Læsetid 2 min.

Ændringer kan koste dyrt

Vi savner en økonomisk analyse af, hvad det har kostet at slippe af med figuren 'den dovne universitetslektor/professor'. Måske en opgave for den nye minister?
1. marts 2010

Videnskabsministeriet fejrer i disse dage en dobbelt mærkedag - 3.000 dage har det eksisteret - og nu med en ministerrokade og ny politisk chef for området er det tid til at kigge tilbage på, hvad der er udrettet. Ministeriet opregner selv en liste over de mest betydningsfulde forandringer, der har været fra 2001 og frem til i dag i universitetsverdenen: Universiteterne har fået bestyrelser, sektorforskningen er blevet sammenlagt med universiteterne, der er oprettet eliteforskerprogrammer osv. Vi, der har arbejdet på universitetet i perioden, har også mærket forandringerne i vores hverdag. Nogle gode og andre mindre gode.

>Overordnet set vil de fleste vist være enige i, at perioden har markeret sig ved at være en slags oprydningsperiode, hvor figuren 'den ikke-arbejdende, >livsnydende universitetslektor eller professor' har fået svære kår. I dag ved man som ung forsker, at hvis man vælger en karriere på universitetet, vil man årligt blive målt på en række parametre, som udover publicering, formidling, evnen til at søge og få eksterne midler også inkluderer undervisningsevaluering og meget mere.

Tidligere tiders 'nulforskere', dvs. dem, der ikke publicerede jævnligt i (internationale) tidsskrifter, har fået svære kår på universiteterne. De mange evalueringsparametre har med andre ord gjort det mere synligt, hvad man honorerer på universiteterne, hvilket er positivt. >

>Rettes blikket mod de mere negative konsekvenser af oprydningsarbejdet, så er det ikke overraskende sådan, at oprydning af denne slags ofte fører til en masse ekstraarbejde. Der må nødvendigvis udvikles afrapporteringsskemaer til at ledsage udviklingen og anvendelsen af de nye måleparametre.

Hvad har det kostet?

I forhold til udvikling af parametrene kan arbejdet med den såkaldte 'blibliometriske indikator' f.eks. nævnes. I forbindelse med dette arbejde har mere end 60 grupper af forskere i Danmark i de sidste to år skulle mødes jævnligt for at vurdere ca. 20.000 tidsskrifter. Dette arbejde fortsætter.

I forhold til anvendelse af parametrene er der også løbende kritik af meromkostningerne: Der skal jo holdes styr på, hvor meget vi formidler, hvem vi formidler til, hvor meget vi publicerer, hvor vi publicerer, hvor mange penge vi henter hjem og fra hvilke organisationer, de kommer - og der skal tælles på institutions-, institut- og på individniveau - og det tager tid fra alle. Og det koster.

Dertil kommer omkostninger i timer og kroner til forskningsansøgningsarbejdet. Forskerne bruger i dag væsentlig mere tid på at udarbejde ansøgninger end tidligere, og Forsknings- og innovationsstyrelsen (FI), der skal vurdere ansøgningerne til de statslige puljer, har også fået en større opgave end tidligere. På FI's hjemmeside kan man f.eks. se, at der er 230 ansatte til at administrere de konkurrenceudsatte midler. På universiteterne bruges også titusindvis af timer til ansøgningsarbejdet: Her er det ikke kun forskernes tid, der bruges, der ansættes også stakke af højtlønnede akademikere til at konsultere arbejdet med at professionalisere ansøgningsarbejdet fra A til Z.

>Oprydning og kontrol er med andre ord ikke kun positivt, da oprydning og kontrol nødvendigvis vil føre til merarbejde. Jeg tror, vi er nogle stykker i universitetsverdenen, der savner en økonomisk analyse af, hvad det har kostet at slippe af med figuren 'den dovne universitetslektor/-professor' - har det kostet en halv eller en hel milliard årligt? Eller mere? Kunne det ikke være en relevant undersøgelse at igangsætte for vores nye Videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, når hun nu overtager Helge Sanders 3.000 dages oprydning?

Nanna Mik-Meyer er lektor på Institut for Organisation, CBS

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu