Kommentar

Google kæmper for borgernes rettigheder

Debat
31. marts 2010

Der er et desperat behov for, at nogen går forrest i kampen for et frit internet. Indtil videre er det kun et internationalt firma, der har formået at påtage sig den rolle

Googles administrerende direktør, Eric Schmidt, understregede ved årets World Economic Forum i Davos, at hans firma "ikke er en nation, ikke har en nedfældet lovgivning, og ikke har en politistyrke". Alligevel er Google nu reelt havnet ved fronten i kampen for et frit internettet".

Hvorfor påtager Google sig så den rolle? Tja, fordi nogen bliver nødt til det.

Der er nærmest ingen der har modet eller viljen til at bekæmpe Kinas undertrykkelse af ytringsfriheden på internettet. Andre selskaber – f.eks. Yahoo og Cisco – har tidligere udleveret oplysninger til de kinesiske myndigheder, der har ført til fængsling af systemkritikere, og har hjulpet Kina med at opbygge sin Great Firewall.

Mange andre, fra News Corp til New York Times Company, er gået ind på det det eftertragtede kinesiske marked, og har i forsøget på at vinde markedsandele set igennem fingre med styrets mange urimelige krav for at gøre forretninger i landet.

Verdens regeringer har heller ikke markeret sig i kampen, og de fleste lande gør næsten intet for at lægge pres på Kina ift. til overholdelsen og respekten for menneskerettigheder og digitale rettigheder.

Men Google handlede. Nu har virksomheden slukket for det filter, som aldrig burde have være skabt, hvis Google virkelig ønskede at forblive tro mod sit uofficielle motto "don't-be-evil".

Det har tvunget den kinesiske regering til åbenlyst at blokere for søgninger og udsætte sit eget folk for censur. Googles tiltag tvinger også andre virksomheder og regeringer til at tage stilling til problematikken.

På samme måde som kampen mod apartheid i Sydafrika havde sine Sullivan principper, har kampen for ytringsfrihed og en fri og sikker adgang til internet nu fået sine Google-principper.

Jeg forsøger ikke at sidestille den virtuelle undertrykkelse i Kina med den undertrykkelse, der fandt sted i Sydafrika under apartheid. Men i begge tilfælde kom et tidspunkt, hvor virksomheder måtte spørge sig selv - eller blive spurgt til - om de fortsat kunne begrunde deres støtte til de tyranniske regimer. At trække sig ud af Kina er således en moralsk beslutning.

Kynikere påstår, at Google har forladt Kina fordi det blev slået af Baidu; få vestlige virksomheder klarer sig godt i konkurrecen med de kinesiske kolleger (hvilket også Rupert Murdoch har måtte sande). Men jeg vil alligevel hævde, at Google i stedet forsøger at forsvare sin samlede virksomhed, og at det kun kan lade sig gøre ved at forsvare internettet i sin helhed mod censur, statslig kontrol, spionage og angreb.

Google's forretningsstrategi er enkel: jo mere vi bruger internettet, jo mere bruger vi Google. Hvis regeringer har mulighed for at begrænse friheden på internettet til en laveste fællesnævner, og hvis brugerne er bekymrede for, at deres personlige data ikke er sikre, og hvis borgerne i totalitære stater frygter at Internettet vil blive brugt til at fængsel dem, så bruger vi alle internettet mindre.

Med andre ord: Google taber. Brugerne taber.

Men selv Google kan ikke bekæmpe censuren alene.

"Intet enkelt selskab, og ingen enkelt industri kan håndtere internet-censur alene," sagde Google's Alan Davidson ved en høring i Kongressen i sidste uge. Han opfordrede Kongressen til at overveje at tilbageholde udviklingsbistand til lande, der begrænser ytringsfriheden og herunder ytringsfriheden på internettet i handelsaftaler.

Davidson sagde videre, at 40 nationer i dag censurerer internettet, og at 25 regeringer indtil videre har blokeret Google.

