Kommentar

Nok er nok

Socialdemokraterne vil ikke trækkes rundt ved næsen af Dansk Folkeparti og alle de fordomme og aggressioner, de slæber med sig. Vi vil sætte os i spidsen for en regering, der vil være garantien for, at Pia Kjærsgaard bliver ladt tilbage alene og sur i udkanten af dansk politik
20. februar 2010

Ny Alliance (NA) kom op som et stjerneskud i maj 2007. I løbet af 100 dage stod det nye parti - uden at have fremlagt et egentligt program - til at få 25 mandater i et nyt folketing. Begejstringen blev især udløst af Gitte Seebergs 'nok er nok'. Rigtigt mange vælgere var dødtrætte af Dansk Folkepartis (DF's) indflydelse på regeringen. De håbede, at de ved at stemme for NA kunne sætte DF uden for indflydelse.

Begejstringen forduftede på et halvt år. Den væsentlige grund hertil var uden tvivl, at det blev afsløret, at Naser Khader ikke ville træde ind i stedet for DF, men sammen med DF. Nok var alligevel langt fra nok.

Derfor blev det kun til fem mandater til NA ved valget i november 2007. Og den nye folketingsgruppe faldt på rekordtid fra hinanden i fem forskellige dele, fordi der aldrig havde været enighed om, hvad projektet gik ud på! I det splitsekund, NA kunne true regeringen en lille smule, hoppede Malou Aamund af for at forhindre det - og gik til Venstre! Så forlod Gitte Seeberg Folketinget, fordi ingen af hendes forudsætninger for at være med til af stifte NA blev opfyldt. Så blev Jørgen Poulsen radikal. Og endelig gik partistifter Naser Khader over for at blive burkaordfører hos De Konservative!

Et hurtigløb fra succes over fiasko til farce.

S har forpligtelsen

Tilbage i det, der nu hedder Liberal Alliance, sidder den altid intrigante Samuelsen sammen med Seebergs suppleant og den liberal-radikale afhopper Ammitzbøll. De tre nye musketerer er VKO-flertallets trofaste, men ligegyldige støtter. De har ingen som helst udsigt til genvalg fra vælgerne.

Men der er stadig mange hundrede tusinde vælgere, der synes at 'nok er nok'. Vældig mange, som var med NA i de første euforiske måneder, stemte alligevel V og K, da Naser Khader ikke stod distancen. Men de vågner fortsat hver morgen med en dårlig smag i munden over, hvor meget DF bestemmer over regeringen. Det er mennesker, som synes Langballes generaliserende angreb på muslimer er modbydelig hadsk tale, og som fornemmer at han bare siger det, som også Pia Kjærsgaard i virkeligheden mener. De synes ikke, at man skal udfordre trosfriheden ved forbud mod moskeer eller Grundloven ved forbud mod burka og niqab. De synes ikke om politikere, der appellerer til fordomme og fremmedfrygt for at vinde næste valg.

Efter Ny Alliances historisk enestående deroute opstår ikke et nyt oprør fra midten.

Derfor har Socialdemokraterne en forpligtelse, som vi må tage på os helt og fuldt:

Forpligtelsen til at forsikre de kloge 'nok-er-nok'-vælgere om, at de trygt kan stemme på os. Vi vil hverken i det store eller det små trækkes rundt ved næsen af Dansk Folkeparti og alle de fordomme og aggressioner, de slæber med sig. Vi vil sætte os i spidsen for en regering, der arbejder effektivt for respektfuld integration af nye danskere. Vi vil være garantien for, at Pia Kjærsgaard bliver ladt tilbage alene og sur i udkanten af dansk politik - og med kun meget sjældne invitationer til at komme i tv. Vi vil sørge for, at I bliver fri for at se så meget til Søren Espersen, Martin Henriksen, Peter Skaarup og Thulesen Dahl. Vi vil meget aktivt arbejde for at få skubbet Langballe og Krarup ud af debatten i midten af dansk politik - og tilbage i det ekstremistiske hjørne, hvor de altid rettelig har hørt til.

Lad det være krystalklart, at dét er tilbuddet fra Socialdemokratiet. Vi må aldrig udtrykke os, så nogen fejlagtigt tror, at vi ligger under for DF's fordomme og demagogi.

De udsatte grupper

Men vi har også en anden forpligtelse, og det er omhyggeligt at fortælle de mange, der har stemt DF - fordi de anser partiet for en slags gammeldags socialdemokrati, der tager sig af de svage og udsatte grupper i samfundet - at dét er uden hold i virkeligheden.

Der har heldigvis aldrig eksisteret et Socialdemokrati så indadvendt og fordomsfuldt som Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet har heller aldrig hyklet omsorg for de svage, mens vi i realiteten forgyldte de stærkeste endnu mere, end de er i forvejen. Det har DF derimod gjort systematisk de sidste otte år.

DF's støtte til regeringens asociale skattepolitik med halve millioner i lettelser til bankdirektørerne og lange næser til de arbejdsløse og de lavtlønnede har intet at gøre med gammeldags socialdemokratisk politik.

DF's årlige trick med en lille forhøjelse af ældrechecken er ikke andet end en skueret og et skalkeskjul for en politik, der gavner de allerrigeste pensionister langt mere - og en politik som nu fører til massive nedskæringer i kommunernes muligheder for at yde hjælp til ældre, der har allermest hjælp behov.

