Kronik

Skal vi virkelig have burbørn?

Den væsentligste erkendelse, vi kan gøre, er at indse den direkte sammenhæng mellem de forhold, vi byder institutionsbørnene og deres videre mulighed for et velfungerende liv i skole og andre uddannelsesinstitutioner
Læring og udvikling i daginstitutioner er uforeneligt med at effektivisere ved at opnormere, så der er flere børn i institutionerne.

Læring og udvikling i daginstitutioner er uforeneligt med at effektivisere ved at opnormere, så der er flere børn i institutionerne.

Kaspar Wenstrup

30. januar 2010

Daginstitution, skole og videre færd i livet er et kontinuum. Det, børnene oplever og lærer i institutionerne, bærer de med sig livet igennem, og der er ingen tvivl om, at den pædagogiske indsats i daginstitutionen kan medvirke til, at barnet får et bedre skole- og uddannelsesliv. Men paradoksalt nok opfattes daginstitutionen i Danmark ikke som en del af et uddannelseskontinuum, som det ses i andre lande.

I forbindelse med et forskningsprojekt har vi besøgt daginstitutioner i forskellige kommuner for at finde frem til, hvordan de enkelte børnehaver og vuggestuer har implementeret 'Lov om læreplaner' fra 2004, som blev vedtaget for at professionalisere arbejdet med henblik på at styrke og dokumentere børnenes læring og udvikling.

Loven om Læreplaner har sit udspring i ideen om, at daginstitutionen ikke bare er et sted, hvor børn skal passes, mens forældrene er på arbejde, men et sted hvor børnene gennem meningsfyldte aktiviteter, stimuleres og støttes i udviklingen frem mod skolestart.

Når man anvender begrebet 'læring' i sammenhæng med daginstitutioner kan det give associationer til den læring, der finder sted gennem fag og i skole, uddannelse og undervisning. I daginstitutioner sker læringen ikke gennem fag, men gennem aktiviteter, leg og sociale relationer med andre børn og voksne. Positive relationer og muligheden for at fokusere opmærksomheden udgør fundamentet for barnets læring. Således handler læring i daginstitutioner om at skabe miljøer med mulighed for at fordybe sig i lege og aktiviteter, og en god voksenkontakt og velfungerende fysiske rammer er forudsætningen for det gode læringsmiljø.

Åbne legepladser

Mange institutioner klager over manglende plads. Vi er det land i Europa, som sammen med Ungarn stiller færrest krav til kvadratmeter pr. barn. De fleste institutioner, vi har besøgt, har en organisering i 'stuer'. Det betyder, at institutionen er opdelt i nogle grupperum med op til 25 børn. Når børnehaverne/vuggestuerne vælger denne organisering med lille bevægelsesfrihed og højt lydniveau, hænger det ofte sammen med, at der ikke er personale til at fordele sig bedre/bredere, selv om der er mulighed for det.

Selve grundlaget for 'lov om læreplaner' tager udgangspunkt i FN's børnekonvention, hvor der bl.a. står, at børn har ret til indflydelse og skal medvirke i beslutninger ud fra egne præmisser. Hvor meget indflydelse har man, hvis aktiviteten skal foregå på få kvadratmeter med mange andre børn? Det har fået os til at arbejde med en anden organisering, hvor børnene kan vælge de rum, der tilbyder det, de har lyst til at beskæftige sig med. Således er aktiviteten afgørende snarere end rummet. Læring er også at mærke egne behov, og derfor skal det f.eks. være muligt at spise, når man er sulten, gå ud når man trænger til frisk luft eller være lidt alene, når det hele bliver for meget. En meget simpel måde at imødekomme flere problematikker på er at have åben legeplads. Det vil sige, at det enkelte barn, når det har behov for frisk luft eller for at bevæge sig, kan gå på legepladsen, som er bemandet. Samtidig tilbydes vokseninitierede aktiviteter, som børnene kan hægte sig på efter lyst.

Besøgene i institutionerne har givet os en indsigt i de arbejdsforhold, der er i institutionerne og en forståelse for den problematik, der ligger til grund for de uoverensstemmelser, der er mellem politikernes prioriteringer, personalet i institutionernes arbejdsvilkår og forældrenes ønsker til en god daginstitution.

