Kommentar

Det historieløse DR

Der er styr på produktiviteten og økonomien i DR, men ledelsen har tilsyneladende svært ved at finde identiteten. Det er også svært i en virksomhed, der tilsyneladende har afsværget sin egen historie
Der er styr på produktiviteten og økonomien i DR, men ledelsen har tilsyneladende svært  ved at finde identiteten. Det er også svært i en virksomhed, der tilsyneladende har afsværget sin egen historie
26. februar 2010

En amerikansk forsker har engang beskrevet den fine journalistiske arbejdsplads som et sted uden detaljerede og nedskrevne beskrivelser af retningslinjer, koncepter og principper. »It's all in the Walls,« skrev han. Grundprincipperne og erfaringerne sidder i væggene. De er redaktionens identitet - mediets sjæl. Båret videre af en lille gruppe ældre, erfarne medarbejdere - udført af en stor gruppe professionelle i alle aldre - og konstant fornyet af en strøm af unge talenter.

Balancen skal holde: Hvis de gamle beholder magten, forstener organisationen. De professionelle kan køre maskinen på automatpilot uden fornyelse, og de unge risikerer at ofre sjælen på fornyelsens alter.

DR er i en identitetskrise. Det fyger med løse begreber som 'traditionel public service i en moderne form' - 'smal uden at glemme det brede' eller 'bred uden at glemme det smalle'. Direktionen leder efter en identitet, nu hvor der er styr på struktur og økonomi. Ikke mindst det sidste: Økonomidirektør David Helleman er nu så stærk, at medarbejderne kalder DR for »Helleman-provinsen«.

Det største antal direktører og underdirektører i DR's historie skal få det konstante antal på omkring 3.000 medarbejdere til at lave langt flere udsendelser, kanaler og platforme end nogensinde før. Produktiviteten er tårnhøj.

Forfejlet opgør

Det er professionelt. Men usikkerheden breder sig omkring DR's identitet. Den nye direktion er i gang med at udmønte den 'nye identitet' i praktisk programpolitik. DR1's seertal falder. Man kan kun håbe, at Direktionen ikke vil falde for fristelsen til at tro, at den kan bremse faldet ved at styrke DR1 på bekostning af 'klassisk public service' (dvs. DR2, P1 m.m.) Det ville være omsonst. De brede tv-kanaler har som de gammeldags brede omnibusaviser ikke nogen stor fremtid i et segmenteret og individualiseret marked.

Utrygheden breder sig! En fornemmelse af, at de nye vægge i Ørestaden ikke indeholder den identitet, der sad i de vægge, der nu huser Musikkonservatoriet i det gamle Radiohus og - trods alt - var i væggene i den TV-By, hvor bl.a. privathospitalet Hamlet nu bor, er opstået.

I DR-omstillingen fra gammelt til nyt har skiftende ledelser fra Christian S. Nissen og fremover haft blikket stift rettet fremad. De bremsede DR's kurs mod den seerløse katastrofe så effektivt, at det blev svært at se forskel på DR1 og TV 2. Til gengæld fik vi DR2. Et af instrumenterne var ikke kun et nødvendigt opgør med de dårlige gamle DR-vaner, men en unødvendig udradering af fortiden. En hel generation af det grå DR-guld blev fjernet. DR-historien blev glemt, fordi den jo var kedeligt, skolelæreragtigt, socialdemokratisk højskolefims - uden den jordforbindelse til den almindelige dansker, som TV 2 så effektivt havde opdaget. DR's opgør med fortiden, specielt på nyhedsområdet, svarer til, at Dagbladet Information forsagede Børge Outze og al hans væsen, Politiken opgav kulturradikalismen som forældet, og Jyllands-Posten kastede den liberale og borgerlige ånd på den jyske mødding.

Tradition glemmes

Nyhederne blev i stigende grad tabloidiseret og udsultet. Musik og effekter pepper nu indslagene op. Væsentlighed er nedprioriteret i forhold til det interessevækkende. Indslag med 'cases' (såkaldt almindelige mennesker) florerer og skygger ofte for sagligheden. Onsdag aften blev de første mange minutter af den sene tv-avis brugt på to i store træk informationsløse case-stories, som skulle illustrere årets foreløbigt vigtigste politiske begivenhed - præsentationen af regeringsgrundlaget. Jo, Statsministeren var i studiet, og i et andet indslag blev den politiske analyse erstattet af to flasker dansk-vand med hhv. en Fogh-etiket og en Løkke-etiket.

