Når vi føler os misforstået, siger vi ofte, at det er modtagerens skyld. Men det er altid klogt at spørge sig selv, om man kunne have udtrykt sig mere præcist. Især hvis emnet er svært, eller man har en modpart, der 'gerne vil misforstå', bør man udtrykke sig så præcist og umisforståeligt som muligt. Når islamkritikere kommunikerer, bør det fremgå, om det er islams kerne, der kritiseres, og på hvilke punkter, og det bør fremgå, at der skelnes mellem kritik af islam/islamismen og kritik af muslimer. Det er logisk og indlysende, men mange misforstår det, og det skader debattens saglighed. Jeg synes desuden, at der bør skelnes mellem islamismen og islam - samt naturligvis, at det er kritisabelt at generalisere vedr. muslimer
Sharia fjerner frihed
En muslimsk rejsende, der på en rejse til Europa i 1800-tallet stiftede bekendtskab med den repræsentative parlamentariske beslutningsproces, skrev herom, at han syntes, at den var primitiv, da menneskene selv måtte finde frem til og beslutte lovene. Han fandt, at europæerne var ringere stillet end menneskene i den islamiske verden, der var så heldige at have fået lovene fra Gud. Han opfattede demokratiet som tilbagestående i forhold til det islamiske teokrati. Islamisterne af i dag vil være enige. Vi går ofte ud fra, at alle kan indse, at demokratiet med frihedsrettighederne er et ideelt, højt udviklet samfundssystem. Men det mener islamisterne ikke, og de har på dette punkt ret, når de kalder Vesten dekadent. De har også ret i kritikken af vores grådighed og materialisme. Men så har de heller ikke mere ret. Deres idealsamfund baseret på sharialoven har langt større fejl og mangler. Det tager friheden og livsglæden fra mennesker. Og det erstatter det demokratiske, kulturkristne fundament baseret på menneskers ligeværd uanset tro og køn med en fundamental og dyb gøren-forskel på mennesker, hvor ikke-muslimer tildeles færre rettigheder, og hvor kvinder rangerer under mænd og tilhørende dem, så det ofte nærmer sig slaveri. Et islamisk samfundssystem medfører stagnation og fattigdom.
Vores aktuelle kultur-, værdi- og civilisationskamp handler om sharialoven. I England er der i dag områder, hvor denne lov hersker, og områderne vokser. Også andre steder i Europa, inkl. i Danmark, ses øer af parallelsamfund, hvor landets retsorden er sat helt eller delvist ud af kraft. Omfanget bør undersøges, og vi må til at turde at tale mere direkte om det. Vi kan ikke blot bygge høje mure eller tro, at problemet aftager, hvis vi undlader at ville se det eller dæmoniserer de, der advarer og sætter ord på problemerne. Der skal handles nu og i de kommende år. Men vi bør beskrive præcist, hvad det drejer sig om
Generaliseringer slører
I den aktuelle debat omkring Lars Hedegaards udtalelser ses nogle eksempler. Hedegaard formulerede et skræmmende fremtidsscenarie, hvor han forudså, at befolkningerne i de vestlige lande kan blive nødt til at tage sagen i egen hånd, hvis ikke FN og EU og landenes regeringer begynder at handle og tage de aktuelle alvorlige farer mod demokratiet mere alvorligt. Niels Krause-Kjær fra Berlingske beskyldte Hedegaard for at komme med en voldsopfordring, hvilket virkede overdrevent. Man kan godt tale om en mulig fremtidig udvikling og opfordre til, at vi bør være parate, uden på nogen måde at ønske sig denne udvikling. Hedegaard var upræcis. I Lars Hedegaards anden (kritiserede) udtalelse, som var om muslimer, sagde han: »De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«. En udtalelse der er overdreven og generaliserende. (Hedegaard har bagefter beklaget). Man får sjældent en pointe frem ved at overdrive, men opnår snarere at sløre budskabet. Havde man/Hedegaard her i stedet sagt, at islams ideologiske indhold rummer en vis accept af vold og voldtægt og havde henvist til, hvor det står i islams tekster samt forklaret, at dette faktisk har ført til, at en del kvinder ikke bestemmer fuldt ud over deres krop og deres seksualitet i den muslimske kulturkreds (der findes dokumentation), så havde man/han ikke sagt mere end, hvad man kan dokumentere og stå inde for. Muslimske kvinder er overrepræsenterede på krisehjem, ved tvangsægteskaber mm.