DF's støtte til Lars Løkkes forsøg på at udbrede private, profitdrevne sygehuse og overbetale dem på bekostning af de fælles, offentlige sygehuse er heller ikke gammeldags socialdemokratisk politik. Det er et oplæg til nye klassedelinger, der efterlader mennesker med små ressourcer som tabere.

Mogens Lykketoft er MF (S)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Fornem bredside fra Mogens Lykketoft, som dog tager fejl i, at DF kan efterlades marginaliseret.

DF er en magnet, der tiltrækker de forstokkede, de vrede, de utilpassede, de der tror på de letkøbte løsninger. DF vil fortsat blive ved med at have succes, og tiltrække en anseelig del af vælgerne. Det er fint, at S markerer, at de ikke vil basere en regering på DF's mandater, men det er ikke klogt. Nok-er-nok vælgerne vil gerne være DF foruden, men spørgsmålet er reelt, om et marginaliseret og fjendtligt DF er at foretrække, fremfor et samarbejdsvenligt DF man kan samarbejde med på nogle områder?

Signalerne fra DF har været tydelige nok. De er klar til at samarbejde med S, hvis det bliver aktuelt.

Hvis Mogens Lykketoft gerne vil undgå at se DF platte sig frem i medierne med populistiske budskaber, kan det jo være, at DF forinden skal tilbydes et forpligtende samarbejde, der til gengæld udelukker at de ustandseligt kan gå enegang. Enten-eller, ikke både-og.

Martin Stoltze

Flot. Lykketoft er af de få rigtige politikere vi har i landet.

En sætning skurrer dog i mine øren:

Socialdemokratiet har heller aldrig hyklet omsorg for de svage, mens vi i realiteten forgyldte de stærkeste endnu mere, end de er i forvejen

Var det ikke lige præcis det mange oplevede, at S gjorde under Nyrup? Formentligt var det med til at bane vejen for DFs årti.

Bortset fra det, er det en velskrevet og velgørende kommentar, som jeg har ventet længe på.

Det er en meget, meget sympatiske og rigtigte betragtninger af Mogens Lykketoft.

Desværre mangler Lykketoft at fortælle os, hvordan han vil bære sig ad med at få Helle Thorning Schmidt, Henrik Sass Larsen, Mette Frederiksen, Villy Søvndal, Ole Sohn, Astrid Kragh og alle de andre til at afvige fra deres nuværende fremmedfjendske og højrepopulistiske linje i udlændingepolitikken.

Hvis Lykketoft virkelig mener det han siger alvorligt, er han nød til også at gøre op med de dele af S og SFs der er blevet forgiftet af Dansk Folkepartis ideologi.

Og så har Lykketoft sandt for dyden nok at gå igang med!

@Heinrich R. Jørgensen
Jeg antager at din kommentar er ironisk ment, og at du forsøger at lave en parodi på de platte og overfladiske "banalyser" vi får kastet i hovedet af standup-kommentatorer som Peter Mogensen, Hans Engell og ham den skaldede fra TV2?

Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"vi kan sagtens basere folkestyret på de 80-85% med ikke-ekstreme politiske synspunkter"

Det ville være glædeligt hvis det skete, men det ville jo forudsætte, at V og K så det på samme måde, og hellere ville samarbejde med S, SF, RV og LA, end med DF.

Ideelt set så jeg også gerne, at DF blev marginaliseret, men det er ikke en holdbar position, og ikke en praktisk mulighed. Man er nødt til at give dem den indflydelse deres stemmetal berettiger til på områder, i stedet for som nu, hvor en eksklusionspolitik har medført at det samarbejdende folkestyre af afviklet, og erstattet med et flertalsdiktatur, som DF har hånds og halsret over.

Hvis der viser sig mulighed for en regering, der ikke er afhængig af DF, vil det være glædeligt. Men det vil være dybt debil og uansvarligt kategorisk at afvise muligheder for at samarbejde med DF, på de områder hvor S og SF kan forliges. De er jo ofte enige om ganske meget...

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Jeg antager at din kommentar er ironisk ment"

Desværre Per, da også jeg ønsker DF hen hvor end ikke peberet kan gro.

I øvrigt plejer du jo at hævde (ofte med rette), at S, SF og DF deler politik og værdifællesskab, så hvor du skal forarges eller forundres over mig pragmatisme, burde jo egentligt undre.

Heinrich R. Jørgensen:

"I øvrigt plejer du jo at hævde (ofte med rette), at S, SF og DF deler politik og værdifællesskab,"

Når du skriver at jeg "ofte med rette" hævder at S, SF og DF deler politik og værdifællesskab, mener du så, at det kun er rigtigt hver anden gang det bliver sagt?

Lisa Rasmussen

Vi må aldrig udtrykke os, så nogen fejlagtigt tror, at vi ligger under for DF’s fordomme og demagogi.

