Læserbrev

Vil Folketinget genindføre stavnsbåndet?

Folketinget skal behandle forslag fra regeringen om, at det ikke længere skal være den kommune, hvor en beboer på et botilbud, en institution eller en anden social foranstaltning er bosiddende, der behandler og afgør ansøgninger om hjælp til den pågældende
Debat
24. februar 2010

Kære folketingsmedlemmer. Folketinget skal behandle forslag fra regeringen om, at det ikke længere skal være den kommune, hvor en beboer på et botilbud, en institution eller en anden social foranstaltning er bosiddende, der behandler og afgør ansøgninger om hjælp til den pågældende. Det skal derimod være den kommune, hvor den pågældende borger oprindelig kommer fra, og som betaler for opholdet, der skal være myndighed for den enkelte borger.

I Dansk Blindesamfund har vi en del medlemmer, der bor på institutioner eller plejehjem i andre kommuner end der, hvor de oprindelig kommer fra. Disse borgere har i nogles tilfælde ikke været i kontakt med oprindelseskommunen i årevis; de har levet et stille og roligt liv der, hvor de nu engang er bosiddende. Den støtte, de har behov for, er udmålt ud fra de konkrete forhold, der omgiver den enkelte borger - altså ud fra kendskabet til borgerens situation i dagligdagen.

Med dette lovforslag ønsker regeringen og vel især landets kommuner at genindføre stavnsbåndet. Nu skal kommunalbestyrelsen i en måske fjern og ukendt kommune pludselig stå for tildelingen af hjælp og støtte langt væk hos en borger, man ikke kender, og hvis dagligdag man slet ikke er inde i. Oprindelseskommunen har ikke en chance for at give disse borgere en ordentlig, lovlig vurdering af de pågældendes forhold, for man kender ikke til borgerens dagligdag, og man kan dermed ikke give en helhedsorienteret, individuel vurdering af borgernes behov.

Jeg finder heller ikke, at lovforslaget er i overensstemmelse med intentionerne i regeringens og Dansk Folkepartis egen kommunalreform. Intentionerne var smukke: nærhed for borgerne, en indgang til det offentlige system mv. Men nu skal en i forvejen sårbar gruppe af mennesker altså ikke have en indgang til at få støtte, og de skal slet ikke have nærhedsprincippet at tænke på. Det finder jeg ikke er rimeligt for den enkelte, meget handicappede eller ældre borger, og jeg synes slet ikke at kommunalreformens mødre og fædre er troværdige, når man undergraver sin egen reform på denne måde.

Endelig var en intention med kommunalreformen også, at der skulle være mindre administration og bureaukrati. Jeg har foreløbig ikke kunnet konstatere dette, og med dette lovforslag tager man skridtet endnu længere ud. Oprindelseskommunen vil blive nødt til at besøge de pågældende borgere, om ikke før så når de beder om hjælp, og det vil helt sikkert medføre yderligere omkostninger til sagsbehandling og administration.

Jeg skal på det kraftigste opfordre Folketinget til at undlade at vedtage dette lovforslag. Lovforslaget er et udtryk for kommunernes indbyrdes mistro over for hinanden i forhold til bevillinger af hjælp mv. Man fristes til at minde regeringen om tidligere kontrakter med borgerne: Mennesker frem for systemer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Andreas Ebbesen

Tak for din kronik Thorkild.
Det er godt, vi har en så aktiv formand i Dansk Blindesamfund.
Bliv endelig ved. VH Heidi Madsen