Klumme

Fik vi eksporteret demokratiet?

Man kan ikke putte demokrati og frihed tilbage ned i en æske, sagde præsident George W. Bush, før vi væltede Saddam Hussein. Denne uge kan blive en af de afgørende tests for, om det irakiske demokratiseringsprojekt vil lykkes
Debat
8. marts 2010

Der er sket meget siden, og de ansvarlige statsledere er de fleste steder skiftet ud. Men det irakiske spøgelse går atter gennem Europa. Den britiske premierminister Gordon Brown vidnede i fredags for den britiske Chilcot-høring om Irakkrigens grundlag og håndtering. Han var finansminister under invasionen i 2003. Og i dag skal Browns gulddreng, udenrigsminister David Miliband, forklare sig i høringen.

I den kommende uge overvejer den danske Højesteret også, om 25 danskere kan stævne regeringen for grundlovsbrud i forbindelse med Irak-krigen. Paragraf 19 stk. 2 i Grundloven bestemmer, ifølge sagsøgerne, at Danmark kun kan deltage i FN-mandateret krig. Hvis sagsøgerne får lov at prøve sagen, kommer de danske domstole til at afgøre, om Irak-krigen var ulovlig. Hvis Højesteret afviser sagsøgerne, bliver krigens lovlighed formentlig aldrig afprøvet herhjemme. Så afgørelsen bliver en historisk test på, om eventuelle forfatningsbrud, som er vedtaget af et parlamentarisk flertal, kan udfordres af befolkningen. En hollandsk kommission erklærede for nylig Irakkrigen ulovlig, og også et flertal af de danske folkeretseksperter har vurderet, at krigen næppe var lovlig.

Suveræn regering

Samtidig med, at de villiges koalition ser tilbage, er dette ugen, hvor irakerne ser frem. Når stemmeoptællingen er overstået efter weekendens valg, skal Irak etablere den første regering siden invasionen, der kommer til at regere landet i fuld suverænitet, når amerikanerne trækker sig ud i 2011.

Valget er et stort fremskridt fra Iraks sidste valg i 2005, som blev boykottet af sunni-grupperne. Den fulde deltagelse er af stor betydning, fordi det modvirker den måske allerstørste frygt for det irakiske samfund: at det opløses i sekteriske modsætninger, altså modsætninger mellem landets forskellige etnisk og religiøst definerede befolkningsgrupper.

Den sekteriske fare var en af de risikomuligheder, som George W. Bushs koalition og de intellektuelle støtter overså. Op til invasionen var det en udbredt forestilling, at det irakiske folk ville gribe demokratiet med glæde og taknemmelighed, hvis blot man fjernede den undertrykkende diktator. Men i det blodbad, der fulgte, blev de etniske splittelser pludselig altafgørende.

Ikke Afghanistan

Valgkampen har imidlertid vist, at Irak i langt højere grad end f.eks Afghanistan har en stærk national selvfølelse. Langt de fleste af de opstillede grupper taler for national samling, og også blandt de irakiske vælgere undtagen kurderne - har projektet med at samle landet været altafgørende. Der er også stor variation mellem kandidaterne, også mange kvinder stiller op og har i højere grad end sidst f.eks turdet optræde på valgplakater i Bagdad. Så der er faktisk et voksende håb for demokratiseringen.

Paradoksalt nok bliver stemmeafgivelsen blandt de millioner af irakere, der er flygtet til andre lande, muligvis afgørende. Der har været ført valgkamp fra Danmark til Syrien, hvor mindst 800.000 irakiske statsborgere opholder sig. Her har ikke mindst vice-præsident Al Hashimi satset hårdt og det spiller afgørende ind, at mange af de flygtede irakere er sunnier ligesom Al Hashimi.

Forhandlingsuge

Medmindre det irakiske valg og dets efterdønninger eksploderer i vold hvilket der er en reel risiko for, eftersom Irak stadig er det mest voldsplagede land i verden bliver denne uge på den internationale dagsorden nok i højere grad karakteriseret ved komplekse forhandlinger om styring end af de store, polariserede konfrontationer.

I USA skal Obama med sine partifæller fortsætte den komplicerede budget-tekniske manøvre kaldet reconciliation for at få en sundhedsreform igennem.

På Island starter forhandlingerne om, hvordan man lovgivningsmæssigt skal håndtere en ødelæggende statsgæld efter weekendens folkeafstemning om lånebetingelserne fra Den internationale valutafond.

Og også i Grækenland får regeringen brug for sine diplomatiske evner, når den skal overtale en modvillig befolkning til at betale prisen for de seneste års økonomiske ufornuft.

Hver mandag leverer et fast panel af Informations skribenter på denne plads et bud på de offentlige debatter, som den kommende uge vil være præget af

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her