Kommentar

Liberaliseringen af elmarkedet er en gevinst for alle

Når man ser på kraftværkernes priser på strøm, er de fire øre lavere i 2009 sammenlignet med 1998. Med andre ord har liberaliseringen presset elsektoren til at blive mere effektiv, uden at priserne er steget
19. februar 2010

Information bragte den 16. februar en misvisende historie om stigende elpriser for privatkunder. De tre kilder i historien, Per Clausen, MF (EL), Frede Hvelplund og Niels I. Meyer skyder skylden på liberaliseringen. Men de har ikke ret. Liberaliseringen har tværtimod presset energisektoren og ført til lavere priser.

Ifølge artiklen steg prisen for en husholdning til 56 øre/kwh i 2009 til 27 øre/kwh i 1998. Det ser slemt ud, men tallene bør renses for inflation, ellers giver det ingen mening. Desuden er priserne sammenlignet pr kvartal, og det er for usikkert, fordi priserne svinger meget fra kvartal til kvartal. Man bør sammenligne årsgennemsnit.

Hvis man korrigerer for disse to forhold, viser det sig, at prisen i 2009 var 34 øre i forhold til 27 øre i 1998. Altså en stigning på syv øre over 12 år.

Man kan dernæst spørge sig selv, om det er det samme elprodukt, vi taler om? Det korte svar er: Nej.

Røgen bliver nu renset

I 1998 betalte vi ikke for at sende CO2 ud i luften, og vi rensede ikke røgen så godt som i dag. Det koster penge - alt i alt har det fået elprisen til at stige cirka 10 øre/kwh. Når forbrugerne er klar til at betale mere for økologisk mælk, kan man spørge om, det så også er i orden, at renere strøm i kontakten koster lidt mere?

Og hvis man vælger at rense prisen yderligere for de stigende miljøomkostninger, lyder prisen på 24 øre/ kwh. Altså et fald på tre øre sammenlignet med 1998.

For ejerne af kraftværkerne er liberaliseringen dog langt mere alvorlig. I de gode gamle dage med regulerede priser, som især Hvelplund hylder, kunne elproducenterne smide en hvilken som helst omkostning videre til kunderne.

Herligt: Vi ansatte folk, gennemførte teknologiforsøg, og omkostningerne landede hos kunderne. Ingen kunne gå konkurs, og kunderne kunne ikke vælge en anden leverandør.

Mere effektivitet

Nu konkurrerer vi med kraftværker i hele Norden og til dels i Nordtyskland. Og forbrugerne kan frit vælge leverandør. Der findes dermed ikke længere et isoleret dansk marked, hvor alle omkostninger bare kan sendes videre til kunderne.

Når man ser på kraftværkernes priser på strøm, er de fire øre lavere i 2009 sammenlignet med 1998. Med andre ord har liberaliseringen presset elsektoren til at blive mere effektiv, uden at priserne er steget. Liberaliseringen var en god idé, og jeg kan kun opfordre til endnu mere liberalisering. For selvom det nordiske marked er en model, alle i verden skeler til, så er vi ikke i mål.

Det nordiske og tyske marked hænger ikke godt nok sammen, og det betyder, at vi ikke kan udkonkurrere de især tyske, ineffektive kraftværker med vores vindstrøm og hyper-effektive værker. Konkurrencestyrelsen har gentagne gange påpeget, at den danske prisregulering for slutkunderne - kaldet forsyningspligt-reguleringen - er skadelig for konkurrencen. Så lad os afskaffe den.

Selvom det garanteret er ubekvemt for både Hvelplund, Meyer og Clausen, så er det et faktum, at liberalisering er en gevinst for både kunder og samfund.

Lars Aagaard er adm. direktør i Dansk Energi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stuart Goodale

Aagaard glider let henover kritikken at konkurrencen ikke findes i virkeligheden. Bare at sige
"Nu konkurrerer vi med kraftværker i hele Norden og til dels i Nordtyskland. Og forbrugerne kan frit vælge leverandør" betyder ikke at konkurrencen er frit, omfattende eller reelt. Bare konkurrencen eksisterer på papir er ikke nok og Aagaard burde have brugte konkrete eksempler for at tilbagevise Winthers påstand. Det er netop dette dilemma vi "forbruger" altid kommer i - med banker som et andet nærliggende eksempel - det lyksalige konkurrence er et luftkastel når firmaerne som konkurrerer blive mastodonter.

Martin Bæksgaard Jakobsen

I spørgsmålet om, hvorvidt liberalisering af el-markedet kommer forbrugeren til gode, vil jeg mene, at det er ret afgørende at være enige om, hvorvidt prisen for forbrugeren er steget 107 pct. eller faldet 7 pct.
Det må være muligt at afgøre!

Den tidligere artikel, som denne referer til, beskrev også, at prisen for større virksomheder gennemsnitligt var meget lavere end for den private forbruger. Så er der her tale om en stort prisfald?

Hvordan afgøres dette helt centrale spørgsmål?
Nogen må kunne hjælpe....

Mads Kjærgård

I den anden artikel står der jo at prisen for erhvervskunder er faldet, men steget for private, tager man gennemsnittet så havner man nok på de 4 øres fald pr. Kwt. Ville jeg skyde på!