21Søndag - DR-Nyhedernes flagskib - kunne forleden præsentere ugens to væsentligste personer i to længere indslag. Jetsetdronningen Rigmor Zobel i en sofa og bedrageren Klaus Riskjær Pedersen i en fængselscelle. Begge fik lov at fortælle om samfundets dybt uretfærdige behandling af dem. To gange i den sidste måned, har 21Søndag reklameret for nyheder, som ikke kunne underbygges. I et udslag af en overdreven sensationstrang blev en udokumenteret nyhed udsendt - forklædt som en trailer.

DR synes desperat at lede efter en nye identitet. TV-Avisens - og ikke mindst 21Søndags - modernisering tyder på, at man går efter seertallene og glemmer en lang og rodfæstet tradition for soliditet og troværdighed. Skabt af bl.a. Niels Grunnet, Jørgen Schleimann, Hans Jørgen Jensen og Hans Morten Rubin.

Men det er jo kedeligt: Det værste skældsord i moderne tv. Og for at undgå misforståelser: Dette er ikke en sur gammel DR-medarbejders våde drømme om at skrue tiden tilbage. Det hverken kan, skal eller bør ske. Det handler om balance mellem gamle og nye værdier, mellem form og indhold, mellem det kommercielle og det samfundsforpligtende. Vi skriver ikke længere navneord med stort og med krøllede bogstaver, men derfor kan vi jo godt skele til fortiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er vist ingen tvivl om at DR's nye tekniske vidunder - DR-byen - er en stor udfordring.

Ved sidste valg havde DR oplinet al den ypperste præsentationsteknologi - studiet var fyldt med eksperter og vi - seerne - sprang fra fra rum til rum på Christiansborg, samtidig med at eksperter ud i den nye teknologi udførte underlige spjæt med arme og ben for at minimere eller maksimere tabeller og billeder på storskærmene - ordene væltede ud af højtalerne - studieværterne havde hektiske stemmer og røde pletter på halsen.

Heldigvis strejkede teknikken ind imellem, så vi kunne få et lille pusterum ude i de små stuer...

På et tidspunkt slog jeg over på TV2.

Først troede jeg det var et historisk indslag om valghandlingen i det gamle DDR. Der sad tre studieværter ved et bord i et minimalistisk studie, og udfra enkle tabeller af gammelkendt design, sludrede de om det vi alle nemt kunne se ud af tabellerne, og om det som vi så og hørte i partilokalerne på Christiansborg. Man kunne gå ud i køkkenet og lave en ekstra kop kaffe og følge med alene på lyden...

Det var som at komme fra et spilletempel i Las Vegas til et bankospil på det lokale plejehjem - men valgets problematikker stod klarest i TV2-studiet.

Teknik alene gør det ikke...

Steven Wensley

Det handler jo om for DR's ledelse at erkende, det essentielle i at det er værd at kæmpe for et DR, som bliver kendt som en en bærende samfundsinstitution der producerer tv som baseret på noget der er dybere funderet end blot de seneste publikums cifre, som TV2, TV3, Kanal6....osv. Dermed sikre ledelsen at strategien ikke blot er et udtryk for den evige jagt efter succes for succesens skyld alene, som deres kritikere påpeger, men er funderet på noget langt mere meningsfyldt, noget der i sidste ende skaber grobund for, publikums anerkendelse for og identitet til, DR medarbejdere.
Lad de andre jagte de lette emner. Hvis ikke DR's ledelse lader sine medarbejderes faglighed sejr og ser det som sin fremmeste opgave at 'oplyse', i ordet bedste betydning, borgerne ud fra et ikke kommercielt synspunkt, hvem er der så til at løfte den opgave? Og hvis dette ikke er DR's rolle, at være Danmarks public service agent par excellence, som SVT er i Sverige, hvorfor så ikke bare lukke og slukke og give licens pengene til TV2 som allerede er udførende på den populistiske linje til UG?

DR's selvironi og selvkritik med tilbagevirkende kraft overgår enhver kineser, angrende VS'er eller kapitallogikers syndsbekendelser. "Så dumme var vi!" Uheldigvis inddrager de stort set samtlige danskere i processen. Vi kunne ikke vide, at de unge McKinsey-konsulenter ville erobre Danmark.

"En hel generation af det grå DR-guld blev fjernet." skriver Lasse Jensen, som i øvrigt leverer det aldeles glimrende program 'Mennesker og medier' på P1, der virkelig lider af savnet af det 'grå DR-guld'.

