Læsetid 5 min.

Fair use - fair trade?

Kunstneres og producenters ophavsret er under angreb. Internettet myldrer med ulovlig fildeling og streaming af musik, film, spil, litteratur osv. Piraterne kræver 'fair use', altså at det kreative indhold bare skal kunne deles ud til alle, men er det 'fair trade' over for rettighedshaverne?
Film og musik bliver kopieret løs fra nettet uden tanke på de mennesker, der har lavet det kreative indhold. Men der bliver kun produceret kreativt indhold i fremtiden, hvis 'betalingsbalancen' genoprettes, og de kreative kræfter modtager en rimelig betaling for deres værker. På billedet ses en scene fra Lars von Triers kontroversielle film 'Antichrist'.

Film og musik bliver kopieret løs fra nettet uden tanke på de mennesker, der har lavet det kreative indhold. Men der bliver kun produceret kreativt indhold i fremtiden, hvis 'betalingsbalancen' genoprettes, og de kreative kræfter modtager en rimelig betaling for deres værker. På billedet ses en scene fra Lars von Triers kontroversielle film 'Antichrist'.

17. marts 2010

Af og til i den offentlige debat får jeg opfattelsen af, at nogle ser ulovlig fildeling som en modstandskamp, som udtryk for en politisk oprørsbevægelse. Men det er noget pjat. Piraterne er lige så lidt frihedskæmpere, som Mogens Glistrup var det i sin kamp mod at betale skat. Derimod er piratkopiering udtryk for dårlig stil, plattenslageri og nærighed i pinlig grad.

Der bliver kopieret løs på nettet uden tanke på dem, der har lavet det kreative indhold - og nærigheden bliver strakt så vidt, at man ikke blot kopierer gratis til sig selv, men også deler andres musik og film kvit og frit ud til andre i et fildelingsnetværk.

Ellers går de fleste af os jo ind for ordentlige forhold bag de varer og tjenesteydelser, vi modtager. Vi vil ikke have tingene billigt eller gratis for enhver pris. Vi går ind for fair trade, så de kaffebønder, der laver vores kaffebønner, får en rimelig betaling. Og vi går ind for, at udenlandske arbejdere sikres en overenskomstmæssig hyre.

Ophavsretsøkologi

Hvis vi ser ophavsretsøkologisk på det, kan vi kun få bæredygtigt kreativt indhold, hvis vi genopretter betalingsbalancen, så de kreative kræfter modtager en rimelig betaling.

Vi kender undskyldningerne, men ærlig talt: At det er så nemt at kopiere på nettet er selvfølgelig ikke nogen undskyldning. De færreste af os kunne finde på at stjæle fra en landevejsfrugtbod, selv om det er pærelet. Sagt med andre ord: Blot fordi noget er muligt, er det ikke lovligt; den sandhed gælder i den fysiske såvel som i den virtuelle verden.

Og at man måske ikke har så godt råd til at betale for musikken, fordi man eksempelvis er på SU eller bistandshjælp, er selvfølgelig heller ikke nogen undskyldning. Det er jo heller ikke en plausibel straffrihedsgrund over for politiet, hvis man negler cd'er i en af de få pladebutikker, vi har tilbage.

Hulheden i piraternes argumentation er på det seneste tydeligt demonstreret ved, at de forskellige støtteplader til fordel for ofrene for jordskælvet i Haiti er blevet fildelt massivt - selv om meningen jo var, at forbrugerne betalte for musikken, så man kunne hjælpe ofrene. Når man vælger at piratkopiere selv velgørenhed, har man afsløret sine selviske motiver, der ikke en gang er en dårlig undskyldning værd.

Det kulturelle kredsløb

Piratkopiering skader det kulturelle kredsløb. Når nogen bare kopierer og distribuerer beskyttet materiale uden tilladelse, kommer der ingen vederlag tilbage til kunstnerne og producenterne. Hvis en kunstner ikke tjener bare en rimelig portion penge på det, kan det være, at han eller hun vælger at beskæftige sig med noget andet. Og hvis en filmproducent ikke får sine investeringer hjem, bliver der ikke sat penge i nye film. Resultat: Der bliver produceret mindre kreativt indhold.

De tørre tal taler deres tydelige sprog:

- En dansk Megafon-undersøgelse sidste år viste, at 11-12 procent af de adspurgte havde downloadet musik og/eller film på en ulovlig måde inden for de seneste seks måneder. Blandt de 18-29-årige var andelen 32 procent.

- 70 procent af alle unge under 30 år, som har adgang til internettet, har ifølge en norsk undersøgelse (Norstat) fra 2009 downloadet musik uden at betale for det (og minimum 90 procent af disse er hentet fra ulovlige hjemmesider).

- Det danske analysefirma YouGov Zapera gennemførte tidligere i år en undersøgelse om piratkopiering af spillefilm. Den viser, at 17 procent i alderen 20-65 år downloader film fra nettet eller får ulovlige kopier fra venner og bekendte. 24 procent af de 20-29-årige downloader jævnligt film fra nettet.

Piratkopiering udtørrer de kulturelle kilder, og det går ud over de kreative erhverv, som vi ellers ifølge politikerne skal leve af i fremtidens oplevelsesøkonomi.

Ret til selvbestemmelse

Ophavsret handler om ret til selvbestemmelse. Den, der har skabt musik, film, litteratur, spil, software osv., må bestemme over brugen af værket, dvs. give tilladelse på visse vilkår, f.eks. om et rimeligt vederlag. Han eller hun kan vælge at overdrage rettighederne til andre, eksempelvis et forlag. Ophavsmanden kan også vælge at forære rettighederne væk eller gå med i en Creative Commons-licens.

Det er denne selvbestemmelsesret, piraterne sætter ud af kraft.

Vi kan ikke sagsøge os ud af problemerne. AntiPiratGruppen kan og bør selvfølgelig fortsætte med at sagsøge nogle af dem, der begår ophavsretlige krænkelser, men det er ikke på den måde, vi kommer problemet til livs. Og de lovlige alternativer, de nye forretningsmodeller, hvor det kreative indhold gøres lovligt tilgængeligt på internettet, er tydeligvis heller ikke nok. Eksempelvis er der masser af muligheder for at købe musik i netbutikker eller at hente musikken via abonnementsordninger, men alligevel bliver fildelingsnetværkene ved med at være populære.

De lovlige internettjenester er da også udsat for unfair konkurrence fra de ulovlige tjenester. Man kan sammenligne det med boder på et marked. Hvis man forsøger at sælge varer fra sin bod, og naboboden falbyder den samme slags varer, men forærer dem væk, er der temmelig dårlige odds på, at man får solgt noget som helst.

