Læserbrev

Lad os få fisken på disken

Vi er åbenbart for dumme til at forstå et nuanceret billede af den forskningsmæssige tvivl, når det kommer til klimaet, vurderer Niels Ipsen.

Vi er åbenbart for dumme til at forstå et nuanceret billede af den forskningsmæssige tvivl, når det kommer til klimaet, vurderer Niels Ipsen.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

15. februar 2010

Efter en række sager om fejl i FN's klimapanels rapporter, der danner det videnskabelige grundlag for de internationale klimaforhandlinger, bringer Information nu nyheden om, at flere fremtrædende forskere i klimapanelet foreslår ændringer i strukturen og processen for det videnskabelige arbejde i dette organ. John Christy foreslår at nedlægge panelet og anbefaler i stedet et nyt Wikipedia-lignende organ, som kan give transparant information om forskernes enighed og uenighed. En anden, professor Mike Hulme understreger, at »sandheden, som er meget frustrerende for de politiske beslutningstagere, er, at forskernes uvidenhed om klimasystemet er enorm«.

På trods af den store videnskabelige uvidenhed, som Mike Hulme nu klart konstaterer, har vi andre, for den gode sags skyld, skullet overbevises om, at der er 'konsensus' blandt forskerne om én ret klimalære.

Vi er åbenbart for dumme til at forstå et nuanceret billede af den forskningsmæssige tvivl, eller også overser de statsautoriserede forskere nogle reelle problemer i deres budskaber. Hermed være ikke sagt, at den gode sag ikke er god, mht. nedbringelse af forbruget af fossile brændstoffer, det skulle vi have gjort for længe siden

Meningsdiktaturet

Men problemet handler om forskning og dens information til befolkningen, og det er ikke unikt for klimaproblematikken. Det gælder flere områder, hvor den klassiske videnskabelige metode ikke evner klart at afdække årsags/virkning sammenhænge.

Tendensen til at skabe 'videnskabelige' trossamfund, hvor organisationer og forskningsmiljøer tager patent på forklaringer, smålyver, censurerer 'forkerte' forskningsresultater osv. synes udtalt inden for både klima, miljø, og sundhed. Bevæggrunden for den enkelte forsker kan være politisk, men er nok snarere et udtryk for, at det er nødvendigt at sikre sin egen overlevelse mht. til bevillinger i en politisk styret forskningsøkonomi.

I dag er man 'klimaskeptiker', hvis man ikke køber alt, hvad FN's Klimapanel siger. Klimaskeptikere er personer, der ikke vil det bedste for kloden og for vores børns fremtid. Guderne skal vide, at der blandt de såkaldte klimaskeptikere findes folk, der er fuldstændig ligeglade med planetens miljø og bare ønsker at køre business as usual for kortsigtede personlige eller politiske interesser. Men hvad nu, hvis man bare er skeptisk over for den information man får leveret vedrørende klima, miljø, eller sundhed - hvad gør man så? Skal man så bare klappe hælene i og stemme med i koret, eller er det ok at sige: Lad os få fisken på disken, vi må vide, hvad vi ved og ikke ved?

Det er meget interessant, hvis Christy kan foreslå en 'Wikipedia-model', der kunne få os ud af dette ulidelige meningsdiktatur på områder, hvor det ikke er tyngdeloven eller andre mere sikre videnskabelige opdagelser, der diskuteres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Når information bliver gjort tilgængelig for alle, sker der en underminering af magten, for den der besad informationen til at begynde med.

Jeg istemmer: Lad os få fisken på bordet!

Med venlig hilsen
Lennart

Det er jo det klassiske problem indenfor al videnskab: Hvor meget plads skal de forskellige diskussioner mellem forskere have i formidlingen?
Jeg tror at vejen frem her er størst mulig åbenhed - med farer for at uenigheder om detaljer af klimaskeptikerne blæses op til 'der er ingen konsensus' - det er der trods alle uenigheder. Faren ved at lukke af er derimod større og vil give grobund for at konspriationsteoretikerne kan bolte sig frit.
Det er sundt med skepsis men man skulle gerne have noget at have den i ellers bliver det hjernespind