Overordnet set giver det også en mere saglig og præcis debat, at vi deler islam op i islamismen og i islam, som et personligt, individuelt tros-anliggende. Så klargør vi, hvad vi taler om. Men det bør ikke skjules, at det er islamismen, det pt. fejer henover Europa, samt at det er islamismen, der er den form, vi for tiden mest ser islam optræde i. Og når man har læst Koranen og hadith, så indser man, at islam ved en bogstavelig fortolkning bliver til islamismen, som er en totalitær ideologi, der udgør en trussel mod demokratiet.
Anti-demokrati i EU
Jeg spurgte ved et møde på Krogerup højskole i 2007 den kendte euroislamiske prædikant og EU-rådgiver, Tariq Ramadan, om han som vestlig, moderne muslim ville tage afstand fra sharialoven som lov, det vil sige, at den aldrig helt eller delvist må være en del af selve lovgrundlaget i de vestlige demokratier? Om han var enig med mig i, at sådan bør det være, da lovene i et vestligt demokrati skal være menneskeskabte og være vedtaget i et folkevalgt parlament (Folketinget) efter en forudgående fri debat i samfundet, samt baseret på logiske/rationelle argumenter - i modsætning til religiøse argumenter? Han kunne ikke erklære sig enig. Hans svar efterlod mig bekymret med et indtryk af, at han sandsynligvis medvirker til at påvirke de unge muslimer i EU-området, som han er et forbillede for, i en ikke-demokratisk retning. En stor del af de førende muslimske retslærde, imamer og prædikanter, der påvirker de unge i den vestlige verden, virker desværre anti-demokratiske og radikaliserende, når man nærlæser deres tekster og hører grundigt efter, hvad de siger. En helt ny undersøgelse herhjemme fra CIR ved Aarhus Universitet; Krigens Hus - islamisk radikalisering i Danmark viser, at hver fjerde unge muslim i Danmark sympatiserer med eller direkte støtter den yderliggående islamisme. Undersøgelsen viste, at problemet ikke primært var manglende integration, idet de mest radikaliserede var veluddannede, talte godt dansk mm. Udviklingen er bekymrende. Vi kan ikke bremse denne radikaliseringstendens, hvis vi ikke tør at udfordre imamernes og de islamiske vejlederes rolle. Og ideologier som islamismen kan ikke modvirkes, uden man tager fat på en indgående kritik og debat af de sagte ord samt af ideologiens indhold og dogmer. Da jeg på et andet tidspunkt fik lejlighed til at stille Naser Khader det samme spørgsmål om sharialovens rolle, fik jeg det eneste svar, som en demokratisk muslim kan svare: At sharialoven kun kan være et personligt trosanliggende, samt at man som demokratisk muslim må lægge af stand til det indhold i islam herunder i Koranen, der er i strid med demokratiet.
Mangler frihed
Nogle muslimske gymnasiepiger, jeg talte med, gav udtryk for stor beundring for det danske demokrati. Men de sagde, at de aldrig kunne blive en del af det, selv om de var født her og meget ønskede det. De drømte om en videregående uddannelse med karriere bagefter, om selv at kunne vælge en frihedsorienteret vestlig mand eller evt. kunne bo alene, være ugift og selv kunne bestemme, hvornår og hvor mange børn de ville have mm. Men det var umuligt, forklarede de pga. islams love. Deres forældre ville meget snart vælge en ortodoks muslimsk mand til dem, som de ikke kunne fravælge, og så ville deres skæbne som mødre inkl. fravalg af karriere være uundgåelig. Alternativt måtte de flygte til USA og have et nyt navn. De berettede om nogle alvorlige konsekvenser, hvis de ikke underlagde sig. De havde ikke deres frihed, de ejede ikke deres krop og deres seksualitet. Faktisk en slags voldtægt.
Vi bør støtte de demokratiske frihedselskende muslimer meget mere. Men islamisterne har taget føringen i Europa. Det er Naser Khader, pigerne og de mange andre moderate muslimer, der må holde lav profil være tavse eller have livvagter og se sig over skuldrene, hvis de vælger friheden og demokratiet til.
Lene Kattrup, dyrlæge. Tidl. medlem af Trykkefriheds-selskabets bestyrelse, nu medlem af dets Rådgivende organ, TFS-rådet.
