Kommentar

Obamas hemmelige fængsler i Afghanistan er farlige for os alle

Obama-regeringen appellerer mod kendelser fra amerikanske domstole, der fastslår, at anholdte i Afghanistan har ret til at få deres sag prøvet ved en domstol. Ja, Obama kæmper for principperne bag Guantánamo Bay
16. februar 2010

Osama bin Ladens foretrukne søn Omar forlod for nylig sin fars hule til fordel for Damaskus' diskoteker. Duften af frihed vinder næsten altid over islamisk fanatisme. Tre millioner mennesker forlod Talebans puritanske helvede i Afghanistan til fordel for friere lande, mens kun nogle få tusinde fanatikere rejste den modsatte vej. Osama kan ikke engang inspirere sine egne børn. Men ifølge Omar bin Laden scorer hans far point på et område, og vi giver ham ret.

»Min far blev så glad,« siger Omar om den dag, George W. Bush blev valgt: »Han havde brug for en præsident, der ville angribe, bruge penge og ødelægge sit eget land.«

Osama ville have, at USA og Europa skulle gøre hans historie om verden sand. Han sagde, at vores lande var fast besluttede på at udplyndre muslimske lande, og at enhver tale om de borgerlige frihedsrettigheder og demokrati var en hyklerisk facade. De jihadister, jeg har interviewet sagde, at de blev flere og flere for hver bemærkning fra Bush. Det var ligesom at forsøge at slukke en brand med en flammekaster.

Sidste uges afsløringer om, hvordan CIA og britiske myndigheder har udleveret en formodet jihadist til torturbødler i Pakistan, lyder måske umiddelbart som et levn fra Bush-årene. Barack Obama blev valgt, fordi han ville trække os ud af denne fælde, men i praksis er han ved at trække os yderligere ind i den. Han optrapper krigen i Afghanistan og fører nu også krig i et andet muslimsk land. CIA og hyrede lejesoldater opererer nu i Pakistan, hvor ubemandede dronefly kaster bomber, og hemmelige agenter anholder mistænkte. Ofrene er især civile. Vi har måske ikke bemærket det, men det har den muslimske verden: Tjek Al-Jazeera.

Guantánamo som motiv

Obama førte valgkamp på et inspirerende løfte om at stoppe Bushs kidnapninger og lukke de hemmelige fængsler, der gør USA »mindre sikker«, fordi en eventuel sikkerhedsgevinst ved at sende en mistænkt jihadist til Guantanamo - sammen med snesevis af uskyldige - blev opvejet af det store antal unge mænd, som blev omvendt til jihadismens vanvid ved at se deres brødre forsvinde ind i et stort militært maskineri. Efter det mislykkede angreb i Detroit, påpegede Obama, at attentatmanden angav Guantánamo som sit motiv.

Men en række af nye afsløringer viser, at Obama opretholder hemmelige fængsler, hvor folk tilbageholdes på ubestemt tid uden sigtelse, og han vil endda udvide antallet. Journalisten Anand Gopal, som bor i Kabul, har skrevet en bemærkelsesværdig artikel i The Nation. Hans historie begynder i den afghanske landsby Zaiwalat den 19. november 2009, kl 3.15 om natten. En deling amerikanske soldater sprængte sig ind i et hus i deres søgen efter Habib ur-Rahman, en ung regeringsansat edb-programmør, som ifølge amerikanernes efterretninger var medlem af Taleban. Hans to fætre kom ud for at se, hvad der skete, og de blev skudt. Mens husets børn skreg, blev Habib skubbet ind i en helikopter og fløjet væk. Han er ikke blevet set siden. Det er ikke usædvanligt i Afghanistan. I denne landsby med 300 indbyggere har amerikanerne i de seneste to år fået 16 mænd til at 'forsvinde' og dræbt 10 under natlige razziaer. Lokalbefolkningen mener, at folk er simpelthen gør gamle klanfejder op ved at fortælle amerikanerne, at deres rivaler er jihadister. Habibs fætter Qarar, der arbejder for den afghanske regering, siger: »Før gik jeg på tv og sagde, at folk burde støtte regeringen og de udenlandske tropper. Men jeg tog fejl. Hvorfor skulle man gøre det?«

Tortur i et abebur

Obama har beordret, at CIA's hemmelige fængsler skal lukkes, men ikke dem, der drives af Joint Special Operations. De opretholderen række fængsler, hvoraf Bagram Air Base er det mest berygtede. En af de få udenforstående, som har været inde i den tidligere sovjetiske lufthangar, er den militære anklager Stuart Couch:

»Jeg har besøgt Guantanamo flere gange, og efter min mening får Bagram Guantanamo til at ligne et dejligt hotel. Fangerne kunne tilsyneladende ikke bevæge sig, men sad for det meste i rækker på gulvet. Der lugtede som et abebur i zoologisk have.«

Vi ved, at mindst to uskyldige unge mænd blev tortureret til døde i Bagram. Der Spiegel har dokumenteret, hvordan nogle indsatte blev »voldtaget med kæppe eller truet med analsex«.

