Kronik

Lappeløsning

Mennesket bliver i dag reduceret til dets hjernelapper, og det er en lige så reduktionistisk tilgang til verden, som marxismens klasseinddeling og forrige århundredes fokus på gener
Mennesket bliver i dag reduceret til dets hjernelapper, og det er en lige så reduktionistisk tilgang til verden, som marxismens klasseinddeling og forrige århundredes fokus på gener
4. februar 2010

Kan hjerneforskning være hjernedød? Ja, al den tid forskningen, isoleret beskæftiger sig med hjernen og kun hjernen.

Nye scannere med avanceret elektronik og computerprogrammer synes at give os stadig bedre muligheder for at studere hjerneaktivitet i detaljer. Syns- og andre sansecentre er for længst fundet, så nu eftersøger man forskellige menneskelige udtryk som religion, forelskelse, sorg og løgn. Dem placerer hjerneforskere så i forskellige centre og lapper. Religionen skulle befinde sig i en frontallap. Og forelskelse og kærlighed i en anden lap. Det må så være fuldt acceptabelt at sige: Jeg elsker dig af hele min lap.

»Kærligheden er ustyrlig. Vi kan ikke selv bestemme, hvem vi vil forelske os i. Følelserne opstår i nogle centre i den primitive del af vores hjerne, og dem har vi ingen indflydelse på.«

Således taler en overlæge fra neurofysiologisk afdeling på Rigshospitalet. I hvilket, han er professor, kan undre. Men næppe i at definere begrebet, ordet, tilstanden kærlighed. For det er næppe et medicinsk begreb. Gå hjem Hemingway (Farvel til våbnene), Goethe (Den unge Werthers lidelser) og I. P. Jacobsen (Marie Grubbe).

I hjerneforskerens verden har forfatterens serotonin, dopamin, signaler fra frontallappen og armygdala fået forfatterne til at nedskrive nogle romaner, der så stimulerer læsernes tilsvarende lapper til at udløse signalstoffer.

Mennesker er hjerner

Den voldsomme interesse for hjerneforskning, der hos nogle teoretikere strækker sig så langt, at man med tiden tror at kunne læse folks tanker med en hjernescanner, er ikke blot udtryk for, at hjernen anses for ganske central for mennesker, men også for en reduktionisme, hvor menneskers hele eksistens kan aflæses som hjerneaktivitet.

Nogle forskere forestiller sig, at et menneske er dets hjerne, i hvilken alle sanseindtryk, følelser og bevidsthed sidder placeret, og hypotetisk udmærket kan fungere uden krop. Der er lavet teknisk-medicinske forsøg på området. Et elektronisk høreapparat kan tilsluttes ørets nervebaner hos døve, der så genvinder hørelsen. Tilsvarende forsøges udført for at afhjælpe blindhed. Hvad Grundtvig i 1837 anså som paradisisk er inden for teknikkens og medicinens rækkevidde: Skæres for den sorte stær skal da øjne mange, døve øren fjern og nær, høre frydesange.

Kuvøsehjernen tænker

Teoretisk set kan man forestille sig en hjerne, der fungerer i et miljø af passende temperatur - hold ikke hovedet for koldt - tilført blod med hjernenæring og tilsluttet maskiner, der kan tilføre den stimuli, have samme bevidsthed som et helt menneske. Hjernen i kuvøsen tænker: Giv mig smagsmæssig stimulans. Og straks sender en computer de elektroniske signaler til hjernens smagscenter, der stimuleres af trøfler med foie gras. Der er ingen grund til at understimulere hjernen, ej heller grund til at spare på signalerne, så nogle glas årgangsvinsstimuli sendes. Papvin bliver fremtidigt et billigt fortidslevn; bourgognesignalerne er ikke dyrere. Bagefter stimuleres et andet hjernecenter med en god film, og hen på aftenen kobles en hjerne af det modsatte køn til, og seksuelle signaler overføres.

