Interview

Læserne spørger: Jan Lindhardt

Jan Lindhardt besvarer læsernes spørgsmål
Debat
3. april 2010
Moral. Jan Lindhardt mener, at troende kristne har en bedre moral end ikke-troende.

Moral. Jan Lindhardt mener, at troende kristne har en bedre moral end ikke-troende.

Mener du, at troende kristne har en bedre moral end folk, der ikke tror på Gud?

Ja, det mener jeg faktisk. Kristendommen rummer moral som de 10 bud og først og fremmest kærlighedsbuddet (du skal elske din næste som dig selv). Tidligere skulle man også lære om det i skolen, men det er holdt op med Ritt Bjerregaards skolereform af 1975, hvor man ikke skal høre om moral længere.

Ud fra dit synspunkt, fylder islam så for meget af værdidebatten herhjemme og behandles den i øvrigt på lige fod med for eksempel kristendommen?

Man kan vel sige, at islam har en større og 'bedre' presse end kristendommen for øjeblikket, men også kristendommen har glæde af pressens bevågenhed, og der er da også flere der går i kirke.

I Danmark hører stat og kirke tæt sammen. Det har jo sin historiske begrundelse og har samtidigt haft en bred folkelig legitimitet. Men vil det ikke fremstå som en utidig konstruktion, efterhånden som færre og færre danskere er medlem af folkekirken?

Mit bud på fremtiden er, at kirken vil få lidt færre medlemmer og betydeligt større indflydelse.

Hvad er er den største trussel mod kristendommen i Danmark i dag?

Dels en mentalitet som går ud på, at alting skal betale sig, og man skal tænke på sig selv før på noget anden. Og dels den frembrusende buddhisme, som også vil have os til at fordybe os i os selv. Vi må aldrig glemme kroppen og dens behov. Den skal holde sjælen på plads. Ellers går det os som de stakkels katolikker.

Skal man tro på Gud for at være medlem af Folkekirken?

Ja, det tror jeg.

Har vi en samlet Folkekirke om 10 år?

Ja, helt sikkert.

Tror du, vi har en folkekirke om 50 år?

Ja, det er jeg helt sikker på.

Den megen ståhej om homoægteskaber i folkekirken efterlader unægteligt det indtryk, at ægteskabet skulle være en særligt hellig institution i protestantismen. Men er ægteskabet ikke teologisk temmelig uvæsentlig?

I alle kulturer er ægteskabet vigtigt for at føre familien og nationen videre. Men du har ret i, at det ikke er et højtideligt sakramente i vor kultur på helt samme måde som f.eks. i den katolske kirke. Vi har det jo i forskellige grader hos os - lige fra det papirløse til 200.000 kroner-brylluppet.

Hvad har muslimerne i Danmark betydet for din egen måde at tale om kristendom på?

Ikke noget særligt. Måske med undtagelse af, at man understreger inkarnationen mere end før. Altså at Gud lod sig føde af en jordisk kvinde og blev menneske. Nemlig Jesus. Det er derfor vi har læren om treenigheden: Gud, som fader, søn og Helligånd.

Er der nogen du ikke har lyst til at dele folkekirken med?

Nej, det tror jeg egentlig ikke. Der er mange, jeg er meget uenige med, men at smide dem ud af Folkekirken er et meget stort skridt.

Kan man efter din mening forklare sex-skandalerne i den katolske kirke ud fra katolicismens institutioner og teologi? Er der en sammenhæng med deres måde at praktisere deres religion på og skandalerne, eller er der tale om individuelle handlinger fra enkeltpersoner med dårlig moral?

Nej, det er meget mere simpelt - nemlig pligten til at leve i cølibat. Når man ikke må udfolde sig i sex, går det galt. Det vidste allerede Freud. Når der så ikke er kvinder at forgribe sig på, kaster man sig over de skolebørn, som er i ens varetægt. Da Luther kom ud af klostret, hvor han havde været i en halv snes år, blev han rasende over, hvad han var gået glip af. Derfor bestemte han, at alle præster i den nye kirke skulle være gift.

Hvad er din holdning til pavens hyrdebrev? Var undskyldningen nok?

Jeg må med skam melde, at jeg ikke kan huske det.

De danske stifter og deres inddeling har ofte været diskuteret, og efter kommunalreformen kan man argumentere for, at en reform af stifterne ville være en god idé, mens man samtidig også kan argumentere for, at det er spild af ressourcer. Hvad mener du fremtiden er for stifterne?

Da jeg selv har været biskop, kan det vel ikke overraske, at jeg er en varm tilhænger af stifterne. En vis omlægning kunne måske godt behøves. F.eks. har Lolland-Falsterstift for 200 år siden udgjort ét stift sammen med Fyn. Det kunne man overveje igen, så stiftet ville få en mere naturlig størrelse; man skal ikke gøre stifterne for små. Og man kunne for min skyld også godt lægge de sjællandske stifter sammen til ét stift. Stiftet er en god enhed med et passende personale (10-15 i alt) af sagkyndige jurister, regnskabsfolk og andre. Man taler i disse år om at opruste provstierne på stifternes og sognenes bekostning, og noget kan gøres her, men provstiet som bærende enhed, tror jeg er for meget.

Du har skrevet flere bøger, der har skildret personer, som har haft betydning for kristendommen i brydningstider, som Machiavelli og Luther, eller har kredset om temaer, hvor det religiøse og det sekulære mødes - særligt etikkens plads i det moderne samfund. Mener du, at det øgede fokus på religion, vi i disse år oplever, er et tegn på en religiøs reformperiode?

