der mig bekendt ikke findes alternative betegnelser for den pågældende religiøse retning - men jeg undgår som sagt så vidt muligt at bruge ordet `muslim`. Brugen af det ord er udtryk for en form for muhammedansk fundamentalisme.
Ordet `muhammedaner´ har måske nok fået en grim klang efter at Glistrup tog det i sin mund, men man kan vel efterhånden tillade sig at glemme Glistrup. Og så bemærker jeg, at for nogle årtier siden brugte man i Danmark altid kun ordet `muhamedaner`; ordet `muslim´ kom vel først for alvor ind i dansk ved import fra engelsk.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Kåre Fog

Roden til ordet islam udledes fra rodbogtaverne på arabisk s-l-m (Sīn-Lām-Mīm [س-ل-م]). Et arabisk morfem hvis basale betydning er 'tryghed/fred'. En afledning af denne rod er aslama, som betyder at 'overgive sig/underkaste sig'. Islam er et verbalsubstantiv udledt af verbet aslama og betyder bogstaveligt 'overgivelse/underkastelse'. I dette sammenhæng menes der overgivelse og underkastelse til Gud.

Roden til ordet muslim ligger i samme rodbogstaver som ordet islam og er et verbalsubstantivet af verbet salima, som har en mere specifik betydning, 'at underkaste sig'. Ordet muslim betyder bogstaveligt 'en som underkaster sig'.

Svend W. Jensen

Kåre Fog og andre,

Det afgørende er ikke, hvordan du tolker Islam. Det afgørende er, hvordan muslimer tolker Islam. Det vi i et moderne samfund kan gøre krav på overfor muslimer, er at de i deres praktisering af deres religion holder sig indenfor samfundets love.

Påpegning af samme uhyrligheder i forskellige religioners diverse hellige skrifter er meningsløst. Det afgørende er den (de) aktuelle tolkning(er). Det er dem, der giver religionernes deres tidsbestemte indhold. Det er absurd, at henvise til stening af utro kvinder i Bibelen, som analogiserende undskyldning for samme i Koranen. Forskellen er, at denne form for praktisering for længst er forsvundet fra Kristendommen og fra moderne samfund, medens den stadig praktiseres af muslimer i islamiske stater, hvor den er gældende ret .

Billedforbudet er sammenfaldende for de tre monoteistiske religioner, men det er i udgangspunktet en afbildning af Gud, det gælder. Muhammed er ikke Gud men et menneske, hvilket han selv understreger igen og igen. Derfor kan man igennem Islams historie finde talrige afbildninger også af og hos muslimer af Muhammed og der er et skisma mellem sunni og i hvert fald nogle shiamuslimer. Det kan købes billeder af Muhammed i Teherans basarer, men selvfølgelig ikke karikaturer.

Vedrørende betegnelsen muhamedaner versus muslim. Ønsket om, at blive kaldt muslim og ikke muhamedaner blev herhjemme fremført af bl.a. Fativ Alev, egentlig med samme begrundelse som omkring det oprindeligt manglende billedforbud af Muhammed. Principielt dyrker muslimer Gud og ikke Muhammed, der er et menneske. Kristus er som bekendt Gud i treenigheden og derfor Kristendom.

Jeg kan ikke se, hvorfor ville skulle kalde muslimer muhamedaner, hvis de selv ønsker at blive betegnet muslimer, uanset hvor meget du synes, at det etymologisk er korrekt eller ej.

@ Abdulla Jensen,

Det der generer mig ved religiøse muslimer også dem, der forsøger at tolkes deres religion ind i moderniteten, som du, er, at man altid skal omkring de hellige skrifter som facitliste for at tage afstand fra uhyrlighederne og ikke bare slet og ret kan tage afstand på trods af, hvad der står i eksempelvis Koranen.

I øvrigt er jeg enig med dig i, at islamistiske fundamentalister og fundamentalistiske antiislamister holder hinanden i live ved at fodre deres respektive indre svinehunde. De tolker Islam ens.

