Læserbrev

Om kalkunjagt

Både de vilde og de politiske kalkuner er meget vanskellige at få ram på
Debat
9. februar 2010
Både de vilde og de politiske kalkuner er meget vanskellige at få ram på

Nu er der røster fremme om, at kritikken af Lars Løkke Rasmussen (også kendt på Vesterbro som Jensen)- både hans gummiarm og hans familieferie - er mediernes og oppositionens evindelige kalkunjagt. Det kan måske underbygges med, at den erfarne jæger Pia K nu også er begyndt at tage sigte til et par skræmmeskud.

'Kalkunjagt' er efterhånden blevet en afværgeformel på linje med 'Der er ikke noget at komme efter', når ministre og andet godtfolk bliver kritiseret. Det er blevet brugt et utal af gange af blandt andet Anders Fogh Rasmussen, når en diskussion eller ubehagelige spørgsmål skulle afledes.

Hvad er så kalkunjagt? Journalisten Lisbeth Knudsen beskriver det som: »Christiansborg har sin egen særlige form for politisk mobning. Den går under navnet kalkunjagt. Det er en jagt på nemme og meget synlige mål i form af svage eller lettere skadede ministre, som ikke længere kan bevæge sig så hurtigt og elegant i det politiske terræn.«

En sund bestand

I virkelighedens verden foregår jagten på - vilde - kalkuner i mere end 40 af USA's stater, forår og efterår. Den er nu ikke så nem - og kalkunerne er ikke så synlige.

Både de vilde og de politiske kalkuner har en ekstrem veludviklet syns-, høre- og lugtesans. Da de vilde kalkuner ikke har noget ydre øre, kan de høre 360 grader. De har ingen fornemmelse for afstanden, derfor er de ualmindeligt opmærksomme på de mindste faresignaler. Med syns- og lugtesansen kan de opdage, hvorfra faren kommer - og de er mestre i at løbe væk fra den. Egenskaber, som det synes, også er medfødte hos de politiske kalkuner.

Både de vilde og de politiske kalkuner er meget vanskelige at få ram på. De er gode til at gemme sig, så de er vanskelige at få øje på. De vilde kalkuner gemmer sig i skov og krat. De politiske har, når jagten går ind, den store fordel frem for de vilde, at de kan gemme sig bag indtil flere geledder af embedsmænd og rådgivere, som mere eller mindre åbenlyst også er ansat til at modtage haglene. Begge arter kommer kun ud i det åbne terræn for at vise sig, når de er sikre på, at der ingen fare er - eller de er blevet lokket med forskellige midler.

Der er naturligvis mange modstandere af jagten på både den ene og den anden art af disse kalkuner. Men, det synes at være bevist, at denne jagt er med til at opretholde en sund bestand - og holde den på et for naturens balance naturligt niveau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her