Det er svært at sige, men den øgede religiøse interesse og fordybelse kunne godt tyde på det. Erfaringer fra andre perioder, for eksempel. det 16. århundrede med reformationen, som er et godt eksempel.

Hvordan ser du fra din position i den danske protestantisme på den katolske kirkes skepsis over for familieplanlægning i en verden med massiv befolkningstilvækst?

Dybt problematisk.

Næste uge: Mette Frederiksen

I næste uge har Informations læsere mulighed for at stille spørgsmål til den socialdemokratiske politiker Mette Frederiksen

Send dit spørgsmål til ls@information.dk , så vi har det senest tirsdag den 6. april

Serie

Læserne spørger

Seneste artikler

  • Læserne spørger: Morten Sabroe

    18. maj 2013
    »Kvindelige litteraturanmeldere, har jeg hørt, skulle være meget tørre. Det gælder også de mandlige. Jeg tror, det var sidste år, at nogle videnskabsfolk gav en mandlig anmelder snorkel og briller på og lagde ham i vandbad i en uge. Da de tog ham op, var han nøjagtig lige så tør, som da de lagde ham i ...«
  • Læserne spørger: Pablo Llambias

    2. marts 2013
    »Jeg tror ikke, at jeg ville blive skudt for mit første kritiske spørgsmål, men jeg ville helt sikkert få internettets kærlighed at føle. Dét er der ikke mange, der kan holde til i længden. Hvad stiller vi op med dén trussel?«
  • Læserne spørger: Carl Pedersen

    22. september 2012
    Carl Pedersen besvarer læsernes spørgsmål
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rachel Henderson

Jan Lindhardt mener, at troende kristne har en bedre moral end ikke-troende. Det er mig en gåde, hvordan han kan mene det.

Når man oplever hvorledes unge mennesker opdrages til at sige ja til en hel masse de alligevel ikke tror på til konfirmationen, men udelukkende gør det af hensyn til materiel vinding og måske for at stille familien tilfreds, så vil jeg sige at kristne opdrages til at lade sig korrumpere.

Når man oplever hvordan kristne lader sig vie i kirken under afgivelse af løfter, som de ved med stor sandsynlighed ikke holder, så ser jeg i de kristne en hoben løftebrydere.

Så hvis troende kristne skulle have en bedre moral end os andre, så skal de altså til at opvise noget, der gør dem mere værdige til vores tillid.

Indtil da da vil jeg betragte troende kristne som mennesker, der gerne afgiver løfter, de alligevel ikke kan holde, som lyver, og som lader sig korrumpere.

Jan Lindhardt mener, at muslimerne i Danmark ikke har betydet noget særligt. Hvilken betydning skal man da lægge i, at han var en af de første og dengang biskop til bruge ordet 'religionskrig'? Et begreb, som mange siden har gjort til deres budskab, og som nogle politikere har gjort alvor af.

Er det bare mig, eller giver Jan Lindhardt ikke bare en masse....

"Sludder for en sladder"

Har i hverft fald svært ved at finde substansen.

Er det ikke lidt letkøbt at sige, at den nytestamentlige næstekærlighed kan kategoriseres som moral?
Ifølge teksten er den overfaldne ikke samaritanerens næste - det er lige omvendt.
En tolkning må derfor indebære, at jeg skal elske dén, der giver mig livet, når jeg er lige ved at miste det.
Og det har jo i hvert ikke noget som helst med moral at gøre.

Mona Blenstrup

Er katolikker ikke kristne?

Der er masser af eksempler på manglende moral i den katolske kirkes præsteskab - også.

Lige som alle andre steder naturligvis eller desværre.

Det er altid et sørgeligt syn, når tænkende mennesker bliver så spændt inde af en ideologi, at al fornuft lades ude. Det må heller ikke være rart selv at befinde sig i spændetrøjen, med mindre man har formået at slå den kritiske sans helt fra - en tilstand fuld af tvangstanker, som et i øvrigt sympatisk menneske som Jan Lindhardt ser ud til at trives med.

I min skoletid havde vi forkyndende kristendom - det er vist det, som teologen her forveksler med morallære. Moralen var, at kritiske spørgsmål til troens dogmer blev belønnet med en ofte fysisk afstraffelse. Skoleinspektørens uudannede kone stod for forkyndelsen, manden stod for tævene. Vi lærte skam også om andre religioner. Lærerindens syrede skrøner om de vantro har jeg først genlæst i nyere tid, hvor de nu dukker op hos alle islamofoberne.

Tilsvarende vandrehistorier lever fint i dag, som det også høres bredt i misforståelserne om cølibat - her på festlig vis fortolket af Jan Lindhardt: Når man ikke udfolde sig i sex, går det galt - og uden kvinder at forgribe sig på, kaster man sig over børn. Jeg går ud fra at den veluddannede mand har psykologisk og statistisk materiale der bekræfter, at dette er en helt almen tendens - også på globalt plan og i andre miljøer end de kristnes.

Omend jeg altid nyder at kaste lort efter den kristne kirke (det er god moral grundigst at pisse i egen rede) har jeg ikke set materiale om at hverken katolikker eller andre cølibate generelt er overrepræsenterede i statistikker over pædofilisager. Men de dominerer i medierne, da der ligger en god og rigtig forargelse i spændet mellem selvforherligende godhed, og misbruget af betroede børn.

Det interessante er vel egentlig, at så moralsk trænede personager som de præsteuddannede ikke i højere grad har kunnet holde egen grisesti ren...

Skabelsen og det naturlige menneske.
Uden at naturen går over optugtelsen, kræver den ind imellem sin ret.