'Build-A-Bear' - journalistik på Facebook?

Flere mediehuse ansætter Facebook-reportere, hvilket er en blåstempling af de borgeraktiviteter, som foregår på Facebook. Det vil gøre nyhedshistorier til halvfabrikata og byggesten i identitetsskabende og legende forståelsesprocesser, hvor historiens 'sandhed' er til forhandling
Med mediehusenes ansættelse af Facebook- journalister kommer historiens sandhed til forhandling. Lykkes det, kan Facebookstemmerne forbindes til den offentlige debat.

Med mediehusenes ansættelse af Facebook- journalister kommer historiens sandhed til forhandling. Lykkes det, kan Facebookstemmerne forbindes til den offentlige debat.

22. marts 2010
Delt 12 gange

'Myrdet efter Facebook-opdatering', 'Krænkede ekskæreste på Facebook', 'Facebook er sabotage for nattelivet', 'Chefen holder øje med dig'.

Det er blot nogle af de foretrukne vinkler i avisoverskrifter om Facebook. Vi har også set: 'nu har Facebook slettet dine data', 'solgt dine data' osv., eller: 'Facebook afslørede eksamenssnyd', som formidles med to stakkels studerende i offerrollen.

I nyhedsartikler er det primært blevet til en formidling af Facebook som den store trussel om overvågning. En ensidig vinkling, som har rod i George Orwells roman 1984, hvor Big Brother overvåger de mange, men chefen bliver også holdt øje med af de ansatte.

Og hvorfor tager artiklerne udgangspunkt i, at vi alle opdaterer vores profil med billeder fra en våd weekend, at vi skriver, at chefen er et dumt svin, eller at vi pjækker fra arbejdet i dag, fordi vi har tømmermænd?

En dominerende antagelse om de sociale medier og særligt Facebook er derfor, at alt det indhold, som findes på nettet, er noget, som vi er slemt kede af findes, og at det vi skriver, er skamfuldt.

Her bliver det væsentligt at forstå, at udover de ting, vi måske ikke er så stolte af, findes der en hel del materiale om os på nettet, som vi faktisk er meget stolte af. Det meste indhold er af en selviscenesættende karakter, og vi er ivrige efter at fortælle andre om os selv. Selvpromovering er dog sjældent anerkendt i vores kultur, så nettet og de sociale medier får en funktion som en slags whistle blower, der bevirker, at den information, som vi har svært ved selv at promovere, alligevel bliver cirkuleret rundt og skaber en vis digital synlighed.

Facebook-reporter

At borgerne er blevet digitalt synlige har DR luret, og for nylig søgte de en ny type fagmedarbejder, en Facebook-reporter. Vi kan nu vente på, at der bliver skrevet en panisk artikel om, at ikke nok med at HR-chefen eller eks-kæresten, men også 'DR's røde lejesvende overvåger dig på Facebook'.

Nej, DR vil møde danskerne dér, hvor de er, siger de. Lige nu er et par millioner af dem på Facebook. Hvor mange unge er på Arto? Og kan vi forvente Ramasjang-journalister på Arto i fremtiden?

Alt imens den nyansatte skal sikre, at alle DR's journalister får lært at bruge Facebook, så skal den nyansatte Facebook-reporter også via Facebook sikre, at: 1) DRs nyheder skal ud til danskerne gennem sociale medier. 2) Der skal findes relevante nyheder i de sociale medier.

Hvad angår det første ønske, så lurer fiaskoen. Ét er nemlig at have kontrollen over attraktivt og lokkende indhold i eget mediemiljø og så til at afgive denne kontrol.

Fra DR's officielle sider på nettet hentes der allerede indhold, og der linkes til nyheder, som indgår på de sociale netværkssider. Brugerne integrerer nyheder og videoklip på deres Facebook-profiler og i forskellige Facebook-grupper. Her bliver nyhederne kommenteret på brugernes egne præmisser.

Denne aktivitet har afsæt i den enkeltes liv eller i gruppens 'projekt'. Nyheden forvandles derfor til et personligt udtryk og en holdningstilkendegivelse, der ledsaget af en personlig tekst kan have en provokerende eller samlende effekt på resten af netværket.

News you can play with

Nyheden indgår på den måde i de sociale netværks selskabelige og legende forbrugsform. Der sker et skifte fra news you can use til news you can play with, når nyhederne bevæger sig over på de sociale medier.

Skiftet til news you can play with er udtryk for, at journalistikken nu må forholde sig til tidens samfundstendens, oplevelsesøkonomi.

Facebook er om noget et oplevelsesøkonomisk produkt. Facebook-brugerne bliver med en personlig profil inddraget på en måde, hvor de får det samme parasociale forhold til sig selv, som børn har til build-a-bear bamser, hvor børn selv skaber, navngiver, tilpasser og plejer deres bamses relationer til andre bamser. Facebook handler derfor ikke alene om det sted, hvor befolkningen er, men om en medskabende forbrugsform.