Lene kattrup har på engang ret og tager samtidig fejl.
Selvfølgelig skal en kritik være præcis, ellers det ikke kritik, men en provokation.
Provokation kan bruges til at skabe afstand og til at promovere sig selv, som en anden autofelatio, hvorimod kritikken kan bruges til at blive klogere på emnet/dilemmaet.
Jeg er enig i at Islam, ligesom anden overtro., skal kritiseres og alle forsøg på at gøre overtroen til noget alle skal bekende sig til, eller imod skal bekæmpes. Derfor anser jeg Lene kattrup og Lars Hedegaard, som en del af "islamiseringspakken" der skal bekæmpes. Deres et-øjet fokus på islam, og deres selvbekræftende selvsvingskamp, er netop med til give den overtro, de foregiver at bekæmpe talerum og interesse. Dvs. at deres foregiver at bekæmpe islamisme, imens de er dybt afhængige af islamismens eksistens, for uden den, ville deres pibende stemmer aldrig komme i medierne.
Nu er det jo islam, der er problemet. så det er vel rimeligt med fokus på islam.
Tak for indlægget, Lone Kattrup. Det burde sætte mange ting på plads, men selvfølgelig kommer der nok de sædvanlige automatpilot-reaktioner - som regel fra de folk, som ikke selv har sat sig ind i islams grundlæggende ideologi.
Der skal nogle fagfolk på banen . I mellemtiden kan jeg jo kommentere lidt . Artiklen lægger ud med en såkaldt tese : "islam rummer en vis accept af vold og voldtægt", noget som kan dokumenteres, men som ikke bliver dokumenteret . Har tesen en ringe betydning, så spiller det heller ikke nogen rolle . Nåmen, hvis den tese skal opfattes at være mindre substantiel, så lad fantasien tage over . Almindeligvis er oversprungne teser et tegn på at det er konsekvensen af tesen der er vigtigst . Her begynder det så småt at se sort ud for en pacifistisk tolerancesøgende non-konfrontatorisk opfølgning . Koalitions-kursen tegner sit truende billede . I artiklens anden sætning står der noget om at islamisterne har taget føringen i Europa . Er det mon en tese ?
Efter artiklens 2 første sætninger bliver det med stor sandsynlighed svært at genvinde fodfæstet, indtil sidste punktum er sat . Så er artiklen nemlig ikke længere .
Jeg citerer : "Når vi føler os misforstået, siger vi ofte, at det er modtagerens skyld. Men det er altid klogt at spørge sig selv, om man kunne have udtrykt sig mere præcist." Sandelig . I begyndelsen af 1800-tallet, karakteristisk efter Napeleons erobring af Egypten, opstod flere eksil-journaler, drevet af relativt få folk der førhen havde besat embedsmæssige stillinger i det Osmanniske imperium - officerer eksempelvis . Eksil-journalerne fik indflydelse og fra omkring 1860 iværksattes bureaukratiske og administrative reformer i det Osmanniske imperium, med den motivation at sekularisere og af-traditionalisere embedsføret . I Egypten gik udviklingen en anden vej, med det religiøst-ideologiske grundlag for Saudi-Arabien, det nuværende U.S.A.'s vakillatoriske samarbejdspartner . (Kattrup skriver også noget om 1800-tallet, ord fra en muslim, måske en af dem der studerede i Oxford) .
Demokrati er betydningsløs . Det er en frase, et tomt ord, en lydgengivelse . (Artiklen slår lidt over i slagord, noget med frihed & livsglæde versus stagnation & fattigdom) . Parallel-samfund hvori sharia-loven hersker, er det et absolut negativ ? Det mest højredrejede israelitiske samfund kan isåfald konsulteres : Vejspærringer, diskriminerende lovgivning, opsætning af mure, militær aktion . Er det Kattrups budskab ? Jeg citerer : "parallelsamfund, hvor landets retsorden er sat helt eller delvist ud af kraft" . Vik Kattrup gerne debattere ?
Hvad er sharia ? Hvor mange år skal man studere for at blive imam ? Hvad består studiet af ? Er der en ræson i at kæde etik og lov sammen ? Kan ikke-muslimer forstå, eller få indblik i, sharia ?
