Kommentar

Politikens undskyldning er en patetisk kapitulation

Afpresningsforsøget fra 'Profetens efterkommere' fortjente kun latter, hvis det ikke var, fordi det er lykkedes at knække standhaftigheden hos en enkelt dansk avis
10. marts 2010

Jeg har lige læst et af de tåbeligste og mest ondartede dokumenter, der nogensinde er landet på mit skrivebord: Brevet fra den saudiske advokat Ahmed Zaki Yamani til en gruppe danske aviser.

»I de seneste måneder er mit advokatfirma blevet kontaktet af flere tusinder efterkommere af Profeten, som har erfaret om Deres avis genoptrykning af en tegning, hvori deres kære forfader fremstilles som en terroristisk selvmordsbomber med en bombe i turbanen.«

»Som Profetens efterkommere føler de sig personligt krænkede, følelsesmæssigt forulempede og forhånede af genoptrykningen (...). De har derfor pålagt mit advokatfirma at rette henvendelse til Dem ... «

Det var den tåbelige del - forestillingen om, at personer, som hævder at nedstamme fra en krigsherre og prædikant fra det 7. århundred, er i position til at sagsøge for sårede følelser. Det ondartede kommer her:

»Såfremt Deres avis går ind på at opfylde ovennævnte betingelser, vil dette efter min bedste overbevisning blive opfattet som tegn på respekt og forståelse i hele den muslimske verden. Herved vil Deres avis kunne bidrage til at løse de alvorlige konflikter, som blev skabt med Deres genoptrykning. Som De muligvis er klar over, påvirker denne konflikt stadig danske og arabiske interesser, især i Mellemøsten, hvor en række danske produkter fortsat boykottes.«

Det er umuligt ikke at bemærke den truende undertone. Der skal ikke meget til for at genopfriske danskernes erindring om den organiserede kampagne for hysterisk gengældelse - fra afbrænding af ambassader til pøbeldrab på civile - som fulgte første offentliggørelse af nogle harmløse karikaturer af profeten Muhammed i 2005.

Yamanis trussel

I 2008 kom det frem, at en celle ivrige mordere havde planer om at dræbe karikaturernes ophavsmænd. I solidaritet med disse og som udtrykke for støtte til ytringsfriheden valgte en række danske aviser at genoptrykke tegningen. Nytårsdag 2010 trængte en somalisk øksemand ind til den 74-årige tegner Kurt Westergaard og hans overnattende barnebarn og var tæt på at slå dem ihjel. Men undskyldningen for alt dette forventes så sandelig ikke at komme fra aggressorerne og hadophidserne, men fra deres ofre. Sidst i februar gik Dagbladet Politiken så med til at indgå et forlig med hr. Yamanis advokatfirma og offentligt undskylde de krænkelser, som genoptrykningen af tegningen måtte have medført for Yamanis klienter.

Da han i sidste uge fejrede Politikens patetiske beslutning på en triumferende pressekonference i Beirut, gentog Yamani sit bizarre krav om at være advokat for ikke færre end 94.923 efterkommere af den forargede profet. Igen fremførte han først en absurd udtalelse og dernæst en ekstremt skummel:

»Efter vores mening fortjener alle religiøse ikoner fra alle religioner, såsom Jomfru Maria, Jesus Kristus, Moses - og andre, som er ikke-religiøse ikoner, men har bidraget til menneskeheden, såsom Mahatma Gandhi, Nelson Mandela, Martin Luther King, Dalai Lama - og andre, såsom Ibn Sina, Ibn al-Haitham og Albert Einstein - at nyde respekt og beskyttelse mod latterliggørelse og ærekrænkelse.«

Tåbelighederne på historisk niveau er af sjældent format. Tilsyneladende mener Yamani, at Mahatma er et fornavn og ikke et hinduistisk ærestilnavn, og at 'Dalai Lama' er sekulær. Desuden (og her må man indrømme, at det er et fikst træk at kaste også et jødisk navn på bordet) vil han beskytte den spinozistiske Einstein imod at blive gjort til nar for sine mange forkerte formodninger om Big Bang og kvanteteorien. Men hvor det er indlysende, at han ikke aner spor om sådanne forhold, ved han alt om, hvordan man lader en trussel skinne igennem.