Hvilken velgørende hensigtserklæring! Forhåbentlig har den baggrund i en alvorlig evaluering af de seneste års udmeldinger fra Sass Larsen, Karen Hækkerup og formanden for vennerne i SF. Det vil være rart at se en ny taktik: afkortningen duede ikke, men forhåbentlig kan afstandtagen med en klart formuleret linie fra hele oppositionen. Og lige et godt råd i den sammenhæng: man behøver altså ikke at mene noget, hver gang en journalist med en halv vind fra en DF'er eller Naser Khader stikker en mikrofon op i ansigtet af en. Og man må også gerne tælle til mindst ti og få fakta på plads, før man mener noget om møder på folkeskoler, klædedragter eller menuen i offentlige institutioner.

Held og lykke med den politiske demonstration af nok er nok.

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Når du skriver at jeg “ofte med rette” hævder at S, SF og DF deler politik og værdifællesskab, mener du så, at det kun er rigtigt hver anden gang det bliver sagt?"

Gennemsnitligt, er det nok halvdelen af gangene, du hævder et tæt åndsslægtskab, at jeg mener du har ret i det konkrete udsagn. I de øvrige, synes jeg typisk at påstandene er for overfladiske og popsmarte, til at kunne bære.

Dorte Sørensen

Bare et lille spørgsmål i debatten om SF og DF er et fedt. I mine øjne er det HELT forkert også selv om Søvndal forsøger at overtage Pia Kjærsgaards retorik over for vore flygtninge og indvandre.
Hvis I virkeligt mener, at DF og SF står hinanden nær ,hvorfor stemmer de så i hver sin retning, når der stemmes i Folketinget. DF stemmer for forringelser for de svageste medborgere og forsøger at camouflere det med deres meget opreklamerede ældrecheck , der i virkeligheden er betalt af pensionisterne selv ved ,at de ikke får reguleret deres pension fulgt efter det almindelige pris og lønstigninger. Det er jo denne underregulering der betaler Satspuljen, som Satspulje partierne eller praler meget med når de deler ”milde gave” ud og fremhæver at Enhedslisten ikke er med.

Svend W. Jensen

Per Thomsen,

”banalyserne” står du selv for og de bliver mere og mere skingre, man fristes jo til at skrive, at ”en stemme på Per Thomsen er en stemme på DF”.

Du fremturer med, at S og SF er ”fremmedfjendske og højrepopulistiske” kunne du ikke forsøge at begrunde disse dine påstande i stedet for bare at blive ved med at fremsætte dem for på goebbelsk vis at forvente, at hvis bare en løgn gentages tilstrækkelig mange gange, så overbeviser den nok til sidst.

Uanset hvad, så Stor respekt til Lykketoft, han er fandme en af de efterhånden få soc politikere der ikke går på kompromis. Fortsæt Lykketoft!

Morten Kjeldgaard

Lykketoft er den bedste statsminister Danmark aldrig fik. Godt at høre fra den gamle kæmpe.

Men den eneste måde Lykketoft kan holde DF fra magten er at arbejde for samling på midten, og skippe forbindelsen til populisten Villy. Det får han næppe Helle T-S med på.

Carsten Holbeck

Mogens har med sin kronik givet sit store bidrag til, at jeg som gammel socialdemokrat igen kan plante et dannebrogsflag i en lagkage uden at komme til at skamme mig.
Man bliver sgu' så glad, når et så begavet menneske udtaler sig eller griber pennen.

og det ville jo unægtelig være skønt Hvis vi bare kom et stykke hen af den 'vej' Lykketoft beskriver selvom det deværre nok er ? tjaah ? men intentionerne er supergode, og som jeg ser det kan vi sgu da ikke være bekendt, ikke at bakke op om dem, og ikke mindst Mogens Lykketoft, en noget så sjældent (her i 2010) som en Ærlig politiker.

Steen Erik Blumensaat

Så får Mogens også en æresbolig, betalt af kapitalen, ligsom Stauning, men vis at i kan vinde først. Sidste m/k slukker og lukker. Godnat.

Heinrich R. Jørgensen, når DF'eres førtidspension er i hus, kan de såmænd sikkert bleve helt skikkelige, måske ligefrem stemme på rigtige partier igen.

Endelig har du fat i kernen af Socialdemokratiet!!
Det har mange savnet i disse trælse år!!
I får min fulde støtte til den plan, du ruller ud her..iøvrigt i fantastisk klar tale.
Dog tror jeg også, du måske forregner dig lidt mht. DF. De har desværre sat sig godt og grundigt rundt i kommunerne.
Mange lader sig desværre stadig narre af frygt. I er nødt til at bevise, at I vil beskytte disse bange mennesker, som tror de bliver invaderet af muslimer , som tager deres arbejde, penge og velfærd.

Svend W. Jensen

Carsten Holbech,

Hvis jeg skal plante mit flag igen, skal der helt anderledes boller på suppen.

Når Socialdemokraterne igen bliver socialdemokratiske vil det igen blive relevant at afgive sin stemme, men en teknokratisk anden administration af det samme kan være fuldstændig ligegyldig.

”Nok er nok” i forholdt til DF. Men hvem består DF af?. De SiDer og lavt uddannede, som Socialdemokraterne solgte fra til DF, fordi de (S) havde mere travl med at pudse den hellige universelle glorie i stedet for at tage sig af den praktiske virkelighed som påpeget af borgmestrene på Vestegnen, hvor de socialt dårligst stillede fik lov til at tage hele skrallet med integrationen af fremmede og hvor de endnu ikke har fået et selvstændigt fastgreb om ”udlændingedebattens” to ben. Adgangen til landet og kravene til de nødvendige tilpasningsprocesser som integrationen består i, og hvor kravene også i høj grad må stilles til ”tilflytterne”.