Martin Vindum

Hvad skal jeg kalde dig ?
Neger, Sort, Somalier ???
Hvad med at kalde mig menneske !!!
( ja den var gammel )
Kåre Fog
I min optik er der nok færre Muhamedanere i det danske samfund, end burka-klædte,men hvis du mener at ved kalde dem Muslimer, så explecit godkender deres tro, så forstår jeg godt din ide, men så må du da ha noget af et problem hvergang du møder et andet menneske ex en ung pige, i din optik kræver det jo nærmere medicinske og psykologiske undersøgelser om du skal bruge tiltaleformen frk. eller fru ;o)
Abdulla Jensen
Tusind tak for dit indlæg vedr.Islam og Muslim, du må meget gerne maile, hvis du harr mere af samme skuffe til vindunk@msn.com
Svend W. Jensen
Jeg giver dig ret med meget af det du skriver, og vi er nok ikke enige om så meget andet, men iøvrigt har tonen i debatten mellem disse fundamentalister nået et så skinget niveau, at men bliver meget bekymret for hvordan dette ender
MVH
Martin Vindum

Martin Vindum

Ups glemte lige dette
Vagn Simonsen
Nu ved jeg ikke om du har drøftet dette med Kurt Westergaard.
Men er det faldet dig ind at han måske ikke har haft ideen med appelsinen og turbannen.
Men har haft helt andre formål ?
MVH
Martin Vindum

Lars-Bo Abdullah Jensen

Svend:
Umiddelbart har jeg også meget sjældent behov for at finde facit i Koranen, Både stening, terror imod civile, barnebrude, osv. kan jeg nemt tage afstand fra, uden brug af citater fra Koranen. Jeg reagere i dette tilfælde med at henvise til Koranen, på direkte påstande om hvad der står i bogen. Netop som jeg også påpeger, fordi jeg er træt af både fundamentalistiske muslimer og anti muslimer, ligger bogen meninger til, som der ikke er belæg for i den.
For folk i denne verdensdel, er dette nemt selv at efterprøve, idet man selv kan bladre i den, og se hvad den faktisk fortæller, værre er det for folk i de verdensdele hvor evnen til at læse, ikke er stor nok til at have denne mulighed, og de derfor er prisgivet at nogen læser den for dem.

Billedforbudet, kommer af det 2 bud, du har ret i at Shiaerne tager mindre strengt på dette, end feks. sunnierne. Hvorfor du netop i Teheran kan finde tegninger af Muhammed.

Modstanden imod Muhammedaner som betegnelse, bunder i budet om at du ikke må tilbede andre end Gud, hvilket betegnelsen Muhammedaner lige som ligger op til.

Skældsord og "racismer".
Diskussionen mellem Kåre, Abdullah og Svend bekræfter vel den religiøse tilstedeværelse og dets grundlag, nemlig bogen, hvori kvinder altid har spillet en solid rolle (f.eks. 'A'isha og Jesu forskellige Maria-figurer).
Tidligere brugte vi ikke på dansk, mener jeg, betegnelserne 'muslimer' og heraf afledte former. *Islam' var samlebegrebet ligesom 'kristendom', og tilhængerne kaldte vi slet og ret
'muhammedanere', der imidlertid ligesom 'tyrkere' og 'sorte' fik mislyde, og selv det gode ord 'åndssvage' forkastedes i fagsproget, da det blev misbrugt. Og det er vel ikke muslimerne selv, der taler om 'islamisme'?

Om ordet muslim: Abdullah Jensens forklaring er ny for mig. Jeg havde fået den opfattelse, at det betyder rettroende - jeg husker ikke hvorfra - men et opslag i wikipedia giver Jensen ret. Så jeg har altså taget fejl. Det er jeg sådan set glad for, det fjerner et problem for mig.
Begrundelsen for at bruge ordet muhamedaner var den, jeg gav, og da denne begrundelse nu er faldet væk, kan jeg uden problemer acceptere ordet muslim.
Jeg kan ikke se at det er et stort problem at bruge en betegnelse, der henviser til et menneske - vi andre henviser også til personer når vi siger grundtvigianer, lutheraner, m.v. Men har muslimerne nogen grund til at være direkte imod ordet muhamedaner?