I længden kan to hjerner jo bo i samme glas og dele vækstsubstral i medgang og modgang. De reproducerer sig dog ikke. Alt skal selvføleligt gøres kontrolleret; der skal ikke sendes så mange madsignaler, at den del af hjernen, der mærker mavesækken overstimuleres, så den må sende signal om at brække sig til den del af hjernen, der varetager den funktion; det vil da være ubehageligt.

Hjerner kan ikke reproducere sig, det skal de have kroppen med til. Derfor må det vel også være umuligt at opretholde menneskeheden som en samling hjerner i vækstsubstral. Jorden kan føde mange flere hjerner end mennesker, idet hjernen kun kræver 20 procent af et helt menneskes energi. I en ene og alene hjerneverden bliver der ikke så let fødevaremangel. Men reproduktion bliver næppe så aktuelt, idet hjerner kan leve i evigheder. Vi fodrer selvsagt hjernerne med optimal næring, så blodpropper, svulster etc. undgås. Kun Ahasverus, den evige jøde, vil være ældre end hjernerne, de evige hjerner.

De litterære hjerner

Visionen om mennesket, der er noget nær reduceret til hjerne, har været behandlet litterært. I Johannes V. Jensens Kongens fald. Den tilfangetagne Christian II og romanens affældige hovedperson Mikkel Thøgersen er kommet i en diskussion om, hvorvidt solen roterer om Jorden eller omvendt. Mikkel bliver sendt til Lybæk for at søge svaret hos den vise Zacharias. Til at besvare den slags spørgsmål benytter Zacharias sig af Carolus, som er et menneske, der har fået fjernet toppen af kraniet, så hjernen kan vokse frit. Kroppen er derimod understimuleret: Carolus hentede to spøgelsestynde Arme ud fra Felden, som han laa under, stemmede dem mod Bænken og rejste sig møjsommeligt op i siddende Stilling. Det var først som om det store, bløde Hoved ikke ville følge med, men han fik det samlet fra Bænken. Og da han sad op, hang Hovedet ham som en Dejg ned over Øjnene og naaede Skuldrene. Carolus får opgaven at hæve 3719 i anden grad og svarer øjeblikkeligt 13830961, hvilket er korrekt.

Et menneske reduceret til stort set kun hjerne i nordeuropæisk renæssance. Bestemt ikke noget rart billede. Zacharias og Carolus bliver da også brændt på bålet.

Reduktion ligger til os

At det ligger til menneskets natur at reducere menneskets ytringer, kan der historisk argumenteres for. I det newtonske verdensbillede kunne alle bevægelser i hele universet reduceres og forudses efter Newtons bevægelseslove. Materialistisk- dialektiske teorier, manifesteret i marxistisk politik forsøgte at reducere mennesker til et produkt af miljø og klasse. I slutningen af sidste århundrede forsøgte man at reducere mennesket til dets gener. Alt var givet fra generne, såvel sygdomme som egenskaber. Så dybt menneskelige adfærdsmønstre som utroskab og kriminel adfærd er blevet tillagt genetiske variationer.

Hver gang har det reduktionistiske samfunds- eller menneskesyn kommet til kort og er blevet, ja reduceret til den flig af en kompleks verden, den fortjener at være. Det er også vigtigt at sætte dagens enorme fokus på hjernen i den rette etiske og videnskabelige ramme. Der tales pædagogisk om et antal intelligenser, der udskrives mere psykofarmaka end nogensinde, og der pågår en debat om man skal manipulere hjernen medicinsk til at yde mere. Vi søges gjort til et produkt af vore hjerner.

Vi kan ikke reduceres

Hjernen er så kompliceret, at den ikke kan reduceres, og så besidder den bevidsthed. Og bevidstheden er ikke afklaret, endsige placeret i nogen lap. Denne sammenhæng gør hjerneforskning statistisk usikker grænsende til det usande.