Der er for få voksne i institutionerne. Børnene har brug for voksne, der kan gå i dialog med dem og være medudviklere af deres kognitive (sproglige) og sociale udvikling. Mange børn tilbringer en stor del af deres tid i daginstitutioner med lidt plads, mange børn, få voksne og et højt støjniveau.

Gennem den gode dialog mellem voksne og børn udvikles sproget, og der sker regulering af sociale relationer, der styrker børnenes sociale kompetencer. Børn har brug for voksne som medspillere i denne udvikling. De voksne kan imødekomme børns forskellige behov samt børnenes muligheder for egen erfaringsbaseret viden i relationer, til brug i livet fremover. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis børnene er overladt til at lære og udvikle sprog og sociale relationer af hinanden.

Forskningen viser, at hvis barn-voksen-ratioen bliver for lille, er det vanskeligt at opbygge en tilstrækkelig støttende og god relation mellem voksne og børn. Børnene virker mere sociale og positivt engagerede i kammeraterne, når personalet er sensitive og positive over for dem, samt når barn-voksen ratioen er mindre - det vil sige, at antal børn pr. voksen har betydning. Den gode relation er afgørende for barnets videre udvikling i institutioner og samfund. Vi ser, at for få voksne i institutionerne reducerer de voksnes rolle til overvågere, kontrollanter og brandslukkere af konflikter. Når man har for få voksne vanskeliggør det den nødvendige og udviklende dialog mellem voksne og børn. Samtaler erstattes af kommandoer og dirigering af grupper af børn.

Forskning viser, at børn har færre adfærdsproblemer og viser mere positive adfærdsformer i dagtilbud med flere voksne sammenlignet med dagtilbud, hvor antal børn pr. voksen er for høj. Ratioen har betydning for børnenes skoleparathed og sproglige udvikling.

Internationale forskningsresultater tyder på, at tidlig social kompetence har betydning for social kompetence længere ind i skoleforløbet og helt frem til voksenalderen. Det er endvidere vist at social kompetence er sammenhængende med positive skolepræstationer, positive relationer til skolekammerater og positive lærervurderinger.

De vigtige år

Lov om lærerplaner er et bredt formuleret grundlag for at 'ville noget' med børnene. At 'ville noget' med børn i daginstitutioner er blevet tydeliggjort med loven, sammen med sprogscreeninger og sproginterventioner.

I relation til børn med anden etnisk baggrund end dansk samt børn, der kommer fra socioøkonomisk ressourcesvag baggrund, er mere målrettede tiltag i den tidlige barndom muligheden for at imødegå den ulighed, vi ved der slår igennem i skole- og uddannelsessystemet. I daginstitutionen grundlægges væsentlige sociale, kulturelle og kognitive forudsætninger for at kunne indgå relevant i skole- og uddannelsessystemet. Det er på dette tidlige tidspunkt i børnenes liv, en særlig indsats kan gøre en forskel.

Et studie formidlet af Ugebrevet Mandag Morgen med baggrund i en svensk undersøgelse viser, at der kan spares milliarder af kroner i Danmark ved at styrke forebyggelsesindsatser. Hvert tiende barn ud af 65.000 børn født i Danmark er i risiko for at blive social taber, og for at koste samfundet mange penge. Det koster omkring 100 milliarder kr. at reparere de skader, der er grundlagt i barndommen, når børnene når ungdomsårene. I Sverige har man beregnet, at de sociale tabere koster omkring 210 mia. svenske kr. i form af udgifter og manglende skatteindtægter. Hvis blot et enkelt barn ikke marginaliseres er det økonomiske afkast 336 procent (Ritzau/Berlingske Tidende december 2009). Kort sagt er det en særdeles god investering for samfundet og det enkelte barn, at vi forbedrer læringsmiljøet i daginstitutionerne. Den store regning for ikke at gøre det godt nok, kommer med sikkerhed senere.

En meningsmåling gennemført af Greens Analyseinstitut december 2009 viser, at danskerne ser uddannelse som et af de vigtigste politiske temaer. Paradoksalt nok opfattes daginstitutionen i Danmark ikke som en del af et uddannelseskontinuum, som det ses i andre lande. Tidlige indsatser i et læringskontinuum betaler sig. Her skabes det fundament som skole og senere uddannelse baseres på. Børnenes sproglige beredskab ved skolestart er sammenhængende med læsefærdigheder i 2. klasse. Indlysende nok, fordi man bruger sit sproglige kendskab til at gætte og forstå den tekst der læses. Således grundlægges faglige såvel som sociale færdigheder i den tidlige barndom.