Brevmodellen

Derfor må politikerne skabe en politisk løsning, som forpligter internetudbyderne til at samarbejde om i det mindste af sende informationsbreve ud til de kunder, der fildeler ulovligt. Internetudbyderne er ikke direkte en del af problemet, men de er bestemt en del af løsningen. Det er på deres netværk, ulovlighederne finder sted. Vi kommer aldrig helt og aldeles af med piratkopieringen, men hvis vi kan reducere problemet i væsentlig grad, vil det være en udstrakt hånd til landets kreative erhverv.

Brevmodellen går i korthed ud på følgende:

•AntiPiratGruppen finder ud af, hvilke IP-adresser (dvs. internetforbindelser) der deltager i ulovlig fildeling, og giver oplysningerne videre til et offentligt nævn.

•Nævnet får at vide fra internetudbyderen, hvilken abonnent der står bag den pågældende IP-adresse.

•Nævnet skriver et brev til abonnenten og orienterer om, at der har foregået ulovlige aktiviteter via internetforbindelsen. Samtidig orienterer nævnet om ophavsret og om sikring af trådløse netværk m.v.

•Hvis nævnet flere gange har skrevet til den samme abonnent, får AntiPiratGruppen dette at vide.

Jeg er overbevist om, at sådanne informationsbreve kan bidrage til at begrænse ophavsretskrænkelserne i fremtiden. Det skyldes bl.a., at husstandene bliver opmærksomme på, at der sker uregelmæssigheder på deres internetforbindelse, som kan spores teknisk, og brevene kan anspore familierne til en snak om, hvordan man opfører sig på internettet, og hvad man bør lade være med at gøre. 'Man' er her typisk husstandens teenagere.

Udenlandske undersøgelser viser, at 70-80 procent vil droppe den ulovlige fildeling, hvis de får advarsler af denne karakter - navnlig hvis der er en mulig konsekvens knyttet til at sidde advarslerne overhørig. Det er værd at bemærke, at i vores brevmodel går konsekvensen ikke ud på at kappe folks internetforbindelse, men simpelt hen bare - efter at abonnenten har fået flere informationsbreve - at gå tilbage til det normale system, hvor AntiPiratGruppen rejser erstatningskrav m.v. Forskellen til nu er altså, at forbrugerne får en ekstra chance for at træde ind på lovens smalle sti, før man griber til sanktioner.

Et udvalg under Kulturministeriet sidder netop nu og kigger på denne brevmodel, som jeg håber bliver til virkelighed inden længe. I ud-valgsovervejelserne skal vi selvfølgelig indtænke retssikkerheden. Borgernes retssikkerhed såvel som rettighedshavernes retssikkerhed.

På den måde får vi forhåbentlig taget et vigtigt skridt i retning af at få genoprettet den ophavsretlige betalingsbalance med 'fair trade' over for kunstnere og producenter.

Peter Schønning er advokat og leder af AntiPiratGruppen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Norgaard
Anders Norgaard

Det er værd at bemærke at det udvalg som Peter Schønning omtaler er et lukket udvalg som holder møder uden referat eller offentlig indblik. Udvalget er domineret af en absurd overvægt af industri-lobbyister og ophavsrets-maksimalister i forhold til borger/forbrugerinteresser, som bliver holdt udenfor.

http://www.kum.dk/sw90966.asp

Hvis Peter Schønning virkelig synes han selv har en god sag, så kunne han og hans venner i ophavsretsbranchen starte med at sørge for at udvalgsarbejdet foregår i fuld offentlighed. Så kan vi andre bedre danne os et billede - frit fra deres lobbyistsnak.

Brugerbillede for Patrick Znaty
Patrick Znaty

Det ville have klædt kronikken, hvis Schønning også havde bragt "tørre tal" for den kulturelle udtørring. Evt. lidt tal for mængden af producerede film, musikudgivelser osv. relativt ift. udbredelsen af ulovlige downloads.

Brugerbillede for Henrik Andersen
Henrik Andersen

Problemet med både regeringen, Antipiratudvalget, Antipiratgruppen er, at de i deres iver efter at ramme piraterne rammer dem, der gerne vil betale for deres film/musik og ikke deler indholdet med andre.

De regler der er indført, bl.a. §75c i ophavsretsloven, er piraterne fuldstændig ligeglade med. De rammer kun de betalende forbrugere.

Hvorfor skal man lade sig registrere hos et privat foretagende for at kunne se sine film som man vil i sit eget hjem?

Trods utallige henvendelser til kulturordførerne i folketinget, er der kun ét parti, der har været villige til at svare på 10 spørgsmål om ophavsret, drm og digitale kopier.

De resterende partier har enten ikke svaret, eller er kommet med udtalelser, der kunne tolkes som vinden blæser.

Kulturministeriets politik på området er en direkte afskrift af Antipiratgruppens formålsparagraffer, og hverken kulturministeriet eller Antipiratgruppen er villige til at lave ændringer, der vil fjerne registreringen af betalende forbrugere, men fastholde en stram kurs over for piraterne.

Se henvendelser til og svar fra kulturministeren, kulturordførere og Antipiratgruppen på digitalekopier.dk

Mvh

Henrik Andersen
EnFrustreretForbruger.dk - Twitter.com/frustreret
iPadBloggen.dk - Twitter.com/ipadbloggen

Brugerbillede for Mikkel Mortensen
Mikkel Mortensen

"Hvis vi ser ophavsretsøkologisk på det, kan vi kun få bæredygtigt kreativt indhold, hvis vi genopretter betalingsbalancen, så de kreative kræfter modtager en rimelig betaling."

Med "genopretter" mener PS selvfølgelig at vi skal tilbage til tidligere tiders distributionsmonopoler hvor der på verdensplan var 3-5 store selskaber der suverent rådede over langt størstedelen af af den tilgængelige "kultur" i form af musik og film. Nej tak, siger jeg bare.

"Vi kender undskyldningerne, men ærlig talt: At det er så nemt at kopiere på nettet er selvfølgelig ikke nogen undskyldning. De færreste af os kunne finde på at stjæle fra en landevejsfrugtbod, selv om det er pærelet. Sagt med andre ord: Blot fordi noget er muligt, er det ikke lovligt; den sandhed gælder i den fysiske såvel som i den virtuelle verden."

