Klumme

Guds datter: Visdommen. Sofie!

Eller noget om kærligheden til hende: Filosofien. Foranlediget af - igen - læserne. (Det er også deres skyld altsammen...)
Debat
9. marts 2010

Foreløbig seneste bidrag i læsernes mangehovede web-diskussion ovenpå sidste Frie Ord (FO) om de økonomiske vismænds klima-alarm indløber først en uge efter. I lige den skrivende stund, mandag 8. marts, da næste FO ellers skulle skrives. Man bliver så bevæget, at det forstyrrer planerne om det kommendes indhold. Lettere forstyrret bliver man da helt rundt på gulvet, når man så læser, hvad en erklæret ateist af en læser åbenbart er blevet mere eller mindre FO-inspireret til at bekende:

»'Af de diendes mund har Du beredt Dig lovsang', står der i Bibelen, her citeret af en ateist, der godt kan lide ord, der leder hen til noget andet. I samme bog står der også, at 'Han har gjort de vise til skamme'. Blev bogen læst rigtigt, ville vores materialistiske kultur blive blæst omkuld, men bogen er uden virkning. Naturen har overtaget dens plads som straffende myndighed. Ingen tilgivelse her!«

Gud-hjælpe-os

Læseren hedder Niels-Simon Larsen. Og denne skinbarlige gudsfornægter fortsætter Gud-hjælpe-os:

»Hvem er de diende, og hvem er de vise i dagens kamp om klimaet, og hvad bestiller de? De/vi diende kan ikke gøre så meget andet end betale til foreningen 'Hjælpsomhed uden grænser', sætte frimærker på konvolutter i sammenslutningen 'Aldrig mere dårligt humør', eller melde os til at være praktiske grise og statister i filmen 'Ragnarok nu', alt mens de vise skændes. Det med lovsang er også et problem, for vi har ikke noget at synge om. Tilbage er kun den populære klagesang 'Uh, hvor er det synd for mig'. Der kommer ingen sang til fælles opmuntring ud af vores mund. Vi kan ikke finde den livgivende brystvorte, og vores evne til at die er forsvundet. Fungerer det for nogle alligevel, er det et nichefænomen. De store klimaforandringer har en pendant i vores egen indre ørkenspredning. Hvordan skal vi tage kampen op med et kæmpeproblem i den ydre verden, når vi ikke har et fast sted at sætte af fra i det indre? (...) Universet er glædesløst og ingen gud holder verden i sin hånd. Naturen er pludselig blevet et ekko af vores handlen, og det er en isnende erkendelse. Vi har sat os selv skakmat. Hvordan har vi kunnet bringe os selv dertil? Det spørgsmål bliver vi nødt til at stille os selv for at komme videre. Hvis verden skal reddes, må bestræbelsen begynde nedefra. Den arketypiske vise, var fattig, omvandrende og gammel. I dag ung, fastansat og rig. Den vise tager fra sin kæmpevilla ind til sit kontor, laver sine beregninger og tager hjem igen, kender ikke de diende og ikke den diende i sig selv. De diende må forstå, at visdommen ligger gemt i dem selv, og at de igen kan finde det livgivende bryst. De vise må finde det diende element i sig selv. Lovsangen handler om glæden over at være til og hverken gøre andre eller sig selv ondt. Enkelt. Forstås af alle!«

Amen! Føjer en - om ikke kristen så dog - erklæret Jesusbekender til. Om bl.a. denne Jesus er det jo, at der er sagt, hvad Larsen, Niels-Simon, citerer:

»Han har gjort de vise til skamme«.

Hvad der virkelig betyder noget, er skjult for de lærde og kloge og kun åbenbaret de umyndige, de sagtmodige, de svage, også de svage i ånden, sagde han. Udtrykkeligt. Hvad der fik Grundtvig til at udbryde:

»Solen står med bonden op/slet ikke med de lærde«.

