Læsetid: 3 min.

Ny udviklingsstrategi svigter de svageste

At trække sig fra hiv/aids-bekæmpelsen i ulande, sådan som det ser ud til, at Danmark nu vil gøre, vil betyde en kolossal kovending i dansk udviklingspolitik
Debat
22. februar 2010

Vi har med stor undren erfaret, at oplægget til Danmarks nye udviklingspolitik ikke nævner hiv og aids en eneste gang. Udviklingsminister Ulla Tørnæs fremlægger i marts en ny strategi for Danmarks udviklingsbistand. Hvis det endelige udspil ligesom det nuværende oplæg helt undlader at inkludere bekæmpelse af hiv og aids som en prioritet, vil det udgøre en kolossal kovending i dansk udviklingspolitik

I den nuværende strategi, Partnerskab 2000, der har fungeret de seneste ti år, slås ellers fast, at hiv/aids-epidemien er en af de alvorligste trusler mod mange udviklingslandes mulighed for at skabe en bedre fremtid for deres befolkninger. Partnerskab 2000 har siden været grundlaget for Danmarks høje prioritering af hiv/aids i udviklingspolitikken.

Udviklingsministeren har i adskillige nyere taler og udgivelser bekræftet, at indsatsen mod hiv og aids i verden har regeringens topprioritet. Regeringen har da også besluttet at fordoble antallet af bistandskroner til hiv/aids-bekæmpelse, så den i 2010 udgør en mia. kroner.

Denne høje prioritering er nu tilsyneladende fjernet med et pennestrøg.

Udviklingen går stærkt

Der er imidlertid intet, som har ændret grundlaget for den hidtidige strategi. Hiv og aids er stadig en alvorlig trussel mod byer, lande og regioners mulighed for at skabe økonomisk fremgang og sikkerhed. Sygdommen hæmmer virksomheders muligheder for indtjening, når medarbejdere og deres familier bliver syge og dør.

Selvfølgelig skal man som donorland løbende vurdere, hvordan man støtter bedst, og jeg ser frem til den dag, hvor det ikke længere er nødvendigt at lave særlige indsatser mod hiv og aids. Men der er vi desværre langt fra nået til endnu.

Antallet af mennesker i verden, som lever med hiv og aids, er steget 20 procent i perioden fra 2000 til 2008. I 2008 blev 2,7 millioner mennesker verden over smittet med hiv, og globalt set er sygdommen den hyppigste dødsårsag blandt kvinder i den fødedygtige alder.

Der findes stadig ingen vaccine, og der er store udfordringer med at sikre relevant medicinsk behandling i nogle af verdens fattigste lande, fordi behandlingen stiller store krav til et veludbygget sundhedsvæsen.

Ved udgangen af 2008 skønnede man, at 9,7 millioner mennesker i lav- og mellemindkomstlande havde behov for medicinsk behandling, men at kun fire millioner af dem faktisk havde adgang til hiv-medicin. Faktisk går udviklingen i dag så stærkt, at fem bliver smittet, hver gang vi når at sætte to i behandling.

I dag står det altså smerteligt klart, at vi hverken har bremset udbredelsen af hiv, som vi lovede ved tilslutningen til 2015-målene, eller har sikret alle adgang til forebyggelse, behandling og omsorg, som vi lovede på FNs særlige generalforsamling om hiv/aids i 2006.

Selvom der er sket forbedringer, er epidemien fortsat en af de alvorligste trusler mod mange udviklingslandes mulighed for at skabe en bedre fremtid for deres befolkninger. Dette syn på sagen er i øvrigt også helt i overensstemmelse med Ventres udviklingsministerens parti bud på bedre bistand (2009), hvor hiv udpeges som en af de alvorligste hindringer for vækst og udvikling, specielt i det sydlige Afrika.

Et uheldigt signal

Dansk bistand i forhold til hiv/aids er unik. Dels har vi mange års erfaring i bistand på sundheds- og forskningsområdet, dels har vi en tradition for at tale lige ud af posen og sætte hensynet til effektiv forebyggelse (og evidens) foran hensynet til eventuelle moralske anfægtelser.

Danmark har ikke tøvet med at fastholde distribution af kondomer og femidomer som en kernebestanddel i forebyggelsen, selvom store donorer og visse modtagerlande har syntes, at det var bedre, hvis folk holdt op med at have sex (uden for ægteskabet). Danmark er gået foran med udbredelse af harm reduction, f.eks. uddeling af rene sprøjter og nåle til stofbrugere. Danmark har også talt USA midt i mod, når det amerikanske bistandssystem har forlangt, at sundhedsklinikker skal tage afstand fra abort eller fra svangerskabsforebyggelse.

