Kommentar

Provinsielt forhold til ytringsfriheden

Kampen for ytringsfrihed skal ikke gøres til noget suspekt eller tages som gidsel i det ene eller det andet politiske projekt
17. februar 2010

Informations leder fra i lørdags er en direkte kritik af Fri Debat - en ny forening, der vil forsvare og promovere ytringsfriheden. Uheldigvis afslører lederskribenten, Bent Winther, at han hverken har sat sig ind i det aktuelle pres mod ytringsfriheden, eller i hvad Fri Debat er for en størrelse.

I sin forivrelse får Winther eksempelvis både meldt Fri Debats medstifter Jacob Mchangama både ind og ud af Trykkefrihedsselskabet. Men Mchangama har aldrig været medlem af TFS. Lad gå at Winther ikke har styr på den slags elementære fakta.

Det er imidlertid straks mere problematisk, når han lufter den absurde antagelse, at det vil være vanskeligt at opspore nogen her i landet, der ønsker ytringsfriheden indskrænket. Han har tydeligvis ikke gidet at anstrenge sig synderligt. For det er faktisk ualmindelig let at opdrive folk, der ønsker denne basale frihedsrettighed underkastet alle mulige mærkelige indskrænkninger.

Masser af forbudsønsker

Hvis Bent Winther var stødt på juraprofessor Eva Smiths udtalelser i kølvandet på Muhammedtegningerne, ville han have vidst, at selv prominente jurister her til lands ønsker blasfemiparagraffen fortolket strammere, end domstolene gør i dag. Amnesty International har i lang tid efterlyst yderligere skærpelser af racismeparagraffen, så man kan straffe folk, der siger deres mening, hårdere, end vi gør idag.

Havde han kigget i nærheden af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, hvor danskeren Morten Kjærum har sin daglige gang, Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance og diverse FN-eksperter, ville han vide, at man også her ønsker endnu flere dømt i henhold til blasfemi- og racismeparagrafferne.

Hvis han havde kigget i en undersøgelse lavet af Cepos og Danmarks Statistik, ville han desuden kunne se, at der blandt indvandrere er 50 procent, der sidste år erklærede sig enig i følgende udsagn: »Lovgivningen bør forbyde bøger og film, der angriber religion.«

Dansk Folkeparti har søgt at lukke munden på både Hans Jørgen Bonnichsen og Bashy Quraishy og vil indføre et indrejseforbud for folk med demokratifjendtlige holdninger. SF har senest markeret sig med at ville forbyde såkaldt 'terrorrelaterede' hjemmesider på internettet,

Selv Dansk PEN er fortalere for, at såkaldt 'hate speech' skal straffes, og medlemmer af Trykkefrihedsselskabet har talt varmt om burkaforbud.

Nej, det er ikke svært at opdrive folk, der ønsker ytringsfriheden indskrænket. Det er faktisk ret let. Det er underligt nok også umådeligt let at finde folk, der til det sidste vil benægte, at presset mod ytringsfriheden i disse år er stigende. Folk, der nægter at anerkende, at presset sker fra både FN's side, fra EU, fra hjemlige lovgivere, fra den udøvende magt (Jægerbogs-sagen) og så naturligvis fra islamister, der i mere eller mindre voldelig grad forsøger at implementere et udenomsparlamentarisk regelsæt, som ytringsfriheden bør følge.

Ja, og så var der naturligvis også det efter al sandsynlighed politisk motiverede, voldelige angreb på den højreorienterede blogger Kim Møller i sidste uge for bare at nævne et nyt eksempel. Den radikale venstrefløj er skam også med i kampen om at true ytringsfriheden.

Hævet over den slags

Informations redaktion har de sidste fem år været blandt de hårdeste benægtere af presset mod ytringsfriheden her til lands. Til dato har avisen stadig ikke trykt en Muhammedtegning for at vise sin solidaritet med Jyllands-Posten. Man føler sig muligvis hævet over den slags. Det er i hvert fald en nærliggende tanke.

Ikke desto mindre er det efterhånden et særdeles provinsielt synspunkt at benægte presset mod ytringsfriheden, der ikke bare er lokalt, men globalt. Presset foregår på gadeplan såvel som på de bonede gulve i FN, hvor opportunistiske mellemøstlige statsledere i OIC i øjeblikket har held med at presse på for resolutioner, hvor religionskritik gøres i strid med menneskerettighederne.

Lederskribentens holdning er et eksempel på den ulykkelige og dybt provinsielle tendens, hvorved et principfast forsvar for ytringsfriheden gøres til noget politisk suspekt og automatisk forsøges affejet som 'islamofobisk'. Som om det åbent at støtte ytringsfriheden er det samme som at stemme Dansk Folkeparti. Det er korrekt, at Trykkefrihedsselskabet til tider ikke kan finde rundt i islamkritikken og forsvaret for ytringsfriheden, men Fri Debat er netop stiftet bl.a. som en reaktion på denne tendens.

Det er vigtigt, at kampen for ytringsfrihed ikke gøres til noget suspekt, eller at den bliver taget som gidsel i det ene eller det andet politiske projekt.

Søren K. Villemoes, bestyrelsesmedlem og medstifter af Fri Debat, webredaktør på fridebat.nu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg er ikke enig i din vurdering.

F.eks. taler Torben P. om "lyvepligt", hvilket er helt skudt ved siden af. Der er ikke pligt til at lyve, men til at holde sin kæft, hvilket også kaldes "tavshedspligt", ganske logisk, såmænd.

hvor der lovligt kan vælges om man vil lyve eller tale sandt

Ytringsfriheden er ikke i sit væsen et valg mellem løgn eller sandhed.

Ytringsfriheden handler først og fremmest om at have lov til at sige, hvad der ligger en på sinde - og det mener man formodentlig samtidig selv er sandt.

Det er et valg mellem at tale eller tie.

I øvrigt har man generelt ikke lov til at føre folk bag lyset ved at udsprede løgn, og i nogle sammenhænge takseres noget sådant temmelig strengt. Men det har intet med ytringsfrihed at gøre.

Så, Heinrich, jeg mener, at Torben kommer helt skævt ind på problematikken.

Svend W. Jensen

Hans Jørgen,

Enig i at argumentationen er forkert, men konklusionen er rigtig. Jo ikke mindst fordi den er sammenfaldende med min jf. mit første indlæg i denne tråd.

Og når nogen er enige med, så er det selvfølgelig udtryk for ”sund fornuft”.

Hans Jørgen Lassen

Yderligere er Torben usportslig, idet han kritiserer Fri Debat for noget, de slet, slet ikke mener.:

Det problematiske ved Fri Debats holdning er blandt andet, at de ønsker det gjort lovligt at kritisere mennesker for netop disse forhold

Og med "netop disse forhold" refererer Torben til "hvor det er født, hvem der er dets forældre og dets seksuelle orientering"

På den anden side så mener Torben måske, at han her bare praktiserer sin forskruede ret til at lyve?

Jo flere gange jeg læser Torbens indlæg, jo mere afsporet forekommer det mig.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"jeg er ikke enig i din vurdering"

"Lyvepligt" er at stramme den, hvilket Torben næppe selv er i tvivl om. Det er pligt til ikke at tale sandt, eller, at holde sin mund.

Der er tale om tavshedspligt, og tavshedspligt er som bekendt et udbredt fænomen, som mange faggrupper kender til. Ganske fornuft og praktisk tiltag, der selvfølgelig står i direkte kontrast til det principielle ideal, om at vi alle kan sige dét, vi mener bør siges.

Sandhed kan være så meget. Vi er jo alle omhyggelige med at vælge netop den udlægningen, der passer os bedst, og kan blive temmeligt mopsede, hvis andre vælger at fremlægge realiteterne med andet fokus og ord, der er lidet flatterende.

Mange af de diskussioner der føres på dette forum, handler basalt set, om hvilken tolkning eller beskrivelse der ønskes promoveret af de deltagende, og ikke om at afgøre hvilken part der har noget sandfærdigt at berette. Det er jo sjældent, at nogen ligefrem lyver.

"Løgn" omtales nogle gange som "den poetiske sandhed". En fordrejet udlægning af noget, der teknisk og nøgternt set er sandfærdigt, men er bevidst konstrueret for at manipulere andre til at opfatte noget andet (noget usandt) end det sagte.

Hvis det at tale sand var vigtigt for politikerne, burde det jo afspejle sig i Folketinget, bl.a. når ministrene skal svare på § 20 spørgsmål. Det er ren poesi....

Hans Jørgen Lassen

Heinrich skriver:

der selvfølgelig står i direkte kontrast til det principielle ideal, om at vi alle kan sige dét, vi mener bør siges

Nej, der behøver ikke at være en modsætning, men kan naturligvis godt. Under den kolde krig var de fleste vel enige om, at placeringen af danske raketbatterier m.v. ikke hørte til det, som burde siges til f.eks. russerne?

Svend W. Jensen

Hans Jørgen,

Lige nøjagtig dér, er jeg enig med Torben (konklusion).