Michael Gudnæs

Hvis den overordnede politiske dagsorden for de rige lande er at gøre sig uafhængige af de olie og gasproducerende lande, vælger de naturligvis den strategi som har den stærkeste virkning på deres borgere, nemlig en række skræmmebilleder formet over en tilpasset argumentation. FN's klimapanel er et villigt redskab i denne strategi, måske fordi også de fattige lande forventer at få noget ud af det, om ikke andet så økonomisk, hvilket tydeligt sås under konferencen i København.
Og sådan er det politiske håndværk jo. Massebevægelser kan kun sættes i gang, hvis alle kræfter trækker i præcis samme retning. Og det sker ikke i forbindelse med en egentlig saglig debat, hvor forskellige argumenter sliber hinanden af. Hvis folket skal handle, skal budskabet være entydigt. Og derfor er det nødvendigt at lukke munden på, eller latterliggøre, ethvert forsøg på at facettere debatten.

Hvem sagde demokrati?

Det siger jeg!
Det går ikke i det lange løb uden demokratisk engagement.
Som Lincon sagde;
*You can fool some of the people all of the time, And you can fool all of the people some of the time. But you can't fool all of the people all of the time'
(*Let me be part off your dream if you'll be part of mine' I said that (Bob Dylan)).

´'I dag er man ‘klimaskeptiker’, hvis man ikke køber alt, hvad FN’s Klimapanel siger.'

Det er jo ikke rigtigt, men 'klimaskeptiker' er en, der benægter, at mennesket har nogen betynding for eller indflydelse på klimaudviklingen gennem sine aktiviteter, herunder udledning af CO2. Jeg er også meget skeptisk over for klimaet, hvor der er god grund til at frygte for de udviklingstendenser, der allerede ER konstateret, men jeg er ikke skeptisk over for hovedlinien i klimapanelets arbejde, og resultater. Men al videnskab er selvfølgelig foreløbig og alle videnskabelige resultater skal mødes med et kritisk blik og evt. tilbagevises med BEDRE videnskabelige resultater, Det gør klimaskeptikerne ikke. Desuden: Gennem at benægte den menneskelige faktor i klimaudviklingen benægtes SAMTIDIG, at mennesket er en alvorlig trussel mod det biofysiske system, hvis velfungerende netværk af afængigheder rent faktisk er en forudsætning for, at vi overhovedet er her.

'Klimaskeptikere er personer, der ikke vil det bedste for kloden og for vores børns fremtid.'

I forlængelse af ovennævnte betydning af ordet 'klimaskeptiker' er dette en korrekt påstand. Hvis man benægter, at mennesket påvirker biosfæren og tærer på fornyelige og ikke-fornyelige ressourcer på en måde, der ikke er bæredygtig, så er en sådan grundholdning så afgjort en trussel mod kommende generationers (og mange andre arters) livsmuligheder. Det mener jeg ikke, at der kan herske bare lidt tvivl om.

'Guderne skal vide, at der blandt de såkaldte klimaskeptikere findes folk, der er fuldstændig ligeglade med planetens miljø og bare ønsker at køre business as usual for kortsigtede personlige eller politiske interesser.'

Ja, det skal Guderen vide, men det nytter jo ikke meget, hvis de ikke ændrer deres adfærd. Men man kan være sikker på, at de er villige til at bruge både megen energi, megen tid, mange ressourcer og en ordentlig stak penge for at sikre, at BAU kan fortsætte. Over for denne indsats kunne en vis skepsis være endda meget velbegrundet.

'Men hvad nu, hvis man bare er skeptisk over for den information man får leveret vedrørende klima, miljø, eller sundhed - hvad gør man så? Skal man så bare klappe hælene i og stemme med i koret, eller er det ok at sige: Lad os få fisken på disken, vi må vide, hvad vi ved og ikke ved?'

Nej, det skal man så sandelig ikke, men som jeg læser citatet (at man ikke bare skal klappe hælene sammen for alt, hvad IPCC kommer med) er tingene vendt på hovedet. Jeg mener, at der er meget større risiko den anden vej rundt og at den skepsis, der er rettet mod IPCC snarere burde rettes mod meningsdannere fra den økonomiske, ideologiske og politiske elite, der EN MASSE og med FULD KONTROL over medierne står for princippet om business as usual og stort set benægter, at vi øver nogen forstyrrende og ødelæggende indflydelse på vores fælles livsgrundlag, herunder bl.a. udledning af affaldsstoffer (CO 2) ved afbrændning af fossile brændsler som olie. Hvis det imidlertid nu alligevel skulle være tilfældet at vi øver en vis belastende indflydelse på biosfæren, så er det ikke værre end at det kan klares med lidt teknologisk snilde, et par teknologiske fiks og Bjørn Lomborg.