Vi ved stadig ikke hvad verdens regeringer reelt vil gøre for at sikre det kinesiske folks frihed og ret til frit at ytre sig på internettet. Indtil videre ser det ud til, at det Hvide Hus halvhjertet støtter Googles tiltag, mens andre selskaber stadig mangler at bevise, at de besidder det samme mod til at tale censuren imod.

Samtidig mangler vi stadig at se den brede folkelige bevægelse for at sikre ytringsfriheden på internettet - en bevægelse der kun kan startes af brugerne af internettet selv. Det var sådan, at virksomheder og regeringer blev presset til at afhænde deres interesser i Sydafrika. Så hvorfor udebliver vores opråb for frihed og sikkerhed?

I 1996 skrev John Perry, forsangeren for Grateful Dead, en opsigtsvækkende uafhængighedserklæring for internettet:

"Governments of the Industrial World, you weary giants of flesh and steel, I come from Cyberspace, the new home of Mind. On behalf of the future, I ask you of the past to leave us alone. You are not welcome among us. You have no sovereignty where we gather. We have no elected government, nor are we likely to have one ... "

I dag har vi mere end nogensinde brug for et lovforslag der klargør brugernes rettigheder i cyberspace, og sikrer at vi frit kan tale, samles og handle online (du kan fortsætte debatten på http://bit.ly/cyberrights.)

Med en sådan lovgivning kan internettets forkæmper – heriblandt Google – kæmpe videre for vores allesammens ret. En nødvendg kamp, som nogen bliver nødt til føre.

Copyright: Guardian News & Media 2010. Oversat af Mikkel Marienlund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er ikke Kina som er den største trussel mod et frit internet. Det er USA og EU som er problemet.

Kinas problem er et internt kinesisk problem, som ikke har noget specielt med internettet at gøre.

Desuden køber jeg ikke påstanden, om at der er lighedstegn mellem Googles aktionærer og folket.

Stig Larsen

Flot at du lige fik sat det på plads så kontant.

Nyd at du i den vestlige verden, under beskyttelse og med minimal risiko, kan bruge internettet til at skyde til højre og venstre med påstande og beskyldninger.

Jeg tror? at grunden til Google's kamp mod Kina til dels handler om, at en af medgrundlæggerne, Sergei Brin, har boet i det tidligere Sovjet-unionen, og oplevet, hvor frustrerende et system er, når det undertrykker borgernes ytringsfrihed.

Google's mission er vist at samle, strukturere og gøre information tilgængelighed for alle...i alle lande...

Synes nu også den svæver lidt, efter de er blevet uvenner hedder det sig pludseligt det er for flertallets bedste. Den er lidt lummer.

Men alle der går ind for ytringsfrihed og demokrati bør boykotte Kina, Jeg mindes man lige har råbt og peget fingre af Iran, hvor er kampen mod Kina?

Men jeg er da helt enig i at man skal kæmpe for et frit internet, men EU og USA ønsker jo ikke at dele afgørelserne med befolkningerne, de ønsker det skal være i kapitalismens favør.

Jeff Jarvis:

»Google kæmper for borgernes rettigheder«

Ja, og de små babyer kommer med storken.

Mon ikke Google først og fremmest kæmper for at tjene så mange dollars som overhovedet muligt?

Alexander Carolinus

Google er i den grad et redskab for amerikanske globalister. Deres interesse er at nedbryde alle traditionelle værdier og erstatte dem med amerikansk dumhed og værdiløshed, så at det bliver nemmere at overtage kontrollen

Bernhard Dragsbjerg

Google er en privat kapitalistisk fabrik, der har udviklet en patologisk holdning vedrørende egen betydning. Der findes utallige søgemaskiner, det er bare at komme igang.

Steen Rasmussen

En søgemaskine lever lige som den gamle verdens kommercielle kommunikationsmedier af volumen, brugerfladens størrelse. Men modsat de gamle medier, så producerer den ikke det indhold, der fylder brugerens opmærksomhed.

Brugerens behov for at lade helt individuelle søgekriterier manifestere sig på hele nettet samtidigt er det, der bestemmer valget af søgemaskine. Det ved folkene bag maskinerne, og det orienterer de sig ud fra.