Mads Kjærgård

Nå sorry det var 3 øre, en kurfyrstelig sum, der viser hvor meget man som forbruger får ud af en liberalisering! Og så siger manden af evt. forskning ikke bliver væltet over på kunderne??? Jamen hvor så da? Tager man pengene fra aktionærene? Nææ lyder som en godnathistorie for Milton Friedmanns børn!

Martin Bæksgaard Jakobsen

Den anden artikel siger faktisk, at prisen er steget for både erhvervskunder og private forbrugere - bare mere for private forbrugere...

"Godnathistorie for Friedmanns børn" :-) Good one...:-)

Jeg kneb mig i armen.

Denne artikel er en hån mod den enkelte borger i dette land, og et glimrende eksempel på hvor sygt og langt ud, vi er kommet.

"Lars Aagaard er adm. direktør i Dansk Energi"

Og her har vi så det bedste eksempel på privatismens grimme ansigt :

Hvor meget tjener Hr. Lars Aaagaard på at lukke lort ud.

PS
Hygger de dem med skattefradragene som de ydermere oven i har fået af vennerne.

Direktør Aagaard overser (bl.a.) lige præcis det faktum at overskuddet i de gamle energiselskaber gik tilbage til forbrugerne direkte eller via kommunekasserne.

I den "liberaliserede" model går de til selskaber, som typisk er ejet af aktionærer i udlandet. Dette gælder endnu ikke Dong, men det er også planen der. Det er også ulighedsskabende.

Desuden er det vist på mærkværdig vis hans egen organisation, der har udarbejdet den oprindelige analyse, som han nu prøver at skyde ned. Spin?

Det er en noget uigennemsigtig argumentation Lars Aagaard kommer med, og uden nogen form for kildehenvisning.

Hvis man kigger på dansk statistisk over nettopris indeks kan man se at pris indekset for elektricitet er steget til 159 og nettoprisindekset er 122 med år 2000 er 100.

Nettoprisindekset er uden skat og afgifter, men det er ikke umiddel klart om det er produktionsprisen eller også transportpris mm.

Det er kun data fra 2000 så en noget kortere periode end fra 1998, så stigningen er nok noget højere end de 60 %. Der jo tydeligt viser at den almindelige forbrugere har fået noget ud af liberaliseringen. Der er bare kommet et profit led ind.

Hvis man prøver at sammenligne udviklingen i EU (EUROSTAT), kan man se at prisen for elektricitet til en almindelig forbruger i 1998 var væsentlig lavere end gennemsnittet i EU og i dag er det på niveau med EU’s gennemsnit. Det skal dog bemærkes at sammenligningen er inkl. Skat og afgifter og kan være lidt misvisende derfor. Men det indikere at prisen for elektricitet er blevet væsentlig dyrere pga. liberaliseringen og er på niveau med andre EU lande som også er liberaliseret.

Alene det er prisen på elektricitet er så kompleks sammensat, så den også reelt gør muligheden for den private forbruger uhyre besværlig.

Det er her på elektricitet området som ved de private hospitaler kun en vinder og det er ejerne der får presset mere ud af den private forbruger og staten uden det giver nogen reel konkurrence.

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=...

Når man flytter en produktion fra et selvfincirende nonprofitselskab over i et lånefinancieret profitselskab, må man da være meget navi, hvis man tror at priserne ikke stiger.
Men hele ideen i bobleøkonomien er jo at omskabe værdier til gæld, og så er det jo svært at se på at al den værdi bare ligger der, og ovenikøbet så ejet af folket.
Roskilde har vist vejen, de skyndte sig at omdanne det kommunale aktieselskab til et andelsselskab, og delte andelene ud til borgerne, før lille Lars fik fingrene i dem.

Michael Gudnæs

Personligt er jeg egentlig ligeglad med om jeg sparer en øre eller fire. Jeg er meget mere interesseret i at energimarkedet er struktureret hensigtsmæssigt på et internationalt niveau, på måder som tilgodeser leveringssikkerhed, fairness og bæredygtighed. Med andre ord, en energisektor som ikke kastes rundt af lsslupne markedskræfter men hellere styres af fornuftige menesker med skyldig hensynstagen til menneskehedens fremtid.

Det er en udbredt misforståelse blandt beslutningstagere, at den laveste pris er det eneste argument som tæller. Jeg vil ikke have den laveste pris, jeg vil have ordnede forhold. Og de kommer bestemt ikke som naturgivent resultat af kapitalistisk/liberalistisk anarki.

Ikke alene Clausen, Hvelpelund og Meyer mener at prisstigningen skyldes liberalisering men også regeringens egne ekspert på området, senioranalytikeren i Klima komissionen Jørgen Henningsen
se : http://www.information.dk/224721
siger at stigende produktionsomkostninger, heriblandt stærke stigninger på kulpriser, ikke kan forklare det hele. Det ligger til den måde markedet for el fungerer, hvilket ikke ligner andre markeder for forbrugsgoder. Og vi har slet ikke set toppen af det endnu. Han nægter at gå ind i diskussionen om liberalisering var en god eller dårlig ting, og forestiller sig ikke en tilbagevenden til til det national selskab, men foreslår et loft på priserne.
Det må dog i sig selv siges at være en fallit erklæring hvis regeringen køber dette forslag?
De tal han opererer med ser helt anderledes ud end dem Aagård slynger ud.