Kommentar

Grundlaget for læsning skal forbedres

Hvis alle børn skal lære at læse - og vi skal have de sidste 20 pct. med - må tiden i børnehaveklassen ikke bruges til bogstavtræning, men til sproglig og motorisk udvikling
5. februar 2010

Engang besøgte jeg en lærer i en landsby i Schweiz. Hun havde ingen uddannelse, for hun skulle jo bare lære børnene at læse i første klasse, hvorefter de blev afleveret til en 'rigtig' lærer. Hun havde ingen besvær med at nå det på et år. Nå jo, for tre år siden var der én, det ikke lykkedes med. Ældre lærere i Danmark kan fortælle det samme. Skulle det virkelig være 'den væmmelige tyranniske tone' fra de ældre lærere, der er årsag? Eller er der faktorer, vi kunne efterligne?

Jeg ønsker at fastslå, at det ikke er svært at lære langt de fleste børn at læse. Det er slet ikke problemet med de 80 procent. Det er de 20 procent, den femtedel af de unge, som har svært ved at få en uddannelse, som har brug for vores pædagogiske kunnen. Men hvad skal der til for at få dem med?

Det handler om menneskelig støtte i børnehaveklasse og 1. klasse; tiden i børnehaveklassen må ikke bruges til bogstavtræning, men til sproglig og motorisk udvikling, brug af sammenhængende skrift fra 1. klasse - og kun den - og så stavelsesdeling af svær tekst.

Mændene kan hjælpe

Lad ostage et eksempel med en 6-7 års dreng fra et hjem, hvor der ikke tales dansk, og hvor der er ældre brødre i alderen 10- 18 år, der er med i det småkriminelle miljø. Den lille fyr ser op til brødrene, ser at kvinder ikke har så meget at skulle have sagt. Så kommer han i børnehaveklassen. Hvem har magten der? Kvinder og små ivrige, boglige børn, der hævder sig ved sproglig sikkerhed og gå-på-mod og noget med bogstaver. Der kan drengen ikke klare sig, og allerede som 7-årig bliver vender han sig i en anden og farlig retning. Hvordan kunne vi have hjulpet ham? Med mænd. Unge eller gamle - men mænd.

I alle de små klasser bør der være en af hvert køn. Det er ikke alderen, der er vigtig, men empati og fornuft.

Motorisk træning

Pisaundersøgelsen forskrækkede os for nogle år siden, og man reagerede ved at starte med læseindlæring et år tidligere, hvor det i stedet nok havde været bedre at starte med at forbedre grundlaget.

Grundlaget er motorisk og sproglig træning, og det er en stor opgave i børnehaveklassen, både for de 20 pct. og for læreren. Motorisk udvikling er et vidt begreb, som både drejer sig om at gribe en bold og at kunne bruge fingrene. Det drejer sig om at have overblik over rummet omkring en, det drejer sig om højre og venstre, opad og nedad og imellem. Det er et vigtigt og for mange børn ukendt område.

Sproglig træning drejer sig om ordforråd, sætningsbygning. lydopfattelse, sans for historier og for at fortælle selv. Et kæmpearbejde. Der bør slet ikke være tid til at arbejde med bogstaver.

Ønsket om at anvende en sammenhængende skrift er det sværeste at forstå meningen med. Engang i Israel besøgte jeg en skole, der sprogligt tog sig af de mange udlændinge, der kom fra mange forskellige sprogområder og nu havde et ønske om at lære hebræisk med helt nye bogstavtegn. Det tog - sagde læreren - i reglen nogle få uger at få tegnene lært. Hun forklarede hvordan: Vi giver dem en tekst på deres eget sprog og en liste med begge bogstavtyper og beder dem om at skrive den samme tekst på hebræisk. Jeg fortalte, at jeg prøvede at indføre samme system i Danmark, men at man der troede, det hjalp børnene bedre at kopiere de trykte bogstaver. Det var dog vanvittigt, mente hun.

En anden figur

Det kan være svært at sætte sig ind i de vanskeligheder, som et ganske normalt begavet barn kan have ved at se forskel på bogstaverne. Der sidder i hver klasse nogle børn, der ikke kan se forskel på b - d - p eller på n og u. Det er jo kun måden, de vender på, der afgør, hvilket bogstav det er. Årsagen til, at skrivningen kan være en hjælp, er:

For at omsætte det trykte b til et gammeldags skrevet b, som jo er en helt anden figur, er man nødt til at blive klar over, hvilket bogstav det er. Barnet er nødt til at studere det nøje uden en docerende lærer. Opgaven går ud på at skrive af fra meget let tekst fra læsebogen. Det er individuel undervisning.

Det er ikke nok at lære at læse en let forståelig tekst. Man skal også lære om ords opbygning for at kunne tage en ungdomsuddannelse. Det lærte man i gamle dage via diktater, og de var en plage. Men man kan lære om svære ords opbygning ved at skrive af fra en svær tekst og kræve, at de skal deles op i stavelser. Så pludselig ser man noget andet. Som en svært ordblind ung mand forklarede mig, så kan man med sjusket læsning undre sig over et skilt, hvor der står: Radioapparaterne må ikke holdes lukkede i frokostpausen. Men har man lært at lydopdele, kan man se, at der står: radiatorerne må ikke holdes lukkede i frostperioden

Alt for mange unge falder fra i deres studieforløb, har Jacob Lange, studievejleder ved universitetet, gjort opmærksom på: »Når vognen kører, falder drengene af i farten. Man kan ikke pille det, der er svært, ud af uddannelserne,« siger han, »men man kan blive bedre til at nå målene, end man er i dag. Det skal begynde i folkeskolen. Vejen frem er en ændret pædagogik.«

Ja, der skal lovændringer til.

Inger la Cour er cand.pæd psych.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg husker dit gode navn og ry. Det er en del år siden, at jeg dyrkede din læse-forberedende grundskrift med en klasse.
Jeg fatter ikke al den diskussion om læseproblemer i skolen og al den test, nogle ønsker. Det er da bare at påtage sig opgaven at undervise børn, men det er jo nok det, man ikke kan få lov til.
Jeg læser aldrig om skoleproblemer i avisen. Jeg synes, man skal sige til lærerne: ”Værsgo, her er nogle børn. I skal hverken kede jer selv eller dem. I øvrigt har der været mange fremragende pædagoger, I kan hente hjælp hos!”

Fint, at du kaster dig ind i debatten. Håber, at det hjælper.

'Handle so, daß du die Menschheit sowohl in deiner Person, als in der Person eines jeden anderen, jederzeit zugleich als Zweck, niemals bloß als Mittel brauchest'. Immanuel Kant.

Hvis man faktisk vidste hvordan, og hvorfor, børn lærer at læse, var der måske mening i at sætte den slags mål. Men eftersom vi ikke ved det, er det meste rent gæt, og et politisk våben til at slå folk med.

Problemet er vel idag, at det er "læsere" som sætter dagsordenen i den offentlige debat.
Skriftsprogets betydning er temmelig overdrevet og det er en illusion at forestille sig, at alle kan komme til at kunne læse.