Nettets lov handler om, at alle former for udbud af budskaber og differentierede former for efterspørgsel efter budskaber har brug for at finde hinanden i det perfekte match. Søgemaskinen identificerer sig primært med interessen i at gøre de forskellige præferencer relevante over alt på nettet samtidigt, dvs. ved det at gøre den enkeltes søgekriterier manifeste over alt samtidigt.

Det er samtidigt selve definitionen på en social revolution, at så mange former for differentierede budskaber er i stand til at møde et mindst lige så differentieret brugersegment, som det sker via nettet. Denne revolution er muliggjort af søgemaskiner, foruden hvilke WWW ville være den rene larm. Søgemaskinerne er ”order from chaos”.

Den gamle verdens kommercielle medier lever af at sjæle mediebrugerens opmærksomhed med sine egne budskaber. De prøver på at fylde opmærksomheden ved at fortrænge andre mediers budskaber, dels ved at lave sin egen dagsorden, italesatte dagsorden. Pseudoproblemer, fortegninger af relevans, kontaktflader mellem alle mulige kommercielle og politiske interesser sætter den gamle verdens italesættelse.

Man kan sige at søgemaskinerne og internettet indeholder kilden til en ny orden. Men ind til videre så har den gamle verden haft held med at sætte dagsordenen.

http://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4HPE...

http://www.google.dk/search?hl=da&rlz=1T4HPEB_daDK236DK236&q=socialdarwi...

Søren Kristensen

Jeg tror at grunden til at Google kæmper så stærkt for frihed er at hele firmaets identitet står og falder med en udstrakt grad af frihed. De to O´er i logoet referer ikke for ingenting til briller, dvs. i en vis forstand de intellektuelles varemærke. Er der noget som kan pisse os intellektuelle af, er det når nogen truer vores ytringsfrihed. Det kan kineserne og for den sags skyld alle andre krænkere lige så godt lære at forholde sig til med det samme. Kort sagt: stor tak til Google, om det så ikke er altruistisk begrundet alt sammen.

Steen Rasmussen

Uden at nævne en eneste, så vil jeg sige om de syv andre kommentarer her på tråden, at de repræsenterer en gamle verden med dens slet skjulte ideologiske fordomme.

Reaktionerne er her determineret af de gamle former for slet skjult ideologisk slatpisseri. Dvs. de kan indskrives i en fast struktur fra den gamle verdens faste net af antagonismer af kapitalismekritik og tilbedelse af kapitalisme.

De tilhører den gamle verdens kosmologi, hvor den uskabte skaber er gud, hvor alt skal kunne udledes af den absolutte nødvendighed bag alt det skabte og som samtidigt figurerer som forklaringen på alt det skabte (slatpissernes forklaring, selvbedrag).

Jeg har forsøgt at indføre en distinktion mellem det, jeg kalder ideologiske slatpissere og ideologiske fantompissere: slatpisseren agerer blindt i overensstemmelse med de allerede etablerede ideologiske positioner, hvorimod den ideologiske fantompisser har fat i det skabende princip, dvs. kilden til evig uro, det skabende, f.eks. de strukturer af ideologisk art, som bestemmer bag om ryggen på slatpisseren, når denne tror at have forstået verden, sådan som verden tårner sig op for slatpisseren med dennes egne kognitive udkast.

http://www.google.dk/search?hl=da&rlz=1T4HPEB_daDK236DK236&q=ideologiske...

Tesen om at slatpisseren er sin egen troldmand, når denne tror at forstå den verden, som han skaber for sit indre øje, falder f.eks. som det diabolske inden for slatpisserens symbolik.

http://www.google.dk/search?hl=da&rlz=1T4HPEB_daDK236DK236&q=symbolsk+di...

Google er den skabte gud, skabt skabende gud, fantompisseren over dem alle!