Her skal vi tilbage i videnskabshistorien, hvor en af de store filosoffer er vores egen kernefysiker Niels Bohr. Niels Bohr var i en livslang strid med Albert Einstein om atompartiklers forudsigelighed. I dag er de fleste enige i, at Bohr havde ret, når han hævdede, at kernepartiklers tilstand og bane påvirkes af iagttageren. Det er på de fleste videnskabelige grene accepteret, at det er vigtigt at korrigere for forskerens, iagttagerens, rolle.

I forsøg med psykofarmaka har det vist sig, at et statistisk overvældende antal forsøgspersoner er blevet rask ved placebobehandling. Det skyldes selvsagt menneskets bevidsthed om selve behandlingen. Således vil det naturligvis også forholde sig ved selv de mest avancerede hjerneundersøgelser herunder scanninger. Når en forsker putter et menneske i en tons-tung scanner, der kan tegne farverige, hjernen er ganske gråbrun, tredimensionelle billeder af dette eller hint hjernecenter, er undersøgelsens objekt, det menneske, som skal undersøges, bevidst og måske endda særdeles påvirket af situationen. Og hjernen i al sin kompleksitet og plasticitet reagerer selvfølgeligt på dette. Og, vupti, ved vi ikke rigtigt, hvad vi undersøger. For selve bevidstheden om at blive undersøgt ændrer straks hjernens fokus og bevidsthed; man kan ikke scanne en tanke, for scanningen ændrer tanken, der ændrer scanningen, der måske igen ændrer tanken.

Lad os acceptere, at mennesket er så meget mere komplekst end de teorier, der gang på gang søger at reducere os, plæderer.

Vagn Sohn er efterskolelærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes at artiklen er skudt ret meget ved siden af. Ingen påstår jo, at det man kan observere med hjernescanninger, er hele virkeligheden. Hjerneforskere er ikke reduktionister; de ved godt at det hele er meget kompliceret. Og de påstår forresten ikke, at diverse mentale processer hver for sig hører til i et bestemt center et bestemt sted i hjernen; nej, de påstår at mentale processer sker i et samspil mellem flere centre, dvs. de putter netop ikke processerne ned i nogle faste båse. Det er f.eks. rigtigt at religiøse oplevelser giver aktivitet i bestemte hjernecentre, men det er forkert at de KUN giver aktivitet i disse centre, og i øvrigt er der flere centre for forskellige former for religiøsitet. Tungsindige religiøst betonede tanker om skyld viser sig et andet sted end lyse tanker om Guds kærlighed og nåde.
"At man med tiden tror at kunne læse folks tanker . . . ". Virkeligheden har overhalet Vagn Sohn inden om. Man KAN desværre læse folks tanker, og det udnyttes i reklamebranchen i USA. Man kan med hjernescanninger se, hvordan forskellige udformninger af en reklame virker på modtageren, og dermed ændre reklamen, indtil den virkelig effektivt rammer ned i underbevidstheden på den forsvarsløse forbruger. Det er rigtig uhyggeligt, hvad reklamefolkene kan allerede nu, og Vagn Sohn gør mere skade end gavn, hvis han bilder folk ind, at det ikke er muligt.
"Så dybt meneskelige adfærdsmønstre som utroskab og kriminel adfærd er blevet tillagt genetiske variationer." Igen har virkeligheden overhalet Vagn Sohn indenom. Generne har faktisk markant indflydelse på utroskab og kriminel adfærd, og det er blevet ganske solidt påvist. Utroskab er i øvrigt ikke nogen dybt menneskelig adfærd; den kendes også fra andre pattedyr, og fra fugle, ganske som hos mennesker: Ved gensplejsning kan man gøre mus enten trofaste eller promiskuøse.
Det er rigtigt at Bohrs tese om at atomare partikler kan opføre sig uforudsigeligt har mulige konsekvenser for vores forståelse af tankeprocesser, herunder muligheden af at der kan eksistere en fri vilje. Men det at visse tanker måske kan være resultat af en fri vilje, forhindrer jo ikke at de fleste tanker er resultatet af processer, som videnskaben efterhånden kan forstå og beskrive.