Fri Debat ønsker racismeparagraffen afskaffet, men så er der givet frit løb for kritik af ”det biologiske” og det bør (fortsat) være forbudt.

Hans Jørgen Lassen

Hvis det at tale sand var vigtigt for politikerne, burde det jo afspejle sig i Folketinget, bl.a. når ministrene skal svare på § 20 spørgsmål. Det er ren poesi….

Det er trods alt sjældent, ministrene direkte lyver i den sammenhæng. De lukker som regel bare noget intetsigende sludder ud. De der § 20-spørgsmål har de for længst frataget enhver værdi.

Men hvad har det med ytringsfrihed at gøre?

Hans Jørgen Lassen

Svend,

jeg må tilstå, at jeg muligvis er røget af i svinget her.

Ønsker Fri Debat virkelig, at der skal være frit slag for at forfølge et menneske for, som Torben skriver,

hvor det er født, hvem der er dets forældre og dets seksuelle orientering

Sådan har jeg slet ikke opfattet Fri Debat, men jeg skal da ikke afvise muligheden af, at jeg tager fejl. Jeg har blot ikke kunnet finde noget i den retning på deres hjemmeside, og da slet i nærværende indlæg af Villemoes.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Det er trods alt sjældent, ministrene direkte lyver i den sammenhæng."

Netop. De ved godt hvad der spørges om, men finder på krumspring, for ikke at svare. En særpræget, poetisk måde (ikke) at forholde virkeligheden på.

Svend W. Jensen

Hans Jørgen,

Det fremgik af Information.dk, den dag de proklamerede deres oprettelse. De ønskede både blasfemi –og racismeparagraffen væk og så vidt jeg husker også begrebet ”hate-speach” aflivet.

Kan du ikke selv finde artiklen ?

Heinrich R. Jørgensen

Hvis "Fri Debat" ønskede nogle værdige sager, de kunne agitere for, ville det være mere nærliggende, hvis de havde agiteret for flere civile rettigheder, i form af institutioner der mindsker øvrighedens muligheder for uhjemlede overgreb.

De kunne have argumenteret for markant større åbenhed i forvaltningen, så myndighederne kan kigges effektivt i kortene, så der overhovedet er noget relevant og kvalificeret, der er værd at have en fri debat om.

De kunne har argumenteret for det samarbejdende folkestyres genindførelse, og dermed den frie (politiske) debats genindførelse.

Sagen er, at vi allerede har ytringsfrihed, at det er muligt at fremføre markante synspunkter offentligt uden markant risiko for at blive udsat for represalier og at det er lovligt at ytre sig usædvanligt bramfrit, hvis talenterne ikke rækker til mere.

Det, der savnes, er at have noget relevant og menigsfuldt at ytre sig om, så de mange ytringer kan komme til at påvirke noget, og ikke blot forbliver ævl og kævl.

Hans Jørgen Lassen

Svend, det var dette, jeg ikke kunne finde, og jeg citerer fra et tidligere indlæg:

Ønsker Fri Debat virkelig, at der skal være frit slag for at forfølge et menneske for, som Torben skriver,

hvor det er født, hvem der er dets forældre og dets seksuelle orientering

Hvis de virkelig mener, at den slags er i orden, så må ethvert ordentligt menneske naturligvis sige fra.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,'

pudsigt, du nævner det med åbenheden.

Jeg kæmper netop for tiden en helt konkret kamp for større åbenhed i forvaltningen, i dette tilfælde miljøministeriet. Og ombudsmanden er gået ind i sagen, som er EU-relateret.

Jeg sendte så sent som i torsdags en forespørgsel om sagens status - den har nu to stille måneder på bagen.

Det er for mig en slags prøvesag, der gerne skulle bane vejen for større åbenhed generelt, specielt i sager, hvor EU er involveret. Og når den er afsluttet, er der materiale til en artikel; aktionsforskning, opfatter jeg denne sag som, en afprøvning af åbenheden inden for EU - som er meget, meget begrænset. Men nu tjekker jeg den af, godt og grundigt.

Ombudsmanden synes åbenbart også, at sagen har en vis interesse, siden han har taget sagen op. Han er jo ikke forpligtet, bestemmer selv, hvad han finder væsentligt eller ikke væsentligt.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

det er netop en sådan indsats, der bærer kimen til forbedringer. Tak for din indsats. Håber, der kommer noget ud af anstrengelserne...

Foreløbigt "tak for ingenting" til "Fri Debat". Personer bag er jo opvakte nok - gid også de måtte bruge deres gode begavelse til noget fornuftigt...

Sider