Om en religions kerne versus hvordan den praktiseres i dag: Der er steder i verden hvor islam tilsyneladende forenes med en ret moderne samfundsorden og er moderat (her tænker jeg på det meste af Indonesien). Der er andre steder i verden, hvor man åbenbart går tilbage til rødderne og lader sig påvirke af hvad der ligger i religionens kerne. Her tænker jeg f.eks. på hvad der foregår i det dele af Pakistan. Her er det så et problem, at kernen har det indhold, den har, og det kan vi desværre ikke ignorere.

Kåre Fog:

."Begrundelsen for at bruge ordet muhamedaner var den, jeg gav, og da denne begrundelse nu er faldet væk, kan jeg uden problemer acceptere ordet muslim."

Det er utvivlsomt en nyhed, der vil bringe glæde og lettelse til den fjerdel af jordens befolkning der består af muslimer...

Hans Jørgen Lassen

Ufatteligt, at mennesker kan mene, at sandheden findes i en bog, forfattet af en hallucinatorisk arabisk købmand.

Selv holder jeg mig til Frøken Jensens kogebog.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Kåre Fog:
Problemet i at blive kaldt Muhammedaner, ligger i det faktum, at man derved antyder at muslimer dyrker Muhammed, på samme måde som Kristne dyrker Kristus, muslimer dyrker Gud, og kun Gud, ingen hæves til samme højde. Du ved 2. bud.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Selv holder jeg mig til Frøken Jensens kogebog"

Nå, jeg havde ellers det indtryk, at din helligste tekst var Karnov ;-)

Lars-Bo Abdullah Jensen

Hans Jørgen Lassen:
Jamen så ser du, det var ikke helt forkert, da der blev sagt at enhver bliver saglig i sin tro. ;-)

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg har fundet adskillige fejl i Karnov, altså i kommentarerne til paragrafferne, hvilket jeg heller ikke har undladt at gøre kommentørerne opmærksom på.

Derimod er det endnu ikke lykkedes mig at finde én eneste fejl i Frøken Jensens Kogebog.

Har du fundet nogen?

Hans Jørgen Lassen

Jeg har imidlertid ikke hørt om en muslim, der har fundet fejl i Koranen eller andre hellige skrifter.

Og det er jo problemet.

At folk kobler fornuften fra.

Vagn Simonsen:

."Man forstår hans bekymrede udtryk på Kurt Westergaards tegning og føler med ham. Ja, også med Westergaard. Men hvorfor pokker har tegneren ikke forklaret sig?"

Jamen det har Kurt Westergaard så sandelig også, eksempelvis på Dansk Folkepartis landsmøde.

Westergaard har i det hele taget ikke skyet nogen anstrængelser i forsøget på at forlænge sine 5 minutters berømmelse...

Lars-Bo Abdullah Jensen

Hans Jørgen Lassen.
Jamen, så skal jeg da gerne være den første hvis det hjælper dig. ;-)

Ifølge overleveringerne, må der ikke ændres noget som helst i Koranen, hvorfor jeg i de nyeste Saudi udgivninger af dem, har fundet fejl, i og med at der er henvisninger til Israelske tanks og fly, noget jeg er mere end normalt overbevist om, at Muhammed ikke dikterede til bogen, og derfor endnu en af grundene til at jeg har et vagtsomt øje, for hvad der måtte komme fra den kant.
Se nu er der endnu en ting, du kan strye fra listen over ting du endnu ikke har oplevet. Således kan vi alle hjælpe hinanden.

I øvrigt er en dansk journalist i dag flygtet med halen mellem benene ud af Pakistan.De Pakistanske journalister havde nemlig venligt men bestemt bedt deres kollega fra Jyllands Posten om at rejse hen hvor kartoflerne gror.