Denne gud er selvfølgelig ikke hverken god eller ond. Der er ikke noget altruistisk over Google, som Søren Kristensen bemærker. Det forhindrer ikke søgemaskinen i at gøre en verden til forskel, som både er mere liberal, end liberalisterne bryder sig om, og mere solidarisk, end nogen socialist nogen sinde har været.

Peter B. Jensen

Det er lidt interessant at et næsten de-facto monopol har så meget slagkraft, at de kan begynde at diktere geopolitik. I denne sammenhæng kan man jo svært forsvare modpartens synspunkt, men gad vide hvordan det går når det er Google som er synderen.

For mig er det dog en mere skræmmende udvikling, at der er så ringe konkurrence på netop informationssøgning. Det er det mest oplagte sted at indlægge et meningsfilter, som så gradvist opdrager folk i søgeresultaternes prioriterede rækkefølge.
Hvis jeg søger på Al Qaeda, så er der verden til forskel om de første hit er Fox' præsentation af organisationen, eller Al Qaedas egen turistbrochure.

Jeg tror at denne forkærlighed for borgernes rettigheder kun opretholdes, så længe den alligevel harmonerer med Googles egne interesser. Dette er jo i Kina et fantastisk spin, som måske giver omtale og markedsandele. Og det pynter også gevaldigt på den hjemlige popularitet.

Går det helt galt, kan de sikkert benytte rettighedsindustriens mærkelige beregningsmetoder for tabte salg, og sagsøge Kina for fantasilliarder ;)

Lars Z Hansen

Et par kommentarer har været inde på det, og: Google kæmper vist kun for at optimere sin indkomst. Se f.eks. Thomas L. Friedman's beskrivelse i "The World is Flat" (release 3.0), side 272 for en en hurtig oversigt over Googles omgang med begrebet "Search Engine Optimizing". Kort fortalt: det er ikke tilfældigt, hvad der dukker op, når man søger på Google.

Det er da udmærket, at nogen tør sige fra over for Kina.
Kina er den kommende supermagt nr 1, og allerede nu, er det Kina der reelt sætter mange dagsordener både politisk og med hensyn til råvarehandel.
Vi skal nok ikke mange år frem, før ingen tør ytre sig negativt om Kina.

Til dem der endnu ikke har opdaget det:

Google er din ven, ganske simpelt.

Steen Rasmussen

Til alle, som taler nedsættende om Google! I skal få med mig at gøre!

Husk historien: den er en lang fortælling om svært selvretfærdige former for gudsbespottelse, hvor enhver har svunget sig op på sin egen ret til i sandhedens og det godes navn at krænke alle andres guder! Google er en søgemaskine, troløs mod alt, selv sin egen troløshed, som den skabte skaber er den lige så troløs mod sine skabere som den er troløs mod sine brugere. Den, der søger, skal finde! Det er dens eneste budskab. Hvorfor bespotter i min gud? Må intet være rent for jer? Hvilke mennesker er i ikke?

Jens Kristiansen

Hov-hov! Pas nu lige på hvad I skriver, godtfolk: CIA og andre væsener overvåger jer. Og det må de godt efter diverse lovgivninger der angiveligt skal bekæmpe terror. Og sådan noget kan vi jo ikke have, så det er vel OK.
Tys-tys - men kineserne er selvfølgelig nogen grimme karle...

Rune Bosselmann

Det er vaerd at bemaerke, at Google har vaeret med i kampen paa de kinesiske myndigheders side, og at de ogsaa har leveret teknologi til deres filtre.

Det er klart, at det kinesiske marked er baae stort og vanskeligt, ikke mindst grundet CCP medlemmers direkte oekonomiske interesser i nationale champions, og dermed i andet end fair konkurrence. Det har Google og mange andre maatte sande.

For Google er situationen blevet yderligere vanskelig af den megen debat omkring deres hjaelp til undertrykkelse, og kontrasten til deres "do no evil" motto. De risikerede at tabe mere paa deres brand integrity ifht deres vestlige publibuk end de stod til at vinde i kampen mod Baidu.

Derfor trak de sig ud, og forsoeger ganske som de skal, i marketingsstrategiens optik, at score saa mange point paa det som muligt.

Google selv er selvfoelgelig ikke for fri, ucensoreret og fair adgang til information indenfor deres eget search system. De lever af det modsatte, nemlig at give betalende parter bedre vilkaar. Man kan ogsaa soege "google antitrust" paa de forskellige engines, google, bing og yahoo, og se, hvor forskellige resultaterne er, og hvem der vaelger at servere hvad foerst.

Hugo Pieterse

Apropos:

John Perry Barlow har aldrig været forsanger i Grateful Dead. Han var en af bandets tekstskrivere.

Ole Kjærsgaard Hansen

'I 1996 skrev John Perry, forsangeren for Grateful Dead' - tja - ham havde jeg godt nok ikke hørt om, men vha google:-) og wikipedia fandt jeg frem til, at John Perry Barlow godt nok engang har skrevet tekster til bandet, men også, at han er medstifter af 'Electronic Frontier Foundation' og det nok er i denne egenskab han havde skrevet sin 'uafhængighedserklæring' - selvom de gamle syrehoveder i the Dead sikkert er enige i udsagnet, så alligevel...

Steen Rasmussen

Hvis man vil danne sig et indtryk af den gamle orden, de gamle mediers valg af temaer, måde at italesætte en dagsorden på, dvs. det indhold de skaber og stjæler det offentliges opmærksomhed med, så bør man gå ind på ”infomedia” via et af de offentlige biblioteker (der skal abonnement til, som nogle biblioteker har). Her kan man se statistiske opgørelser over, hvad medierne har brugt til at hænge mediebrugernes sparsomme opmærksomhed op på over de sidste 10 år. Se: http://www.infomedia.dk/dk/ServiceMenu/English

På den måde står klart, hvor fortegnet den danske presses virkelighedsbeskrivelse er.

Dansk krigsforbrydelse, brud på international folkeret og deltagelsen i drabet på flere hundrede tusinde irakere for olie og under dække af en løgn om trusler fra masseødelæggelsesvåben, fylder absolut ingen ting i de danske medier, heller ikke højesterets arrogante begrundelse for ikke at tage 5000 sagsøgere alvorligt, altså anklagen om grundlovsbrud og dansk brud på international folkeret fylder ret meget, altså højesterets patetiske påstand om, at det ikke rager samfundets borgere om dets ledere overholder grundloven og international lov eller ej.

Men tematiseringen af en verdensreligion ud fra alskens slemt udemokratiske selvfede danske provokationer og løgne om islam og påstanden om at denne religion er selve truslen mod demokratiet, infomedias medlemmer, det fylder rigtig meget, performativt illustrerende for dette professionelle fællesskab med alle de patetiske alliancer mellem erhvervsliv, politiske partier og medieverden.

Google laver ikke selv sit indhold. Den har klart nok en interesse i at være på, lige som de andre medier. Men den ved, at for at fylde så meget som muligt i brugersegmentets opmærksomhedsfelt, så må den tilfredsstille ethvert manifest søgekriterium, ved ene og alene at føre brugeren hen til det der nu måtte være at finde på nettet ud fra dette kriterium.

Google lever op til beskrivelsen i den kritik, som de professionelle medier har brugt som argumentet for at diskvalificere internettet som sandhedsvidne. Her kan enhver finde argumenter for alt og det modsatte, fuldstændigt lige som enhver kan finde citater som understøtter alt og det modsatte i bibelen.

Forskellen er, at Google på ingen måde er underkastet de vilkår, som gælder de andre medier, der lever af at skabe indholdet, fange brugerens opmærksomhed med sit selvskabte indhold. Se en kort eksistentialistisk inspireret beskrivelse af mediernes vilkår: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-79.pdf

"Problemet" for resten af verden, er at Kina i stadig mindre grad har brug for os. Se bare hvordan landet har klaret den økonomiske krise ved simpelthen af fokusere sin produktion og afsætning på sit eget indre marked som er ved at blive købedygtigt nok til erstatte Europa og USA.