Løsladte fangers beretninger tyder på, at de værste overgreb blev stoppet i Bush-regeringens sidste par år, og Obama har angiveligt forbudt tortur, men det er ikke til at sige. Vi ved, at Obama har tilladt brugen af årelang isolationsfængsling, som ofte driver folk til vanvid. Røde Kors har fået lov til at besøge udvalgte fanger, men rapporterne er fortrolige.

Kun få forbedringer

Tina Foster er advokat for tre mænd, som blev bortført af amerikanske styrker i Thailand, Pakistan og Dubai og sendt til Bagram, hvor de nu har været tilbageholdt i syv år uden sigtelse. Der har været »chokerende få forbedringer« under Obama, siger hun: »Folk tilbageholdeles stadig på ubegrænset tid uden sigtelse. Det er i strid med alt, hvad vi står for. Jeg har interviewet snesevis af børn, der var tilbageholdt i Bagram, nogle af dem blot 10 år gamle.«

Nu bliver Bagram udvidet, så det kan rumme fem gange så mange fanger, som Guantanamo. Som Obama advarede i sin tid: Det skaber større fare. Matthew Alexander, forhørslederen i Irak der opsporede Abu Musab al-Zarqawi, siger:

»Jeg hørte igen og igen, at de tilfangetagne sagde, at Abu Ghraib og Guantanamo var de vigtigste årsager til, at de var kommet til Irak for at kæmpe. Vi har mistet hundredvis, hvis ikke tusindvis af amerikanske liv på grund af vores politik.«

Den øgede risiko spreder sig til London og Bali. Jeg er modstander af denne politik, fordi jeg ønsker at være i sikkerhed og væmmes ved jihadisme. Når Obama lyder som Bush, kan man i det fjerne høre Osama bin Laden le og byde en samling friske rekrutter velkommen.

The Independent og Information

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Obama har løst tortur-problemet på en meget elegant måde : Man tager ikke levende fanger, men lader Blackwaters døds-patruljer ordne sagerne hvis dronerne fejler ..
Change ? No you can't ..

Frej Klem Thomsen

"Jeg er modstander af denne politik, fordi jeg ønsker at være i sikkerhed og væmmes ved jihadisme."

Personligt er jeg modstander af denne politik fordi den systematisk begår utilgiveligt grove overgreb mod helt uskyldige mennesker, fordi den repræsenterer en principiel udhulning af den retsstat som det har taget Europa godt 500 år at udvikle og fordi den medvirker til en spirende fascisme.

At den også er kontraproduktiv i militær-strategisk forstand gør den irrationel. Men det er ikke det vigtigste problem.

Lennart Kampmann

Der er ikke nogen undskyldning for at anvende tortur. USA må se at komme tilbage til dydens smalle sti.

At Obama ikke er Messias alligevel, er vel ved at gå op for mange. Ja, alle ville gerne have en anden præsident end Bush, men derfra og så til at tro at Obama ville frelse verden er der dog et stykke vej.

Der blev jo klappet godt i dansk politik af Obama, men måske stivner klapsalverne lidt, når man ser at det tager tid at levere varen.

Jeg gentager, der er ingen undskyldning for at anvende tortur.

Med venlig hilsen
Lennart

At Obamas hemmelige fængsler i Afghanistan skulle være farlige for os alle, er en nærmest religiøs påstand: "Frygt og I skal finde trøst" -eller noget i den retning.

De fængsler er vores sikkerhed frem for alt.

Niels Østergård

Ole Munk,
Jeg kunne godt tænke mig at du forklarede mig hvordan det skulle betyde større sikkerhed for mig at man spærrer ti-årige drenge inde på Bagram-airbase.
Måske er jeg lidt langsom opfattende-religiøs er jeg ikke-men jeg kan ikke forstå det.

Tina Foster refereres her i avisen for at "have interviewet snesevis af børn, der var tilbageholdt i Bagram, nogle af dem blot 10 år gamle.«

Inden denne debat helt forvanskes, ville det være interessant at få at vide, hvad børnene fortalte til Tina Foster.