Jeg troede ellers naivt på at PS og co. havde droppet de uholdbare analogier til at stjæle fysiske ting. Det er ikke nødvendigvis nemmere at kopiere ulovligt end det ville være at hente lovligt, hvis ellers ophavsretsindustrien tog sig sammen og leverede nogle fornuftige produkter. Desværre har de brugt de sidste 10 år på at bekæmpe den teknologiske udvikling og dermed overladt den lette tilgængelighed til pirattjenester. Det har folk vænnet sig til, og vaner ændrer sig ikke sådan bare. I hvert fald ikke før den næste teknologiske revolution kommer. Og det er IKKE en revolution at ophavsretsindustrien, efter 10 år, halvhjertet begynder at tilbyde det som folk har været vant til at "stjæle" gratis. Havde man i '99 omfavnet Napster og udnyttet potentialet havde man måske ikke nu på samme måde haft en hel generation af ophavsretskriminelle.

"(...) de forskellige støtteplader til fordel for ofrene for jordskælvet i Haiti er blevet fildelt massivt - selv om meningen jo var, at forbrugerne betalte for musikken, så man kunne hjælpe ofrene."

Resultatet fra Danmarks Indsamling på tv taler vist sit tydelige sprog: Danskerne vil hellere end gerne hjælpe folk i nød. Der er slet ikke brug for velgørenhedssange, og de tjener næppe andet formål end at promovere folkene bag. Nu vi snakker om velgørenhed, hvor mange penge var det så lige APG og dem I repræsenterer donerede ved førnævnte indsamling?

"Piratkopiering skader det kulturelle kredsløb."

Nej. Piratkopiering skader DIT kulturelle kredsløb, PS. Altså det kredsløb du er en del af. Imens du og dine har sovet i timen er nye, velfungerende kredsløb dukket op. Mange kunstnere tjener fint på at stille deres musik til rådighed på nettet. De fleste af dem lever endda bedre end de gjorde i gamle dage da de skulle dele kagen med ophavsretsindustrien. Disse nye kredsløb er udsprunget af "sharing is caring"-tankegangen der ligger bag den piratbevægelse som du indledningsvist prøver at skyde i sænk.

"Resultat: Der bliver produceret mindre kreativt indhold."

Forkert. Resultat: Dem du repræsenterer udgiver mindre kreativt indhold. Men se dig omkring på nettet. Det sprudler med kreativitet som aldrig før. Og det er bare sur røv for dig og dine at I aldrig kommer til at stå for distributionen af det. Det klarer folk nemlig fint selv uden fordyrende mellemled.

"Eksempelvis er der masser af muligheder for at købe musik i netbutikker eller at hente musikken via abonnementsordninger, men alligevel bliver fildelingsnetværkene ved med at være populære."

Javel... Kan du lige nævne fx 5 af disse "masser" af abonnementsordninger som er tilgængelige her i landet? Jeg kender kun 1: TDC Play, og her får man ikke lov at beholde musikken. Kort efter man ikke længere er kunde hos TDC kan musikfilerne ikke længere afspilles. Det kan man i mine øjne ikke bruge til noget som helst.

"Man kan sammenligne det med boder på et marked."

Nej man kan ej. Men okay, lad os prøve alligevel: Du har en bod hvor du sælger en vare. Når du sælger et eksemplar af din vare bliver dit varelager ikke mindre. For du har en uendelighedsmaskine der kan spytte et uendeligt antal eksemplarer af din vare ud. Sådan en har de også i naboboden hvor de forærer det hele væk. Og lad os så tænke scenariet lidt videre:

I en bod lidt længere nede ad vejen står en mand der har en anden uendelig vare. Hans vare kan man også få gratis i bod nr. 2, og det har han det helt fint med. Han er glad hvis folk gider betale for den hos ham, men han bebrejder ikke folk hvis de hellere vil have den gratis i den anden bod. Derfor giver han den også selv væk i sin bod. Der er jo alligevel uendeligt mange eksemplarer af hans vare, så han mister ikke noget ved at folk får den gratis. Men udover den uendelige vare sælger han også nogle varer der IKKE er uendelige. Fx tilbyder han at komme hjem til folk og fremstille sin vare. En oplevelse som det kun er ham der kan give folk. Andre kan også tage hjem til folk og fremstille varen, men det er bare ikke rigtigt det samme, for det er kun ham der kan skabe den rette stemning under fremstillingen. Denne oplevelse kan han tage penge for. Han sælger også den uendelige vare i en spændende, unik indpakning som kun findes i fx 1000 eksemplarer. Denne kan han også tage penge for, for den kan de ikke forære væk gratis i den anden bod.

Der er mange kunstnere der i dag driver deres forretning som manden i den 3. bod. De forærer musikken væk som downloads. For downloads er der uendeligt mange af, og markedsværdien er dermed næsten lig 0. Måske giver de endda folk muligheden betale for disse downloads, hvis folk virkelig insisterer på at betale. Men det er ikke den primære indtægtskilde. Der hvor de tjener pengene er ved at tage ud og spille deres musik, og/eller ved at sælge musikken på vinyl i et lille eksklusivt oplag. Når 10.000 mennesker har downloadet musikken gratis vil der være en god del af dem der kommer til koncerterne. Og der vil altid være en del af dem er villige til at betale for at få fat i den eksklusive vinyl. Og så handler det sådan set bare om godt, gammeldags købmandsskab og udbud/efterspørgsel at finde ud af hvor mange/få vinyler man skal lave og hvad de skal koste.

Brevmodellen som du nævner har en række svagheder. Den mest grundlæggende svaghed er i mine øjne at det etablerede retssystem bliver omgået. Hvem sidder i dette nævn? APG? Internetudbyderne? Politisk udnævnte? Professionelle dommere? It-kyndige? Hvem checker om den IP-adresse som APG overgiver til nævnet rent faktisk har foretaget sig noget ulovligt? Hvem afgør om det man måske kan dokumentere er sket er ulovligt?

Du nævner Creative Commons, men glider let og elegant hen over mulighederne i det, selvom CC måske er et af de mest konkrete og fornuftige bud på hvordan man håndterer ophavsret i den digitale tidsalder.

Ligesom loven om navneforbud - der tydeligvis også har spillet fallit med internettets udbredelse - trænger ophavsretslovgivningen grundlæggende til en gevaldig modernisering. Den er gennem tiden blevet bukket og bøjet så langt væk fra sit udgangspunkt, at den ikke længere har meget at gøre med sin oprindelige grundtanke om rettigheder til ophavsmanden. Internettet har blot gjort det endnu mere tydeligt at vi trænger til at gentænke hele systemet. Og hvis ikke det bliver taget alvorligt gentænker systemet sig selv. Det er allerede godt i gang. Så kan du tude alt det du vil. Kulturen lever i bedste velgående i andre systemer end jeres. I kan gøre hvad I vil, men sådan er det.

