Kronik

Det begyndte i Sharpeville

I morgen er det 50 år siden, sydafrikansk politi skød og dræbte mænd, kvinder og børn under en demonstration i forstaden Sharpeville. Med massakren begyndte den internationale kritik, som i sidste ende bidrog til apartheidregimets fald
I morgen er det 50 år siden, sydafrikansk politi skød og dræbte mænd, kvinder og børn under en demonstration i forstaden Sharpeville. Med massakren begyndte den internationale kritik, som i sidste ende bidrog til apartheidregimets fald
20. marts 2010

De fleste havde skudsår i ryggen. De lå spredt ud over pladsen, som nu emmede af stilhed efter maskinpistolernes salver. Sorte sydafrikanere var samme morgen mødt frem ved den lokale politistation i forstaden Sharpeville for at vise deres foragt for de pas, som alle sorte var blevet pålagt at bære, og som gjorde den store majoritet af Sydafrikas befolkning til fremmedlegemer i deres eget land. De demonstrerende mødte op uden den påkrævede legitimation og opfordrede kort og godt politiet til at arrestere dem, som loven påbød.

Nu lå 69 af demonstranterne ubevægelige på den golde jord, mejet ned af politiets kugler. Børn såvel som ældre, kvinder såvel som mænd. Det var uden sammenligning den værste massakre, siden Nationalistpartiet var kommet til magten i 1948. Knap 200 andre demonstranter var blevet såret ved nedskydningen.

Skudt ned bagfra

Det var den Panafrikanske Kongres (PAC), en udbrydergruppe fra ANC, som den 21. marts 1960 havde taget initiativ til demonstrationen. Samme morgen havde PAC-folk stemt dørklokker og ihærdigt forsøgt at få de lokale med i demonstrationen, i nogle tilfælde endog med tvang. Generelt var den landsdækkende protestaktion en fiasko, men i Sharpeville, hvor over 80 procent af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen, lykkedes det at mobilisere.

Antallet af demonstranter voksede efterhånden til over 5.000 mennesker, og det lokale politi indkaldte forstærkninger. Op af formiddagen stod de sorte demonstranter over for 300 bevæbnede betjente, der havde både kampvogne og militærfly som rygdækning. Bortset fra enkelte stenkast begyndte demonstrationen uden optræk til vold - det varede imidlertid ikke ved.

To måneder forinden var ni politibetjente af både sort og hvid herkomst blevet brutalt myrdet i forstaden Cato Manor uden for Durban og deres lemlæstede lig slæbt gennem byen med betjentenes afskårne kønsorganer i munden. Det bidrog ikke til at dulme nerverne hos de i flere tilfælde urutinerede og dårligt uddannede betjente, som den morgen var på vagt på politistationen i Sharpeville.

Hvem der gav den endelige ordre til at skyde på de ubevæbnede demonstranter, er aldrig blevet helt klarlagt, men lederen af stationen forklarede senere, at »de indfødtes mentalitet ikke tillader fredelige demonstrationer. Når de samles, må det nødvendigvis føre til vold«.

Få dage efter massakren var samme leder citeret i Time Magazine for ordene: »Min bil blev ramt af en sten. Når de sorte gør sådan noget, må de lære det på den hårde måde«.

Retsmedicinere konstaterede, at langt hovedparten af de affyrede kugler havde ramt ofrene bagfra, og den lokale biskop beskrev senere det kaos, som fulgte skyderiet: »Lig lå rundt over det hele. De sårede flygtede ind i baggårde og sidegader. Kroppe lå i groteske positioner på fortovet«. Historien gik verden rundt. Ordet apartheid - de hvide afrikaaneres ord for adskillelse - begyndte at fylde mere i den internationale debat.

Politiske konsekvenser

Massakren i Sharpeville fik først og fremmest konsekvenser for den politiske udvikling i Sydafrika. Nedskydningen førte til en generalstrejke over det meste af landet, som fik regeringen til at indføre undtagelsestilstand, forbyde både ANC og PAC og intensivere den brutalitet og undertrykkelse, som trods alt havde haft et mindre omfang under Nationalistpartiets første regeringsår. 18.000 sydafrikanere blev arresteret i løbet af undtagelsestilstanden. Myndighederne strammede grebet om de politiske modstandere. Sydafrika havde taget et afgørende skridt mod at blive en politistat.