I en tidligere artikel i Washington Post er Tina Foster citeret for følgende: >På basen tilbageholdes samtidig en samling børn, der er pågrebet for overfald, tyveri og stenkast...<

Det fremgår senere i artiklen på interviewerens direkte spørgsmål, at børn ikke tilbageholdes sammen med voksne fanger og ikke er en del af CIA's fanger.

Niels Østergård

Ole Munk,
Ja, det gælder jo om at holde fokus hvis man vil undgå at en debat forvanskes.
Så lad os holde fokus.
Der kom ikke noget svar på hvordan denne omfattende detention af 10 årige drenge og andre uskyldige (Hermed ikke være sagt at alle de internerede er uskyldige, men mange advokater påstår at langt størstedelen netop er uskyldige. Også Tina Foster der henvises til i indlægget) er med til at skabe sikkerhed for os.
Måske er Tina Foster heller ikke den helt rigtige at henvise til hvis man vil argumentere for denne øgede sikkerhed.
I et interview med Der Spiegel udtaler Tina Foster således at Bush og Obamas interneringspolitik er direkte kontraproduktiv.

http://www.spiegel.de/international/world/0,1518,650324,00.html

Endvidere skriver Hari i ovenstående artikel at den såkaldte underbuksebomber som blev anholdt i juledagene begrundede sit forehavende med deterneringscenteret på Guantanamo.
Så måske er det så som så hvor meget sikkerhed denne politik medfører for os på herlig afstand af USA's koncentrationslejre.

Det er sammenblandingen i argumentationen af de 10-årige og de voksne internerede, der er ukorrekt.

De to grupper tilbageholdes af vidt forskellige årsager.

Og Tina Foster bidrager ikke til nogen klarhed, idet hun klart forsøger at bruge børnene som støtte for sine egne klienters, sikkert meget dårlige situation, (som jeg i øvrigt er indifferent overfor).

Naturligvis er enhver form for hemmeligholdelse af fængsler, såvel som enhver form for tortur, terrorisme med mere ikke acceptabel.

Uanset hvem det er og hvad det drejer sig, i den sidste ende kun ramme de involverede selv.

Niels Østergård

Ole Munk,
Jeg må indrømme at jeg har svært ved at finde hoved og hale i det du skriver.
Og har stadig svært ved at indse at denne vilkårlige internering af børn såvel som voksne skulle betyde mere sikkerhed for os alle.
Man kan selvfølgelig argumentere for at des flere man internerer des færre potentielle "terrorister" er der på fri fod.
I så fald det er argumentet bliver Obama nok nødt til at internere mange, mange flere hvis det tryghedssøgende segment skal kunne sove godt og trygt videre.

Kære Niels
Hvis du har svært ved at finde hoved og hale i det jeg skriver, så tag det skrevne for pålydende. --Og start derfra.

Og, --der er netop ikke beviser for, at børn interneres vilkårligt selv om bl.a. Tina Foster forsøger at fremstille det således i forskellige udtalelser og interviews.

Mht. de voksne internerede, så er jeg som sagt komplet indifferent og vil overlade det til folk med større kendskab til udviklingen lokalt.

Lennart Kampmann, inden du kommer for godt igang med kritik af USA:

Oplysninger modtaget fra den syriske efterretningstjeneste, som anvender tortur i deres afhøringsmetoder, ligger til grund for en administrative beslutning om udvisning af to irakere fra Danmark.

"Den hemmelige krig" af Guldbrandsen afslørede at Danmark i mindst et tilfælde har udleveret fanger til de amerikanske militærmyndigheder selv om fangerne risikerede tortur.

Danmark har i flere tilfælde ladet CIA-fly mellemlande i Danmark og Grønland med fanger, der skulle flyttes i forbindelse med afhøringer under totur.

Søren Kristensen

Jeg blev militærnægter den sommer USA tabte Vietnam-krigen og har nu og da tvivlet på om det nu også var den rigtige (lidt for bekvemme) beslutning. Det gør jeg ikke mere.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Ole Munk:
Der er en del, ikke kun enkeltstående bevisere der peger på at tilbageholdelse af både Irakiske og Afghanske borger, sker ret tilfældigt.

En ganske udemærket udsendelse, "taxi to hell" beskriver problemet, samt en del andre dokumentar programmer. Jeg må afholde mig fra at kommentere på specifikke sager i Afghanistan, idet min interesse fortrinsvis har været på Irak.

Det er dog ikke et ukendt begreb, at der stadig sidder personer tilbageholdt i Irak, der blev taget til fange under starten af krigen, og som altså har siddet der i en ikke ubetydelig tid. Flere af disse er ikke anklaget for noget som helst, der har ganske simpelt ikke kunne findes noget at anklage dem for, til div. medier, har skiftende ledere af disse fængsler udtrykt, at man nu anser dem for en sikkerheds risiko, alene grundet behandlingen man har givet dem, og derfor ikke vil slippe dem løs. Det kan ikke være noget der ligner en retstat værdigt, at tilbageholde folk, alene grundet en mistanke om at de lidelser man ved og under sin tilbageholdelse af dem, har genereret en reel risiko for at de vil være foranlediget til at gribe til aktion imod en.

Man skal også vide, at Bagram Airbase nu har fået udvidet kapaciteten til at holde 1100 fanger.
Det er først inden for de sidste 2 mdr. at man har fået oplyst navnene på 645 fanger.

En mindre del er under 16 år.
Andre er taget til fange i andre lande end Afghanistan.

Men fortsat mangler man oplysninger om hvor, hvorfor, hvornår de pågældende mennesker er taget til fange.

Hvordan kan demokrater bakke op om den slags arbitrære frihedsberøvelser?

Niels Østergård

Ole Munk,
Ja, lad os overlade det til folk der har mere viden om forholdene.
En af dem der har kendskab er jo netop Tina Foster, som er advokat for flere af de internerede,
men der kan selvfølgelig også nævnes Clive Stafford Smith, der har været advokat for flere af de internerede på Guantanamo.
Endelig vil jeg her også nævne Moazzem Begg, der selv har været (tor)turen igennem, både Bagream Airbase og på Guantanamo. Hans bog "Enemy Combattant" kan stærkt anbefales.
Der tegner sig et entydigt billede af vilkårlige tilbageholdelser.
Men disse personer har måske ikke viden nok?
Selvfølgelig kan man hævde at Dick Cheney er den der nok ved mest og så tro ham når han siger ; "These are very dangerous people"
Heldigvis er der frit valg mellem kilderne.

Niels Østergård.

Jeg afviser selvfølgelig ikke, at der er voksne internerede. Så spar på krudtet.

Jeg afviser, at der er vilkårligt tilbageholdte og internerede børn på 10 år på Begram Airbase (og i Guantanamo lejren).

Fsv angår de voksne internerede begge steder har alle dine sikkert udmærkede kilder sikkert helt ret.
Og hva' så.
Det jeg kan og vil forholde mig til, er den nuværende USA-regerings officielle udmeldinger.

Niels Østergård

Ole Munk.
Jeg tror vi stopper her.
Den amerikanske regering kan jo efter overbevisning bruges som sandhedsvidne.
Er det regeringen med den hvide eller med den sorte Bush du vil forholde dig til?

Niels Østergård

Ole Munk,
Det synes jeg da er helt fint.
Vi har jo trosfrihed her i landet, påstås det.
Jeg må dog så afslutningsvis sige at jeg var mere glad for George W.
Trods alt mere reel end den nuværende præsident.

Niels Østergård

Ole Munk,
Tak!
Så ser vi bort fra at Obama tilsyneladende har samme interesser.
Changes we can believe in.
Og julemanden.

Skurke hemmeligholder altid sandheden fra befolkningen, eller vil befolkning blot agerer moralsk forsvarligt og stille magthaverne tiol ansvar.
Det generaliserer til alle forbrydere - hvad enten det gælder det danske regimes hemmeligholdelse af ministrenes dagsorden eller rovmorderisk tortur af fattige forsvarløse mennesker, så magthaverne kan pumpe deres statsistikker i vejret: "De har alle erkendt at være Talibaner"

Og den kunstig oppumpning af talibantallene er ikke de eneste behov de hvide kolonister har. Hvis I ellers kan tåle at høre om virkelig torturmetoder, så den tidligere Engelske ambassadør værd at lytte til:

Uzbek terror and the UK/USA
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I...

Det er denne slags tortor som de danske magthavere stiltiende samtykker til; umennesker som Per Stig Møller, Søren Gade, Lars Løkke Rasmussen ved alle besked om hvad der sker med små afghanske drenges kønsdele. Føj for den lede!

Niels Østergård

Niklas Monrad,

Jo, i afghanistan kan man åbenbart.
Men jeg tvivler dog på at disse 10-årige knøse er langskæggede.
Men kan forstå at du synes det er acceptabelt at blive bortgiftet som 9-årig.

Niels Østergård

Niklas Monrad,

Jo, det er der jo nogen der påstår...
Men det kan være den 10-årige pige der bliver bortgiftet til sin onkel på 55 på et tidspunkt vil konkludere at det er så som så med friheden i hendes frie verden.