Læserbrev

Jordskælvsmuligheder

Hvor villige er vi til at betale i dyre domme for, at græske politikere kan vaske deres hænder helt hvide?
20. februar 2010

Da Haiti oplevede det frygtelige jordskælv, var der tale om et underjordisk jordskælv, der lagde denne stat i ruiner. Da Grækenland oplevede det seneste jordskælv, var der denne gang tale om et overordentlig jordisk jordskælv, idet denne stats økonomi nu ligger i ruiner. Det farlige i Grækenland er, at man dér er vant til at betragte ruiner som noget bevarelsesværdigt. Dertil kommer, at der - i øvrigt som i Haiti - altid har eksisteret en blomstrende korruption, der gjorde (gør?) det umuligt at få styr på noget som helst.

Men endnu en sammenligning må være tilladt. Begge stater er nu så langt nede, at de kan og skal bygges op helt fra bunden. I Grækenland med den tilføjelse at der her i modsætning til Haiti er tale om en stat, der var demokratiets vugge. Men hvor er det dog lykkedes de seneste mange årtiers ledere i Grækenland at ødelægge alt det fundamentale i et demokrati.

Nu er en militær-junta heldigvis nok næppe mere en mulig løsning på politikkens manglende evner. I al fald ikke inden for EU. Der er derimod en enestående mulighed for nu at fastslå over for Grækenland, at dette i sig selv fascinerende land ikke mere får den magt til at gøre hvad-som-helst når-som-helst og over for hvem-som-helst, det hidtil har kunnet komme igennem med.

Truer EU med efterskælv

Det har i årevis været en kilde til megen undren, at græske politikere har kunnet manipulere med EU efter forgodtbefindende, ja, endog med NATO. Da der blev rejst ønske om en øst-udvidelse af NATO, var græske ledere straks klar med et krav om, at så skulle Cypern - en løsning på den årelange konflikt på øen eller ej - optages som medlem af den Europæiske Union. I modsat fald ville Grækenland modsætte sig NATO-udvidelsen.

At det så førte til et krav fra Spanien og Portugal om optagelse af Malta skal nævnes for fuldstændighedens skyld. Og anden udvidelse har også demonstreret, at grækerne ikke er de eneste inden for EU, der har svært ved at forstå, hvad Københavns-kriterierne egentlig står for.

Nu står vi så i en situation, hvor Grækenlands økonomiske jordskælv truer hele EU med efterskælv. Euro'en skal stå sin prøve nu, det samme gælder solidariteten inden for EU-staterne. Hvor villige er vi, tyskerne, irerne og andre EU-borgere til at betale i dyre domme for, at græske politikere kan vaske deres hænder helt hvide? Bør EU-Domstolen ikke først gribe ind over for et korrupt styre og dets nærmest kriminelle misinformation af EU-organerne om omfanget af det økonomiske jordskælv og dets årsager?

Georgios Papandreou er et retskaffent menneske med en yderst vesteuropæisk - ikke mindst i Sverige oplevet - opfattelse af demokrati og dets spilleregler. Men kan han ene mand vise magt-korridorernes og embedsværkets indgroede og traditionelle opfattelse af administrativt autokrati, at demokrati er den rette vej?

Dét bør vi andre inden for EU støtte denne sympatiske leder i - snarere end med penge, der alligevel vil forsvinde ned i sorte og uendeligt dybe huller.

Peter von Kohl er journalist og medlem af Nyt Europas arbejdsudvalg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hold dog op, for en intetsigende artikel - hvad er skribentens mål - solidaritet, uden at det koster noget!

Sådan en gang nordeuropæisk etnocentricitet. Som om grækerne var inferiøre i forhold til det Europa, hvis fundament er skabt netop der.

Eftersom der ikke just præcis er præcedens for at eventuelle spørgsmål om tilslutning til euroen bliver lagt ud til folkeafstemning, blev den græske befolkning påtvunget euroen af selvsamme Pasok regering.
Det uagtet enhver med selv overfladisk kendskab til græsk økonomi var klar over, at de ikke opfyldte kravene.

Hvem betalte prisen i første omgang - det gjorde den græske befolkning - alting steg 20-25 %!

Men hvor var det dejligt dengang euroen blev indført, at så m a n g e ville med!

Og du skal ikke engang nævne ordet militærdiktatur for spøg - den græske befolkning ved langt mere om det, end nogen dansker - de
h a r prøvet det i mange år!

Enhver med bare overfladisk kendskab til græske forhold ville vide, at før 2. verdenskrig var Grækenland et diktatur.
Efter nazisternes besættelse ophørte, blev Grækenland kastet ud i en borgerkrig, der var initieret af USA og England.

