Kommentar

Gør op med den splittede forvaltning

Borgere med psykosociale problemer får ikke den gode og individuelle indsats, de har krav på, da dansk lovgivning og skarpt adskilte forvaltninger gør det nærmest umuligt for socialrådgivere at støtte socialpsykiatriske borgere i deres hverdag. Udtalelse fra ny social-minister giver håb om forbedring
18. marts 2010

Benedikte Kiær havde kun været socialminister i godt 10 timer, da hun offentligt til Reimer Bo Christensen på DR sagde, at hendes fokus særligt vil være rettet mod socialpsykiatrien. Det budskab kan socialrådgivere i socialpsykiatrien kun bakke op om, da vi hver dag leverer en socialfaglig indsats til mennesker med psykiske funktionsnedsættelser. Hver dag er vi derfor vidner til, at støtten til for eksempel unge 17-25-årige borgere med psykiske sygdomme tabes mellem stolene, da de regionale og kommunale indsatser ikke spiller ordentligt sammen. I stedet for at tage samlet hånd om den enkelte borgers problemer, er indsatserne i dag splittet op i BUM-modeller, myndighedsafdelinger, ydelsesafdelinger og social service.

Den opsplittede forvaltning er et stort problem. Ikke bare for os som socialrådgivere, for hvem det i stigende grad er blevet vanskeligt at levere en helhedsorienteret og målrettet psykosocial indsats. Men jo især for de borgere og herunder unge mennesker, som ikke får den tidligt, forebyggende indsats, som går på tværs af lovgivningerne. I stedet får de det værre og får således endnu mere behov for behandling og specialiseret psykosocial indsats.

Uddannelse og rammer

For mindre end et år siden godkendte Folketinget FN's nye handicapkonvention, som nu også omfatter mennesker med funktionsnedsættelser, der bunder i psykiske sygdomme. Baggrunden for at vedtage en ny konvention var, at mennesker med funktionsnedsættelser har haft svært ved at få tilgodeset deres helt basale menneskerettigheder på en række områder. Folketingets godkendelse og den nye minister bør derfor sikre, at socialrådgivere og andre faggrupper både er uddannede og har rammerne til at løfte disse borgeres menneskeret til at tage del i samfundet på lige vilkår med alle andre mennesker.

Hvis vi skal løfte denne kæmpe udfordring, kræver det tre ting: For det første skal socialrådgivere og andre faggrupper rustes til at se støtten til borgere med psykiske sygdomme som en socialt orienteret forståelse af sindslidelser. For bare 10 år siden var fokus i indsatsen langt mere sundhedsorienteret. Det betyder, at de professionelle medarbejdere i højere grad end tidligere skal have indsigt i socialfaglige metoder og kunne arbejde med afsæt i værdier som ansvarlighed, respekt og anerkendelse. At vi som professionel faggruppe og som samfund har fokus på en rehabiliterende tilgang, der sætter den enkelte i stand til at navigere i hverdagen - at blive herre i eget hus, selv om man har en psykisk sygdom! Den udfordring tager vi gerne på os, og vi opfordrer den nye socialminister til i tæt samarbejde med de relevante organisationer at udvikle nye krav til indholdet på uddannelserne.

For det andet bør indsatsen flyttes fra regionernes medicinske og sundhedsfaglige fokus til kommunerne, som langt bedre er i stand til at løse opgaven i de lokale kommunale samfund. Den kommunale indsats skal udvides til at omfatte psykosocial behandling, ud over den farmakologiske behandling. Behandlingspsykiatrien løfter pt. ikke opgaven og kommunerne har ikke fået opgaven.

Håbet lever endnu

Endelig - for det tredje - skal ministeren løsne op for de krav, vi har i dag til den op-splittede forvaltning. Det er muligt, at en sund og rask borger uden sammensatte problemer sagtens kan overskue at møde op i to forskellige forvaltninger og selv koordinere sin egen indsats mellem to eller flere sagsbehandlere. Men det kan borgere med psykiske sygdomme ikke. De tabes på gulvet, og det er en direkte konsekvens af regeringens egen forfejlede indsats med at opbygge såkaldt effektive forvaltninger, som kun har fokus på enten udbetaling af ydelse, hjælp til at finde arbejde eller specifik hjælp til børnefamilier.

Den opdeling af verden findes kun i regeringens hoved, og den forhindrer, at vi får løftet indsatsen over for vores medborgere med psykiske sygdomme. Det kan vi ikke være bekendt, og vi håber, at Benedikte Kiær er den socialminister, som endelig tager dette problem alvorligt og gør noget ved det.

Ulrik Frederiksen er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening; Jonny Holme-Pedersen er forstander på Nybrogaard, og Judith Pedersen er centerleder i Region Midtjylland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er sagen kerne. Intet mindre.
Desværre for os alle, forfærdeligt for vores udsatte medborgere indeholder emnet hverkan angreb på burkaer eller kommuner, så det får ikke megen interesse på Chr.borg. Og som vi kan se heller ikke mange kommentarer med på vejen. Jeg synes jeres fremstilling er prisværdig klarsynet, og jeres løsningsforslag ligger lige for.