Derfor er også langt de fleste kinesere ligeglade om google forbliver på det lokale marked. De bruger alligevel kinesiske alternativer til søgning, mail, shopping, chat, osv.

Og nej, de fleste kinesere er ikke bekymrede over censuren fra the Great Chinese Firewall....

Google er ikke nogens ven - Google er et profitorienteret firma som gør informationsvejene længere. Samtidig forfører Google den jævne borger udi troen på at denne kan 'google' sig til viden, fremfor rygter og postulater.

Således afspejles det moderne, vestlige demokratis modus vivendi i denne mikroskala - som imidlertid har vokset til en opinionsmæssig, geopolitisk magtfaktor med såkaldt demokratisme spændt for vognen

Steen Rasmussen

Er det nettet i sig selv, eller søgemaskinen, der skiller vandene her, når de fokuseres på Google?

Når jeg genlæser David Rehlings artikel, http://www.information.dk/215073 , ser jeg en klar kritik af de selvbekræftende kredse, som lever ved nettet. Det var den artikel, jeg havde i erindringen, da jeg skrev følgende her i tråden: "Google lever op til beskrivelsen i den kritik, som de professionelle medier har brugt som argumentet for at diskvalificere internettet som sandhedsvidne. Her kan enhver finde argumenter for alt og det modsatte, fuldstændigt lige som enhver kan finde citater som understøtter alt og det modsatte i bibelen."

Nettet ville ikke være, hvad det er, uden søgemaskinerne. Og disse skabte guder er dømt til at kæmpe med hinanden så længe nettet består, og de vil sammen med nettet i sin helhed være den gamle medieverdens største udfordring frem over, og måske gå i et med dem.

Det er man fuldstændigt på det rene med her i avisen. Men avisen er lige som resten af den gamle medieverden ambivalent over for nettet. Og jeg er langt fra sikker på, om den formidling, der finder sted via nettet, med og uden Googles mellemkomst, vil ende op i mere eller mindre sekteriske og eller indavlede orienteringsmønstre, end den gamle medieverden var årsag til og del af.

Googles intention om at fylde og tjene er heller hverken mere eller mindre odiøs end andre mediers. I det hele taget, så er det de kommercielle succeskriterier, dvs. selve mediernes eksistensvilkår der er værd at fokusere på, fordi de afstikker betingelserne for det sociale.

Relationerne mellem det moderne samfunds udfordringer, selvskabte og tilførte, dette samfunds kognitive bearbejdning af dem på alle planer, den offentlige kommunikation og de forskellige mediers funktion er noget af det mest interessante og afgørende for hvordan menneskets liv på jorden vil arte sig frem over. Det er fantastisk deprimerende at se, hvor lidt man evner at reflektere over disse sammenhænge i de medier, der lever på og af at italesætte, realitetens italesættelse, italesættelsens realitet. Det er som om man ikke kan forholde sig til den realitet, der i øjeblikket spuler fødderne væk under en rigid orden af i går. Man forsøger i et væk at fortrænge forandringen med forsøget på at sætte en dagsorden fra de gamle mediers side, hvor de realistisk set måske alligevel kun kan overleve ved at gå mere i et med nettet, og ved at droppe de sidste ambitioner om at styre dagsordenen ud fra kommercielle og politiske motiver alene.

Men uden at vide noget som helst, mener jeg at vide, at det er kampen mod vindmøllerne at gå imod nettet med deres søgemaskiner. Modsætningsforholdet mellem den gamle og den nye orden lader sig ikke opretholde.