Denne udvikling var stærkt medvirkende til at overbevise kræfter i både ANC og det sydafrikanske kommunistparti om, at det hidtidige ikke-volds-princip var utilstrækkeligt i kampen mod det hvide mindretalsstyre. I 1961 oprettede ANC sin mere militante undergrundsorganisation Umkhonto we Sizwe - Nationens Spyd - med en vis Nelson Mandela som leder.

Modstandskampen var gået ind i en ny fase, men den havde svære betingelser under et voksende hvidt sikkerhedsapparat, og få år senere var hovedparten af dens ledere idømt lange fængselsstraffe og for en dels vedkommende ført til statsfængslet på Robben Island. Først med Soweto-oprøret i 1976 så man atter en folkelig protest, der kunne måle sig med reaktionerne efter Sharpeville.

Effektivt bolværk

På den internationale arena førte nedskydningerne i Sharpeville til en fordømmelse, som ikke blev mindre af, at apartheidregeringens urokkelige førstemand, dr. Hendrik Verwoerd, afviste kritikken af politiets handlemåde og lagde hovedans- varet for de blodige begivenheder på demonstranterne.

FN's Generalforsamling fordømte massakren i Sharpeville, og Sikkerhedsrådet opfordrede til at afskaffe apartheid. Udenlandske investeringer faldt drastisk i tiden efter tragedien, og den sydafrikanske økonomi blev sat på alvorlige prøver. Der var dog flere markante og opsigtsvækkende huller i den globale kritik. Både USA, Frankrig og Storbritannien havde undladt at stemme, da Sikkerhedsrådets resolution blev vedtaget. Den republikanske regering i USA så i høj grad Verwoerds regime som et effektivt bolværk mod kommunismen i det sydlige Afrika, og præsident Eisenhower advarede mod at dømme »i en vanskelig social og politisk konflikt«, hvis sort-hvide dimension han i så rigelig grad kendte fra sin egen baghave.

Også i Danmark kom lignende synspunkter til udtryk. Jyllands-Posten skrev i en leder tre dage efter massakren, at man måtte have forståelse for de hvide sydafrikaneres modstand mod at tildele den sorte majoritet demokratiske rettigheder, når denne majoritet nu befandt sig på »et lavt civilisatorisk stade«.

Nedskydning af ubevæbnede demonstranter kunne naturligvis ikke accepteres, og det var lederskribentens frygt, at den hvide brutalitet blot risikerede at føre flere sorte i retning af kommunismen. For som det hed i lederen: »Den kommunistiske religion må i sine mere forenklede former appellere meget stærkt netop til så primitive folk«.

Da Nelson Mandela fire år senere blev idømt livsvarigt fængsel for sin hovedrolle i kampen mod apartheidregimet, fandt Jyllands-Posten ikke anledning til at omtale begivenheden.

Hvidt blod til sorte

Sharpeville-massakren har bevaret sin såvel symbolske som politiske betydning frem til i dag. Siden 1966 har den 21. marts fungeret som FN's officielle markering af kampen mod racediskrimination. I Sydafrika er dagen national helligdag, og det var ikke tilfældigt, at Nelson Mandela i 1996 valgte at underskrive den nye sydafrikanske forfatning i netop Sharpeville. Året forinden havde Hendrik Verwoerds barnebarn - nu et centralt medlem af ANC - talt ved en mindehøjtidelighed i Sharpeville og forsøgt at gøre dagen til et forsoningsmøde mellem landets etniske grupper.

En enkelt begivenhed tilbage i 1960 understøttede faktisk den bestræbelse. De knap 200 sårede i Sharpeville krævede i dagene efter nedskydningen blodtransfusioner i et sådant omfang, at det lokale hospital løb tør for 'sorte' plasmaposer. Også blodet på hospitalerne var underlagt apartheidlogikkens raceopdeling, og man måtte derfor ty til den absolutte nødløsning at pumpe afrikaanerblod ind i de såredes vener. Dermed reddede flere sorte sydafrikanere alene livet ved hjælp af den hvide mands blod. Det kan måske give anledning til en svag optimisme for fremtidens Sydafrika 50 år efter massakren i Sharpeville.

Morten Møller er historiker og forskningsstipendiat på Det Kongelige Bibliotek, og Simon Ankjærgaard er historiker, journalist og ansat på Hus Forbi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu