Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
11. februar 2010

Nordkorea

Mads Brügger, journalist, DR

I Information (2. februar) skriver arkitekt Ole Timmer, at min film om Nordkorea, Det Røde Kapel, er et »oppumpet tyndbenet hastværksarbejde, der ikke fortæller meget om koreanerne, men mere om fordomme og ingen afsløringer.« Han bygger sin påstand på et års ophold i Nordkorea som ngo-medarbejder og fremfører til gengæld, at hans egne dagbøger fra tiden i Pyongyang strutter af afsløringer og indsigt i det nordkoreanske.

Min umiddelbare indskyldelse var at samle handsken op, men efter at have korresponderet privat med Ole Timmer er jeg kommet til den skuffende konklusion, at mandens viden om Nordkorea kan ligge på et meget lille sted, og det eneste, der er tyndbenet og oppumpet her, er Ole Timmer selv.

For eksempel er det tilsyneladende rystende nyt for Ole Timmer, at Nordkorea er et af verdens mest racistiske samfund, hvor man dyrker blod og race på samme måde som i Nazistyskland. Han har heller ikke opdaget, at årtiers underernæring har medført at den nordkoreanske befolknings gennemsnitshøjde nærmer sig dværgvækst. Så hvad der kunne have været en interessant debat strander desværre på manglende kvalificeret modstand, og det ser ud til at Ole Timmers dagbøger fra Pyongyang er bedst tjent med at være hvor de er nu: hjemme hos Ole Timmer selv.

Forvaltning af pengene

Laila Dalgaard, Valby

Ja, jeg vil købe varen uden at kende prisen, uden at vide, hvor mange styks jeg har brug for og uden at vide, hvad jeg skal bruge den til, hvis den, der varmt anbefaler mig at købe, kender mig.

Ja, jeg vil købe varen, hvis du er en af de få venner, jeg har fuld tillid til, fordi du kender mig godt, så godt så du ved, hvad mine behov er. Min tillid til dig er stor, fordi min erfaring har vist mig, at vi deler værdigrundlag. Jeg tror på, at det, du vil mig, er i overensstemmelse med mine ønsker og behov. Nogle gange er jeg villig til at tro, at du bedre end jeg ved, hvad der vil være godt for mig. Hvad får mig til at tro det? Du gør. Jeg er enig med dig. Jeg kan godt lide den måde, du forvalter dine penge på.

Hvem er det, ud over Gade, der ønsker at købe amerikanske JSF-fly (se mandagens Information)? Hvem har anbefalet forsvarsministeriet denne vare? Gade må være ovenud enig med sin ven i et værdigrundlag.

Det kunne ikke falde mig ind at købe varen, hvis de penge, jeg skal bruge, ikke er mine egne. Tænk hvis dem, der ejer pengene, ikke er enige i det værdigrundlag, som du og jeg deler! Af den grund kunne det ikke falde mig ind at købe varen uden at vide, hvad den skal bruges til, eller uden at kende prisen - hvis det, jeg forvalter, er andres penge.

Eget bedste

Henrik Okkels, Hornslet

Statsministerens frue forsøger at komme Lars Løkke til undsætning og argumenterer for, at hans datters fod er vigtigere end 80 statsledere, og at det for en statsminister er okay at snigløbe folkeskolens forsøg på at få forældre til at respektere den fælles vinterferie.

Lad mig minde om Montesquieu, der i sin tid skrev: »Hvis jeg vidste, at noget tjente mig selv, men skadede min familie, ville jeg slå det ud af hovedet. Hvis jeg vidste, at noget tjente min familie, men ikke tjente mit land, ville jeg forsøge at glemme det. Hvis jeg vidste, at noget var nyttigt for mit land, men skadeligt for Europa, eller at det var nyttigt for Europa, men skadeligt for menneskeheden, ville jeg betragte det som en forbrydelse, for jeg er uomgængeligt et menneske, men jeg er kun franskmand ved et tilfælde (Charles de Secondat Montesquieu, cf. Fernando Savater, Tanker fra en Kannibal.

Kære Metz

Poul Erik Hornstrup, Frederiksberg

V, K og DF har magt. Georg Metz har ret. Den fordeling passer utvivlsomt regeringen og støttepartiet udmærket. Men ind imellem kan man få den mistanke, at den egentlig også passer Metz og hans fanskare. Der er noget underligt masochistisk over denne vedholdende, uforsonlige polemik, denne insisteren på at dele verden i gode og onde. Også en god del ansvarsfralæggelse. Men først og fremmest minder det om en mentalhygiejnisk foranstaltning til lindring af frustrationen hos alle os, der er ulykkelige over den politiske tilstand i kongeriget - og Metz's egen frustration.

Men det er en temmelig gold intellektuel øvelse. Ikke bare flytter den næppe nogen, som ikke i forvejen har samme opfattelse som Metz. Det er også yderst tvivlsomt, om den skærper forståelsen eller indsigten i den politiske virkelighed hos os, der sidder lørdag efter lørdag og nikker i takt.