»Det har været vores ønske, at alle de danske aviser, som offentliggjorde tegningerne, ville acceptere at gå ind på et forlig, som Politiken har gjort, og bringe en undskyldning for at undgå flere retsstridigheder og dyre erstatningssummer til fordel for vores klienter.«

Hvis man her vil spørge, om Yamani er mest optaget af den overnaturlige verden eller den jævnt materielle, må svaret ligge lige for. Man kan aflæse det i den måde, hvorpå han fint afbalancerer den bløde tilskyndelse mod den hårde trussel om ubehageligheder: Yamani eller livet.

Det skal stoppe nu

Men det er i den materielle verden, at der udgives aviser og eksisterer love og forfatninger, som garanterer, at aviser har ret til at offentliggøre indhold uden censur og intimidering. Det er også i den materielle verden, at love beskytter bedsteforældre og deres børnebørn imod morderiske religiøse galninge. Skal vi til at opgive disse hårdt tilkæmpede rettigheder for hensynet til de hektiske følelser hos mennesker, der hævder et fjernt slægtskab med en kvasi-mytologisk skikkelse, der var utryg ved at læse og skrive og foretrak at recitere? Dette ville være uden fortilfælde. Skal vi nu plages af retssager fra dem, i hvis årer blodet fra Henry VIII, Mussolini, Columbus eller Ivan den Grusomme kan påstås at strømme?

Hele affæren ville være komplet latterlig, hvis den ikke var så hadefuld, og hvis det ikke var fordi, det er lykkedes at knække standhaftigheden hos en enkelt dansk avis. I Irland blev der for nylig vedtaget en lov mod blasfemi, som gør det til en forbrydelse at krænke følelserne hos ikke blot landets skandaliserede romersk-katolske kirke, men hos alle troende. Samme pseudo-økumeniske tendens kan iagttages i de årlige forsøg fra muslimske stater til at få FN til at vedtage en resolution om forbud mod alle angreb på religion. Det er ikke nok, at tro hævdes at være svaret på alle tilværelsens problemer. Det kræves nu også, at en så absurd påstand skal gøres immun over for enhver granskning, kritik og latterliggørelse.

Dette må stoppe, og det må stoppe nu. Alle demokratiske lande og forsamlinger bør forberede og vedtage love, der som Første Tillæg i USA's forfatning sikrer retten til åben debat om alle religiøse spørgsmål og tilbageviser al afpresning fra advokatfirmaer og enkeltpersoner, hvis egen sande herkomst næppe holder for en nærmere prøvelse.

© New York Times Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørgen Lassen

Torben skriver:

Kommer der en stævning til et bladhus, så kan de ikke påstå sig fejlindstævnet, og at rette indstævnte bør være dagbladenes forening.

Naturligvis kan de ikke det; det ville være aldeles meningsløst, rent gak i låget. Tanken er så langt ude, at den end ikke ville opstå.

Du har fuldstændig misforstået problemstillingen. Hvad der givetvis ville ske, var ikke, at pågældende bladhus ville udpege DDF som rette sagsøgte, men at DDF ville indtræde i en eventuel sag om hoved- eller biintervenient (efter dansk retspleje; hvad det hedder, og hvordan reglerne på dette område er i England, aner jeg ikke).

Hans Jørgen Lassen

Lige en detalje yderligere til Torben, der længere oppe skriver:

For det første er man i England bedøvende ligeglade med hvor injurien er fremsat eller fabrikeret. Kan den ses eller høres i England kan den forfølges efter engelsk lov.

Afgørelse om værneting i en sådan sag, hvor flere nationaliteter er involveret, træffes ikke efter nationale, f.eks. engelske regler, men efter EU-regler, nærmere bestemt den såkaldte domsforordning, også kaldet Bruxelles I-forordningen.

I dette tilfælde vil den relevante bestemmelse være artikel 5(3), hvis rækkevidde f.eks. i forbindelse med publikation på Internettet ikke er fuldstændig afklaret.

Hvad der tæller som injurier, krænkelser osv., samt bevisførelsen i sådanne tilfælde, er derimod (endnu) ikke fastlagt i EU-regler, men afgøres på grundlag af national lov.

Michael Gudnæs

Svend W:

Du skriver 'Kunne det tænkes, at der var en gennemgående tråd andet end den med spot, hån og latterliggørelse af et mindretals religion i Danmark?'

Interessant, men hvilken? Jeg er ikke i tvivl om at al den tegningshysteri er sat i scene af folk som mener de kan bruge den politisk, men jeg har ærligt talt ikke fantasi til at forestille mig, på hvilken måde. Har du nogen ideer?

