Læserbrev

Militært eller humanitært?

Et voksende antal humanitære organisationer, blandt dem også nogle af FN's store betydningsfulde spillere, ringer nu med alarmklokkerne. Det gælder indsatsen i Afghanistan og den voksende direkte militære indsats i forbindelse med humanitært hjælpearbejde og genopbygningsaktiviteter
Fremmede soldaters tilstedeværelse over en længere periode skaber flere problemer end løsninger - som f.eks i Afghanistan. En soldat kan ikke den ene dag løse opgaver, der medfører død og ødelæggelse, og den næste dag være symbolet på tryghed og sikkerhed, skriver Poul Dahl.

Fremmede soldaters tilstedeværelse over en længere periode skaber flere problemer end løsninger - som f.eks i Afghanistan. En soldat kan ikke den ene dag løse opgaver, der medfører død og ødelæggelse, og den næste dag være symbolet på tryghed og sikkerhed, skriver Poul Dahl.

Debat
5. februar 2010

Et voksende antal humanitære organisationer, blandt dem også nogle af FN's store betydningsfulde spillere, ringer nu med alarmklokkerne. Det gælder indsatsen i Afghanistan og den voksende direkte militære indsats i forbindelse med humanitært hjælpearbejde og genopbygningsaktiviteter.

Problemet skyldes det faktum, at den militære indsats hidtil ikke har medført mere sikkerhed, snarere tværtimod.

En situation, der bl.a. har betydet, at vores soldater, ud over deres regulære kampopgaver, også er blevet pålagt at skulle løse en lang række 'civile' opgaver. Det er den farlige cocktail, der ifølge de humanitære organisationer medfører en spiral af forøget risiko. Det gælder ikke bare medarbejdernes blotte tilstedeværelse og det humanitære hjælpearbejde. Også de mere langsigtede genopbygningsprojekter kommer i fare.

Det har fra begyndelsen været min opfattelse, at fremmede soldaters tilstedeværelse over en længere periode skaber flere problemer end løsninger. En soldat kan ikke den ene dag løse opgaver, der medfører død og ødelæggelse, og den næste dag, i samme område, være symbolet på tryghed og sikkerhed. Der er tale om to så vidt forskellige opgaver, at det kræver to helt forskellige løsninger.

Vi skal altså både militært og humanitært være til stede på anden måde.

Jeg skal ikke påstå, at det bliver nemmere eller billigere, men kort forklaret, skal militæret være til stede i 'horisonten'. Herfra skal vores soldater være rede til indsats mod veldefinerede militære mål. En opgave, der skal være begrænset både i tid og sted.

Når det gælder den humanitære indsats og genopbygningen, skal disse opgaver udføres af civile organisationer, der i langt højere grad, end det aktuelt er tilfældet, er organiserede og forberedte i overensstemmelse med situationen i indsatsområdet. Det er her min såkaldte humanitære indsats brigade kommer ind i billedet. Her er der tale om en civil styrke, der i sine værktøjskasser har det der skal til for at kunne løse opgaver også i områder med ringe sikkerhed.

Hvis vi i vores fremtidige nationale indsatsberedskab vælger at oprette min humanitære indsatsbrigade, får vi de bedst tænkelige muligheder for en fornuftig sammentænkning af de rådige ressourcer. Vi vil på denne måde få et særdeles effektivt nationalt katastrofeberedskab, der samtidigt kan udgøre rygraden af det, vi kan og vil tilbyde på den internationale scene, når det gælder indsatsen i områder ramt af natur- eller menneskeskabte katastrofer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Virkeligheden slår hårdt, og det er et stort projekt når verden skal opdrages . Læs mere herom:
Concerned Anthropologists' Letter to Washington
(googlepages)Bekymrede antropologer
United States Government Interagency Counterinsurgency Initiative

Det er let nok at linke, men en svær problemstilling at håndtere i realtid . Det er noget som godtnok skete 'igår', men det sker også 'idag', og det vil fortsætte imorgen .