Jyllands Posten og VKOs værdikamp hører tydeligvis ikke til Danmarks største eksportsucceser.

Forstå det hvem der kan.

Man tro det næppe, men kristendommen har også haft et billedforbud mod af afbilde Gud (ja, også Kristus). Jødedommen har vist også dette forbud, mener jeg, altså det med at gøre sig afbilleder af Gud. Netop fordi der er en risiko for at man kan komme til at tilbede afbillederne, ikke Gud selv.
[I princippet er det akkurat det samme som Luther opponerede mod den katolske kirke og den helgen-tilbedelse der var - fordi folk bad til skt. Johannes om hjælp, ikke til Gud].

Kristendommens billedforbud har, gennem historien gået igennem flere forskellige faser, bl.a. diskuterede man i 1100-1200 tallet om man kunne afbillede Kristus (gud) i tegninger eller malerier. Men allerede i 3-400 tallet mente f.eks. Augustin, at det at gøre sig billeder af Kristus var en meget dårlig idé. Heldigvis var der andre forstandige mennesker, som mente det modsatte.

Ang. tegningerne af en vis profet må det kun gælde for muslimer, ikke for hverken jøder, hinduer, eller kristne - eller ateister.

Og Muhammed sagde selv (da han levede), at han kun var et almindeligt menneske, og at man ikke skulle gøre som ham. men tænke selv - og selv finde løsninger. At muslimerne ikke har gjort det, men netop ophøjet Muhammed til det perfekte menneske, må jo betyde, at det ham til givet ham gudelig status, thi kun Gud er perfekt.

Ang. Koranen, må det være sådan, at man kan begynde at diskutere Koranens tilblivelses-historie, altså hvordan den blev til. Og hvordan man har fundet tekst-fragmenter fra 600-tallet, som nogen gange modsiger, hvad der står i senere udgaver af Koranen fra 800-tallet - og senere. Hertil kommer problemet med at der kun er konsonanter i arabisk
som i hebræisk.: JHVH - skal nu udtales JAHVE, ej Jehova (som man troede engang). Hebræerne (jøderne) har altid kun læst *adonaj' her...

Hans Jørgen Lassen

Karsten har, synes jeg, en meget skarp og fin pointe: muslimerne har ophævet Muhammed, et menneske til gud, og det er dog dybt betænkeligt.

Ja, det er selvfølgelig betænkeligt i det hele taget at operere med guder, men det er en lidt anden snak.

@ Abdullah Jensen:
"Ingen hæves til samme højde som Gud".
Altså: Muhammed var kun et menneske, og han tog derfor fejl sommetider - er det sådan?
Hvis han var et fejlbarligt menneske, betyder det så at man godt må udtale kritik af hans levned?

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"Hebræerne (jøderne) har altid kun læst *adonaj’ her"

Næh, de har i tidens løb brugt allehånde omskrivninger, for at undgå at udtale deres guds navn. Alene på hebræisk, er der blevet brugt Adonaj ("herren"), Elohim ("gud"), Hashem ("Navnet"), El ("Den Mægtige"), El Shaddai ("Almægtige G/gud"), El Elyuon ("Den Højeste gud"), Elyon ("Den Højeste"), El Roi ("Den Seende gud", Roi ("Den Seende"), El Shaddai ("Abrahams gud"), Avinu ("Vor fader" / "Fader Vor"), Ehyeh-Asher-Ehyeh ("Jeg er hvad jeg er"), Shalom ("Fred"), Zebaot, Adir ("Den Stærke"), Adon Olam ("Verdens Hersker"), og rigtigt mange flere.

Alle disse omskrivninger, er mærkværdigvis blev overført til andre sprog, Bibelen er oversat til. Og endnu mere besynderligt, at kristne benytter samme overskrivninger, uden at der er nogen teologisk grund til det.

Sider