Rædselsfuld populisme

Det kan der komme, og er der kommet megen rædselsfuld - kristen og ateistisk, venstre-, højre- og des-orienteret - populisme ud af. På høje tid at præsentere Visdommen Herself. Thi visdommen er Guds datter:

»Hør, visdommen råber (...)/ i døråbningerne råber hun:/ Det er jer, mænd, jeg råber til, (...)/ Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede, (...)/ da han lagde Jordens grundvolde fast,/ var jeg ved hans side som hans fortrolige (kan også oversættes og er blevet oversat som: hans fosterbarn, el)/ jeg var til glæde for ham dag efter dag,/ jeg dansede foran ham hele tiden,/ jeg dansede på hans vide jord/ og glædede mig over menneskene

Bibelen, Ordsprogenes Bog, kap. 8.

På hebraisk hedder visdommen hochma. På græsk sofie, eller lidt mere græsk og fornemt: Sophia. Vi kender hende i kærligheden til visdom: Filosofi. Hvorfor det hedder: Hør, Sophia råber..., i den græske oversættelse af 'Ordsprogenes Bog' i jødernes bibel (Det gamle Testamente), som de selv foranstaltede et par hundrede år f. Kr. Og derfor er kristenhedens hovedkirke ikke Peterskirken i Rom, men Aghia Sophia i Istanbul.

Og derfor slutter Grundt-vig sit livsværk, ifølge stenografisk referat, med at bebude Guds datters fødsel her i Norden, nærmere bestemt Danmark. En profeti, som stadig synes at have lange udsigter. (Skønt vi just har fået en regering med lige mange kvinder og mænd, men hvad hjælper det?).

Det korte af det lange er, at hvis ikke al vores mægtige moderne viden om naturvidenskabelig, teknologisk og pengeøkonomisk beherskelse af naturen omfattes og omfavnes af visdom, stiger viden os til hovedet.

Og vi danser ikke længere på den vide jord. Vi lægger den øde.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Især to artikler i Inf. gjorde indtryk på mig i den førløbne uge:

Peter Holms kronik fra tors. d. 4. taler om en opdatering af folkekirkens indhold specielt mht. den sump vi sidder i af "materiel vækst, udvidelse af behov, tilfredsstillelse af begær, uhæmmet naturudnyttelse, grådighed, overforbrug, egoisme og profit".

Men, det er jo ikke blot folkekirkemedlemmer, der sumper her, ateisterne sidder også i det til halsen, og da vi alle er med til at holde folkekirken oppe, skal vi selvfølgelig alle bidrage med et skvulp fra sumpen. Det drejer sig om overlevelse og ånd, som jeg vil forkorte til åndelig overlevelse, for så har man det hele i en nøddeskal.

Den anden artikel er af Jørgen Steen Nielsen. Dagens rapport fra klimakatastrofens frontlinje: "Hvad er værdien af frossent vand?".
Det smelter rundt omkring os, også når vi sover, og det gør vi i vid udstrækning.

Vores åndelige søvn er også dyb og trist, og vi bliver aggressive, hvis nogle vækker os. Urovækkende viden ved vi ikke, hvad vi skal stille op med, og så kommer der ingen visdom ud af det.

Vi burde have en statsinstitution (kirke), hvis fornemmeste opgave det var at inspirere os, holde os opdaterede og åndeligt vågne, sådan en som kunne danne basis for initiativgrupper af alle gode slags. Et åndeligt karftcenter.

'Ånd' er et udrangeret ord i dag. Man må dog gerne være åndsfrisk, når man er gammel, men bruger man ellers ordet, er man bare åndssvag (!).

Peter Holms kronik gav 10 indlæg, 3 var mine, et en gentagelse, 6 altså. En var bare inde og sige goddag. 5.
Indlæggene om Muhammeds skæg løber op i hundreder.
Sådan er der så meget.

Heinrich R. Jørgensen

Niels-Simon Larsen:
"En var bare inde og sige goddag."

