Kronik

Et islamistisk komplot?

Ergenekon-sagen handler ikke om islamisternes komplot imod de sekulære og moderne kræfter i Tyrkiet, men om demokratiske og civile kræfter kræfters kamp mod militaristiske, ultrasekulære og ultranationalistiske kræfter, der ikke viger tilbage fra kup og attentater for at nå deres mål
Europa møder Asien i Tyrkiets største by, Istanbul. Der er også to vidtforskellige verdner i det tyrkiske militær, som ikke er en homogen størrelse. Der er grupper, som respekterer demokratiet, og der er tilsyneladende kliker, der leger med tanken om et militært kup - så helt enkelt er det ikke, skriver dagens kronikør.

Europa møder Asien i Tyrkiets største by, Istanbul. Der er også to vidtforskellige verdner i det tyrkiske militær, som ikke er en homogen størrelse. Der er grupper, som respekterer demokratiet, og der er tilsyneladende kliker, der leger med tanken om et militært kup - så helt enkelt er det ikke, skriver dagens kronikør.

23. marts 2010

Dagbladet Information oversatte og bragte den 9. marts en kronik af den tyrkiske historiker Soner Cagaptay, som tidligere var blevet bragt i det amerikanske fjortendagsblad Foreign Policy den 25. februar. Artiklen handler om en retssag i Tyrkiet, Ergenekon-sagen, hvor en række højtstående officerer, embedsmænd og andre står tiltalt for illegale aktiviteter, der skulle munde ud i et kupforsøg.

Cagaptays hovedpointe er, at Ergenekon-sagen blot handler om islamisternes hævn over for de sekulære og moderne. Men der er alvorlige problemer med artiklens omgang med realiteterne: For ikke at forstyrre argumentationskæden undlader Cagaptay at nævne tre sager, som forstærker mistanken om, at der er noget om anklagerne imod de formodede kupplanlæggere. Der er nemlig tale om tre vigtige sager, hvor militæret selv har indrømmet, at der var sket alvorlige brud på regler og love i egne rækker.

Den første sag omtales i Tyrkiet som 'Sagen om Dursun Ciceks underskrift'. Det liberaldemokratiske dagblad Taraf publicerede den 12. juni 2009 et dokument med titlen 'Aktionsplan for Bekæmpelsen af Den islamiske Reaktion', underskrevet af oberst Dursan Cicek. I dokumentet diskuterer man, hvordan man kan skabe grobund for et militærkup. Avisen sagde, at redaktionen havde en fotokopi af dokumentet og afleverede en kopi til de militære myndigheder. 12 dage senere, den 24. juni, besluttede Generalstabens Militære Anklagemyndighed, at der ikke var grund til en efterforskning, og to dage senere brugte stabschefen general Basbug de famøse ord om dokumentet, som senere må have kostet ham mange søvnløse nætter og nedslidte negle: »Jamen, det er jo blot et stykke papir.«

Og netop som sagen var ved at gå i glemmebogen, fyrede Taraf en anden lækage af. Den 23. oktober 2009 skrev avisen, at en anonym kilde også havde afleveret det oprindelige dokument med oberst Ciceks underskrift, og at redaktionen straks ville aflevere det til den civile anklagemyndighed i Istanbul. Den 25. oktober 2009 erklærede, Den Kriminaltekniske Afdeling, at dokumentet var ægte.

De civile myndigheder afleverede dokumentet til de militære myndigheder den 16. februar. Gendarmeriets Kriminaltekniske Afdeling medgav, at underskriften var ægte. Kort tid efter genåbnede Generalstabens Militære Anklagemyndighed sagen.

Mange af disse informationer var tilgængelige for Cagaptay, før han fik sin artikel publiceret i Foreign Policy, men han har altså valgt ikke at nævne dem i sin artikel. Det er et typisk eksempel på en 'velovervejet udeladelse', hvor en skribent ganske enkelt fortier et bestemt sagsforhold, som ikke passer ens overordnede tese.

Forhammer-sagen

Et andet eksempel på en belejlig udeladelse i Cagaptays artikel er hans fortielse af en række vigtige omstændigheder ved den såkaldte Forhammer-sag på trods af, at en række militære myndigheder har indrømmet alvorlige problemer i egne rækker.

Dagbladet Taraf skrev den 20. januar 2010, at en anonym kilde har afleveret en kuffert fyldt med dokumenter til avisen, hvori der var et meget vigtigt notat med titlen 'Forhammer'. Om det pågældende notat skriver Cagaptay: »Blandt andet hed det i notatet, at Tyrkiets militær havde planer om at bombe Istanbuls historiske moskeer og nedskyde egne fly for at skabe en krise, der kunne retfærdiggøre et kommende kup. Da jeg spurgte en tidligere amerikansk ambassadør i Tyrkiet om, hvad han mente om dette, erklærede han scenariet for latterligt. Hvis Tyrkiets militær havde planer om et kup, ville de ikke nedskrive et 5.000-siders notat om det, udtalte han«.