Bjørn Hallsson

"Mennesket bliver i dag reduceret til dets hjernelapper..."

Jeg antager, at du ikke mener, at det er den uskyldige observation, at alle vores tanker og følelser nødvendigvis er et resultat af hjerneaktivitet, som er skurken.

Skurken er vel snarere påstanden, at det heraf følger, at det er tilstrækkeligt kun at undersøge hjernen, og at vi igennem hjerneforskning vil kunne få udtømmende svar på alle spørgsmål om mennesket - at fMRI er vejen til sandheden om ALT.

Problemet er, at der ikke er nogen fornuftige mennesker (inkl. hjerneforskere) som tilskriver sig det sidste standpunkt. Artiklen tæsker løs på en imaginær stråmand.

Hjerneforskningen bevæger sig på ét analyseniveau, og fremkommer med interessante resultater. Man kan fx lokalisere hvilke områder, som er aktive under religiøse følelser. Men SELVFØLGELIG er der en særlig form for aktivitet, når man har religiøse følelser kontra andre mentale tilstande. Der er altså ingen der herudfra drager den konklusion, at man udtømmende har forklaret religiøsitet. Det er selvfølgelig et komplekst fænomen, som skal undersøges på forskellige analyseniveauer.

Men bare fordi noget er komplekst skal vi ikke lade være med at være nysgerrige. Hjerneforskningen kan ligesom al mulig andet forskning bidrage til en forståelse af et fænomen.

Bortset fra hydrogen, findes der vel egentlig ikke noget simpelt i vores verden ... eller skal man ned og have fat i en kvark?

Så hvorfor klage over en reduktion af mennesket? Vi reducerer jo organismer til molekyler og molekyler til atomer, osv., uden at det ændrer ved det gennemgående mysterium: at synergien i ny og næ skaber noget større, end blot summen at komponenterne.

Komplekse stoffer - molekyler - er atomer der hænger sammen. Vi kan - i vid udstrækning - forklare og forudsige hvilke stoffer der kan skabes, men det gør ikke denne kompleksitet mindre fantastisk.

Liv - "Liv" - er jo, på samme tid, mystisk og banalt. Bliver "liv" mindre fantastisk af, at vi kan forklare det?

Mennesket er bare seneste skud på denne stamme af pudsigheder, og personligt tror jeg at vi selv vil skabe det næste trin.

Anyhow, - hvorfor dog gå imod naturen - en naturlig menneskelig adfærd - forsøget på at forklare? Er vores selvudråbte "bevidsthed" hellig? Hvad skulle det ændre, hvis vi når frem til kunne forklare alt, med pragmatisk videnskab?

Faktisk vil det kun ændre én ting: menneskers mulighed for at tro på at vi er så fantastiske, at der stadig skal være plads til religionerne!

Vagn:
Din konklusion er meget reaktionær. Du ønsker bare at vi accepterer verden som vi kender den lige nu og her, og ikke undersøger videre.

Men den går ikke i et videnskabeligt samfund, det kan du kun gøre i et religiøst ditto.

At det meste af svarene på de spørgsmål artiklen stiller - lang hen ad vejen kan besvares med samme
svarende spørgsmål som til: Er det Jorden eller Solen der er i hvile ?

At det afhænger af hvad de fleste af os i vore daglige
gørender og ladender har mest brug for at se det som
( praksis ). At det derfor stadig er verdensbilledet med Jorden i midten der er det herskende ( det blev aldrig opgivet - af nogen af os ) - i og med at alle andre verdensbilleder stadig - af os, men muligvist ikke også af ET ) er så godt som uden nogen tilknyttede praksisser. ( Under bla.a. gåture kan det jo ikke anbefales: At forsøge at tage hensyn til andre verdensbilleder end det med Jorden i (omtrent) hvile ).

Tilføjelse:

Hvis vi lige dropper konspirationsteorierne - har nogle få mennesker jo modtaget egne sansebkræftelser på: At det OGSÅ er muligt at sanse h.h.v: Rumkapsler, Månen og rumstationer - som stillestående midter.