Muligvis en agnostiker, der var for vægelsindet til at turde have og udtrykke en mening, eller som måske var kommet videre i teksten end teisterne?

Og derfor slutter Grundt-vig sit livsværk, ifølge stenografisk referat, med at bebude Guds datters fødsel her i Norden, nærmere bestemt Danmark.

-------------------

Grundvig tilføjede jo også at Gud's datter SKU' giftes med Holger Danske - lige midt i liberalismens opblomstring herhjemme begynder det gamle vrøvlehoved Grundtvig - Gud dølme at tale om TVANGSÆGTESKABER,

Begivenheden er vist i øvrigt blevet udsat på ubestemt tid -
formodentlig fordi de højere magter er kommet i tvivl om hvorvidt - i disse DF-propagandistiske-dansknationalistiske tider -
Holger Danske - vil kunne finde ægteskabspartiet med Gud's datter for nært fint å' godt nok - for en ærkedansker.

Heinrich R. Jørgensen

En ærkedansker mener naturligvis, at symbolet på sand visdom må være enøjethed.

Niels-Simon Larsen

Ja, Heinrich, goddag igen, du agnostiker, der er kommet videre i teksten end teisterne.
Fint nok. Jeg er ikke så interesseret i tekster, men er det ikke selve det ’at komme videre’, der er interessant i dag, for hvem er kommet videre end andre? Vælger man en bog, er det tit for at læse en forfatter, der kan sige en noget, og vi har nok hver især en mening om, hvem der er kommet længst. Når nu det drejer sig om vores åndelige overlevelse, kunne man vel forestille sig, at nogle var kommet længere end visse andre?

Jeg synes, at folk som fotografen Jean Arthus-Bertrand og Tim (grænser-for-vækst) Jackson er interessante, men deres indsats går mest på at fortælle os, hvordan verden ser ud. Noget andet er, om der i DK er nogle, der tænker fremad? Det kunne fx være nogle af dem som staten giver en løn for at gøre det. Giv mig venligst et par navne!

Heinrich R. Jørgensen

OK, Niels-Simon, måske var jeg lige en anelse for spydig. Godt ord igen.

Helt ærligt synes jeg Peter Kemp havde et godt debat oplæg, og synes også der kom mange gode kommentarer i tråden. Kudos til alle der bidrog dér foreløbigt. Rammerne til en god og "dyb" samtale / dialog / diskussion i tråden er helt sikkert til stede, med mindre den sædvanlige frugtesløse ateisme/teisme pukkeri tager over.

Heinrich R. Jørgensen

Niels-Simon Larsen:
"Giv mig venligst et par navne!"

Det er dybt pinligt, men jeg kan faktisk ikke komme i tanke om én eneste nulevende. For ikke så lang tid siden, ville jeg i det mindste have kunne nævne én, nemlig Svend Auken, men desværre er har ikke længere blandt vi andre.

Naturligvis findes der opvakte tænkere rundt omkring i kongeriget - det må der ganske enkelt gøre, per matematisk sandsynlighedsregning - men jeg må bekende min uvidenhed.

Mit bedste bud er mange af de debattører, der boltrer sit på disse sider. Næppe mange hér er ligefrem statsbetalte for at bedrive tænksom oplysningsvirksomhed, men kvaliteten af meget af hvad der skrives og debatteres på disse sider, vidner så afgjort om, at mange forsøger at se fremad.

Tim Jackson kendte jeg ikke, men han har naturligvis fat i den lange ende, når han afviser vækst som en mulighed. Tak for anbefalingen: bogen er tilføjet min liste over kommende bogindkøb.

Niels-Simon Larsen

@Heinrich: Hellere spydig end kedelig, og det sidste er du i hvert fald aldrig.

Kemp-Krarup/tråden fulgte jeg også, men når udgangspunktet er en fortærsket tekst og plottet ligger ligefor - hjælp dine medmennesker! – er der for mig at se ikke så meget at diskutere.

