Kommentar

Voksende bureaukrati æder undervisningen

13. januar 2010

Universiteterne bruger flere og flere penge på bureaukrati samtidig med, at regeringen tvinger årlige 'effektiviseringsbesparelser' igennem. Det betyder mindre og ringere undervisning for de studerende.

Flere skriveborde, flere papirbunker og mere stress og forvirring er virkeligheden på landets universiteter. Information bragte 6. januar historien om, at danske universiteter har en højere grad af bureaukrati end nogen andre i Skandinavien.

Rekorden er ikke bare kedelig i sig selv, men har også alvorlige konsekvenser for os studerende. Vi mærker således ikke bedre administration, men derimod mindre undervisning som resultat.

Den stigende mængde bureaukrati skal ses i sammenhæng med nedskæringer i bevillingerne. I samme periode som administrationerne har haft vokseværk, er der nemlig årligt skåret to procent af universiteternes basismidler. Besparelserne bliver interessant nok forklædt som en effektivisering, idet man forventer, at universiteterne kan effektivisere driften med et tilsvarende beløb. Det har vist sig ikke at være tilfældet - tværtimod er de administrative udgifter også steget!

Undervisningen bliver ramt i dobbelt forstand, når administrationen vokser samtidigt med, at der skæres i basismidlerne. Det betyder nemlig, at omkostningerne til administrationen i stadig højere grad dækkes af midler, der burde have været brugt til undervisning eller forskning. Det går ud over kvaliteten i vores forskningsbaserede uddannelser. Sideløbende med, at administrationen er vokset, har vi som studerende oplevet, at der er kommet færre undervisningstimer, og at lærerne og sekretærerne er blevet mere stressede og sværere at få kontakt til. Altså stærke kvalitative forringelser af vores uddannelser.

Flere årsager

Det stigende bureaukrati kan ikke kun forklares med, at universitetsfusionerne har bidraget til øget administration. Selv hvis man ser bort fra fusionerne, er administrationen vokset støt på samtlige universiteter inden for det seneste årti. Den administrative oprustning har flere årsager:

For det første bliver universiteterne hele tiden omfattet af nye regler og initiativer, uden at der fra politisk side følger midler med til implementeringen. Universitetslovsevalueringen peger da også på, at der er for høj grad af detail- og dobbeltregulering på universiteterne. Dertil kommer, at reglerne stammer fra forskellige lovgivninger og instanser: f.eks. uddannelsesbekendtgørelsen, universitetsloven, finansloven, akkrediteringsbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og udviklingskontrakterne. Det er altså blevet mere komplekst at varetage universiteternes opgave, og alle de nye regler kræver mere administrativ arbejdskraft.

For det andet er fordelingen af de midler, som universiteterne lever af, afhængig af universiteternes konkurrenceevne. Universiteternes midler er i de seneste år blevet mere afhængige af de studerendes færdiggørelsestid, de ansatte forskeres evne til at få udgivet deres forskning i de rigtige tidsskrifter og universitetets samlede evne til at tiltrække midler fra erhvervslivet og andre eksterne. At midlerne fordeles efter konkurrence betyder, at universiteterne må ansætte folk til dels at dokumentere, hvor godt man klarer sig på de forskellige parametre og dels til at udvikle politikker og nye regler, som skal muliggøre, at man lettere kan få del i pengene.

Og for det tredje betyder indførelsen af den nye universitetslov en enstrenget ledelse og et øget behov for, at der på alle niveauer produceres dokumentation af aktiviteter til ledelsen. Det kræver naturligvis ansættelse af nogen til at indsamle dokumentationen.

Et sort hul

Den øgede mængde ressourcer brugt på administration har dog overhovedet ikke betydet, at administrationen af universiteterne kører som smurt i olie. Det er, som om de administrative ressourcer forsvinder i et stort sort hul af bureaukrati, der ender med at æde undervisningstiden. Tilbage står de studerende med en lang næse og mindre undervisning.

Hvis universiteterne skal kureres for det omfattende bureaukrati, må man skrue ned for dobbeltregulering og unødigt detaljerede regler, begrænse størrelsen på de konkurrenceudsatte midler og lade universiteterne koncentrere sig om at lave god forskning og uddannelse frem for at dokumentere, at de laver god forskning og uddannelse. Og så er det nødvendigt at fjerne de årlige 'effektiviserings'-nedskæringer på to procent. De virker ikke efter hensigten, men udsulter i stedet undervisningen.

Mikkel Zeuthen er formand for Danske Studerendes Fællesråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Over 50 % administrative medarbejdere på Københavns Universitet er helt afsindigt.

Tilmed er en del af dem faktisk akademikere, som muligvis kunne forske eller undervise i stedet for.

Jeg forestiller mig, at der var nogle gode gamle dage, hvor undervisere og forskere havde fred til simpelt at undervise og forske. Det ville også i dag være langt mere effektivt.

Det gælder i hele undervisningssektoren.

Skulle vi ikke starte med at flytte halvdelen af administrationsudgifter (og -løn) over til undervisning og forskning?

Jo men, Zeuthen - eller Mikkel.