Oraklet i Delfi sagde 'Alt med måde' ....med en let omskrivning til 'Alt med måde' sikres diversiteten....

...jagten på det evige liv begrænser livet.

Ensidig fokusering på hjernen er en blindgyde. Hjernens måde at virke på kan kun forstår i sammenhæng med den krop den er en del af. Hjernen er ikke en 'computer af kød'. Uden tæt samspil med resten af kroppen vil hjernen ikke kunne fungere
Som bevidsthedsforskerne Alva Noë udtrykker det. 'Du er ikke din hjerne. Din hjerne er en del af det du er'

Svend W. Jensen

Opbyggelig artikel, men med flere praktiske fejlslutninger.

For det første, det at man med diverse raffinerede apparaturer (røntgen, farve og scanningstekniker, hver for sig og i kombination) kan påvise hjerneaktivitet i forskellige centre, nu også ved forskellige intellektuelle aktiviteter, er en anatomisk fysiologisk kortlægning, der først nu i forhold til andre organer, har kunnet gennemføres på grund af hjernens svære tilgængelighed. Det er simpelthen et videns efterslæb, som teknikken nu gør muligt at indhente.

Og den altafgørende væsentlige pointe. Det at vi kan lokalisere hjerneaktiviteten ved intellektuelt arbejder udsiger intet om bevidsthedsindholdet. Vores bevidsthed er en eksklusiv 1. persons oplevelse og det vil den altid forblive med at være. Tanker er noget kvalitativt andet end den materielle biologi, der frembragte dem.

For det andet. Hvad årsagen er til, hvordan mennesket fremstår, har altid været underlagt den videnskabelig viden og samfundsmæssige (sociologiske) mode. Snart er det samfundets skyld og snart er det genernes skyld. Sandheden ligger som så ofte der imellem, som påvist af vores berømte landsmand Johansen med hans ligning F=G + M, F = fænotype (som vi fremstår på et givet tidspunkt), G = genotype (vores individuelle arvemasse) og M = Miljø (alle de eksterne påvirkninger vores genotype har været udsat for gennem hele deres eksistens.) Så vi er altså hvad vores gener og miljø har gjort os til.

Vi er ikke mere hjerne, end vi er alle vores andre organer (lever, hjerte muskler osv). Det er den koordinerede funktion af alle disse organer, der gør, at vi er.

Off topic. Så vi er endnu engang helt enige Ole Falstoft

Svend o.a.:
Til jer der er interesseret i at komme et spadestik dybere i dette emne kan jeg anbefale :
'Out of Our Heads: Why You Are Not Your Brain, and Other Lessons from the Biology of Consciousness '
af Alva Noe.

@Send w. Jensen

For det første, det at man med diverse raffinerede apparaturer (røntgen, farve og scanningstekniker, hver for sig og i kombination) kan påvise hjerneaktivitet

----------

Har det været forsøgt på nogle af kongehuset's medlemmer ?

Svend W. Jensen

Kim Gram,

CT-scanning af hjernen bruges bl.a. til at afgøre om der er hjerneaktivitet, eller om det hele er rygmarvsreflekser, og der synes jeg nu ikke, at vi behøver at bevæge os så langt som til kongehuset, men kan blive i nærmiljøet på information.dk

Nadia Bærnthsen

Kære Vagn

Da jeg den anden dag bladrede gennem avisen blev jeg straks tiltrukket af billedet af den meget flotte hjerne og begyndte derfor begejstret på artiklen i den tro, at jeg skulle beriges med spændende hjerneforskning. Jeg er selv meget fascineret af hjerner og arbejder henimod en dag, at beskæftige mig med hjerneforskning. Jeg blev selvfølgelig slemt skuffet, da jeg opdagede, at artiklens ærinde ikke var at berige, men derimod på et meget tyndt grundlag at kritisere den nuværende hjerneforskning for at være reduktionistisk!