Man får lyst til at spørge Metz: Dette onde regime, som du så utrætteligt bekæmper - er det dumpet ned fra Månen eller kommet til magten ved et militærkup? Eller er der grunde til, at de danske vælgere har installeret det? Og kunne det være mere interessant at analysere disse grunde end at tordne de samme retfærdige meninger hver uge i 10 år?

My fair Lady

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Midt i debatten om musicals eller ej på Det kgl. Teater overser man let, hvad det er, der spilles. Det er såmænd gode gamle My fair Lady om skraldemandens datter Eliza, der af professor Higgins forvandles fra rendestenen til et smukt talende overklasseløg, der stråler og beundres af alle i salonerne.

Kan noget sådant virkelig spilles i dag? Ja det kan det, for det taler jo direkte ind i tidsånden, hvor man ikke længere vil være, som man er, men som man drømmer om at være, og hvor det handler om penge og succes og udstråling og de andres beundring, og hvor succesen befordres af den gode coach.

Det bedste, man kan håbe om forestillingen, er, at den kan give en fornyet interesse for det talte sprog. For det er jo det tydelige, distinkte og velklingende sprog med den rette udtale, der er Elizas adgangsbillet til det fine selskab og den forjættede land. Det kunne vi godt bruge noget af herhjemme, hvor det talte sprog lider - under knaphed, høj hastighed, utydelig udtale, afsnubbede endelser osv.

Tankestreg

Stig Petersen, Kokkedal

Én og anden har måske overvejet, om Lars Løkke bliver et komma i danmarkshistorien - vel næppe en tanke- streg ...

Machiavellisk

Niels Engelsted, Kbh. K

Det omsiggribende overfald på Lars Løkke Rasmussen er lige ud af Machiavelli. Hvis fyrsten først ustraffet lader en underordnet pisse på sig, vejrer alle blod, og styret står for fald.

For statsministeren skete det, da den ellers stærkt regeringsstøttede Bjørn Lomborg fik lov at ydmyge ham og hans COP formandskab med en anti-klima-planche så stor som et hus lige i synet på Christiansborg. Anders Fogh Rasmussen ville have kvalt provokatøren, men Løkke Rasmussen vendte uforsigtigt den anden kind til og lod sorgløstThor Petersen føje spot til skade. Dermed var en lille sprække blevet til et gabende hul og i hastig rækkefølge fulgte Lumumba, Lene Espersen, Henrik Qvortrup og snart alle andre, der kan kravle og gå i dansk politik og medieverden. Fyrsten er nede.Kan han rejse sig? Vi venter i spænding.

Neutralitet mod rovdrift?

Rolf & Solveig Czeskleba-Dupont, Hvalsø

Musikeren Jakob Moth har med stor tålmodighed opbygget et pladestudie i sin baghave i Fredensborg, hvor han vil genforene natur og kultur (Inf. 8. februar). Naturen har jo været udsat for en voldsom rovdrift. Derfor er det også en god idé at flette træerne ind i bygningen. Men når varmen 'sikres ved hjælp af solfangere og træpillefyr', må sidstnævnte nok siges at være en smule problematisk. Ikke kun, hvad angår trærøgens kendte giftstoffer, men også hvad angår bygningsværkets påståede CO2-neutralitet.

Problemet er her, at trærøg slipper mere CO2 ud end både olie- og gasfyr gør. Og, som fornylig her i bladet påpeget af Klaus Illum (kronik den 5. februar), så må vi altså tænke os alle sammen bedre om, når talen er om CO2-neutralitet. Vi skulle nødig blive ved med at tage forskud på skovenes CO2-binding årtier frem, når der desværre er udsigt til, at skovene om få årtier tipper til at frigive mere CO2 fra deres magasiner end de løbende opsuger.

Integration

Ida Hartmann, Valby

»Mennesker med indvandrerbaggrund skal ikke opdrages til blot at være en dårlig kopi af danskerne,« lød det i fredagens Inf. Citatet refererede til et speciale, der viser, at dansk fodboldkultur marginaliserer »danskere af anden etnisk baggrund«, fordi fællesskabsværdier vægtes over individualisme.

Analysen af dansk fodbold kan bruges som allegori for det danske samfund, lød det i lederen. Integrationsproblemer skyldes, at danskere er fællesskabsorienterede og prioriterer holdånd, mens indvandrere er soloister, der foretrækker at drible selv.

Vi skal være bedre til at anerkende individualistiske indvandreres kvaliteter, var budskabet. Jeg finder det problematisk at sætte lighedstegn mellem spillekulturen i nationalsporten og nationalånden. En sådan retorik spænder ben for den integration, den søger at fremme.

Hvornår er 'etniske danskere' blevet en homogen majoritet af kollektivister i kontrast til en minoritet af individualister? Unuancerede generaliseringer øger 'os-dem' distinktionen og er udtryk for en grov tackling af integrationsdebatten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her