Svend Auken tænker jeg tit på. Tænk at se sit miljøarbejde smadret og derefter taget op af modstanderne, Danmark som grønt foregangsland, umpf!

Det er svært at komme uden om teist-ateist skænderiet. Hvordan mor? Jeg holder mig ikke selv tilbage. I virkeligheden er der ikke noget at diskutere, men derimod noget at vise, og tillad mig lige at læse højt: Nogle vil gerne have en Gud. Er vedkommende ikke kærlig (hvad det er meget svært at komme med eksempler på) er ’han’ os ligegyldig. Tilbage står spørgsmålet: Er kærligheden? Her skal man ikke svare ja, men vise det – hver dag. Resten er tavshed, Amager.

Selvfølgelig er det ikke nemt at finde på navne. Selv har jeg det lidt som dig. Jeg er en hund efter gode artikler og kan lide debatten bagefter.
Desværre holder de ’store navne’ sig væk fra rendestensdebatterne, de kunne jo få snavs på sig. Man skal nok være lidt af en gadedreng for at deltage, men hellere lidt rabalder end snork, snork! Jeg kan fx godt lide, når du og Hans Jørgen stikker hinanden en proper næve, for der er noget kultur over det.

Tim Jackson hørte jeg til klimamødet i DGI-byen. Han var god.
Jeg ved ikke, hvad for en sygdom vi lider af i DK, men vi kan da bedst lide at gå i små sko.

Heinrich R. Jørgensen

Ups, Niels-Simon, jeg fik navneforvekslet Peter Holm med Peter Kemp.

Min tidligere kommentar og ros galdt Peter Holms indspark i debatten, og de kommentarer der fulgte dér.

Kemp-Krarup føljetonen blev tiltagende pinlig. Men godt at se, at præmiedemagogen Søren Krarup afslørede sig selv, som uden megen substans.

Tjah, for tiden hælder jeg til den tese, at guder findes. Faktisk i millionvis. Hver gang nogen gør sig forestillinger om hvad en gud er, fremmanes der som resultat en personlig. En gud, der dannes i det enkelte menneskes billede. Personer, der er kærlige, konstruerer en kærlig gud, strenge personer en streng, osv.

En debattør beskrev på et tidspunkt denne form for konstruktion af gud, som en Rohrshack-test. Det man forestiller sig, afspejler hvem man er.

Desværre har teister en tendens til at tro, at deres personlige fantasi er kollektiv og virkelig, mens ateister sædvanligvis ikke kan skjule deres foragt for mennesker der tydeligvis har mistet jordforbindelsen. Ikke ligefrem et meningsfuldt grundlag for en frugtbar samtale ;-)

Niels-Simon Larsen

@Heinrich: Sjovt nok er du og jeg (agnostiker og ateist) de mest begejstrede for Peter Holms kronik. Hvor bliver alle de begejstrede religiøse af, hvor det kulturkristne sammenrend? Det er da mærkeligt, at når der endelig kommer et velrettet spark i løgsovsen, vækker det næsten ingen opsigt.

Nå, her kunne Ejvind jo nok underholde os i timevis. Vi må se i øjnene, at de, der er foregangsmænd (mk.), bare må nyde at være isolerede. Personligt ærgrer det mig, for jeg har flere gange bedt redaktionen om at komme med nogle gode oplæg om religion, så det kan jeg ikke tillade mig mere.

Religion og klima er tunge områder. Man skal have hård hud på sjælen for at tænke på undergang. Pudsigt nok tales der hver søndag i kirkerne om verdens undergang og dom, men det er åbenbart kun hyggesnak. Jeg tror desværre, at det er årsag til at den kristne kultur ikke tager klimaforandringerne alvorligt (man er så vant til at høre historier). Tænk bare på, hvor let klimabenægterne får befolkningerne over på deres side – man ’vil’ simpelthen ikke tro på rædselsscenarier. Måske er vi mennesker skruet så positivt sammen, at det i sidste ende kan blive vores endeligt.
Undskyld, hvis jeg bliver for filosofisk. Det er Ejvinds skyld!