Før der er styr på denne ligger den som en tidsindstillet bombe, der kan aktiveres af modparten efter behov.

Vi kunne for kort tid siden læse, at antallet af på overførselsindkomst nu oversteg antallet i erhverv, og at denne tilstand ville fortsætte til 2044. Det vil med en naturlovs konsekvens medføre, at vi i løbet af en overskuelig årrække ikke vil have resurser, hverken menneskelige eller økonomiske, til at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Og vel at mærke ikke på grund af politisk ideologi, men alene på grund af nødvendighedens muligheder.

Der skal væsentlige reformer til af vores velfærdssamfund, arbejdsmarked, uddannelsessystemer mv. Hvor er det socialdemokratiske politiske manifest til løsning af dette?

Millionærskat, venstrepopulistisk symbolpolitik, der rækker som en snebold i helvede. De er sgu´ for fattigt. Lad os få at vide, hvad ”det retfærdige samfund” er på de givne præmisser.

Internationaliseringen af viden, arbejdsfordeling og produktion (den såkaldte globalisering), viser med al tydelighed, at der er en hel række lande, der stormer frem og hvis farten fortsætter, snart overhaler os. De er allerede og bliver i løbet af få år ganske betydelige konkurrenter til vores mulighed for velstand og dermed velfærd.

Hvor er det socialdemokratiske politiske manifest til imødegåelse af dette?

Politik er at kunne, hvad man vil, men hvis man ikke ved, hvad man vil, så kan man heller ikke.

Det eller de partier, der først kommer med dets (eller deres) samlede bud på løsninger på disse problemer, får min stemme og så er jeg helt ligeglad med ”partifarve”.

Socialdemokraterne har min præference af historiske grunde, men de skal kunne levere de relevante svar på de fremtidige problemer og under ingen omstændigheder tage den for given.

Det er ikke nok at få magten, vi vil vide, hvad den skal bruges til!

Morten Kjeldgaard

@Lisa Rasmussen,

"Hvilken midte", spørger du, og det er et godt spørgsmål. Jeg mener at det bedste der kan ske i den nuværende situation er en ophævelse af den skadelige blokpolitik. Så svaret på spørgsmålet er: enhver koalition, som udelukker de populistiske anti-invandrer partier DF+SF; og da euro-skepticismen samtidig findes i disse to partier, vil det tilmed have den sidegevinst, at vi kan få afskaffet EU forbeholdene, og få ført Danmark tilbage på EUs hovedspor, som et stort flertal af befolkningen ønsker. Svaret på spørgsmålet er: enhver koalition, der kan få bugt med den populistiske og verdensfjendske politiske syge, som i øjeblikket har smittet alle partier. Men nogen må jo beslutte sig for at blive raske, og Lykketoft viser her vejen for S.

Selv om de borgerlige ynder at håne socialdemokraterne for deres økonomiske politik var det trods alt S-finansminister Lykketoft der bragte økonomien på fode efter Schlüter-årenes misregimente. Og det var borgerlige Fogh-Rasmussen som ødede det hele væk ved frit at lade pengene fosse ud af statskassen, og ved at forære væk af statens værdier til de bedst stillede.

Med en kliché, politik er det muliges kunst. og det er i gruppen S, R, V og K at løsningen skal findes.

Lisa Rasmussen

Morten Kjeldgaard

I en ideel verden kunne man måske forestille sig, at de partier, der dækker omkring 75% af vælgerne, ville stå sammen om at trække landet op af den sump, som den nuværende regering har bragt det i. Men verden er ikke ideel, så det er illusorisk at tro, at VC skulle vende 180 grader og og medvirke til at montere de dele af velfærdssamfundet, de nu har brugt over otte år på at demontere - med DF som stemmekvæg.

Du har helt ret i, at Nyrup-regeringerne med Lykketoft/Jelved i spidsen for den økonomiske politik var alt andet end uansvarlige. Igen har de borgerlige soldet pengene op og ført en politik, der øger arbejdsløsheden, og Sisyfos-arbejdet med genopretning må overlades til centrum-venstre, for der er intet tegn på, at VC kan eller vil gøre det.

Villy Søvndals teatertorden er ulidelig at høre på, ligesom det har været utåleligt at være vidne til diverse socialdemokrater gå i papegøje-mode, når VCO med mediernes fulde medløb har drejet dagsordenen væk fra det væsentlige og over på garderober o.lign. Det har været en fejlslagen ide med at ville afkorte afstanden til VCO i værdispørgsmål, og det er den, Mogens Lykketoft gør op med i dette indlæg. Mon ikke, at den ændrede kurs i virkeligheden tiltaler Villy Søvndal og ikke mindst hans bagland, så han også ændrer retorikken?

Svend W. Jensen

Morten Kjeldsgaard,

Jeg er ked af at skrive det, men du har en hukommelse som en hullet si.

Det var Schlütter, der med diverse ”kure” rettede Heinesens ”mod afgrunden på første klasse” økonomi op.