Det værste der kan ske er at I tager 100 års kulturarv som gidsel i en periode, indtil ophavsretten (om alt, alt for længe) udløber og tingene ryger i public domain. Dette vil I være I jeres fulde ret til at gøre, men I vil med sikkerhed også blive endnu mere upopulære end I allerede er og dermed sikre jer at I ingen kunder har efterfølgende. Alternativt kan I omfavne den digitale tidsalder. Og gerne gøre det med en lille smule ydmyghed. Så tror jeg faktisk I vil kunne redde en del af jeres synkende skude.

http://www.pladderbranchen.nu/

Brugerbillede for Peter Andreas Ebbesen
Peter Andreas Ebbesen

Antipiratgruppen er nogle der ikke har forstået hvad internettet er for noget.
Hvis jeg lavede noget musik, ville jeg da også give folk den mulighed at hente det frit.
Hvis vi skal have en skat på brug af nettet, så er det da bare om at bryde ind i andre netværk, så vi kan blive ved med at have gratis internet.
Ellers er det jo en skat!
Men okay, medielicensen har de jo også trukket ned over hovedet på folk.
Selv om den er dybt urimelig.
For man kan eksempel vis ikke bruge DR med en Mac...
Altså kan jeg ikke se, hvorfor jeg skulle betale for noget jeg ikke kan bruge til en skid.
Nej, lad os beholde det frie internet, og lad os blive fri for tåber som Antipiratgruppen.
De skader meget mere end de gavner!!
VH Heidi Madsen.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Antipiratgruppen får gratis reklame, til at holde liv i en døende industri, der er blevet fortid.
Ingen behøver pladeindustrien for at distribuere musik.

Tilsyneladende tænker man på kunstnerne, men de der virkelig taber penge - er pladeindustrien!

"AntiPiratGruppen finder ud af, hvilke IP-adresser (dvs. internetforbindelser) der deltager i ulovlig fildeling"

Næ, det gør Antipiratgruppen ikke - de formoder uden at kunne bevise noget som helst!
Fildeling af torrent filer er jo m e g e t vanskeligt af bevise - det er jo indholdet, af torrentfilerne Antipiratgruppen skal bevise omhandler copyright beskyttet materiale - og det er nærmest umuligt, hvilket Antipiratgruppen godt ved - derfor tuderiet.

Pladeindustrien er på vej samme sted hen som typografer, sadelmagere, gørtlere og andet godtfolk.
Ny teknik har overhalet den gamle virkelighed og skabt en ny, som man er nødt til at forholde sig til.
Men den kan ikke rulles tilbage.

Tænk at skulle høre fra en advokat, at det kan sammenlignes med tyveri, at krænke ophavsretten.
Tyveri er defineret som "Den der fjerner en fremmed, RØRLIG ting..." jf. Straffelovens § 276.

Man har en dårlig sag, når man kaster sig ud i sådanne elendige argumenter.

Brugerbillede for Rasmus Lund-Hansen
Rasmus Lund-Hansen

Man er nødt til at stille spørgsmålstegn ved Peter Schønnings kompetence, hvis han ikke engang ved hvad udtrykket 'Fair Use' dækker over.

Ganske vist stammer det fra amerikansk ret, men for en person, der beskæftiger sig professionelt med ophavsret, der er det ikke nogen undskyldning.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Det er endvidere også værd at bemærke at Peter Schønning (PS) ikke kæmper for kunstnerne, men for industrien bag dem, dvs. underholdnings-industrien, ligegyldigt om det er musik, film, eller spil, vi taler om. Uanset at jeg vil hævde, at det nok mest er musikken, vi taler om her. Film-selskaberne er ved at have fattet pointen;udgiverne af spil (som EA f.eks) har også fattet pointen. Mange spil kan f.eks. downloades lovligt via nettet, sålænge man betaler. Og det er der faktisk mange, der godt gider at gøre. Film-selskaberne er ved at have forstået budskabet også. Hos Yousee (tdc) og flere udbydere kan man allerede nu i ro og mag downloade film, og betale for det. Og folk gør det gerne.

Og ang. plade-industrien er der Itunes (her må man gerne beholde musikken mm). Det eneste problem er sådan set, at man skal have en mac-afspiller for at afspille musikken. (hvorfor ser eu-kommissionen ikke på det i stedet for at være på nakken af microsoft hele tiden....?!?)

PS overser også totalt at selv dybt seriøse spil-firmaer som f.eks. Bioware og EA faktisk er på både youtube og facebook. Ganske enkelt fordi de godt ved, at det er der, hvor kunderne er...

Og mange kunstnere, dvs. spillende og udøvende kunstnere er også på youtube. Og nogle udgiver endda deres egne sange på den måde, eller direkte via Itunes; det sikrer dem nemlig (mange) flere penge end de ville kunne få via en aftale med plade-selskabet.

Og så har vi slet slet ikke diskuteret, PS, hvorfor en privat organisation som Anti-Pirat-gruppen har fået lov til af staten at udøve statens voldsmonopol på det her område....