Men der er sket to nye udviklinger i Forhammer-sagen, som sætter spørgsmålstegn ved Cagaptays dømmekraft og afslører hans partiskhed. Den første er en rapport, som oberst Ahmet Erdogan forfattede efter en anmodning fra Generalstabschefens Militær Anklagemyndighed. Obersten skriver i sin ekspertudtalelse, at »forudsat, dokumenterne er ægte, udgør de en kupplan« (Milliyet, 3. marts).

Som om den militære eksperts udtalelse ikke var nok, føjede Generalstabschefen Ilker Basbug et par dage senere spot til skade. På et spørgsmål om Forhammer-sagen svarede han, at: »Denne sag er alvorlig. Det er måske en af de vigtigste sager hidtil, der påvirker Den tyrkiske Hær. Det er en af de mest alvorlige sager« (Milliyet, den 14. marts).

Det værste, der kan ske for en politisk kommentator, er, når en kontroversiel påstand, man fremfører med stor ildhu, bliver dementeret af begivenhedernes gang, før blækket er tørt. Det mindste, man kan forvente fra en politisk kommentator er, at han præsenterer en ordentlig argumentation, og en henvisning til en anonymiseret »tidligere amerikansk ambassadør« er ganske enkelt ikke god nok.

Hvis alle, som tager Forhammer-notatet alvorligt, er med i en islamisk konspiration, som Cagaptay påstår, må generalstabschefen Basbug og oberst Ahmet Erdogan også være det. Det virker, som om der er nogen, der markedsfører latterlige konspirationsteorier, men adressen ligger snarere tættere på Cagaptays tænketank i Washington end på Kadiköy, den bydel i Istanbul, hvori dagbladet Tarafs hovedkontor ligger.

Våbenlagret ved Ankara

Det tredje eksempel på Cagaptays opportune undladelser handler om oberst Mustafa Dönmez, der var sigtet af den militære anklagemyndighed for at have gemt en del våben og ammunition i et underjordisk lager i Zir-dalen ved Ankara. Den samme oberst har desuden siddet blandt de sigtede i Ergenekon-sagen.

Lageret i Zir-dalen er et af de mange lagre, som politiet har fundet i forbindelse med Ergenekon-sagen. Den civile anklagemyndighed fremfører, at de fundne våben og ammunition var stjålet fra militæret, og at de skulle bruges i attentater og kupforsøg.

Ved hjælp af en tegning, som politiet stødte på under en ransagning i oberst Dönmezs hus, opsporede politiet sidste år det pågældende lager. Oberst Dönmez påstod i sit forsvar, at tegningen ikke tilhørte ham, og politiet må selv have begravet det militære materiel for at miskreditere en patriotisk officer.

Men efter at Gendarmeriets kriminaltekniske Afdeling tilkendegav, at tegningen må været lavet af Dönmez selv, blev obersten af en militær domstol dømt til fire års fængsel for »at have beslaglagt og skjult en del militær materiel herunder ammunition«. Den 5. februar 2010, dvs. 20 dage før Foreign Policy bragte Cagaptays artikel, bortviste hæren oberst Dönmez (Taraf, den 6. februar 2010).

Cagaptay udelader altså opportunt at omtale Dönmez-sagen, da det ville svække han hovedtese om den store islamiske konspiration imod militæret, selv om disse selv senere indrømmede, at der var noget helt galt med denne gode oberst.

Intern kamp i militæret

Fronterne i kampen ligger ikke, sådan som Cagaptay sætter dem i scene: Militæret imod islamisterne. Det tyrkiske militær er ikke en homogen og fasttømret størrelse. Der er grupper, som respekterer demokratiet, og der er tilsyneladende kliker, der leger med tanken om et militært kup. Mange kommentatorer har for eksempel påpeget, at den tidligere generalstabschef Hilmi Özkök (2002-2006) opførte sig eksemplarisk demokratisk og forhindrede flere gange fascistiske klikers kupforsøg. Flere lækkede dokumenter tyder på, at kupgeneralerne på en eller anden måde ville af med ham.

Et andet bevis på, at der sandelig er demokratisksindede officerer i hæren, ligger skjult i Cagaptays artikel, nemlig lækager af meget hemmelige dokumenter til dagbladet Taraf. Ingen ved nøjagtig, hvem der afleverer alle disse sensitive dokumenter til Taraf, og hvorfor de netop har udvalgt denne avis. Et kvalificeret gæt er, at en gruppe officerer, som er trætte af og skammer sig over deres kollegaers fascistiske tendenser og deres blodige kupplaner, lækker dokumenterne til Taraf. Men hvorfor Taraf? Svaret er ganske simpelt: Fordi det indtil nu kun har været Taraf, der turde trykke dem.

Ergenekon-sagen handler altså ikke - som Cagaptay påstår - om islamisternes, herunder regeringspartiet AKP's, komplot imod de sekulære og moderne kræfter i Tyrkiet. Sagen drejer sig derimod om demokratiske og civile kræfters kamp mod militaristiske, ultrasekulære og ultranationalistiske kræfter, der er parat på at ty til attentater og kup for at opnå deres mål. AKP-regeringen er kun en - omend vigtig - del af disse demokratiske kræfter.

Mehmet Ümit Necef er lektor, ph.d., ved Center for Mellemøst-studier, Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu