Kommentar

Ugens netdebat: Fri Debat

I sidste uge blev der stiftet endnu et dansk forum til debat om ytringsfriheden, da foreningen Fri Debat med Frederik Stjernfelt og Jakob Mchangama i spidsen blev dannet for at udfylde, hvad de beskrev som et vakuum i ytringsfrihedsdebatten
19. februar 2010

I sidste uge blev der stiftet endnu et dansk forum til debat om ytringsfriheden, da foreningen Fri Debat med Frederik Stjernfelt og Jakob Mchangama i spidsen blev dannet for at udfylde, hvad de beskrev som et vakuum i ytringsfrihedsdebatten. I en leder i Information 12. februar kritiserer Bent Winther blandt andet initiativet for at være nytteløst tidsspilde, idet foreningens vigtigste fokus er den stadigt intensive religions- og islamdebat og ikke den mere graverende institutionelle censur.I et svar til lederen 16. februar, under overskriften 'Provinsielt forhold til ytringsfriheden', skriver en af medstifterne, Søren Willemoes, at kritikken er misforstået, og at der lige netop er brug for et forum som det nyligt oprettede, da han mener, at tiltag til censur og indskrænkning af ytringsfrihed i dag ses både fra offentlige institutioner og forskellige eksperter. Og paradoksalt nok, tilføjer han, har Trykkefrihedsselskabet og PEN agiteret for begrænsning af ytringsfriheden i enkeltsager.

Per Thomsen mener, at foreningen blot er endnu en undskyldning for at diskutere islam, og skriver, at Willemoes må have misforstået noget, hvis han tror, at man i befolkningen ikke kan gennemskue, at foreningen er et xenofobisk projekt.

Bjarke Larsen, medlem af Fri Debat, henviser til juraprofessor Eva Smith, som efter Muhammedkrisen i 2005 udtalte, at grænsen for ytringsfrihed burde gå ved ytringer, der kun har det formål at svine andre til. »Hvem er det lige, der skal bestemme, hvornår der er tale om det ene eller det andet?« skriver han og konkluderer, at det til enhver tid bliver magthaverne. Derfor mener han, at hendes forslag i praksis ville sætte ytringsfriheden ud af kraft på en lang række områder.

Dorthe Sørensen forstår til gengæld ikke, hvorfor retten til at tænke sig om, som i det gamle ordsprog 'tale er sølv, men tavshed er guld', ikke skal gælde længere. »Det er netop det Pen forsøger at efterleve med deres påtale af hate speech,« skriver hun.

Peter Jensen hæfter sig ved brugen af ordet provinsielt og nævner DF's kamp for ytringsfriheden på den ene side og mod burka på den anden som et godt eksempel på et provinsielt forhold til ytringsfriheden; de principper som hyldes i den ene sag er ikke nævnt i den anden.

»Er jeg den eneste, der synes, det er paradoksalt, at ytringsfrihedsmodstandere åbenbart ikke er dækket af ytringsfriheden?« spørger Mads Stenbjerre, og fortsætter: »I sig selv er det da ikke et angreb på ytringsfriheden, når forskellige grupper i forskellige sammenhænge udtrykker, at de ønsker, at andre lukker munden. Det er en ganske normal - om end noget primitiv - diskussionsteknik.«

Information bringer hver uge på denne plads et uddrag af ugens mest interessante kommentarer fra debatten på information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Stjernfelt's: Kritik af den negative opbyggelighed -
virker ikke som nogen overbevisende begrunden for at antage at horoskopismen sku' ku' virke bedre end kommunismen.

Bla.a. hvis man tænker på HVEM å' hvilke kræfter der (tilsyneladende) nu har SÅ travlt med at forsvare
den (såkaldte) yttringsfrihed vi har her å' nu - kan man jo godt komme "lidt" i tvivl om den nuværende udformning af yttringfriheden virkeligt er den mindst ringe kandidat til betegnelsen: Yttringsfrihed.

At:
I det mindste rent tænkeligt kunne der jo være "lidt" om den snak: At samfundet's indretning i det's grundlag ( basis ) temmeligt nøje bestemmer hvad vi finder på at påtænke og hvad ikke.

At som analogi til vor yttringsfrihed's mulige forsømmen udi at betvivle sin egen helt store nu mulige virkelighed - kunne man måske bedre se "komikken" hvis man forestiller sig en programmør giver et computerprogram
anvisningsinddataet: Forøg omfange og lødene udi selvstændig tænken.

At FØR man muligvist begynder at forsvare den og den yttringsfrihed, bør man lige undersøge om der nu der også lige er tale om nogen nævneværdigt virkelig yttringsfrihed.