Efterfølgende kom der et "oberst-kup" initieret af CIA og rettet mod udsigten til at Pasok ville få magten, efter års konservativt styre.

Det græske demokrati er ungt. Måske netop derfor værner befolkningen om deres frihedsrettigheder, og tillader ikke at disse bliver udhulet.
Det kunne visse befolkninger lære noget af.

Når man beskylder Grækenland for manipulationer, bør man lige overveje hvorfor Grækenland blev medlem af Nato og EU.
USA havde brug for baser i Grækenland for at dominere Middelhavet.
EU havde selv en interesse i at forsøge at sikre Grækenlands placering i Vest-Europa - ikke mindst England der jo har baser på Cypern!
Det hedder jo sjovt nok Græsk-Cyprioter og det betyder i al sin enkelhed, at det er grækere, bosat på Cypern, fordi øen sådan set har en græsk og tyrkisk befolkning.

Grækenland holder så sandelig også FYROM, det såkaldte "Makedonien" ude til stor irritation for Nato.
Jamen det er fordi Nato har nogle regler omkring optagelse af ny medlemmer, er det forkert at følge disse når man er medlem af klubben?

Til gengæld er grækerne varme fortalere for at få indlemmet Tyrkiet i EU, hvor Frankrig og andre lande har en anden opfattelse. Det er måske også forkert?

Næh, EU må til lommerne - ellers vil man se sociale uroligheder, og den slags har det som bekendt med at sprede sig.

Peter von Kohl kan ånde lettet op:
Grækenlands premierminister Jórgos Papandréu ønsker IKKE penge fra EU men der imod politisk støtte. Det udtalte han for ganske nylig i interviews til hhv. Der Spiegel og BBC. Det har Peter von Kohl åbenbart ikke bemærket.

I modsætning til Peter von Kohl er vi nogle, der både har kendskab til Grækenlands historie og for længst har luret, at Papandréu og EU spiller aftalt spil med det formål, endnu engang, at lade EU's økonomiske interesser få overtaget i Grækenland.

At Peter von Kohl insinuerer, at en militærjunta muligvis ville kunne løse Grækenlands økonomiske problemer, hvis ikke det var for EU, er usmageligt, og mindst lige så frastødende er det at sammenligne naturkatastrofen i Haiti med det nøje tilrettelagte politiske spil i EU/Grækenland.

Arrogancen er åbenlys, men på ét punkt har Peter von Kohl ret: både i Haiti og i Grækenland har investorer optimale muligheder for at "hjælpe" og derved tilrane sig endnu mere magt over befolkninger, der altid har lidt under udefra kommendes dominans.

Trine Stauning Willert

At Grækenland nu er ”så langt nede, at de(t) kan og skal bygges op helt fra bunden” og dermed af Peter Von Kohl sidestilles med Haiti er en ekstrem og uretfærdig overdrivelse, især overfor de mennesker som kæmper for overlevelse i Haiti. I Grækenland er hverken stat eller samfund i opløsning, selvom det er sandt at der i årtier er blevet set igennem fingre med et korrupt statsapparat og et socialt system baseret på klientelisme og nepotisme.

Hentydningen til at ruiner, altså også de økonomiske, i Grækenland betragtes som 'bevarelsesværdige' er noget populistisk sludder. Historien om Grækenlands (antikke) ruiner er meget lang, men den korte version handler om at Europa har betragtet landets ruiner som bevaringsværdige idet de er blevet gjort til centrale symboler for EU’s konstruerede europæiske identitet.

Peter Von Kohl fortsætter sit populistiske sludder med at anføre at der ”i Grækenland (...) er tale om en stat, der var demokratiets vugge.” Den betragtning er ligeså irrelevant som at forklare Dansk Folkepartis succes med at Danmark var vikingebarbariets vugge. For det første var antikkens Grækenland ikke en stat, for det andet var det antikke demokrati meget anderledes en det moderne demokrati og for det tredje er den moderne græske stat ikke en videreførelse af antikken, men snarere af det Østromerske Rige og ikke mindst er det moderne Grækenland præget af at have været under despotisk styreform som del af det Osmanniske Rige fra det 15. til det 19. årh. og således afskåret fra samme periodes demokrati- og oplysningsprocesser i Vesteuropa.

Tom T. Kristensen

JORDSKÆLVSMULIGHEDER.
Peter von Kohl's græske makværk.

Peter von Kohls indlæg: "Jordskælvsmuligheder" handler om den græske økonomis krise og om: "Hvor villige er vi (andre EU-lande) til at betale i dyre domme for, at græske politikere kan vaske deres hænder helt hvide".