P1 domineres nu af yngre folk, der for nogles vedkommende ikke er i stand til at tale et almindeligt jævnt dansk.

P1-debat er på søndage lavet om til 'søndagsfrokosten' hvor en irriterende tallerkenraslen larmer ind over debatten.

P1 morgen der nu har fået to historieløse værter, som taler til lytterne som om vi ved ligeså lidt som de selv åbenbart gør. Inden programmet afsluttes skal vi høre på hvad de personligt mener var det bedste indslag - de har helt misforstået deres rolle. De skal formidle, ikke komme med deres egne holdninger!

P1 bliver mere og mere forfladiget og poppet - hvor jeg dog savner det 'grå DR-guld' som kunne lave udsendelser det var svært at løsrive sig fra.

En del af dem findes nu på www.den2radio.dk - fint nok, men det var bedre om de stadig var at høre på P1.

Iøvrigt burde man skele til tysk tv, hvis nyhedsudsendelser ikke har ændret sig meget i årenes løb, heldigvis. Her går indhold over form, som det gjorde i 'de gode gamle dage', som jeg ikke er bange for at ønske tilbage.
Sjovt nok besad studieværterne også en autoritet, baseret på stor integritet - jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige om nutidens i den sammenhæng. Man får en idé om storheden, når man læser 'de store gamles' indlæg - f.eks. Lone Kühlmann.

Peter Andreas Ebbesen

Jeg synes, at det værste ved DR er, at det efterhånden kun handler om økonomi og pengeforhold.
Det rager mig ikke en tøddel, om Novos kvartalsregnskab ser ud som økonomerne forventede det skulle se ud.
Det er i den grad det blå segment man prøver at tiltrække.
GAB!!
VH Heidi Madsen

Per Meinertsen

Dette indlæg skrev jeg i august 2007 i Politiken. Da det er evigt aktuelt, vil jeg tillade mig at genbruge det i denne debat:

En ”bedre” Tv-avis.
Gennem længere tid har det lydt, at TV programmerne fra Danmarks Radio vil blive dårligere som konsekvens af de varslede spareplaner. Også i dagens avis (Pol. 28. aug. 07) står bl.a. at læse, at medarbejdere ved Danmarks Radio i et åbent brev advarer om, at det vil få uoverskuelige konsekvenser for store områder af DR’s produktion, hvis afdelingen som planlagt bliver beskåret med knap hver tredje ansatte. Alt dette er jo alvorligt og sikkert også rigtigt. Det bliver også nævnt, at bl.a. Tv-avisen bliver dårligere.

I samme nr. af avisen er der et interview med Michael Moore. Han fortæller om, hvordan han i midten af 70’erne var i Danmark og blev imponeret over kvaliteten af vore tv-udsendelser. Han kan huske, det var: ”intelligente programmer og kommentatorer”.
Da han nu var i Danmark igen, ”tændte han lige for fjernsynet”. – ”Hvad fanden er der sket?” sagde han. – ”Jo mere I prøver at blive ligesom os, jo mere I laver jeres nyheder med … sådan da-da-da-da” … desto dummere bliver folk.

TV avisen har i det forløbne tidsrum været igennem adskillige moderniseringer med det til formål, at nyhedsudsendelserne skulle blive ”bedre”. Der er indført en masse ”sådan da-da-da-da”, såvel i præsentation som i layout. Kreative designere har indforskrevet flimrende tv skærme og andre spændende aktiviteter som baggrunde og der er blevet indført logoer og div. informative skilte som pulser ind og ud i alle hjørner af billedet. Dertil er indført tekstbånd kørende hen over skærmen førende deres eget liv, med informationer uden relevans til hvad der i øvrigt tales om. Og arkivet med dåsemusik og jingles og andre lydeffekter er uendeligt og benyttes i rigt mål.
Hvis det skulle hænde at Tv-avisen skulle blive dårligere ved at disse ”moderniseringer” spares væk, så skal Danmarks Radio ikke høre eet beklagende ord fra min side.
Jeg vil nemlig betragte en sådan besparelse som en klar og tiltrængt forbedring.

Maria Helleberg

jeg er ikke sikker på, at seerne vil flygte, hvis DR opgiver indslag som det tiiiiimelange "interview" med RZ. måske vil nogle af os, der er stået af, vende tilbage, hvis man holder fast i indslag som kan opleves på svensk og tysk tv. der er satset på teknik og fikse dippedutter, men ikke på human ressources.