Nyrup/Lykketoft regeringen rettede gevaldigt op på arbejdsløsheden og udbyggede den i forvejen gode økonomi, men det var finansminister Lykketoft, der forblændet af Blairs tredje vej, ikke set før eller siden solgte ud af ”arvesølvet” og startede lempelserne af finansmarkedet. Han tilskrives også udtrykket ”ældrebyrden” angiveligt brugt første gang ved en af hans finanslovsfremlæggelser.

Der var en række gode grunde til, at en del af os, der er tilhængere af socialdemokratismen ikke længere var tilhængere af Socialdemokraterne. Det der slog hovedet på sømmet oven i det allerede fremførte var, da Statsminister Nyrup Rasmussen, sammen med Socialdemokraterne nægtede Salman Rushdie indrejse til landet, fordi han (de) ikke kunne (ville) påtage sig ansvaret for hans sikkerhed.

Men det er historie, så lad os deres politiske manifest til løsning af de kommende udfordringer – hvis de har noget og ikke bare vil til.

Martin Pedersen

Ja, det bliver spændende at se hvad der sker, når socialdemokraterne igen får magten. Må jo ske på et eller andet tidspunkt.

Så også gerne DF helt uden for indflydelse, men der er vigtigere ting, som skal bringes i orden.

Kollektiv trafik, miljø og energisektoren har i min optik brug for store reformer. Er overbevist om, at der gemmer sig mange forbedringer, der kan bidrage til en lysere fremtid.

Hvis der føres en fornuftig integrationspolitik, som gør at indvandrer føler sig inkluderet og derfor har lyst til at blande sig i debatten, så kommer det med DFs indflydelse af sig selv. Eller man kan da håbe.

Der er brug for en offentlig debat om, hvor meget religion skal fylde i vores samfund. Men det ville være rart, hvis det faktisk blev en debat baseret på principper og fornuft i stedet for DFs religionskrig.

Ole E. Mikkelsen

Jeg tror ikke socialdemokraternme kommer længere uden at gøre det modsatte af hvad Mogen Lykketoft skriver. Nemlig få et samarbejde i stand med Dansk Folkeparti.

Marginaliseringen og opfattelsen af DF som extremistisk er del af S's nedtur, for DF består af den socialdemokratiske fraktion der også har national-konservative træk.

Jeg tror S skulle lytte til Ole Hyltoft, uden at gå i selvsving. Det er blandt andet socialdemokraternes kulturpolitik, der er gået kage i. Den blev elitær, uden folkelighed og identitet.

Der er ikke forskel på Helle Thornings socialdemokrati og dele af venstre, rad, og kons. Derimod har de alle fraktioner der trækker mod national-konservatisme.

Det er den progressive nationalkonservatisme, der mangler talerør, - den konservatisme, der fastholder en kulturel identitet af 'dansk' art, men som kaster sin stemme ind i den globale verden.

Den anden del af venstre er baseret (indtil Lars Lykke i hvert fald) på en gammeldags ideologisk liberalisme. Der må findes en socialdemokratisk vej, - en vej der i samarbejde med erhvervsliv, håndværk og småindustri og den store skare af almindelige lønmodtagere må finde folkelige og retfærdige løsninger, der peger ind i fremtiden.

Jeg skal ikke lægge skjul på at Nyrup/Lykketoft var og er mit ideal for den linie, men det lykkedes desværre ikke.

I dag kunne jeg lige så vel stemme på K og DF som på S. Ja endda V en gang imellem. Og når flokmentaliteten og ensretningen tager overhånd kan jeg overveje de radikale.

Men reelt er der kun et politisk parti i folketinget og det er DF. Resten er alle reelt set socialdemokrater.

Og socialdemokraterne selv er forsvundet.

Så længe oppositionen ikke har viljen til, at integrere det menneskelige aspekt i deres samlede politik, vil DF stå stærkt. Man taler ned til denne store vælger gruppe, man tager ikke deres ængst og usikkerhed overfor nutidens sociale udfordringer alvorligt. Det er en ukærlig og uklædelig retorik der hersker, og det bliver ikke bedre, af Lykketofts kvælningsforsøg på DF, samt besynderlige forsøg på, at genoplive en indvandre debat som næste valgtema! Vi skal ikke en gang til føre valgkamp på marginale sager, som hverken gavner indvandrerne eller andre socialt udsatte grupper (læs DFs vælger), nej vi skal føre en social politik, der favner og samler alle grupperinger som den nuværende politik marginalisere. Hvis socialdemokratiet kan anskueliggøre overfor DFs vælger, at de har interesse fællesskab med os – så har vi en klar vinder sag.

Lisa Rasmussen

Ole E. Mikkelsen
Men reelt er der kun et politisk parti i folketinget og det er DF. Resten er alle reelt set socialdemokrater.

Og socialdemokraterne selv er forsvundet

Der gik den indre logik vist fløjten.
Hvordan harmonerer det forresten med DF's egen selvforståelse som socialdemokrater classic?