I Peter von Kohl's egen selvforståelse kan man sammenligne naturkatastrofen på Haiti med den økonomiske krise i Grækenland (GR). Begge landet er brudt sammen hævder Kohl. Det er selvfølgelig noget vrøvl at sammenligne en traumatisk naturkatastrofe på Haiti med en system- og menneskeskabt økonomisk krise i GR. At GR også har hyppige jordskælv op til 7 på R-skalaen har intet med GR's økonomiske krise at gøre lige så lidt som de græske ruiner, eftertragtet og røvet af tidligere imperiale magter, har noget med den græske økonomi at gøre. Den finansielle og økonomiske krise i GR er dels skabt pga. den internationale krise, dels pga. den tidligere borgerlige regerings (Nea Demokratias) uansvarlige økonomiske politik med store skattelettelser til de rige og en minimalstatslig holdning til hele skattesystemet og de velfærdsstatslige ordninger i GR. Trods den økonomiske krise i GR er landet på ingen måde at sammenligne med Haiti. GR skal ikke genopbygges som Haiti, men GR skal derimod modernisere og demokratisere sit skattesystem og den offentlige administration, og det private erhversliv skal i højere grad satse på øget produktivitet via teknologisk innovation i stedet for misbrug af billig græsk og udenlandsk arbejdskraft.

At de græske politikere de seneste mange år skulle have ødelagt det oprindelige "Athenske demokrati" er også noget vrøvl. Antikkens demokrati i bystaten Athen var et demokrati for de få velstillede borgere i Athen, ikke for kvinder, arbejdere, bønder og fremmede m.fl. Med den græske frihedskrig 1821-29 mod den ottomanske besættelse af de græske områder blev det moderne GR oprettet først som republik og senere som kongedømme 1832 og fik allerede en moderne demokratisk grundlov 1844. Denne er siden blevet løbende moderniseret ikke mindst efter den fascistoide og totalitære militærjuntas magtovertagelse og tyranni 1967-74. Der er næppe nogle grækere, der ønsker sig et sådant udemokratisk styre tilbage selv ikke med henvisning til den økonomiske krise.

Med Pasok's regeringsovertagelse 1981, som den første ikke borgerlige regering i landet, blev den græske lovgivning for stats- og civilsamfund demokratiseret på linie med de skandinaviske lande. Siden GR's optagelse i EF/EU 1981 har landet på ingen måde været i stand til "at gøre hvad-som-helst når-som-helst og over for hvem-som-helst", sådan som Kohl skriver. GR har på mange måder siden midten af 1980'erne været holdt i en stram snor af EF/EU vedr. de statslige finanser. At GR's økonomiske krise i dag er alvorlig skyldes som nævnt den tidligere borgerlige regerings socialt uansvarlige økonomiske politik samt den internationale finanskrise, der vel og mærke også har ramt andre sydeuropæiske lande, tidligere østbloklande og Irland samt USA meget hårdt.
At EURO'en skulle være i fare alene pga. græsk krise er også noget vrøvl. Hele EURO-zonen er i krise, nogle lande mere end andre. Og skal EURO-zonens finansielle og økonomiske samarbejde komme styrket ud af krisen, så skal der gennemføres en række strukturelle reformer herunder øget kontrol med de finansielle markeder, som mange lande umiddelbart er imod inkl. Danmark. Det handler ikke om, hvilke EU-lande der skal betale for den græske krise. Ingen græske politikere har bedt om penge fra andre EU-lande. Det handler i højere grad om, hvilke befolkningsgrupper i EU, der skal betale for EU's krise. Er det de finansielle og økonomiske spekulanter, dem der har skovlet enorme profitter til sig de sidste mange år, eller er det den almindelige og genensnitlige borger i EU, der skal betale i form af ringere velfærdsydelser, øget arbejdsløshed og lønnedgang? Vi almindelige borgere i DK har allerede været med til at betale for den finansielle og økonomiske grådighed i Danmark, der er en indbygget del af det kapitalistiske system. De almindelige græske borgere kommer også til at betale for dette systems iboende uligheder, mens det finansielle græske borgerskab modtager statsstøtte.
Hvad Peter von Kohl har villet med sit indlæg er ikke godt at vide, men det har mere med misinformation end med information at gøre. GR har et veludbygget demokrati. Den græske statsadministration er ikke autokratisk, men i høj grad centralistisk, bureaukratisk og domineret af en traditionel "græsk arbejdsmoral" - man arbejder for at leve og lever ikke for at arbejde. Måske skulle Peter von Kohl næste gang stille et mere relevant spørgsmål: Hvor villige er vi almindelige EU-borgere til at betale de finansielle/økonomiske eliters kæmpefortjenester og statsstøtte?

Tom Terkelsen Kristensen
Ekstern lektor
Grækenlandsstudier. KU