Jeg er fuldstændig overbevist om at hjerneforskere nok er blandt det folkefærd der bruger mest tid på at tænke over hverdagsmirakler såsom bevidsthed, forelskelse, farvesyn og opmærksomhed.
En forståelse af at baggrunden for følelser, tanker og bevidsthed er et samspil af elektriske og kemiske signaler er dog ikke reduktionisme - det er fremskridt. Selvom man har denne baggrundsforståelse påstår man jo ikke at oplevelserne bliver mindre fantastiske.
Jeg kan til stadighed fascineres af at det mentale liv er muliggjort af en 1400 g tung fedtklump.

De var sådan en fedtklump der gjorde de muligt for hemmingway at skrive fantastiske romaner som vi så med hver vores fedtklump kan nyde - men selvom vi bruger vores respektive fedklumper til dette bliver selve oplevelsen og de mange følelser ikke udviskede eller ligegyldige.

Jeg forstår til fulde at selve tanken om hjernen kan være skræmmende. Tænk at netop selvsamme tanke er et resultat af biologiske processer.
Da Darwin fremlagde sin evolutionsteori var det også skræmmende at acceptere at man som menneske skulle reduceres til en efterkommer af aberne. Men det gør ikke teorien reduktionistisk!

Jeg er godt tilfreds med at læse at de andre kommentarer på artiklen udtrykker samme synspunkt.

Neurovidenskaben er fantastisk spændende og jeg håber at du (vagn) vil fortsætte med at læse om hjernen.

Jeg takker for kompetente kommentarer til min kronik. Jeg argumenterer mod den evindelige reduktion, forstået som lægevidenskabens fokusering på én og kun én ting som væsentligt.
Der tales om fantomsmerter, og der kan argumenteres for, at alle sanseindtryk er fantomindtryk. Jeg siger, at mennesket er en del af en åndelig og fysisk verden, hvori alting er virkeligt. Og hjerne er så kompleks, at den ikke lader sig narre af scannere.
Der har været amerikanske forsøg, hvor man har lokaliseret og bestemt en tanke. Tror og påstår de.
Og et vigtigt spørgsmål i en tid, hvor alt sættes i båse og bedømmes; hvem bestemmer hvilke hjerner/bevidstheder, der er normale?
Vagn Sohn

Søren Rehhoff

@Nadia Bærnthsen

."Jeg kan til stadighed fascineres af at det mentale liv er muliggjort af en 1400 g tung fedtklump.

De var sådan en fedtklump der gjorde de muligt for hemmingway at skrive fantastiske romaner som vi så med hver vores fedtklump kan nyde - men selvom vi bruger vores respektive fedklumper til dette bliver selve oplevelsen og de mange følelser ikke udviskede eller ligegyldige."

Grundlaget for Hemingways bøger var nok andet og mere end en 1400 g. fedtklump. Hemingway havde også f.eks. lært et sprog og dynamikken i det sprog var også en del af hans grundlag. Ligesådan er grundlaget for vores mentale liv nok heller ikke bare udelukkendede en fedtklump, men også meget præget af den dynamik, der udspringer af det sprog og de symbolverdner vi render rundt og fortolker verden med. På den måde kan man jo godt sige vi har en sjæl.

Hvis hjerneforskningen via observation af de elektriske og kemiske signaler i hjernen i et 1:1 forhold, kunne "oversætte" de kemiske signaler til det, der rent symbolsk foregår i hovedet på os, så ville de have fat i et eller andet, men det kan de jo ikke.

Der er nok også nogle andre typer af dynamikker, der finder sted, som det vil være svært at udrede udelukkende ved en hjerneforskning, der fokuserer på menneskets aktiviteter, som værende bestemt af kemiske og elektriske aktiviteter i en fedtklump.
I en vis forstand er hjerneforskning da det mindst oplagte sted at kigge, hvis man er interesseret i grundlaget, for hvad der foregår i hovedet på os, udover det rent medicinske