Svend W. Jensen

Lisa Rasmussen,

DFs vælgere er den klassiske målgruppe for Socialdemokratiet og deres gamle kærnevælgere, dem der skulde nyde godt af velfærdssamfundet – de socialt udsatte, de dårligst uddannede – og de bliver nu verfet af som kakkelbords danskere

Lisa Rasmussen

Svend W. Jensen

DFs vælgere er blandt andet frafaldne (og dermed ældre) socialdemokrater, som var utilfredse med udlændingepolitikken i 90'erne og troede på, at DF ikke bare ville standse indvandringen men også tage hånd om "den lille mand".

Men virkeligheden er jo, at DF ikke tager hånd om de socialt dårligst stillede, men derimod leverer stort set gratis stemmer til VCs politik (med ældrechecken som figenblad). Det er ikke i disse vælgeres interesse, at offentlige midler pumpes i lommerne på privathospitalernes aktionærer, det er ikke i disse vælgeres interesse, at der laves skatteomlægninger med kraftig nedsættelse af personskatterne for de rigeste og stort set ingen for pensionister, mens regningen betales med afgiftsstigninger af alle.

Det er ikke svært at forstå den afmagt, der griber mange lønmodtagere, når deres arbejdspladser flyttes ud. Det er heller ikke svært at forstå, at denne afmagt fører til vrede mod globaliseringen. Det er derimod vanskeligt at forklare mekanismerne og overbevise om, hvilke tiltag der er nødvendige i denne situation. Det er ikke at tale ned til nogen, men det er unægtelig mere kompliceret end som DF bare at finde syndebukke i udlændinge og EU.

Lisa Rasmussen, det er værd at huske på, at ældrechecken i sig selv udgør en væsentlig forringelse af ældres økonomi - en fattig erstatning for den boligydelse, der sikrede ældre imod en udhuling af pensionen gennem høj boligudgift.

Lisa Rasmussen

Peter Hansen,

Enig - endnu en sag, der blot understøtter argumentet om, at DF så absolut ikke er, hvad de giver sig ud for.

grete jørgensen

Ih, hvor vil jeg ønske at Mogens Lykketofts partikollegaer vil læse indlægget med omhu og interesse. Og ikke alene læse, men også få mod til at handle. Hvilket Socialdemokrati kunne der dog ikke (gen)opstå.

Simon Kongshøj

Ole E. Mikkelsen: "Men reelt er der kun et politisk parti i folketinget og det er DF. Resten er alle reelt set socialdemokrater."

Vrøvl. For det første er DF mindst lige så præget af socialdemokratisme som resten af de parlamentariske partier --- og det er de sådan set også nødt til at være, iflg. deres selvopfattelse som nationalkonservativt arbejderparti, fordi netop socialdemokratismen var en så indgroet del af hvad man kunne kalde "folkesjælen" i Danmark igennem hele 1900-tallet --- særligt i arbejderklassen.

Lige bortset fra udlændinge- og miljøpolitik bruger DF'erne en retorik, der lige så godt kunne være højresocialdemokratisk --- og det er da også netop derfor, de har haft så stor succes med at kapre vælgere fra lige netop socialdemokratiet (og af samme grund har Villy Søvndals nye SF succes med at kapre nogle af "de frafaldne" tilbage igen --- det nye SF kører jo også en medielinje, der læner sig op ad socialdemokratisme og "lov, orden, tryghed" romantik).

At DF'erne så, samtidig med at de taler som sossere i pressen, medvirker i de mere liberalistiske dele af højrefløjens projekt er så en hel anden side af sagen, iøvrigt.

For det andet er der partier (og især fraktioner indenfor partier), der er meget længere fra socialdemokratismen end DF. Liberal Alliance er vel ca. så langt man kan komme fra sosserne i dansk politik. De mere "klassisk liberalistiske" strømninger i V er også længere væk fra socialdemokratismen end DF'erne. Endelig er store dele af Enhedslisten så absolut heller ikke socialdemokrater, da de ikke går ind for markedsøkonomi.

vh Simon

PS: Iøvrigt anser jeg "progressiv nationalkonservatisme" for en selvmodsigelse.

Svend W. Jensen

Simon Kongshøj,

Jeg studsede også i første omgang over ”progressiv nationalkonservatisme”, men som Ole selv definerede det: ” der fastholder en kulturel identitet af ‘dansk’ art, men som kaster sin stemme ind i den globale verden” er det forståeligt og vel helt beslægtet med dit ” socialdemokratismen var en så indgroet del af hvad man kunne kalde “folkesjælen” i Danmark igennem hele 1900-tallet – særligt i arbejderklassen” yderligere med henvisningen til Ole Hyltoft, der vel netop hævder denne sammenhæng.

Og Ole E. har efter min mening helt ret i, at det er denne socialdemokratiske ”folkesjæl”, der er forsvundet hos Socialdemokraterne til fordel for de akademiske ”universelle værdier”, der er gode at have, men som man jo som ”underklasse” ikke kan leve af.

Lykketoft taler om, at sætte Pia, fætrene osv på porten, men det er jo ikke, der skal gøre socialdemokratiske. Det er DFs kærnevælgere, der tidligere var S´s kærnevælgere, der skal have et bedre tilbud fra S end DF kan tilbyde, forstået som en hensyntagende til deres virkelighed, som den opleves. Og ikke ved, at man verfer dem væk med nedladende opgivenhed.