Læring og udvikling i daginstitutioner er uforeneligt med at effektivisere ved at opnormere, så der er flere børn i institutionerne. Danmark har investeret i gode orlovsordninger for at give alle børn en god start. Lad os nu investere i gode dagtilbud. Det betaler sig.

Charlotte Ringsmose er lektor ved Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, og Susanne Ringsmose Staffeldt er designer fra Danmarks Designskole

Læs mere om forskningsprojektet 'Læring og udvikling i daginstitutioner' på: www.dpu.dk/ludvi

Mere om besparelserne på daginstitutionsområdet: www.bupl.dk/presse/undersoegelser/kommunale_budgetter_2010?opendocument

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claes Pedersen

Nu troede jeg da so overskriften po kronikken det var en undersogelse af borns trivsel i bornehaver.

I starten kommer Chalotte Ringmose og Susanne Ringmose ind po plads forholdene i bornehaverne og stoj forhold og navner overfalgisk Danmark satter ikke krav hvor plads borne skal have de nevner ikke m 2 pr.

Men so ogso slut med hensynnet til borne so kommer artikel til handle om borns larring og voksen dialog og borns behov for voksene i deres udvikling til at lare.

Nu gor gor so ud fra alle borne i deres undersogelse har foraldre der henter dem og der er deres ansvar voksen.

Angoende Indvandre som navnes er det foraldrene der skal po skole bakken, og der skal ikke flere padagoger i vores bornehaver, at ansatte flere pedagoger hjalper ikke meget de born der kommer fra fattige hjem.

Men ved undervise udstodte og fattige isolerede i Danmark bliver de bedre til at stotte deres egne born, og pedagogerne gor aldrig ud og ser de born spille fodbold eller folger dem videre i livet.

So at vare i en bornehave skal ikke udvikle sig til et sted hvor man videnskabelige gore borns videre udvikling, hvem taler om borns rettigheder og hvad de finder morsomt i livet.

Men det klart se po de ydre forhold forst som plads og stoj forhold i bornehaverne og vi kan ikke bare ansatte og ansatte folk inde for den offentlige sektor.

Det er alle faggrupper fra socialrodgiver hjemmehjalper psykologer sygeplejesker socialarbejder skolelare, der rober i hyllekor om der skal flere ansatte.

Denne form for totalt udansvarlighed over for samfundet der igennem vores skatte system skal betale regningen bor hore op.

Hvad en kriminel en psykisk syg arbejdslos koster samfundet er ret so svart at beregne efter som penge skifter hander helle tiden.

Men vi kan som samfund tale om positive og negative moder at bruge vores penge po og det bedre hvis vi frem for have mennesker i et fangsel kunne give fattige muligheden for en ferie.

Men vil i Danmark forbygge udstodelse af mennesker og give dem de bedste muligheder i livet, so er det endnu engang foraldrene der skal stottes i deres tilvarelse, so de for et bedre socialt liv og ikke sider hjemme hele dagen med fustrationerne over ikke at kan give deres born det andre foraldre kan.

Men det er sorgeligt nor social forsker begynder at drage fag politik ind i deres forskning om born vilkor.

Samt om lase vanskeligheder so hanger denne evne sammen med opvakst betingelser og foraldrene og miljoet stotte til barnet.

Men dog bliver det helt benagtet i denne debat som nogle ikke kan andre ser ringer end andre so er der ganske enkelt mennesker, der har en ringer even til lare lase og stave end andre born.

Derfor er der ogso brug for en langere uddannelse af folkeskoel lare for forsto de forhold som vi har brug test i skolen for afklare et barn indlarrings problemer, og som det nytte lost at bruge penge po at fo en blid til se so er meget undervisning af mennesker med lare problemer nytte lost og det meget bedre at skabe en skole hvor mennesker kan udvikle sig inde for de omroder hvor de har deres talenter og starke sider.

Hvilket mennesker bruder sig om konstant at blive mindet om des mangler og so taler vi om borns rettigheder.

Claes Pedersen Callocan Metro Manila