Kommentar

Befri Tilly og alle cirkusdyrene

Der er ingen undskyldning for at holde vilde dyr i forlystelsesparker og cirkusser. Indtil vores regeringer griber ind, bør vi undgå at støtte de steder, hvor vilde dyr i fangenskab optræder for vores fornøjelse
Når vores børn vil have os til at tage dem med i cirkus, bør vi undersøge, om det pågældende cirkus bruger vilde dyr. Hvis det er tilfældet, bør vi forklare vores børn, hvorfor vi ikke vil tage dem derhen, mener Peter Singer.

Når vores børn vil have os til at tage dem med i cirkus, bør vi undersøge, om det pågældende cirkus bruger vilde dyr. Hvis det er tilfældet, bør vi forklare vores børn, hvorfor vi ikke vil tage dem derhen, mener Peter Singer.

31. marts 2010

MELBOURNE - I sidste måned i Sea World-forlystelsesparken i Florida greb en hval fat i en træner, Dawn Brancheau, og trak hende under vandet, hvor den baksede rundt med hende. Da redningsfolkene ankom, var Brancheau død.

Trænerens død er en tragedie, og man kan kun have medfølelse for hendes familie. Men hændelsen rejser et bredere spørgsmål: Var angrebet bevidst? Handlede hvalen, en spækhugger ved navn Tilikum og med tilnavnet Tilly, på grund af stress over at blive holdt fanget i et sterilt betonbassin? Var han træt af at blive tvunget til at optræde for at underholde publikum? Er det rigtigt at holde så store dyr indespærret i små indelukker?

Tilly har tidligere været involveret i to andre menneskers dødsfald. Første gang faldt en træner i bassinet, og Tilly og to andre hvaler druknede ham. Anden gang blev en mand, som angiveligt havde skaffet sig adgang til Sea World om natten, fundet død i bassinet med Tilly. Obduktionen viste, at han havde bidemærker. En af Tillys unger, som er blevet solgt til en forlystelsespark i Spanien, har også dræbt en træner, hvilket også er sket med spækhuggere i andre forlystelsesparker.

Ulykkelig spækhugger

Richard Ellis, en marinebiolog fra American Museum of Natural History, mener, at spækhuggerne er kloge og ikke ville gøre sådan noget impulsivt.

»Det var overlagt,« siger han til Associated Press.

Vi får aldrig at vide, hvad der nøjagtig foregik i Tillys sind. Men vi ved, at han har været i fangenskab, siden han var omkring to år gammel - han blev fanget ud for Islands kyst i 1983. Spækhuggere er sociale pattedyr, og han ville have levet i en flok sammen med sin mor og andre slægtninge. Det er rimeligt at antage, at den pludselige adskillelse var traumatisk for Tilly. Desuden er indespærringen i et akvarium ekstrem, for intet bassin, uanset hvor stort, kan overhovedet opfylde behovene hos dyr, der tilbringer deres liv med i grupper at tilbagelægge store afstande i havet. Ifølge Joyce Tischler fra Animal Legal Defense Fund vil det at holde en spækhugger på seks ton fanget i Sea Worlds bassiner svare til at holde et menneske fanget i et badekar i et helt liv. David Phillips, som er direktør for International Marine Mammal Project ved Earth Island Institute, der førte an i bestræbelserne på at få spækhuggeren Keiko, der blev berømt på grund af filmen Befri Willy, frigivet, siger: »Spækhuggere fortjener en bedre skæbne end at leve i trange bassiner.«

Mishandling i cirkus

Men hvis vi peger fingre ad Sea World, for hvad de gør ved tilfangetagne dyr, bør vi også se mere bredt på, hvordan vi indespærrer optrædende dyr. I de fleste lande kan man besøge zoologiske haver og se dyr, som keder sig og går frem og tilbage i deres bure uden andet at tage sig til end at vente på det næste måltid. Cirkusser er endnu værre steder for dyr. Deres levevilkår er elendige, navnlig i omrejsende cirkusser, hvor burene skal være små for at kunne transporteres. Når dyrene skal trænes til at udføre tricks, sker det ofte ved hjælp af sult og grusomhed. Hemmelige undersøgelser har gentagne gange vist, at dyrene bliver slået og får elektriske stød.