Medskabelse og selviscenesættelse er væsentligt for forbrugerne - at pushe nyheder på Facebook, når man er en etableret medieinstitution, kræver derfor en ydmyghed og en vilje til at slippe den kontrol med indhold og distribution, som altid har kendetegnet massemedierne.

En ny type offentlighed

I et demokratisk perspektiv er det dog meget positivt, at journalister orienterer sig mod Facebook-gruppers semioffentlighed, hvor brugere fra forskellige netværk netop mødes om anliggender, der har almenvellets interesse.

Facebook-grupper åbner op for, at personer kan indgå i grupperinger uden for deres eget netværk, og ofte har disse grupper moralske, politiske eller holdningsforhandlende dagsordener. På Facebook bliver det hverdagslige derfor offentligt interessant mens den politiske offentlighed også bliver mere nærværende.

Borgernes indholdsudveksling og diskussioner er tilmed synlig og tilgængelig for dem selv og andre interesserede. Det giver den enkelte bidragsyder en forståelse af sig selv som borger i et samfund, hvilket opnås gennem den anerkendelse, der kommer fra de andre i netværket, publikum.

Så klart er det fornuftigt, at DR er tilstede på Facebook, men nok ikke for at pushe nyheder til et socialt netværk skabt af journalister på vegne af befolkningen.

Brugen af nyheder på sociale netværkssider skal ses som halvfabrikata og parts-indlæg, da de udvekslede nyheder fortolkes, kommenteres, omkodes og bliver remikset på forskellige måder, så de kan tilpasses brugernes personlige udtryk og identitetsforvaltning i netværket eller i gruppens projekt.

Sandhed til fortolkning

Kompencerne hos nye journalisttyper som eksempelvis DR's Facebook-reporter skal derfor primært handle om at udvise en autentisk vedholdenhed, at have evnen til at samtale, og ikke mindst må vedkommende besidde en åbenhed overfor, at den gode histories 'sandhed' er til fortolkning og kan diskuteres - og det er påkrævet, at journalisten deltager i denne forhandlende diskussion.

Det andet ønske i jobopslaget, at der skal findes relevante nyheder i de sociale medier, er i tråd med et borgerjournalistisk ideal. På Facebook bliver det muligt at samle borgerne i forhold til at komme med perspektiver og vinkler samt bidrage med informationer i forbindelse med væsentlige begivenheder. Populært kaldes dette for crowd sourcing.

Pointen bliver dog, at det ikke er på vegne af borgerne, men i et samarbejde med borgerne, at journalistikken skal udfolde sig. Hvad diskussioner og det subjektive angår, så har det journalistiske felt allerede udvidet sig til at være både forklarende og kommenterende, hvor journalister er blevet fortolkende eksperter. De sociale medier og Facebook vil nu gøre det muligt at udvide feltet til også at gøre journalistikken samtalende.

I forhold til den semioffentlighed, som grupperne på Facebook udgør, og som er brobyggende på tværs af personlige netværk, så spiller journalistikken tillige en væsentlig rolle i forhold til at forbinde Facebook-stemmerne til den massemedierede offentlige debat og til anerkendte demokratiske institutioner.

Og naturligvis kan Facebook-gruppers samfundsmæssige relevans diskuteres fra gruppe til gruppe, men hvis vi forholder os til den blanding af forskelligt indhold, som Facebook brugerne udveksler og producerer, så mimer det konventioner fra et tv-nyhedsprogram. Kritiske, konstruktive, normative, afslørende og sensationelle nyheder i én samlet pakke ofte krydret med et par selskabelige og glade historier.

Lars Holmgaard Christensen, Ph.d., Forskningschef i Sociale Medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hugo Barlach

Historien sat på spil af Facebook? Måske nok en lige lovlig begejstret udmelding...

Måske magt-relationerne er gledet fuldstændig ud af omtanken. Eller bliver dækket over...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Olsen

"Selvpromovering er dog sjældent anerkendt i vores kultur"

Det er jeg altså ikke helt sikker , at jeg er enig i.

"Facebook-grupper åbner op for, at personer kan indgå i grupperinger uden for deres eget netværk, og ofte har disse grupper moralske, politiske eller holdningsforhandlende dagsordener. På Facebook bliver det hverdagslige derfor offentligt interessant mens den politiske offentlighed også bliver mere nærværende."

Man kan erstatte "Facebook" med "internet" i det ovenstående uden at nogen mening vil være ændret. Konklusion: Der er intet nyt i Facebook. De er bare et Coca Cola-brand, som gennem udspekuleret udnyttelse af folks personlige relationer har trukket en proprietær platform ned over den demokratiske udveksling af holdninger, meninger og erkendelser, som i princippet kunne foregå frit ved brug af åbne standarder på nettet som sådan. At folk frivilligt lader sig indrullere på dén galej kan vist kun skyldes, at alle deres venner også er derinde.

anbefalede denne kommentar