Der kommer så et langt afsnit om Hedegaard, hvori omtales noget der heldigvis helt er gået hen over hovedet på mig, omkring et "skræmmende fremtidsscenarie" . Godt det samme . Den afsluttende bemærkning i det afsnit er reel nok : Ligesom vi - efterhånden - får øjnene op for de store ældre kulturrigers formåenhed, så er også islam ikke sådan at kimse ad . Der har været og er stadig alternativer til den bevidstløse frihandel, altid eskorteret af væbnet magt . Det er ikke uvigtigt at få "en mere saglig og præcis debat" . Næstfølgende afsnit konkluderer Ramadan som anti-demokratisk . Jeg formoder der er tale om et trosspørgsmål . Mens vi venter .
Mens vi venter kunne vi passende også bruge ventetiden til af fundere over hvordan vi nogensinde får disse mørke mennesker integreret i det civiliserede samfund.
Lene Kattrup:
."Islamkritikere skal udtale sig præcist og sagligt."
Jamen, det kan jo ikke lade sig gøre!!!
Hvis "udlændingedebatten", "værdikampen", "islamkritikken" og hvad man nu ellers kalder den kontinuerlige hetz mod indvandrerne, skulle være saglig ville den jo ikke eksistere. Hetzen mod indvandrerne bygger udelukkende på fordomme, irrationel frygt og imaginære trusler, og derfor er det en selvmodsigelse af de helt store når Fru Kattrup ønsker sig en præcis og saglig ”islamkritik”.
En kræve en saglig og præcis ”islamkritk” er nogenlunde lige så fjollet, som hvis man havde forlangt at nazisterne i 1930érne skulle have præsenteret verden for en præcis og saglig jødekritik.
Gad vide hvorfor folk tilknyttet Geordano Bruno Selskabet, Trykkefrihedsselskabet, Kvinder for Frihed m.v, der alle er centreret om den samme personkreds, der har sygeligt optaget af at hetze muslimer, uafladeligt skal optage spalteplads i Dagbladet Information?
En besynderlig prioritering, at bringe synspunkter det kendes til hudløshed i forvejen, og som næppe beriger mange læsere. Findes der virkeligt ikke andre mulighed for at give avisen et læseværdigt indhold, end at fylde det med xenofobisk bavl?
Jeg har også vanskeligt ved at finde det saglige moment i artiklen. Et sobert indlæg om forståelsen af masse-psykologi er der under ingen omstændigheder tale om.
"Hvis Lars Hedegaard havde sagt, at islam rummer en vis accept af vold og voldtægt, så havde han ikke sagt mere, end hvad man kan dokumentere."
Men det sagde han jo ikke. Og der er et utal af sammenhænge, der deler karakteristikken: "en vis akcept af vold...". Ikke mindst i dansk politik. Der ér jo en størrelse som volds-monopolet at tage i betragtning. Og her er der statisik på sagerne...
Bemærkningerne omkring akcept afvoldtægt er så langt væk fra andet end en spekulativ virkelighed, som det overhovedet lader sig gøre...
Trykkefriheds-selskabet er ude i en selvpåført storm og parts-indlægget her hjælper ikke forsøget på at tale et tyndt synspunkt hen. Med mindre det er, hvor fordoms-pebberet gror.
Med venlig hilsen
Nu blir det interessant.
I næste uge bliver denne light udgave af Lars Hedegårds hardcore udtalelser formentlig remixed af selveste Pia K. så vi her på Informations (Den gamle modtandsavis!) skal beriges med den rigtige superlight stuerene version.
Lene Kattrup slår fast som indlysende, at sharialoven "aldrig helt eller delvist må være en del af selve lovgrundlaget i de vestlige demokratier". Mon hun på tilsvarende vis vil få danske politikere til at slå fast, at nøjagtigt det samme må gælde for Moselovens Ti Bud. Specielt finder jeg det sekulært nødvendigt, at alle forbud mod at stjæle og slå ihjel fjernes fra dansk lovgivning, da vi nødvendigvis må tage afstand fra al lovgivning, der også står som religiøse diktater i De Ti Bud.
Lidt mindre polemisk kunne det være interessant at få Lene Kattrup til at redegøre for det åbenbart helt entydige begreb Sharialoven. Mig bekendt findes en sådan ikke. Derimod findes der diverse mellemøstlige sædvaner, hvor af en del kan hænges op på skriftsteder fra Koranen og lignende skrifter. Nogle af disse muslimske regler bliver håndhævet som love, mens mange andre ikke bliver det - så en egentlig ensartet lovgivning for alle muslimer eksisterer ikke. Tilsvarende blev De Ti Bud frem til 1800-tallet brugt som straffelov i Danmark, og dansk lovgivning er helt naturligt fortsat præget af kristendommen, men praksis er meget forskellig i de kristent dominerede lande.
Hvad der adskiller debatten i religiøse lande fra mere sekulære er, at de religiøse også i lovgivningen tager hensyn til deres guders anvisninger. Uenigheden om denne vilje er dog altid så udbredt, at lovene må forhandles på plads. I sekulære lande baserer vi i stedet forhandlinger om lovene på ideologi. Enhver snak om Guds vilje har ikke den store gennemslagskraft i Folketinget, selv om DFs præster ofte forsøger sig med religiøse argumenter. Uenigheden om ideologierne er dog altid så udbredt, at lovene forhandles.
Lene Kattrup forsøger at definere hvad god islamkritik er, ved at kaste nedslidte misforståelser på bordet igen. Personligt er jeg pisseligeglad med, om folk kalder sig islamister, liberalister eller demokrater. Det interessante er praksis. Hvis et land bruger vilkårlige fængslinger, tortur, dødsstraf og lignende, skal det kritiseres. Uanset om landet hedder Saudi-Arabien eller Pakistan, USA eller Japan - og uanset undskyldningen for barbariet.
Henvisninger til Guds vilje, sharialov eller ideologiske tirader om Krigen mod terror er blot dårlige argumenter. Om folk er muslimer eller ej, er i denne sammenhæng ligegyldigt. Meget idioti er foretaget i religionens navn, men også i diverse andre ideologiers. Lene Kattrups misforståede tågesnak om islamkritik afklarer intet - andet end at også hun lider af ideologisk enøjethed.
@ Per Thomsen
Jeg fornemmer, at du er en flittig bruger af Arthur Schoppenhauer's lille bog "Kunsten altid at få ret".
"..., som hvis man havde forlangt at nazisterne i 1930érne skulle have præsenteret verden for en præcis og saglig jødekritik."
Jeg tror, at du har brugt §28 (latterliggørelse af modparten) denne gang.
Michael Petersen
"Jeg tror, at du har brugt §28 (latterliggørelse af modparten) denne gang."
Modparten klarer jo så udmærket selv at latterliggøre sig.
Islamkritikere skal udtale sig præcist og sagligt.
Jammen så endnu engang. Politisk islam er fuldkommen uacceptabelt, eller, Islamister har intet forstået af demokratiske folkelige rettigheder.
Jeg var ikke bekent med vi i vesten skulle vare mere matrialistisk end i den Arabiske verden, so kan jeg dog ikke forsto hvorfor, so mange fra muslimske lande skal kore i hurtigt korende biler i Danmark.
Samt jeg kan heller forsto man i Dubia skal bygge et hoj hus po over 800 meter hvis det ikke er symbol po matrialisme og de hoteler de bygger i mellem osten hvor over 95 5 af Europas befolkning ikke har rod til at bo.
Det klinger meget hult og er kun samme kritik som de kristne kommer med imod matrialismen selvom de selv i den grad dyrker matrialismen.
men ellers mo vi lare befolkning i mellem osten at rette deres opmarksom imod deres egne problemer og projektere deres fustrationer over po andre i dette tilfalde vesten.
Samt vil det vare sobert at information kunne skrive nogle artikler om de forhold imigrant arbejder har i rige mellemostlige lande.
Ellers skal nok indrykke nogle fra aviserne her po Philippinerne og hvorfor skal en befolknign gruppe der udgore 1,5 milliard af jordens befolknign forsat i alle tilfalde kunne se sig selv som offer og udsat for et komplot.
Det handler om de i mange muslimskem lande har store sociale problemer og moskerne og Imanerne for penge fra rige olie lande og bliver brugt politisk for undgo politiske uroligheder dette er et faktum.
Velmende humanistiske dansker lader sig bruge som nyttuge idioter nor virkeligheden er nogle i den arbiske verden har et overflod af rigdom hvor islam er en glimmerene religion til undertrykke folk med.
Claes Pedersen
Med henvisning til overskriften forventer jeg blot det samme af dem, som forsvarer Islam i vores samfund.