Brugerbillede for Jens Guld

I skrivende stund er ophavsretten de facto ved at blive afskaffet og det er den på grund af de store pladeselskabers og Hollywoods misbrug af den. Ophavsretten blev i sin tid indført for at sikre det læsende publikum en lind strøm af gode bøger og for at fodre læsehestene var det nødvendigt at fodre foderfabrikanterne. Forfatterne fik et privilegium på skatteindkrævning og på en monopolstilling. Skat på bøger er et onde og det er monopoler også, men man skruede på tingene, så at der var mange fordele og kun få og små ulemper. Og det virkede efter hensigten. Men medieindustrien blev hen ad vejen så stærk og så monopoliseret, at den kunne lave gensidig fillifut med politikerne, og i dag er ophavsretten ikke længere et mindste onde og et nødvendigt onde men slet og ret en pestilens, og medmindre der sker noget dramatisk, vil den brede befolkning slet og ret ignorere den. Ophavsretten vil kun kunne opretholdes, hvis man indlægger snageprogrammer i al elektronik, og gør man det, vil al elektronik både i private hjem og på kontorer ophøre med at fungere.
I medieverdenen har der alle dage været dramatiske ændringer på grund af teknologiske landvindinger, forbedret infrastruktur, ændringer af publikums smag o.m.a., og der har altid været tabere og vindere. Men de, der altid taber, er dem der ikke lærer de nye forhold at kende og derfor ikke udnytter dem. Og sådan har det altid været. De forfattere, der slog igennem i gamle dage, var dem der kendte spillet og spillede det. Og at være pirat eller at samarbejde med pirater var en del af spillet.
De, der i det 17de og 18de århundrede klagede over piraterne, var selv pirater, når det passede i deres kram. Isaac Newton fik falskmøntere hængt på samlebånd, men han fik også nogle af sine ting udgivet af en pirat. Der er en ulækker historie om, at den engelske forfatter Pope ønskede at offentliggøre en brevsamling, men ikke ønskede at spørge sine pennevenner om lov. Han fik så en pirat til at udgive bogen, hvorefter han skældte piraten ud for tillidsbrud mm. Lessing og Goethe benyttede sig også af pirater.
Peter Schønning påstår at piratvæsenet kvæler kreativiteten, men det er beviseligt usandt alene af den grund, at Oplysningstiden ikke ville have oplyst ret meget, hvis det ikke havde været for de venlige pirater og kriminelle bogsmuglere, der spredte denne litteratur ud over det ganske Europa. Især ville venstredrejede forfattere som Spinoza og d’Holbach i en piratfri verden ikke have fået ben til jorden.
Også i nutiden er de, der klager over pirater, selv pirater, når det passer dem. Der var den amerikanske science fictionforfatter, som skrev kontrakt med et lille Hollywood filmselskab om at en af hans romaner skulle bruges som forlæg til et filmmanuskript af. Forfatteren blev snydt, så vandet drev af ham, han tog slagsmålet og vandt sagen, skønt filmselskabet var ejet af et af de store filmselskaber, der havde pengekassen i orden. Så var der historierne om film, der blev finansieret af folk med ondt i skatten. Filmene var producerede og ejede af dertil indrettede små filmselskaber, som kontraherede med store distributionsselskaber, og disse sidste kunne bevise og beviste, at det på det nærmeste var filmselskaberne, der skyldte dem penge, også når pågældende film var en kassesucces. I Canada verserer der i skrivende stund en sag, hvor diverse bands har anlagt sag mod de store pladeselskaber, fordi disse har lavet opsamlings-Cd’er uden at betale kunstnerne. Selskabernes påstand er, at jo de ville da absolut betale, pengene var skam sat ind på dertil indrettede konti og ville naturligvis være blevet udbetalt på et eller andet tidspunkt. Bliver selskaberne mulkterede efter deres egen tarif, kommer de til at hoste op med et milliardbeløb.
En lidt anden boldgade. Microsoft og Bill Gates startede forretningen med at snuppe noget kildekode til computersproget BASIC. Dette var helt lovligt, for den gang eksisterede der ikke kommerciel software. Programmet blev omskrevet på computere, som de to unge mennesker ikke ejede og som de ikke havde fået lov til at bruge til kommercielle formål. Næppe ulovligt og utvivlsomt ikke strafbart. Og han og Allen skrev programmet om, så at det kunne fungere på bordcomputeren Altair. Man kunne få programmet sammen med computeren til en billig penge, men ville man købe programmet uden Altair, kostede det 600 dollars. Computerfolket lo højt og hånligt og kopierede løs. Bill Gates skrev en skriv, hvori han påpegede, at ville man have gode programmer, måtte man betale. Hånlatteren steg til uanede højder. Jamen hvem er piraterne her? Gates/Allen eller kopisterne eller begge parter?
I de tidlige dage var Microsofts tekstprogram Word blot et af flere tekstbehandlingsprogrammer. Et par danske programmer gav det f.eks. baghjul. Men disse var meget kopibeskyttede, hvorimod Gates sørgede for at Word var næsten ubeskyttet. Det betød, at Word var det program, der blev ulovligt kopieret og langet over havehækken, hvilket igen betød, at det var det program folk kendte og anbefalede deres arbejdsplads at anskaffe. Gates brugte piraterne meget bevidst og han er ganske rigtigt en styrtende rig mand.
Pladeselskaberne er skoleeksempler på, hvordan det ikke skal gøres, og jeg læste for nylig, at EMI er meget nær ved en betalingsstandsning og at et par af de andre af de store åbenbart heller ikke har det for godt.
Hollywood klarer sig bedre, men de leverer også mere for pengene og sagsøger stort set ikke kunderne.
Men foruden at gå med eller mod piraterne er der en tredje mulighed. Man kan høfligt ignorere dem. Når jeg kloger om disse materier, henviser jeg altid til det amerikanske forlag Baen Books, der ikke sagsøger pirater, ikke bruger DRM og i al almindelighed ikke generer kunderne. Hvad de gør, er at sælge en god vare billigt, bekvemt og med god service. Og forretningsmodellen fungerer. Selvfølgelig ligger teksterne ulovligt på nettet. Jeg kiggede på et par af disse ulovlige tekster. Den ene tekst var en antologi, som jeg havde både som papirbog og som ebog. En af historierne manglede. Den anden tekst, var en roman, som jeg havde købt for mange år siden og på et eller andet tidspunkt solgt videre. Teksten var i et ubekvemt format. Jamen så skal man da være en stor nar, hvis man ikke køber bogen lovligt og ukrypteret til 4-6 dollars, for det tager tid og kræfter at finde og nedhente en fil og ca. hver tredje ulovlig fil på nettet er under alle omstændigheder defekt.

Jeg kunne have lyst til at diskutere, hvorvidt de stakkels haitianere overhovedet har tabt noget som helst på grund af den ovennævnte fildeling (der er folk på nettet, der har factchecket historien) og jeg kunne også have lyst til at drøfte, hvorvidt den af Peter Schønning beskrevne brevkampagne vil ændre noget som helst. Men i en debat som denne arbejder man under tidspres.
De interesserede kan imidlertid læse Adrian Jones: Piracy. University of Chicago Press, 2009.
eller se hvad man mener på Baen Books
det er en række essays med titlen Salver mod Big Brother på
http://jensguld.pbworks.com/

Brugerbillede for jeppe winther
jeppe winther

Med frygt for at få ørene i sagsøgningsmaskineriet fra den høje herre øverst på siden har jeg har erstattet et par enkelt ord i de første to paragraffer. Digt selv videre:

"Af og til i den offentlige debat får jeg den opfattelse, at nogle ser ulovlig fildeling som en modstandskamp, som udtryk for en politisk oprørsbevægelse. Men det er noget pjat. Piraterne er lige så lidt frihedskæmpere, som Mogens Glistrup var det i sin kamp mod at betale skat. Derimod er piratkopiering udtryk for god stil, kammeratskab og gavmilhed i en fantastisk grad.

Der bliver kopieret løs på nettet med kærlige tanker på dem, der har lavet det kreative indhold - og gavmildheden bliver strakt så vidt, at man ikke blot kopierer gratis til sig selv, men også deler musik og film kvit og frit ud til andre i et fildelingsnetværk."

Og så er jeg i øvrigt enig med resten af folk på siden. Ses i Piratpartiet!

Brugerbillede for Ole Husgaard

Patrick Znaty skrev: "Det ville have klædt kronikken, hvis Schønning også havde bragt “tørre tal” for den kulturelle udtørring."

Det er med fuldt overlæg, at Peter Schønning ikke kommer med tørre tal. Hvis han forsøgte i en offentlig debat, og fremlagde information om metode og konkrete spørgsmål bag de mange rapporter han og hans kolleger har købt og betalt for, ville der være noget konkret at tilbagevise.

Disse tal og undersøgelser gives i stedet direkte til vore politikere, i situationer hvor der ikke er nogen til at påvise hvordan tallene er manipulerede.

Jeg ville gerne spørge Peter Schønning: Hvis piratkopiering skader salget, hvorfor bruger vi så i dag flere penge på underholdning end nogensinde før? Hvorfor er det totale salg af underholdningsprodukter de sidste ti år støt steget samtidig med at piratkopieringen er steget?

Denne kamp handler ikke om penge til kulturen, som Peter Schønning forsøger at give indtryk af. Kampen handler om magt og kontrol - især magten til at stoppe den store og voksende gruppe kunstnere der gratis deler deres værker på nettet.

Brugerbillede for Ole Husgaard

Det, som Peter Schønning her kalder "brevmodellen", kaldte IFPI i 2008 for "Graduated Response". Navnet kommer fra Storbrittanien, hvor man under dette navn er ved at indføre lovgivning, så folk kan smides af nettet uden beviser eller dom. "Graduated Response" er et pænere navn for "Three strikes, and you are out", som man bruger om den allerede vedtagne lovgivning i Frankrig, hvor man også kan smides af nettet uden krav om beviser for ulovligheder.

Selvom Peter Schønning lige nu hævder, at folk ikke skal kunne smides af nettet, har han tidligere udtalt til pressen, at han gerne ser den franske model indført her i landet.

Gratuated Response (som Peter Schønning nu kalder brevmodellen) er et system med en lang, lang række fejlkilder, som vi i Piratpartiet har redegjort for her: http://www.piratpartiet.dk/node/29

Ved flere landsretsdomme har dommerne afvist at dømme folk med sådanne "beviser", som Peter Schønning nu vil bruge som grundlag for hans brevmodel.

Indfører vi brevmodellen, vil der utvivlsomt ske fejl p.g.a. de mange fejlkilder, som vi har redegjort for, således at der sendes breve med beskyldning om ulovlig kopiering ud til familier hvor der ikke piratkopieres.

Det vil utvivlsomt give voldsomme konflikter i mange børnefamilier, med store menneskelige omkostninger til følge.

Brugerbillede for Peter Hansen

Hvis musikindustrien så bare sørgede for, at alt var tilgængeligt! Men jeg kan f.eks. ikke på nuværende tidspunkt få mit behov opfyldt af legale udgivelser.
Det skal nok komme - live-transmissioner på nettet er vi nogle, der har drømt om i mere end et årti, og først nu synes det så at være på vej!
Mht. musikproduktion, så er det jo i Europa sådan, at størstedelen af kulturproduktionen er støttet med offentlige penge - og her må man indse, at man ikke både kan blæse og have mel i munden: støttet kunst skal stilles til rådighed for befolkningen, således som alverdens tv-stationer nu lægger deres arkiver på nettet!
Ingen andre kan leve af at sælge frugten af deres arbejdsindsats igen og igen - hvis kunstnere vil tjene penge, må de producere.

Brugerbillede for Torben Bille

Med risiko for at drukne i den oppustede kulturfrihedskæmperretorik, der råder i denne debat, bare lige et enkelt pip til Peter Hansen. Du skriver "Men jeg kan f.eks. ikke på nuværende tidspunkt få mit behov opfyldt af legale udgivelser".

Og så er det helt ok bare at stjæle fra andre eller hvordan skal det forstås?

Brugerbillede for Ib Ling

Interessant at følge piraternes krumspring for at retfærdiggøre sig.

Tydeligvis har man opdaget at det er teknisk muligt at (fil)dele opretsligt beskyttet materiale så man ikke behøver betale. Det vil man gerne.

Altså må man retroaktivt forsøge at finde på undskyldninger for hvorfor det ikke er forkert.

Grundlæggende kan man dog sige:

Hvis jeg skriver en bog / et musiknummer eller laver en film så har JEG retten til at tjene på dette arbejde.

Hvis jeg mod betaling overdrager retten til andre så har DE retten til at tjene på det.

At nogle kunstnerne vælger ikke at sælge eller udnytte retten er helt fint - en fortrinlig måde at udnytte nettes muligheder på. Det ændrer bare ikke ved at diverse pirater ikke har nogen ret til at benytte andre værker medmindre de har givet tilladelse til det.

Sammenligningen med tyveri er helt legitim. Eftersom der står rørlige ting i loven er det jo netop en SAMMENLIGNING og ikke en ligestilling, ikke også Niels Mosbak m.fl....

Brugerbillede for Peter Hansen

Nej, Torben Bille, men man må begræde, at de teknologiske muligheder for at sælge kunsten, når den udfolder sig, fremfor et konservesprodukt, ikke udnyttes.

Brugerbillede for Brian Busk

Det er helt absurd at APG vil have at teleselskaberne skal overvåge os forbrugere. Hvorfor forlanger de ikke også at PostDanmark skal åbne og tjekke alle pakker, det kan jo ske at der er piratkopier i dem ? Desværre lader det til at politikerne interesserer sig så lidt for emnet at de blot lader pladebranchen bestemme lovgivningen. Teleselskaberne leverer alene infrastrukturen til at vi kan anvende internettet og at de skal gøres ansvarlige for hvad befolkningen anvender internettet til er fuldstændigt grotesk. Det er en betydelig indskrænkning af vores frihed hvis de skal overvåge vores færden på internettet.