Danmark har været foregangsland i en sober og målrettet kamp mod hiv og aids og står i en unik position til at sikre adgang til hiv-forebyggelse for de allermest udsatte og marginaliserede grupper.

En strategi uden særligt fokus på bekæmpelse af hiv/aids er en nedprioritering, som vil sende et meget uheldigt signal til andre donorer på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise presser.

At trække sig fra hiv/aids-bekæmpelsen nu ville være som at standse byggeriet af en bro, når man er nået halvvejs over sundet. Vi har samlet erfaringer, bygget institutioner og forventninger, og vi er lige begyndt at høste frugten af vores indsats. Det ville være et kolossalt svigt overfor de tusinder af mennesker, som har glæde af dansk bistand, at sætte det seneste årtis investeringer over styr.

Henriette Laursen, direktør i AIDS-Fondet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er vel Folketingets flertal, som i sidste ende vil afgøre prioriteringerne - hvis ministeren ikke er i overensstemmelse med flertallet , så er det værst for ministeren.

Der er vel derfor ikke grund til at tro, at HIV/AIDS bliver nedprioriteter til fordel for anden bistand eller sygdomsbekæmpelse ??? - med mindre der en så god grund til det, at Folketingsflertallet bakker op om det ?

Claes Pedersen

Jeg mener forsat Danmark skal ude en indsats i Afrika i forbyggelse og udbredelsen af AIDS og andre sygdomme. Samt at fremme en forstoelse blandt fattige det ikke er so hensigtsmassigt at fo 4 til 11 born i et moderne samfund, i de gode gamle dage kunne born hjalpe til i marken, i dag i store byer rundt om i verden, er der ikke meget born kan hjalpe til med i det daglige arbejde med fo mad po bordret i en familie.

Millioner af fattige born vokser op i smo huse et varelses lejligheder 20 m2, hvor det er ikke unormalt man sover 6 til 8 mennesker det er virkeligheden kare dansker.

Dette er en konsekvens af denne udvikling med udvandring fra land til by, og skal denne udvikling vendes er det lidt vigtigt, der kommer vand ud i land omroderne til afgroderne, men et tra der giver vandmaloner eller kokosnoder eller baner gror jo ikke op fra den enedag til den anden.

Vand er en helt basalt ting for udviklingen i Afrika, og med gras po marker mad til koerne og gederne og milk til familien.

So i set ud fra dette synspunkt er det mere hensigtsmassigt vi giver flere penge til erhvers udviklingen, og det er en anden form for planlagning der skal til for ligge 10000 km vandror ned end at grave en brod,

Nor Henritte Laursen siger og postor at AIDS er en alvorligfare for udvikling er det mere udtryk for hendes egen holdning, der mange fattige lande der ikke har haft stor okonomisk udvikling, hvor AIDS ikke er det store problem.

Samt efterlader Henritte Laursen det indtryk at Danmark som et af de fo lande taler USA imod nor det handler om brugen af beskyttelse og Abort, jeg tror man mere ser til Kina rundt om i verden nor Kina, som et af de fo lande i verden har formodet at nedbringe deres antal af fattige mennesker med op imod 300 millioner mennesker.

Samt skal man ikke blind for at i mange udlande har man et privat betalt sundheds system, og de skal have penge i kassen og som jeg oplever her po Philippinerne tager de ganske overflodige test af mennesker, med meget smo penge po lommen.

Hvor en dansk lage vil sige kom igen om en 4 til 5 dage, hvis du ikke har foet det bedre, samt hjalper sundheds arbejder jo ikke mennesker til hvordan de kan indrettet deres samfund bedre, og det kraver endnu engang i det moderne samfund en overordnet politisk planlagning.

Men det bedste vil jo vare hvis vi gav mere i den rige verden, og frem for bygge overflodige kirker g mosker brugte pengene til skoler til uddannelse af befolkningerne, om det so er i Danmark eller i fattige lande rundt om i verden.

Samt skal man jo heler ikke vare blind for de penge vi bruger po kob af medicin til bekampelse af sygdomme, kommer ikke i den afrikanske befolkning lommer, hvor en store del vil gore det ved erhvers udviklings stotten.

I Brasilien so jeg en meget sobert mode at oplyse om AIDS po, med tekst og billeder om at bruge kondom til beskytte sig med imod AIDS, og den form for sobert oplysning koster ikke so meget igen og kan forstoes af mennesker, der ikke har haft muligheden for skolegang.

Tak for indspillet, Henriette.

I mellemtiden har noen' udnævnt en ny Udviklings-minister. Ham følger vi osse' tæt i forhold til udmeldinger og handling. Vær vis på det...

Med venlig hilsen