Kommentar

En legal Grevil

Betingelserne for at gå i krig i Irak ændrede sig i de dage, hvor stats-minister Anders Fogh Rasmussen besluttede sig for, at Danmark skulle deltage
Debat
2. februar 2010

Både det engelske og hollandske undersøgelsesarbejde af Irak-krigen blev startet, efter at fortrolige dokumenter om ændringen i juristernes vurdering af krigens lovlighed blev lækket. Jeg har beklageligvis overset, at vi i Danmark på helt legal vis har fået fortrolige dokumenter frem - men til gengæld ingen undersøgelse.

Et halvt år efter krigens start skrev Charlotte Aagård en stor artikel i Information på baggrund af aktindsigt i Udenrigsministeriets papirer (26. november 2003). Her lå bl.a. et tidligt udkast fra 14. februar til det vigtige notat fra 17. Marts, som Folketinget fik som juridisk grundlag for at vedtage B118, beslutningsforslaget om krigserklæringen. Fremragende arbejde, som gør det endnu vigtigere at grave i beslutningsprocessen, fordi det peger på, at regeringen - som i Holland og England - godt vidste, at den var på kant med international ret og Grundlovens bestemmelser.

Man skifter kurs

På baggrund af det engelske udenrigsministeriums øverste juridiske chefs vidneudsagn til Chilcot-kommissionen om, at han vurderede krigen som ulovlig (Information 26.januar) bliver det vigtigt at finde ud af, om der var kontakter mellem ministerierne for at se, om politikerne kendte til den tilsyneladende udbredte internationale juridiske vurdering af, at en krig ville være klart ulovlig. Folketinget fik det ikke at vide - tværtimod. I Aagårds artikel hedder det blandt andet:

»Notaterne viser, hvordan analyserne i dagene op til krigen blev redigeret, så alle de oprindelige betingelser for at gå i krig forsvandt, efterhånden som det stod klart, at FN's Sikkerhedsråd ikke kunne blive enig om at føre krig. (...)«

FN-forsker Tonny Brems Knudsen fra Århus Universitet siger: »Notaterne viser, hvordan argumentationen ændrer sig i takt med, at krigen nærmer sig. I februar har regeringens jurister fat i den solide folkeretlige argumentation. Men i dagene op til krigen skifter man kurs og gør alt, hvad man kan, for at bygge en folkeretlig argumentation op, der støtter en krig.«

Ekspert i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet er enig: »Notaterne viser, hvordan Udenrigsministeriet forsøger at komme uden om det faktum, at Sikkerhedsrådet ikke har godkendt nogen magtanvendelse over for Irak.«

I det første notat fra den 14. februar 2oo3 opregner Udenrigsministerens Folkeretskontor fem minimumsbetingelser, som efter kontorets vurdering skal være opfyldt, for at Danmark kan gå i krig uden et nyt FN-mandat. Men i de notater, der bliver udarbejdet den 16. 17. og 18. marts, umiddelbart før krigsudbruddet, er alle fem betingelser væk.

Betingelserne forsvandt i de dage, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen besluttede sig for, at Danmark skulle deltage i krigen, selv om der ikke forelå en ny beslutning fra FN's Sikkerhedsråd.

Nils Bredsdorff er forsknings-bibliotekar på RUC og en af de 25 borgere, der har sagsøgt den tidl. statsminister for grundlovsbrud

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det siger sig selv, at juridisk uddannede må være bedst egnede til at udhule og omgå lovgivningen, ligesom de ’spinnende kommunikationseksperter’ vel også er de dygtigste til at ødelægge det centrale i en demokratisk stat - den offentlige debat.

De højtuddannede ’karriere-egoer’ som de magthavende markedsfundamentalisters spytslikkere – villige til hvad som helst for at tjene deres ’herres’ mål om at ’minimalisere’ staten til det nødvendige voldsapparat til at opretholde ’den sociale sammenhængskraft’, når denne er blevet reduceret til alene at udgøres af pengeøkonomiens markedsmekanismer og den nostalgiske og manipulerende ’infotainment’:

Hvor foragtelige.

En venlig hilsen til Grevil.
("Lad hundreder af Grevil’er blomstre.")