Så længe pladebranchen anser sine kunder som kriminelle i stedet for at indrette deres forældede forrentningsmodel til en globaliseret og digital verden, så vil det kun gå en vej for den. Den eneste måde pladebranchen kan komme piratkopiering til livs er ved at opfinde en tidsmaskine. I alle andre brancher i den private industri anser man så at sige kunden som kongen og indretter sine produkter og tjenesteydelser efter hvad kunderne efterspørger. Hvorfor APG tror at lige netop deres branche er anderledes og har valgt at fokusere på at skræmme kunderne til at betale er et stort uafklaret spørgsmål.

Hvorfor skal jeg, som bruger et skræmmende stort beløb på køb af musik og film på cder, vinyl, dvder og blu-ray, belastes af DRM, regionskodning, tåbelige tvungne advarsler og propagandafilm med idiotiske udsagn som "at piratkopiere er det samme som at stjæle", når jeg ville kunne slippe for alt det skrammel ved at downloade ulovligt ? Og nu vil I chikanere mig yderligere ved at overvåge og evt. beskatte min internetforbindelse og bestemme hvilke websteder jeg må besøge.

Alle undersøgelser, som jeg er bekendt med, viser at langt hovedparten af de der downloader ulovligt faktisk gerne vil betale for en vare også selvom den kan fås gratis ulovligt. Det kræver blot at man leverer et produkt, der er mindst ligeså godt, som det folk downloader ulovligt og til en pris som folk anser som rimelig. Det er også derfor at en tjeneste som Itunes er blevet så populær (og den er ellers langtfra perfekt).

Når Peter påstår at der er masser af muligheder for at købe musik via abonnementsordninger er det en stor løgn. Han glemmer hvordan KODA fx sørger for at innovative tjenester som svenske Spotify ikke satser på Danmark, fordi man udelukkende vil fastholde sine gamle og forældede forretningsmodeller.

Brugerbillede for Ole Husgaard

Lige præcis Spotify vil Peter Schønning gerne have indført her i landet, da han også arbejder for pladeindustrien.

Med Spotify får kunstnerne nemlig endnu færre penge. F.eks. fik Lady Gaga under DKK 1000 for over en million downloads af et af hendes store hits.

Pladeindustrien har nemlig lavet noget smart: De har investeret en masse penge i Spotify, og ejer nu en del af virksomheden.

Så når pladeindustrien skal forhandle med Spotify, har de to valg:
1) De kan prøve at få en god aftale, hvor Spotify betaler så meget som muligt for musikken. Men pladeindustrien skal betale royalties til kunstnerne af de penge de får på denne måde.
2) De kan prøve at få en dårlig aftale, hvor Spotify betaler så lidt som muligt for musikken. Som ejere af Sptify får pladeindustrien så alligevel pengene i form af overskud eller værdistigning af Spotify. Disse penge skal pladeindustrien ikke betale royalties for.

Jeg kan sådan set godt forstå, at Koda ikke bryder sig om virksomheder som Spotify, hvor kunstnerne ser mindre end 0,1 øre per stykke musik.

Omvendt elsker IFPI Spotify, for pladeindustrien får deres penge på den ene eller den anden måde.

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

Jeg tænker at Peter Schønning, er mere "bekymret" om sit job, end musikeres retfærdighedsfølelse, og økonomi.
jeg anser ligeledes brev-fidusen, mere er en forretningsmulighed og muligvis en personlig indtjeningsmetode end et middel til at forbedre musikeres økonomi/begrænse fildeling.

Brugerbillede for Peter Hansen

Piratkopieringen bringer principperne og retfærdigheden tilbage i kultursektoren: man får penge, når man optræder! Og mennesker betales heller ikke for arbejde, de har udført engang.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

- Du kan ikke forestille dig en fremtid hvor den modebevidste kvinde i det offentlige rum har både ret og pligt til at kræve gebyr af enhver der ikke kan finde ud af at kigge den anden vej. vel? Ergo kan man heller ikke kræve gebyrer på musik der sværver i cyberspace, sagde Erasmus Montanus.

- Nøø, siger jeg så, - og der er heller ikke afgift på regndråber. Men det er der på fx. smøger og aviser, som i modsætning til regndråber er varer, fordi nogen har gjort sig den ulejlighed at fremstille dem og sætte dem til salg. Regndråber kommer, her i landet, af sig selv.

- Jamen, det gør musiknumrene og filmene også, siger Erasmus, - for de kan masseproduceres.

- Hør nu her. Montanus: At smøger og aviser kan masseproduceres, gør ikke at de holder op med at være varer og eksempelvis computerprogrammer, hvis indhold kun består af 0´er og 1-taller, koster jo også penge at downloade, fordi de er varer som nogen lever af at fremstille.

Problemet og velsignelsen ved internettet er at det endnu er relativt anarkistisk, men friheden bliver selvfølgelig indskrænket over tid, indtil alle forskelle er udjævnet og før eller siden kommer vi forbrugere til at betale for varerne på hylden/nettet, dersom der vitterlig er tale om varer og ikke regndråber eller synet af en smukt påklædt kvinde.

- Personligt, kære Erasmus, hælder jeg til den opfattelse at det er op til kunstnerne suverænt at deklarere om deres musik er en vare, mens det er op til brugerne af internettet/varehuset om man vil stjæle varerne på hylderne, med risiko for at blive opdaget. At nogle allerede har gjort det til deres mission at forsøge at begrænse svindet i butikken har jeg svært ved at hidse mig op over, så længe de i øvrigt ikke anfæger min frihed til at bevæge mig frit i varehuset eller for den sags skyld selv lægge varer på hylden.

- Jo, internettet er stadig en landevejsbod ( en begyndlse, som mange en dag vil se nostalgisk tilbage på, som et tabt forjættet land) og det kan tidsnok blive noget andet, men lur mig om ikke det ender som et varehus, med butiksdetekttiver, overvågningkameraer, slagtilbud og frynsegoder til personalet. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, Erasmus. Det kan du lige så godt se i øjet.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Til de der mener at der er tale om tyveri, kan jeg kun konstatere, at det ville antipiratgruppen gerne have - det ville de elske - så kunne de pudse politiet på forbryderne.
Krænkelse af ophavsretten er imidlertid en mindre potent forbrydelse, der er privat påtale undergivet.
Men som sagt - en fremmed RØRLIG ting er der ikke tale om, og der vil fra industriens side aldrig nogen sinde kunne blive tale om andet, end et estimeret tab. Som når bønder høster med øjnene.

