Læserbrev

Hvorfor dog så overrasket, Malou Aamund?

31. marts 2010

Fredag den 26. marts om morgenen vælter en voldsom indignation ud af radioens P1.

Det er Venstres forskningsordfører, Malou Aamund, som er inderligt forarget over, at universitetets ledere og undervisere lader niveauet falde, lader sig kompromittere af andre interesser end faglige, og dermed svigter de studerende, erhvervslivet, ja hele samfundet.

Universitetet er simpelthen ude af stand til at forvalte taxametersystemet som voksne, ansvarlige mennesker.

Jeg er helt enig. Det er simpelthen forkasteligt. Det er endnu et slag mod den dannelse, faglighed og kompromisløshed, som burde være universitetets kerne. Universitetets ledere udspreder korruptionen ved signaler om, at rekruttering og gennemførsel er de væsentligste succeskriterier. Mere væsentlige end både originalitet, kvalitet og samfundsnytte - det er jo den markedsøkonomi, som så mange hylder på uddannelsesområdet.

Hvorfor så overrasket?

Men hvorfor lyder det som om, at Malou Aamund er overrasket? Det har masser af forskere sagt!

Tusindvis af forskere har været med til at slække eksamenskravene. Universitetet forandrer sig med tiden, naturligvis, og det, der er godt for noget, er muligvis skidt for noget andet. Vi uddanner flere og flere og hurtigere og hurtigere, men det koster ofte på den faglige substans - eller i hvert fald på det man tidligere kaldte den faglige substans. Småfag er pressede uanset, hvor dygtige de er, og stordrift giver flere muligheder.

Faglige stramninger koster ofte mange penge. Det er ikke altid, at man kan blæse og have mel i munden.

Hvorfor er det pinligt, som Venstres forskningsordfører siger? Fordi hendes manglende realitetssans og indsigt afslører sandheden. Der er en dobbelt læreplan på universitetet. Politikerne og lederne siger til forskere og undervisere, at de vil have høj kvalitet i forskning og undervisning, men de vil i virkeligheden gerne have hurtige resultater/penge og billig, effektiv undervisning.

Den gode elev kan altid fornemme, hvad læreren virkelig vil have, og hvor finder man bedre og mere lærenemme elever end på universitetet? Aamunds hysteriske tale udstiller overenskomstens præmisser.

Rigtige kaptajner går ned med deres skib. Det skal universiteterne nu også gøre i stedet for at efterleve de af politikere opstillede incitamenter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej mester Travis, det hedder faglig fordybelse, og det er et begreb som denne regering har fjernet fra universiteternes vocabularium.

Aamund dog, vil du virkelig lægge dig ud med den videns-indsats, som universiteterne ligger inde med? Noget med proportioner simpelthen. Eller håber du på, at de politiske ambitioner får lov til at passere uden yderligere indvendinger? Din chef-ideolog (hjorten) er ved at kløjs i alle og samtlige anliggender. Af gode grunde. Men såfremt du har mod på at gå under i samme projekt, så værs'go. Men vi husker skisme' dine indspil, beklageligvis. Det tilgiver du nok på sigt, ikke sandt?...

Med venlig hilsen

Jens Thorning

Undksyld, men:
Center for Trafik, Samfund og Åbne Byrum
Center for Aldersforskning
Center for ...center for
Hvor længe har de åbent om ugen?

Aamund udsender bare det signal, at Venstre også har indset, at årene med Sander har været en katastrofe, og at den nye stil fra en langt mere åben og imødekommende minister (og ikke kun over for Novo, det må jo have været år under planlægning og overvejelse) accepteres hos koalitionspartneren.

Dorte Sørensen

Jeg er ikke uenig i spørgsmålet –Hvorfor dog så overrasket Malou Aamund?
Taxametersystemet bør laves og ikke alene for den i kommentarens om talte problemstilling , men også fordi taxametersystemet kvæler de mindre uddannelsessteder som seminarier eller prodiktionshøjskoler som de vist hedder i dag. samt mindre uddannelses områder .inden for de enkelte uddannelsessteder..

Johannes Nielsen

Som sædvanlig er Informations læsere og debatører på automatpilot, for iiiihh hvor er det forfærdeligt med alt det som denne her regering har gjort og markedsgørelse og forfladigelse og jeg skal komme efter dig.

Det er oplagt at den nuværende form for styring af universiteterne er forbundet med nogle problemer, og det er, som skribenten rigtig skriver, ikke spor overraskende at universiteterne gør det lettere at komme igennem studierne, når deres finansiering afhænger af hvor mange der kommer igennem.

På den anden side er det ligeså oplagt, at der er behov for en eller anden form for styring for 'de gode gamle dage' var altså også forskere og studerende, som i fordybelsens navn absolut ingenting leverede. Hvis I kigger jer omkring på universiteterne, sidder de der stadig de gamle professorer, som sjofler undervisningen og som i årtier ikke har produceret andet forskning end spredte debatindlæg i aviserne. En eller anden form for moderne management er efter min mening nødvendig for at forhindre at livstidsstillinger på universiteterne bliver en sovepude for de ansatte. Jeg synes også det er nødvendigt at der gøres op med de 'gode gamle dages' norm om at specialeskrivning tager årevis for at sikre tilstrækkelig fordybelse. Hvis man virkelig ønsker at fordybe sig kan man levere et godt speciale på de normerede 6 måneder, som kvalificerer en til et phd-stipendium.

Dorte Sørensen

Johannes Nielsen
Selvfølgelig skal universiteterne følge med tiden . Det første rigtige spark væk fra professorsyret skete med det udskældte 68-ungdomsgør. I dag er vi med den nye universitetslov ved at få et erhvervsstyret universitet , hvor blandt andet meget af demokratiet der kom ind på universitetet med ungdomsopgøret nu er på vej ud til fordel for erhvervsstyring og hurtig igennem studierne uden tid til fordybning. I mine øjne er det ikke i samfundsinteresse.
Ligeledes studser jeg over den gale du har over for Informations læseres kommentarere.

Caspar Christiansen

Jeg er langt hed ad vejen enig med Johannes Nielsen. Der er så afgjort behov for en anden styring end 'i de gode gamle dage'

Da jeg selv begyndte på universitetet i 2000 havde en stribe af uduelige nul-forsker. Mit gæt er at ca. 20 % af professorer og lektorer ikke var deres opgave voksen. Samtidig skal de 80 % af underviserne dog roses for at være utroligt hårdtarbejdende og dedikeret. Jeg misunder dem ikke de arbejdsforhold de måtte tage til takke - eksempelvis kontorer på 6 km2 i nedslidte bygninger. I dag har de i tilgift fået en absurd administrativ burde, flere undervisningstimer og færre vejledningstimer, færre kollegaer til flere elever samt lavere krav til eksamener. Sidstnævnte var et problem for dem der kæmpede for at holde den faglige standard høj, på trods af de uendelige nedskæringer og krav om flere beståede eksamener. De gamle nisser, de 20 % uduelige, er for længst stukket af over på efterløn, de få af dem der ikke nåede at blive 70. Så dem er vi langt hen ad vejen sluppet af med. Ikke gennem fyringer eller fordi de lavede for lidt, men fordi deres hverdag blev et bureaukratisk mareridt.

Der var bestemt mange ting ved det universitet jeg begyndte på, der skulle ændres. Det forsøgte Helge, med uendelig lidt succes til følge.

I dag har vi i i stedet fået AC'er vældet med afrapporteringer, købe-forskningscentre til Novo, akkrediteringer og mindre undervisning til følge!

God jeg slap ud i tide...

Dorte Sørensen

Caspar Christiansen
Om man er en god forsker er ikke ensbetydende med at man er en god underviser, hvilket i mine øjne er en ligeså stor opgave for et universitet.
I min studie tid havde jeg fx Bodil Nybo Andersen, som lærer, hun var alle tiders, men hun var ingen stor forsker, som hun også selv har fortalt i en radioudsendelse efter sin afgang som Nationalbankdirektør.

Jesper Frimann Ljungberg

Når man måler på folk, og lader deres løn og deres fremtids mulighedder afhænge af disse målinger. Så vil folk altid gøre noget for at opnå disse mål. Hvordan de gør det er så en helt anden sag.

Se f.eks. på nogle af de undersøgelser der er lavet om gennemsnitlig studie tid. Det er da underligt så mange der kan gennemføre et hardcore studie på 2 år.
Jeg kan så selvfølgelig ikke lige finde tallene. Men som det kan ses her så har der været problemer med at medregne merit før:
http://vtu.dk/nyheder/aktuelle-temaer/2009/ugens-tal/studietiden-paa-uni...

Jeg mener nu også, at man totalt har misforstået noget hvis man tror at Universiteterne er til for at udklække 'teknikere' til erhvervslivet.
Jeg synes det er cool nok at Novo går ind og laver et samarbejde, fint nok. Men det skal bare ikke gå ud over grundforskningen.

// Jesper

Dorte Sørensen

Jesper Frimann
Et andet spørgsmål ang. Novo er, om KU nu også får en Ombudsmand sag på ”halse”, som Frank Jensen fik for sine ansættelser efter valget.

Caspar Christiansen

Fuldstændig enig Dorte, mindre end en ny universitetslov kunne vel gøre det, hvis man bare skulle rette op på undervisernes pædagogiske mangler.

Mig bekendt bliver de i øvrigt heller ikke i dag ansat ud fra pædagogiske betragtninger, men i stedet forsøgt efteruddannet.

Problemet kan måske være, at dygtige forskere vel sjældent også er dygtige undervisere, og tilsvarende den anden vej rundt. Spørgsmålet er så hvad man vil prioritere. Her mener jeg et universitet må prioritere at have vidende og dygtige forskere over det pædagogiske. Men det er muligt jeg står lidt alene med det synspunkt.

Jeg oplevede selv at have en KUs formentlig mindst pædagogiske undervisere på første semester. Han nedgjorde gerne elever, satte nogen afsindige standard for lektielæsning og refleksion, og havde en humor så tør det rent fysisk sugede al luftfugtighed ud af lokalet. Til gengæld var han helt ufatteligt inspirerende nørdet, og jeg takker ham for at have lagt grundlaget til at selv en middelmådig studerende som mig kunne samle koncentrationen når det gjaldt.

Jesper Frimann Ljungberg

Dorte Sørensen.
Jeg var måske ikke helt klar i spyttet :). jeg mener IKKE at private firmaer må få indflydelse på universiteterne, jeg finder det noget Idiotisk HØ, at man har erhvervslivet med i bestyrelserne på universiteterne. Det som man jo forsker i på universiteterne er jo som regeldet som erhvervslivet ikke vil/kan/har interesse i at beskæftige sig med.

Joint ventures, ja hvorfor ikke, men det skal ikke være på campus, men et klart afgrænset og defineret område.
Og hvorfor så det, jo for vi kan jo ikke have at en kur mod diabetes, bliver syltet fordi man ikke ønsker at afbryde et lukrativt samarbejde med Novo. Eller at klima forskning bliver sat på hold for at opretholde et sponsorat fra Olie industrien.

Men efter min mening er der områder, hvor det kan give mening med et samarbejde, mellem universiteterne og det private erhvervsliv. Men der skal være vandtætte skodder og det skal sole klart defineres hvad dette kan gå ud på.

// Jesper

20 % nulforskere, 10 % administration og 70 % dygtige forskere er faktisk at foretrække fremfor det nuværende: over 50 % administration og under 50 % dygtige forskere.

Universiteterne burde koncentrere sig om forskning og uddannelse fremfor kontrol, administration, styring og intern og ekstern branding og markedsføring.

Per Erik Rønne

Naturligvis er den nuværende styrelseslov for universiteterne en katastrofe - men en katastrofe som ikke alene VK men også Socialdemokratiet stemte for. Mens resten af partierne var imod, selv om det nu oprindelig var Margrethe Vestager, der som radikal undervisningsminister fostrede planen.

Men undervisningssystemets deroute blev nu indledt for årtier siden. Således blev den største katastrofe i dansk skolehistorie, realeksamens afskaffelse, besluttet under VKR-regeringen, og gennemført under Anker Jørgensen.

Derefter blev det gymnasieskolens tur, og siden er også denne skoleform blevet reduceret. I dag har en ny student med matematik på højniveau dårligere forudsætninger for at læse matematik, end vi andre havde da vi efter 2. eller 3. real begyndte i 1. gymnasieklasse.

Kristensen & Rinding er simpelthen for svær for de 1. års matematikstuderende; de er nødt til at begynde på et niveau der svarer til det niveau vi begyndte på i 1. real.

Men når man vil opprioritere det uvæsentlige [tværfaglighed, gruppearbejde] og det ligegyldige [faget Alment Tidsspilde] så må man naturligvis skære ned på det væsentlige [som matematik med bevisførelse for at sikre et højt, abstrakt niveau og andre fremmedsprog end engelsk].

Nu har landet så fået en ny videnskabsminister, kvindelig naturligvis, da kønnet som bekendt er vigtigt. Hun har ganske vist en studentereksamen, og så har hun læst noget jura på universitetet. Uden eksamen.

Man burde hellere have sat professor, dr.phil. Peter Harder ind på den post. Men han er jo tilhænger af at genindføre den gamle Akademiske Republik, og modstander af den af pædagogitis ramte gymnasieskole.

Ang. erhvervsliv i bestyrelser:

Den der betaler for musikken bestemmer hvad der bliver spillet. Der er ikke længere nogen reel forskningsfrihed i Danmark.

bjørn holst jespersen

Ja, det virkeligt overraskende i den historie er overraskelsen.

...og når testresultaterne fra Folkeskolerne bliver offentlige, dukker der nok en ny overraskende overraskelse op.

Jytte Hestbech

Den bemærkelsesværdige overraskelse er alligevel ikke så overraskende.
Det kendetegner denne regering, at deres fantastiske planer hele tiden og på alle områder slår fejl. Så står de frem og kan ikke forstå det, for de har sendt så og så mange milliarder ud til det pågældende område. Alligevel går udviklingen den forkerte vej.
Er det fordi regeringen ikke har lederevner? Eller fordi de ikke har andre værdier end penge? De vil så gerne, men det lykkes aldrig.
Det bliver nogle meget vanskelige år, når der skal ryddes op i alle disse fiaskoer.

Jesper Frimann Ljungberg

Marie Spliid Clausen:
Tja, problemet er bare, at det er os borgere, der betaler for gildet :)=
Det er jo et af problemerne med erhvervslivet her i DK, de får i hoved og bag af statskassen.
Ja der er alt for meget administration i omgangen med det offentlige. Meeen det er stadig personskatterne der betaler for gildet.

// jesper

Disse diskussioner fortsætter, sålænge vi har så høj indkomstskat. Så lad os afskaffe indkomstskatten og i stedet beskatte erhvervslivet, som jo alligevel - ihvertfald efter egen mening - tjener alle pengene. Det kan man også meget lettere gøre - for hvad er meningen med et erhvervsliv og vore allesammens hårde arbejde for det, hvis ikke netop at skaffe midler til at drive et moderne samfund?