Også her ville en vis skepsis være på sin plads.

En sund skepsis er kendetegnet ved, at samfundets borgere er oplyste om de faktiske forhold i papirindustrien og at disse borgere derfor også kan rette deres kritiske blik mod de forhold, der BETYDER noget for dem og deres efterkommere.

Og man kan kun have oplyste borgere i et demokrati, men det omvendte er åbenbart ikke altid tilfældet.

@ Erik Rolfsen Nissen:
"‘klimaskeptiker’ er en, der benægter, at mennesket har nogen betynding for eller indflydelse på klimaudviklingen gennem sine aktiviteter, herunder udledning af CO2."

Bruges dén definition findes der mig bekendt ikke én eneste klimaskeptiker.

At dømme efter resten af dit indlæg kunne du få udbytte ud af at følge den debat der rent faktisk foregår mellem de såkaldte skeptikere.

For det de protesterer mod er hovedsagelig den blåøjede påstand at den lille fraktion af den samlede mængde CO2 i atmosfæren som menneskehedens aktiviteter har fremkaldt skulle være den eneste årsag til variationer i klima og temperatur på planeten.

Det er en noget anden synsvinkel end den du formoder at de har.

---

"meningsdannere fra den økonomiske, ideologiske og politiske elite, der EN MASSE og med FULD KONTROL over medierne står for princippet om business as usual og stort set benægter, at vi øver nogen forstyrrende og ødelæggende indflydelse på vores fælles livsgrundlag"

Her har du et diamentralt modsat indtryk af hvilket budskab "meningsdannere fra den økonomiske, ideologiske og politiske elite" prædiker, end det jeg har.

Det er da ellers temmelig åbenlyst at CO2-teorien bliver promoveret af regeringer og regeringsledere, fremtrædende kunstnere, FN, erhvervsikoner som Bill Gates, NGO'er fra Geenpeace til WWF, Virksomheder fra Coca Cola over Siemens til Shell ... og stort set alle andre der kan kaldes "meningsdannere".

Så jeg kan ikke helt forstå hvordan du kan overse dette?

@Claus Schmidt
"For det de protesterer mod er hovedsagelig den blåøjede påstand at den lille fraktion af den samlede mængde CO2 i atmosfæren som menneskehedens aktiviteter har fremkaldt skulle være den eneste årsag til variationer i klima og temperatur på planeten."

Kuldioxid koncentrationen i atmosfæren er i løbet af de sidste 150 år steget med ~35% (280 til 380 ppm ), metan er fordoblet og lattergas er steget med 15%. Jeg forstår ikke hvordan du kan kalde denne stigning i kuldioxid for en lille fraktion? Læg dertil at verdenshavene har absorberet en betragtelig del af dette udslip hvilket ses i den stigende forsuring.

Selvfølgelig er der en lang række faktorer der påvirker klimaet lige fra solens aktivitet og aerosoller til de udskældte drivhusgasser. Der er god videnskabelig belæg for at alle de nævnte faktorer spiller ind.

Jeg synes at Niels Ibsens bringer et interessant og påkrævet emne på disken. Jeg færdes selv i miljøer hvor klimaforskningen er et vigtigt levebrød og har aldrig selv været vidne til manipulation og svindel. Men jeg ville ønske at både beslutningstagere og forskere var mindre bundet af dogmer og særinteresser.

Rent logistisk ville det være en forholdsvis nem sag at samle vores viden vedr. klimaforandringer ved at bruge en Wikipedia model hvor der er adgang til rådata. Derved kan man nemmere vægte argumenter for og imod på et vidensbaseret og transparent grundlag. Men for at modellen skal have gennemslagskraft kræver det dog bevillingshaverne fra industrien til politikere tør løsne noget at kontrollen hvilket for øjeblikket ligner en helt utopi. Se blot hvordan enkelte forskere herhjemme har kunne modtage øremærkede bevillinger uden om alle normale saglighedskriterier.