Kommentar

Norden skal sætte asylbørns tarv i højsædet

Den praksis, de nordiske regeringer har over for asylbørn, er ikke tilfredsstillende. FN's Børnekonvention gælder for alle børn, uanset hvor de kommer fra, og det er statens ansvar at sørge for at børn ikke bliver diskrimineret
Debat
16. marts 2010

Hvert år forsvinder flere hundrede børn fra asylcentrene i de nordiske lande. Hvor de bliver af, og hvilken skæbne de forsvundne asylbørn får, kan vi ikke altid fastslå med sikkerhed, men undersøgelser viser, at mange bliver ofre for menneskehandel eller andre kriminelle handlinger. Nordisk Råd mener, at børns ve og vel altid skal komme i første række, og at FN's Børnekonvention altid skal stå stærkere end den nationale lovgivning i tilfælde af uoverensstemmelser mellem disse.

Antallet af mindreårige asylansøgere, som kommer til de nordiske lande uden ledsagere, er steget kraftigt i løbet af de seneste år. De unge er individer, som har forskellige, ofte psykologisk vanskelige og traumatiserende, baggrunde.

I FN's Børnekonvention står der, at hensynet til barnets bedste er grundlæggende i forbindelse med alle handlinger, som vedrører børn. For Nordisk Råd er det derfor vigtigt at fokusere på det enkelte barns tarv, og det skal vi i de nordiske lande varetage på den bedste måde.

Behov for samarbejde

De nordiske lande har forskellige erfaringer, når det drejer sig om at hjælpe disse børn, og hvordan man kommer frem til de bagvedliggende årsager til fænomenet, herunder menneskehandel. Der er behov for et nordisk samarbejde og nye løsninger for at garantere asylbørnenes rettigheder.

Derfor bad parlamentarikerne i Nordisk Råd under sessionen i Helsingfors i oktober 2008 de nordiske regeringer om blandt andet at følge Norges best practice og dermed ikke udvise nogen uledsagede børn, medmindre børnene kan modtages sikkert af familiemedlemmer eller et andet netværk, som både har viljen og evnerne til at tage i mod dem.

De nordiske regeringers svar på vores anbefaling, som også indeholdt en lang række tiltag med henblik på at sikre asylbørnenes rettigheder på alle måder, vidner om, at de nordiske lande tager problemstillingerne omkring asylbørn i Norden meget alvorligt. Alligevel ser vi i Nordisk Råd et behov for at understrege nogle konkrete forslag, som vi mener, regeringerne fortsat skal tage ansvar for at følge op på.

Dyrebar tid

Mange asylansøgere i de nordiske lande opholder sig i asylcentrene i flere år. Samtlige nordiske lande oplyser, at der bliver taget forskellige humanitære hensyn i asylbehandlingen, men at sagerne for det meste behandles i den rækkefølge, de modtages. Børnenes tid er dyrebar. Og fordi konsekvenserne ved en lang ventetid er så store for børnene, er vi i Nordisk Råd ikke tilfredse med denne praksis. Hvis vi skal tage Børnekonventionen til efterretning, mener vi, at børnefamilier skal have lov til at komme forrest i køen, når deres ansøgninger skal behandles. Det vil være til børnenes bedste.

Flere humanitære organisationer har påpeget, at asylbørnene skal sikres en professionel opfølgning. Mange børn, som søger asyl, kommer fra krigsområder, og mange har oplevet alvorlige traumer, og så er det ikke tilstrækkeligt, at opfølgningen varetages af frivillige støttefamilier, hvilket er praksis i de enkelte nordiske lande. Vi mener, at det vil være til børnenes bedste, at opfølgningen varetages af kvalificerede fagpersoner, som for eksempel psykologer, således at de kan få den nødvendige hjælp tidligt i asylforløbet.

Det er også vigtigt at selve omsorgen for asylbørnene varetages af Børns Vilkår eller humanitære organisationer og ikke af den myndighed, som behandler børnenes ansøgning om asyl. Juridisk sagsbehandling og omsorg skal principielt holdes adskilt hvilket ikke er tilfældet i alle de nordiske lande i dag. Grunden til, at dette er vigtigt, er, at den, som varetager omsorgen for barnet, skal fokusere på at give barnet den bedst mulige omsorg - uafhængigt af om barnet for eksempel er legal eller illegal asylansøger og uafhængigt af sagsbehandlingen i øvrigt. Hvis omsorgspersonerne har indsigt i asylpapirerne, kan man ikke garantere, at omsorgen ikke bliver påvirket af oplysningerne om den juridiske sagsbehandling.

En gruppe, som ikke anses for at være børn længere, men som ofte glemmes på trods af at den har brug for ekstra opfølgning, er aldersgruppen fra 18 til 25 år. Unge har brug for en anden opfølgning end børn, men det er vigtigt at de nordiske regeringer ikke glemmer behovene i denne aldersgruppe, som let ender uden uddannelse og job. At sikre, at unge mellem 18 og 25 år får adgang til uddannelse og job, er med til at hjælpe disse mennesker til en bedre fremtid.

Der må ikke herske nogen tvivl om, at FN's Børnekonvention gælder for alle børn uanset hvor de kommer fra, og det er statens ansvar at sørge for, at børn ikke bliver diskrimineret. Derfor hviler der et stort ansvar på myndighederne i Norden med henblik på at sikre, at også asylbørnenes rettigheder holdes i hævd.

Helgi Hjörvar, præsident i Nordisk Råd og medlem af Altinget (A)

Bente Dahl, viceordfører i Nordisk Råds Kultur- og uddannelsesudvalg og medlem af Folketinget (RV)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Christensen

De to politikere simplificerer problemet. Det kan være meget vanskeligt at argumentere for at unge mænd (hvoraf mange er over 18, på trods af at de siger det modsatte), hvis forældre har brugt måske 100.000 kr på at sende dem til Vesteuropa rent faktisk er flygtninge i gængs forstand.
Måske skulle de snakke med Stoltenberg i Norge, der flere gange har udtalt at over halvdelen af de 'enlig' ankomne unge ikke er asylberettigede. I norge er det ikke ualmindelig at finde dem midt i Oslo, i fuld gang med at udøve narkohandel, hvilket var hele grunden til at de blev anbragt i Norge.

soren majgaard

Fn's boernekonvention er naturligtvis underskrevet ogsaa af Danmark for at beskytte boern.. Fint.
Men det er ikke fint ,naar den udnyttes groft.
Derfor er det naerliggende at beskytte dem i ders eget omraade, hvor de kender og har indlevet sig i den kultur deres foraeldre har. Det har de ikke i Danmark og derfor bliver de fremmedgjorte og det kan ikke vaere meningen med FN's konvetion.