Men som tidligere anført, det er kun ét element af flere, der skal afklares, inden de igen kan gøre sig fortjent til udnævnelsen til ” Det alméne kongelige socialdemokrati”, der gør det værd, at beskæftige sig med igen. Ellers må andre, der kan ”forny for at forandre” tage over.

Svend W. Jensen

P.S. Indrømmet parafrasen over det konservative ”at forny for at bevare” falder tungt til jorden. Beklager, men det kunne vel egentligt meget godt være Socialdemokratiet aktuelle slogan.

grete jørgensen

"Vi må aldrig udtrykke os, så nogen fejlagtigt tror, at vi ligger under for DF's fordomme og demagogi", skriver Lykketoft.
Tænk, hvis dette virkelig er et udtryk for en ny holdning i partiet. Tænk, hvis de tør stå på egne ben. Tænk, hvis de tør tro på at der er vælgere til denne holdning.
Det ville blive værdifuld og tiltrængt fornyelse i dansk politik.

Anders Mortensen

Jeg er glad for at vi har Mogens Lykketoft, og jeg er ikke i tvivl om at han ikke "ligger under for DF's fordomme og demagogi" - det samme kan man jo desværre ikke sige om resten af partiets top, inklusive Thornings to løjtnanter og den hævntørstige retsordfører Hækkerup. Men alligevel en god kronik, som jeg har glædet mig over at læse!

Mogens Lykketoft

Det er vi sikkert mange der er glade for. Tilbage står så spørgsmålet om Socialdemokratiet formår at skelne mellem muslimer og islamister?

Forstår i også at skelne mellem ligestilling og feminisme?

Disse simple emner, der virker nogenlunde ligegyldige set i et større perspektiv, er ganske anderledes alvorlige set med store dele af befolkningens øjne, der såfremt i ikke vil eller kan se problemet, nok medfører at i tilstadighed ikke vokser talt i mandater.

Med venlig hilsen

Emil Eiberg-Jensen

Lykketoft vil genopføre Socialdemokraternes valgnederlag i 2001, 5, og 7!

Ligesom ofre for beklagelige hændelser, forsøger at komme ovenpå fortidens traumatiske oplevelser, ved at gennemleve dem under omstændigheder som de tror de kan kontrollere, er Mogens Lykketoft ved at genopføre Socialdemokraternes knebne valgnederlag ved Folketingsvalgene i 2001, 5 og 7!

Lykketoft mener fejlagtigt at det var Dansk Folkepartis manglende popularitet der i 2007 var årsag til at valget gik dårligt for Ny Alliance, det nye socialliberale parti med krav om respekt for demokratisk integration, som sammen med Socialdemokraterne og SF skulle være ny regeringsbærende afløser for et uansvarligt Radikale Venstre.

Men her husker Mogens Lykketoft forkert.

Årsagerne til at Ny Alliance mistede folkelig opbakning i dagene op til valget, var de borgerlige avisers ekstreme løgnehistorier om Nasar Khaders garage port, og de reaktioner som TV2 fremprovokerede hos Nasar Khader i direkte TV.

Dette skete samtidig med at Anders Samuelsen og Jørgen Poulsen udmeldte mærkværdige skattetekniske partistrategier som Khader ikke var orienteret om og heller ikke kunne redegøre for i en direkte TV2 Transmission.

Mogens Lykketofts 2010 forsøg på at afskære Socialdemokraterne fra at samarbejde med Dansk Folkeparti før og efter et kommende Folketingsvalg er en yderst hasarderet manøvre.

Dette vil afskære Socialdemokraterne fra at samarbejde med ca. 500.000 vælgeres Folketings repræsentanter!!!

Og hvorfor skulle Socialdemokraterne som det kommende Folketingsvalgs største parti afskære sig fra at samarbejde med Dansk Folkepartis politikere? (I 2007 fik Venstre 908.472 stemmer, Socialdemokraterne fik 881.037, kun 27.435 færre, mens DF fik 479.532 stemmer.)

Med sine skarpe udfald mod Dansk Folkepartis politikeres mentale habitus, frem for at koncentrere sig om selve de politikområder som Dansk Folkepartis politikere henter sine stemmer på at adressere ude i ghettokommuner og en agerudsejlet provins, kopierer Mogens Lykketoft den strategi som Poul Nyrup Rasmussen og han selv, tabte 2 valg på i 2001 og 2005.

At Helle Thorning-Schmidt ikke vandt Folketingsvalget i 2007, skyldes netop at Socialdemokraterne ikke turde adresserede job, integrations og demokrati udfordringerne ligeså fordomsfrit som SF.

De 479.532 stemmer gik i stedet til Dansk Folkeparti…

Se Indenrigsministeriet om Folketingvalgene:
http://www.ism.dk/Publikationer/valg-og-folkeafstemninger/Sider/Start.aspx

Emil Eiberg-Jensen:

."Lykketoft vil genopføre Socialdemokraternes valgnederlag i 2001, 5, og 7!"

Socialdemokraterne har tabt de seneste valg ved at forsøge at være lige så racistiske og xenofobiske som VKO.

Derfor har Lykketoft naturligvis ret i at det er på tide at man forsøger sig med en anstændig politik, i stedet for at blive ved med at begå de samme fejltagelser.