Flere lande, heriblandt Østrig, Costa Rica, Danmark, Finland, Indien, Israel og Sverige, har indført forbud mod eller strenge restriktioner for brugen af vilde dyr i cirkus. I Brasilien blev en bevægelse for forbud mod vilde dyr i circus født, da sultne løver formåede at få fat i og æde en lille dreng. Flere større byer og mange lokalregeringer rundt om i verden tillader ikke cirkusser med vilde dyr. Sidste år blev Bolivia det første land i verden, som forbød såvel vilde som tamme dyr i cirkusser. Den beslutning kom efter en hemmelig undersøgelse fra Animal Defenders International, der afslørede chokerende overgreb mod cirkusdyr. Nu har den britiske regering en offentlig høring på internettet om brug af dyr i cirkus. Mange håber, at det vil være et første skridt i retning af et forbud.

Forsøg på at forsvare forlystelsesparker og cirkusser med den begrundelse, at de »uddanner« folk om dyr, må ikke tages alvorligt. Sådanne virksomheder er en del af den kommercielle underholdningsindustri. Det eneste, de lærer letpåvirkelig unge hjerner, er, at det er acceptabelt at holde dyr i fangenskab for menneskers morskab. Det er det modsatte af den etiske holdning til dyr, som vi bør forsøge at formidle til børn.

Ingen vilde dyr

Vi må heller ikke lade os påvirke af det argument, at cirkus skaber beskæftigelse. Den menneskelige slavehandel skabte også beskæftigelse, men det var ikke et gyldigt argument for at fastholde det. I mange af de lande, der har restriktioner eller forbud mod cirkusser med dyr, har de cirkusser, hvor der kun optræder mennesker, klaret sig strålende.

Der er ingen undskyldning for at holde vilde dyr i forlystelsesparker og cirkusser. Indtil vores regeringer griber ind, bør vi undgå at støtte de steder, hvor vilde dyr i fangenskab optræder for vores fornøjelse. Hvis offentligheden ikke vil betale for at se dem, vil de virksomheder, som drager fordel af at holde dyr i fangenskab, ikke kunne fortsætte. Når vores børn vil have os til at tage dem med i cirkus, bør vi undersøge, om det pågældende cirkus bruger vilde dyr. Hvis det er tilfældet, bør vi forklare vores børn, hvorfor vi ikke vil tage dem derhen og tilbyde at tage dem til et cirkus, der ikke bruger vilde dyr.

Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton University

© Project Syndicate, 2010

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det de elitære biologer, der ikke under amatørdyrepsykologen en succes...

Jeg har godt nok aldrig forstået den der modstand mod fremvisning af dresserede dyr. Dyrene har det ofte langt bedre end de milliarder af dyr vi slagter til føde - for slet ikke at nævne forsøgsdyrene. Opbygningen af zoologiske underholdningsparker vil være et godt alternativ til den kaukasiske bjørnetrækker eller den sydeuropæiske fotograf med en dopet abe. Jeg kan ikke se at Zoologiske underholdningsparker ikke vil kunne danne rammen om et godt samarbejde og bibringe viden om dyrene til gavn for alle. Er det de elitære biologer der ikke under amatørdyrepsykologen en succes?

På den ene side har Peter Singer ret i at mange dyr i fangeskab holdes under urimelige forhold og at mange cirkuser og kommercielle dyreparker burde lukkes af hensyn til dyrene
På den anden side mener jeg modsat Peter Singer at menneslkers muligheder for at opleve levende dyr i zoologiske haverog andere steder er en vigtig. Der er en stor oplevelsesmæssig forskel på at se dyr på tv og at opleve dem 'live'. Forståelsen af hvor fantastiske væsner hvaler har bredt sig bl.a. fordi folk har oplevet dem i delfinarier.
Men jeg er også meget tvivlende om det kloge i at holde så store dyr som spækhuggere indespærret

Thorsten Lind

.......Viva Bolivia!

.......Befri MENNESKEDYRET,
for den ulykkelige vrangforestilling,
at det er mere DYRBART end andre DYR.........!