Det her er muligvis ikke helt inden for rammen. Googles kamp for ytringsfrihed i Kina er for mig, at se langt fra det mest interesante perspektiv ved en debat om ytringsfrihed på internettet og heller ikke i forhold til Google. Google er en søgemaskine, som nævnt et andet sted i denne tråd, producerer den ikke selv indhold, den gør det blot tilgængeligt og det gør den på mange forskellige og komplicerede måder. Der er to virkelig seriøse problemer på internettet og de har begge med indholdet at gøre. Den ene er, at det ikke er nok at gøre det tilgængeligt. Store tankers tilgængelighed er ikke nok, de må også kunne bruges. En del lovgivning forsøger at begrænse dette, men endnu værre er der ikke der ikke særligt mange egentligt folkelige programmer, som ikke er lavet af firmaer for at tjene penge. Dette punkt handler om indhold. Lad os sige, at Google books lader mig læse en masse godt fx Spinoza, men jeg har ikke tiden eller overskudet til at skabe noget, jeg kan ikke producere indholdet. Jeg nøjes med at skrive et lille blog indlæg om, at jeg syntes Spinoza er god.
Den anden side er, at indholdet skal struktureres på en eller anden måde. Her er et væld af problemer. Google forsøger at tage sig af nogen af dem i deres søgemaskine, men der er mange flere, som fx hvordan man får adgang til relevante blogindlæg, relevant viden som man ikke vidste man havde brug for. Hvordan biblioteksdatabaser bliver intuitivt brugbare osv.
Disse problemer burde vi arbejde med, alle sammen og de er faktisk ikke så svære at arbejde med, det er kun fordi vi beholder det globale (kapitale) perspektiv i så høj grad at der ikke sker en skid. Mange af de strukturerings problemer jeg nævner er globale programmer, globale system problemer. Men mange løsninger på sådanne problemer tager udgangspunkt i lokale løsninger.