Simon Kongshøj

Iøvrigt bliver jeg desværre nødt til at genopfriske Lykketofts hukommelse en smule:

"Socialdemokratiet har heller aldrig hyklet omsorg for de svage, mens vi i realiteten forgyldte de stærkeste endnu mere, end de er i forvejen."

Det var en socialdemokratisk regering, der gik i gang med at udlicitere samfundets infrastruktur til erhvervslivet, hvorved de reelt forærede tjenester opbygget på skatteydernes regning til velstillede private. Det var den samme socialdemokratiske regering, der begyndte at sende samfundets svageste i tvangsarbejde, og den selvsamme socialdemokratiske regering indførte den diskriminerende "integrationsydelse". Hvis det ikke er hhv. "at forgylde de i forvejen velstillede" og "at hykle omsorg for de svageste", så ved jeg ikke hvad det er.

Det er glimrende at der er tegn på et begyndende tøbrud efter de 9 forbandede år, og at S tilsyneladende ikke længere vil være blandt DF-regeringens støttepartier. Men de har selv været yderst leveringsdygtige i diskrimination og social uretfærdighed, og derfor skal en evt. kommende socialdemokratisk regering have et nødvendigt modspil fra venstre.

Som ML selv siger, så er det primært O, der lægger stemmer til KV politik - ikke omvendt. Det er altså KV, der sidder på de reelle magt i Danmark - ikke Pia K! Hun får indflydelse på sin vigtigste mærkesager, mod at holde KV ved magten. Det er utroligt, som folk kan vende dette på hovedet!

Jeg ved ikke hvorfra Ø, R, SF og S planlægger at hente de stemmer, som kan sikre dem regeringsmagten. Men man må vel gå ud fra, at de har en gennemtænkt strategi. Men strategien med at tage skarp afstand fra Pia Kjærsgaard og diverse rabiate udtalelser, har nu givet S 8 år i opposition, så det var måske på tide at flytte fokus, hvis man vil forsøge at vinde potentielle S-vælgere fra DF?

At KV fører en økonomisk fordelingspolitik, som mange DF-vælgere utvivlsomt er uenige i, har ikke kostet DF vælgere. Tværtimod. Så jeg tvivler på, at argumentet med større social retfærdighed og mere rimelig fordeling af goderne er nok til at flytte de nødvendige stemmer. De kan i hvert fald ikke hentes hos KV's vælgere...

Enig med Per Thomsen i at DFs ideologi smitter.

Når Venstre og Konservative så længe har redt sengen for DF, kan det ikke kun have være for at bevare regeringsmagten. Jeg har været væk fra DK i 9 år og var ved at falde ned af stolen over Peter Skaarups kronik den 13.2.10 i Politiken. En propagandatekst, der hørte kolonitiden til, som man ikke ser i udenlandsk presse, men kun på fjerne netsider. Der har ikke været bragt en eneste kommentar eller læserbrev til hans kronik i POL.
Se evt. “En umenneskelig kronik” på min blog: http://annealbinus.eftertanke.dk/

Super indspark, Mogens.

Jeg ser Peter Skaarup i Politiken.dk i dag udtaler:

"Man kan ikke skære et politisk parti væk fra indflydelsen. Det er ikke sådan et demokrati fungerer".

Bemærkningen skulle næste have lov at hænge lidt i luften - til skue - i al sin uhæderlige hyklen.

Det er jo NETOP karakteristikken af de seneste 9 års blokpolitik.

Olav Bo Hessellund

Klaus Ericsen: ”Uanset hvad, så Stor respekt til Lykketoft, han er fandme en af de efterhånden få soc politikere der ikke går på kompromis.”

Nåh, det ved jeg nu ikke - du må da vist have glemt, at det var Mogens Lykketoft, der i ’98 solgte ud af efterlønnen ved at indgå det fatale kompromis med Anders Fogh, der var stærkt medvirkende til, at Nyrup mistede statsministerposten ved det efterfølgende valg. Denne efterlønsaftale blev af mange socialdemokrater dengang betegnet som et regulært forræderi.

God aften, Efter storkonflikten med tante berlingeren,kom turen til scaniadam,den næste virksomhed
der forsøgte sig,med løntrykkeri,fotolaboratoriet info,igen en effektiv blokade,men så fik anker jørgen
kolde føder,l( loven mod fysisk blokade) siden har vi alm arbejdere været på røven i kampen mod
urimelige forhold......! Nu sender de mogens i felten for at profilere sig,inden et kommen valg. Intet nyt under solen !.Helle (den liberale steg,med den 3.vilfarende vej) skattestop osv.

Måske i har glemt jeres store glæde over karen jespersens SOCIALpolitik. Med sosserne er og bliver
det 1 skrit frem og 2....... efter en evt valgsejr, vil alt være ved det GAMLE.

Ole E. Mikkelsen

Jeg takker Svend W. for en udmærket udlægning af min anvendelse af ordet 'progressiv nationalkonservatisme'.

Det er meget præcist :-)

Endnu engang godt initiativ, Mogens. At dømme efter DF-apologisternes respons må du virkelig have ramt et ømt punkt. Tænk engang hvis nogen sagde fra over for DFs islamofobiske mediecirkus, hvad ville der så blive af protest partiet?

Bliv ved med det, og forhåbentligt er det kun en forsmag på den linje S har tænkt sig at føre i fremtiden.

Sider