Hvannår' stiller du spørgsmål til, at de studerende er smidt ud af de styrende organer? Se da og få bastionerne tilbage til fordel for universiterne. DK står idag med erhvervslivets universiteter. Så med andre ord: få lige prioriteterne på plads. Og så forfølg anliggendet...

Med venlig hilsen

Per Erik Rønne

Hørt, Mikkel!

Og så lægger jeg mærke til at da man afskaffede Den akademiske Republik fra 1479 [ved et VKS-forlig som DF, R, SF og Enh var imod; forslaget kom dog oprindelig var daværende undervisningsminister Margrethe Vestager] kunne man på Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet ikke længere nøjes med én prodekan til at agere som dekan, når dekanen får forfald, men skal have hele tre af slagsen. Men hver deres ansvarsområder og hver deres underliggende administration.

Til Socialdemokratiet: Træd dog ud af det makværk til forlig. Afskaf Den oplyste Enevælde på universiteterne, som så mange steder har vist sig ganske uoplyst, og genindfør universitetsdemokratiet.

Få reduceret detailreguleringerne og dermed bureaukratiet, og øg basisbevillingerne ved at reducere systemet med særbevillinger gennem forskningsrådene.

Per Erik Rønne siger det så klart: giv os universitetet tilbage - nej, endnu bedre: giv os det samfund tilbage, hvor staten var garanti for mangfoldighed og frihed, fremfor det nuværende staten som nidkær opsynsmand.

Man kunne jo også stille direkte spørgsmål til bureaukratiseringen af universiteterne. F.eks indførelsen af evalueringerne: hvor nødvendige var de i situationen, hvor de studerende allerede var repræsenteret i de styrende organer? Her kunne man give udtryk for eventuelle problemer i dialog.

Men senere førte man så evalueringen til eksterne centre, hvor informationerne blev anvendt til at udforme og føre politik henover universiteternes selvstyre. Med det resultat at focus flyttede fra videns- og forskningsbaseret undervisning til et universitet, der skulle spændes for erhvervslivets vogne. Resultat: rating-universitetet, hvor der (gab) ikke foregår ret meget, som ikke allerede er sanktioneret af et politisk korrekt greb om, hvad de kommende generationer må interessere sig for. Første offer: forsknings-friheden!

Dernæst: publicerings-kravet. Og så fusionerne med institutioner, hvis interne kultur har oplevet et chock (Handelshøjskolerne m.v.), eksplosionen i del-uddannelser, ikke har reel sammenhæng med moder-institutterne og så videre...

Og sådan kunne man faktisk ét for ét stille relevante kritiske spørgsmål til udviklingen på universiteterne. Der er uendeligt mange flere forhold, som man kan undre sig over på den bane. Universiteterne er blevet beslaglagt af eksterne instanser, som ikke har godtgjort deres egne dagsordener på tilstrækkelig vis. Hvorfor i alverden skulle man ikke interessere sig for dét på det moderne 'artikulerede' universitet?...

Med venlig hilsen

Tak til Mikkel Zeuthen for grundig beskrivelse af universiteternes buereaukratiske problem! Som gør sammenligning med andre offentlige områder mulig.

Hvordan kan det være at VK regeringen har skabt et monster af regelstyring og detailfokusering, der dels hæmmer udførelsen af meget af den nødvendige arbejde, fx med undervisning og forskning (og tilsvarende mht kerneområderne andre steder i det offentlige, fx sundhedssystemet), dels dræber den faglige begejstring hos dem der udfører arbejdet.

Mit bud på en forklaring er at det er meningen at forholdene på de offentlige arbejdspladser skal blive så elendige, så folk søger andre steder hen, nemlig til private institutioner, der får mulighed for at give bedre service og arbejdsforhold - for dem der kan betale (model US...).

Det er helt det samme som med strukturreformen og nedlæggelsen af amterne - det er svært at få danskerne til frivilligt at opgive det danske velfærdssystem, men hvis man skaber dårlige arbejdsforhold og dårlige resultater, så vil folk opleve de private tilbude som en befrielse og fjernelsen af velfærdssystemet vil blive accepteret! Neoliberal logik - anvendes tusindvis af steder over hele kloden med stort held - og med stor elendighed for mange mennesker til følge.

Lennart Kampmann

Måske skulle man opfordre de unge til at tage universitetet tilbage. Generobre det.

Men kampgejsten fra tidligere tider er falmet.

Med venlig hilsen
Lennart

Ja Lennart barikaderne står tomme og forsvarsværkerne er nedbrudte. Men hvilken fest, og hvilke tømmermænd der vil komme.

det er velsagtens denne snigende " Ceposisering" ,
denne ultranyliberalistiske , nærmest religiøse , tænketanke der har infiltreret ,snart sagt, alle lag af vores skamferede, ruinerede snart udsolgte samfundsstrukturs marionetter?
men vi får skattelettelser !
hm og tsk tsk

Arthur Schopenhauer

Sådan går det når anti-intellektuelle hulemænd sidder på magten frem for tænkere, Vibeke. Jeg deler 100% din frustration.