"Samtidig mangler vi stadig at se den brede folkelige bevægelse for at sikre ytringsfriheden på internettet - en bevægelse der kun kan startes af brugerne af internettet selv. Det var sådan, at virksomheder og regeringer blev presset til at afhænde deres interesser i Sydafrika. Så hvorfor udebliver vores opråb for frihed og sikkerhed?" Hvis man er dansker eller vesterlænding bør man virkelig beskæftige sig med dette problem. Der bliver i disse dage fremstillet temmeligt seriøse foreslag der begrænser vores adgang til internettet. England er et godt eksempel og USA er bestemt et endnu bedre eksempel. Det engelske parlament er ved at gennemføre en lovgivning som bl.a. giver magt til at frakoble en hel famillie fra internettet hvis en af famillie medlemmerne bliver beskyldt for at bryde copyright lovgivning. Sådanne tiltag vil give regeringer og lovgivere problemer fordi de direkte rammer enkelt mennesker.
Hvad der for mig at se er langt værre er, at de eneste der virkelig producere indhold til internettet er firmaer. Man skal kunne lave penge på internettet og på den måde bliver det firmaer og deres behov der kommer til at styre hvad internettet skal kunne og ikke kunne i forhold til frihed. Ens kamp iver styres i hvert fald også til dels af hvor meget man har på spil i et felt. En folkelig bevægelse i europa skal ikke så meget komme pga problemer i Kina, men pga problemer i de enkelte lande og her er det store problem, at befolkningerne ikke producere indhold af reel art. De skriver blogs, de fremviser deres billeder osv. men de fremstiller ikke et indhold som reelt gør at de får noget på spil, de bruger de tjenester de bliver tilbudt, de fremstiller ikke et indhold som er beregnet til meget mere end at se på, udveksle på internettet. Det er det som der er behov for, at vi, borgerne rent faktisk begynder at tænke hvad internettet kan for os, ikke bare på internettet men som strukturering af andre former for aktiviteter end dem som foregår og bliver holdt på skærmen. Det er heri at en motiviation for ytringsfrihed kan komme, for behovet for ytringsfrihed er noget der skal være der og for at der er ytringsfrihed er det ikke nok, at der er formel frihed, ytringerne må også produceres. Det bliver de ikke i nævneværdig grad idag, selvom de burde.
Et eksempel: Der findes idag forskellige programmer til at skrive sammen. Lad os kalde dem journalistiske samarbejdsprogrammer. Programmer som fx tager udgangspunkt i tekslingvistiske kategorier, således, at vi har 10 genre, disse kan kombineres på et utal af måder osv. Men lad os sige at vi gerne ville vide noget om folkeskolerne, at vi gerne ville skrive en artikel om folkeskolerne. Jeg har personlig ikke tid og jeg er iøvrigt en gammel dame, så jeg har heller ikke kræfter. Men jeg ville have tid til at gå ned på en folkeskole med og der researche en lille del af artiklen. En masse andre mennesker ville have tid til det samme og vi ville med et journalistisk samarbejdsprogram kunne skrive artiklen sammen. Det kan være at det lyder som sci fi og at der kun ville komme dårlige aritkler ud af det. Fx hvis vi allerede på forhånd har indskrænket os til 10 genre! Der findes ikke mange flere i en avis, desværre! Mange kokke fordærver maden. Det er rigtig, at man ikke kan forvente den samme kvalitet, eller stil igennem en hel artikel, men for det første er der også folk der via programmet bliver sat til at redigere det endelige resultat, igen udfra visse parametre, for det andet, har det i mange tilfælde vist sig, at skriftens kvalitet bliver bedre, idet man kun skal koncentrere sig om en lille del af den samlede tekst og derfor kan koncentrere sig mere om, at få det igennem man har oplevet, set, opdaget.
Disse programmet kom mig for øre via en ven i Brasillien hvor de faktisk eksistere i brug. Jeg forskede i blogs og deres kultur og var faldet over de to mest seriøse problemer for blogs. 1) De er dårligt skrevet og overfladiske. De har sjældent journalistens incitament til at tage ud og undersøge et nyt felt, men holder sig til sine egne felter. 2) Blogs producerer enklaver, man læser kun ligesindedes indlæg. Begge problemer er indsnævrende istedet for udvidende.
Journalistiske samarbejdsprorgrammer er blot et eksempel på en form for samarbejde som internettet kan producere og hvor det i hvert fald i forhold til journalismen kan fører os tættere på et virkelig demokratisk ideal, nemlig at brugerne selv producere dybdegående journalistik. Men endnu mere, programmerne ser endda ud til, at kunne producere nogle af deres bedste artikler når de er produceret af folk med divergerende politisk observans og det er endda lykkedes at producere artikler hvor dette fremgik.
Det jeg gerne vil pege på er, at vi istedet for at stå i ave over for internettet og fx sige 'det kører bare derud af osv.' rent faktisk så hvad der foregik. Det er mennesker der laver alt det som bare kører derud af og vi kunne godt tage et ansvar i forhold til at løse nogle af de problemer som åbenlyst er der. Ikke en gang for alle, men netop for at lave det til et mere levende sted. Google laver det faktisk til et mere levende sted, sad to say er der ikke særligt mange andre store aktører der gør det.

Amanda Ruth,
Anbefaling herfra...
God iagttagelse. Google er overhovedet ikke svaret på alle vores behov. Google er kun et værktøj, som løbende må tilvirkes og suppleres.

At Google forsøger at tilrane sig en status som værende uerstatteligt, ved at tilbyde gratis at digitalisere verdens digitale kulturskatte, afslører jo blot Googles problem med at skabe sig et solidt fundament.

I øvrigt er Googles krig med Kina af mere ideologisk karakter. Censuren i Kina er ikke baseret på for enhver pris at forhindre borgerne i at få adgang til den af staten uønskede information, men censuren er derimod baseret på en slags Lazafaire tilgang til spørgsmålet. M.a.o. Censuren baserer sig på den information der ligger i at visse sites er spærret - altså reelt en opfordring til selvcensur... men sites'ne kan, hvis man vil, forholdsvis let nås via proxyservere i f.eks. Hongkong.

Peter Jespersen

Det mest interessante bliver Google tager i onsdagens strejke imod SOPA/PIPA - Facebook følge Wikipedia og Reddit. De har været en del af modstenden imod SIPA//PIPA - omend ikke så synligt om Reddit der står i spidsen af onsdagens strejke. Men nu er det også deres hjemmemarked, så de træder lidt forsigtigt.

I kina kritiseres censur. I vesten vedtages det ved lov.