Man bør jo også huske på, at det er digitale produkter det er ulovligt at kopiere - man må gerne kopiere analoge produkter.
Jeg er gammel nok til at have en anseelig pladesamling på vinyl - alle er købt og betalt.
Denne samling er det helt lovligt at kopiere over på et digitalt medie.
Hvis jeg i stedet finder den samme LP som jeg jo ejer, i digitaliseret form på nettet, og downloader denne er det forbudt, mens jeg gerne må slutte en usb-pladespiller til min computer, og overføre det analoge signal til digitalt.

Når det gælder kunstnerens ophavsret, er det seneste slagsmål mellem Pink Floyd og deres pladeselskab et rigtigt godt eksempel på pladeindustriens forfølgelse af egne interesser.
Pladeselskabet splittede deres albums ad, og solgte det som enkeltnumre!
For at øge indtjeningen, men i strid med kontrakten med gruppen.
Pink Floyd hævdede, at alle albums var en helhed, og derfor ikke kunne lægges ud som enkeltnumre.
Og fik rettens ord derfor.

Så når industriens advokater udtaler sig kan man da roligt gå ud fra, at hvis de nævner kunstnerne er det alene for at få en smule sympati.
Hvem f.... har ondt af Sony, Emi, Microsoft, Disney mv., men de skubber de "fattige" kunstnere foran sig, som om det er deres sag de taler.

Det sidste store spil "Dragons Age: Origin" blev da det blev frigivet, downloadet ulovligt i 1,5 mill. eksemplarer.
Har spil industrien så tabt 1,5 millioner x 400 kr.?

Næh, de har fået gratis reklame på 1,5 millioner computere - og har ikke tabt en krone!

Brugerne har kunne spille spillet, og hvis de synes det er kvalitet - køber de det!
De der ikke synes det er kvalitet sparer 400 kr., hvilket er forbrugervenligt!

Og da spillet kræver en internetforbindelse og blev patchet af spilproducenten efter ca. 14 dage, holdt de ulovlige spil op med at virke!
De fleste frigivne spil, har altid mindre fejl, som producenten retter op på inden for den første måned, og disse patches skal man sædvanligvis downloade fra spiludvikleren, hvilket som regel kræver at spillet er originalt!
De fleste "crackere" af spil på nettet, skriver jo altid at hvis du synes om produktet - så køb det!

Man har i øvrigt lavet undersøgelser der viser, at folk der ulovligt deler musik på nettet, samtidig er nogle af de bedste kunder hos musikindustrien.
De køber også mest lovlig musik.

Jeg kan godt forstå at industrien ønsker sig tilbage til de gode gamle dage, hvor man havde monopol via vinylpladerne - men det er slut!
Hvis ikke industrien kan tilpasse sig de ny tider, og ændrer konceptet - og vænner sig til at arbejde for at tjene penge lige som alle andre - jamen så forsvinder I bare på historiens losseplads.
Ligesom karetmagere, hjulmagere og sadelmagere.

Glæd jer over at I i næsten 100 år har haft fuldstændig monopol på distributionen og tjent styrtende med penge - men se i øjnene at det er slut nu, teknologien har overhalet jer.
Fuldstændig som da bogtrykkerkunsten og trykpressen fjernede kirken og munkenes beskæftigelse med at kopiere bøger.

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

Niels Mosbaks sammenligning med bogtrykkerkunsten, er den mest korrekt sammenligning man kan lave imellem analogt distribueret og digital distribueret musik, film, bøger osv.. Dem der tuder nu, er dem der har mistet deres monopol, til fordel for forbrugere, der har får et større udvalg at vælge imellem.

Brugerbillede for Karsten Aaen

@ Niels (og andre)

Der har indsneget sig en lille fejl i din omtale af Dragon Age: Origins fra Bioware (og udgivet af EA). Spillet kræver som sådan ikke en internet-forbindelse. Du kan sagtens spille dette spil uden internet-forbindelse. Men hvis du vil have fat i 'the goodies', de ekstra ting til spillet, som f.eks. downloadable content, bl.a. et fedt armour-stykke, (som er gratis) ja så skal du på internettet for at hente det.

Og ja, spiludvikler Bioware (og producenten EA) udgav en patch til spillet efter ca. 14 dage-tre uger, tror jeg det var - hvorefterr de fleste kopierede spil (fy) holdt op med at virke.

Mens vi taler om downloadable content (dlc), så EA's chef engang udtalt, at han anser 'pirater for at være en ny indkomst-gruppe', dvs, et marked man kan satse på - og det gør man bl.a. ved at udgive DLC til spil som f.eks. Dragon Age: Origins.

Og mht. dette spil DA: Origins, ja så et det altså solgt i mere end 2 millioner legale eksamplarer, bl.a. til mig .) Så Bioware og EA har fået dækket deres udgifter ind...og med DLC vil jeg tro, de er begyndt at tjene penge...

Mht. Bioware så er Bioware et af de eneste selskaber, der aktivt har støttet at communiti-et har lagt videoer og trailers fra deres spil ud på youtube, de var nogle af de første til selv at bruge youtube og også facebook var de nogle af de første til at se værdien af - rent markedsmæssigt altså...

Mht. de 1,5 kopierede spil (fy) - ja så viser undersøgelser, at kun mellem 0,5%-1% ville købe spillet, hvis de havde mulighed for det. Resten gør det af forskellige grunde; interessant er det dog, at et spil som Fallout 3 til Xbox blev lækket af en person, der selv arbejdede indenfor industrien -
ser det ud til....street cred tror jeg det hedder på fancy udenlandsk...

Og som jeg vist også skrev i min første kommentar, så er det på tide, at pladeselskaberne, film-selskaberne og spil-industrien opdager, at verden har flyttet sig - og at folk er ved gå bort fra cd'er, lp'er mm. - og vil spil, film, musik og nu og bøger som download...

Ellers vil de forsvinde som så mange andre erhverv og forretninger er forsvundet ud historien....

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Karsten Aaen

Tak for at du tydeliggør, hvorledes den fornuftige del af underholdningsindustrien handler.

Men tænk på den omtale og reklame de har fået blandt det helt rigtige publikum - lige deres målgruppe, og så helt gratis har de ramt 1,5 millioner mennesker. Budskabet er spredt, og det har intet kostet.
Og vi sidder her og roser deres forretningsmodel, mens pladeindustrien stadig hænger fast i gamle mønstre, og truer deres potentielt bedste kunder.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Ja, jeg tror, at spil-industrien og til dels film-industrien er ved at fatte det: tiderne er skiftet. Og dele af musik-industrien er også ved at fatte dette...