@Heinrich

mens ateister sædvanligvis ikke kan skjule deres foragt for mennesker der tydeligvis har mistet jordforbindelsen.

---

Ja - vi ved det godt:

Det ER pinligt! - for vi teister ved jo godt at de Nietzscheanske ateister, kun har hån og foragt tilovers for os andre men heldigvis er Nietzsche jo nu død og borte - så vi slipper for at sku' stå til doms overfor ham mht. vor manglende styrke til helt at kunne slippe de gode gamle lindrende og trøstende folkeopiøse kvadkvæderier, Såsom:

--------

Mørkets ret

Om du Tingene vil udgrunde og greje
må du kende dit eget mørkes veje

Giv det umælede mæle
lad ikke det slumrende vedvarende dvæle

Fra tidernes morgen rinder et Væld
det vil stadig rinde når Historien når sin hæld

Ét har livet lært mig: Kræv aldrig det kun gode
af nogen som helst eller dig selv,
for Vældets vand er ofte en bitter drik ( til alt held ).

Men når nu den umådelige indsigt, visdom og kunnen er udenfor ens egen rækkevidde
( Nå man for så vidt ikke fatter: Et kvæk ), må man holde sig til at skrive lidt om:

Frøerne i Freja's sal

Anende at nogen kun taler for kvinden fordi de finder én kvinde for et mindre onde end: Mange kvinder:

Den gamle hedenske ordning gik jo ud på at hver mand var kvinderne overlegen - netop(!) når han var i færd med udøvelsen
af: Frø-stillingen -

tænkende på begrebet: Netop ' s betydning, ka' hver jo ha' sine formodninger om hvorfor Sjofn var så tilfreds med den ordning:

( At netop ( og jo så: KUN ) da var kvinden nede på alle fire - og ellers: Lige eller over ! ).

men kan så ane hvorfor nogen ganske andre senere havde, og har, meget travlt med at fare alverden rundt å' søge at udbrede: En anden ordning, med en dertil hørende anden stilling.

------------

Og ændringerne løber jo videre - så nu om dage ku' det være blevet meget anderledes mht. hvilken af de to ordninger der er mest til kvindernes fordel.

Grundvig tilføjede jo også at Gud’s datter SKU’ giftes med Holger Danske - lige midt i liberalismens opblomstring herhjemme begynder det gamle vrøvlehoved Grundtvig - Gud dølme at tale om TVANGSÆGTESKABER.

------

Men det kan jo da godt være at det nu bliver mere og mere almindeligt at folkekirken begynder at gå ind for at tvangsægteskaber bliver de almindeligste.

Holger der jo som overgået til: cristian scienece: den oplyste kristendom, jo havde godtaget: at sagerne's lære : om et sværd der kan svinge sig selv, selvfølgeligt kun er ren overtro, og at han derfor som løn for al sit besvær med sværdsvingerierne,
jo da bør ha' en løn fra gud, men man kan jo ane at englene helt ser: at han lige afleverer det sværd først, før de lader hende gå.

------------------
h.m.: enhver lighed, i ovenstående, med opdigtede fortællinger er utilsigtet.

A' propos spejlinger og ligheder:

Det siges at karl marx jo sku' ha' sagt: At overklassen vælger selv våbnene,

og at trods det våben's mildest talt mangesidede og flertydige væsen, ville han dog alt i alt anse det for en formidlende omstændighed: at overklassen begyndte at tillade ægteskaber på tværs af klasseskel.

tænker på jens jørgen thorsens bidrag til kunsten:

Religion er jo folket's opium,
men mindst lige siden jens jørgen thorsen gjorde hver og alle opmærksomme på:
at jesus havde en pik, er også samtlige overklassemænd begyndt at længes efter jesus genkomst.