Svend W. Jensen

Michael Gudnæs,

Jeg forestiller mig noget i retning af fundamentalistisk fortolkning af en religion, der via disse religiøse tumper med vold og magt og med hjælp fra islamistiske formynderstater og OIC vil påtvinge alle andre deres utidige religiøse dogmer.

Hvad ser du som perspektiverende mønster i Danmark, Norge , Sverige, Frankrig, Tyskland, ja i Vesten i det hele taget og i Mellemøsten, Indonesien, Malaysia osv, osv ?

Svend W.

Du skriver, du forestiller dig
” noget i retning af fundamentalistisk fortolkning af en religion, der ... vil påtvinge alle andre deres utidige religiøse dogmer. ”

Nu er ’tolkninger’ jo noget, der foretages af mennesker, så er der bag det ”perspektiverende mønster” i din forestilling en (hemmelig?) gruppe af mennesker,
”der VIA (min fremhævning. M.) ... religiøse tumper med vold og magt og MED HJÆLP FRA (min fremhævning. M.) islamistiske formynderstater og OIC”
’konspirerer’(?) mod
”Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, ja i Vesten i det hele taget ... Mellemøsten, Indonesien, Malaysia osv. ...”?

Er det noget sådant du forestiller dig?

Noget i retning af ’forestillingerne’ i ”Zions vises protokoller” bare med ’fundamentalistiske islamister’ i stedet for ’jødiske rabbier’?

Spurgt i al venlighed

Svend W. Jensen

Mark Thalmay,

Som du vist ved, holder jeg mig langt væk fra mere eller mindre tragikomiske konspirationsteorier. Virkeligheden er god nok til mig og også på dette område.

Fortolkninger af religion er mangfoldige, men det kan vel næppe have undgået din opmærksomhed at Islam for øjeblikket har nogle særdeles voldelige (terroriserende og intimiderende) tumper, der tolker deres religion som den er beskrevet i 700-tallet – fundamentalister og at disse med fandens vold og magt vil underlægge andre deres bizarre, absurde og utidssvarende dogmer.

Det går først og fremmest udover andre muslimer, der dagligt sprænges i stumper og stykker, fordi de tror forkert.

Men herudover forsøges disse elendige religiøse dogmer også pålagt os andre med fandens vold og magt og/eller med henvisning til krænkede religiøse følelser. Det gælder både her og hisset.

Du kan vel heller ikke være uvidende om, at islamistiske formynderstater f. eks. Saudi og Iran, på mange måder støtter disse undertrykkende dogmer bl.a. med henvisning til respekt for disse dogmer, der i deres egene stater resulterer i uhyrligheder, der på alle måder strider mod enhver forståelse af menneskerettighederne.

Du kan heller ikke være uvidende om, at OIC har fremlagt og delvist fået vedtaget at krænkelse af religion (læs Islam i deres udgave, den hårde med sharialov og hele svineriet) skal sidestilles med racisme.

Så hvad er det egentligt for et pseudointellektuelt problem, du forsøger at skabe?

Svend W.

Jeg forsøger ikke ’at skabe’ et problem og slet ikke et ’pseudointellektuelt’ et af slagsen.
Især da jeg ikke ved, hvad et sådant er for noget.
I hvert fald ikke i denne sammenhæng. :-).

Jeg spurgte ind til dine ’forestillinger’ ud fra den måde, du formulerede dine tilkendegivelser over for Michael G. og dit spørgsmål til ham.

Det gjorde jeg, fordi jeg synes, jeg kan ane et ’overordnet mønster’ i de nutidige globalpolitiske hændelser, der på mange måder kan give mindelser om den europæiske storpolitiske situation forud for og op til 1 Verdenskrig, inden datidens europæiske ’klassekampe’ transformeredes over i det 20 årh. s forskellige former for ’nationale socialismer’, væbnede kolonibefrielser og ’Den Kolde Krigs’ øst-vest-polaritet.

Jeg mener, at en sådan historisk ’perspektivering’ måske vil kunne gøre nutidens globalpolitiske sammenhænge og udviklingstendenser mere forståelige.

Naturligvis har intet af hvad du nævner undgået min opmærksomhed.

Men derudover er jeg heller ikke uvidende om at ’Vesten’, og det vil, efter 2 Verdenskrig og efter afviklingen af de europæiske koloniriger, især sige USA, har spillet en afgørende rolle for skabelsen og udviklingen af de ’islamistiske formynderstater’, f. eks. Saudi-arabien og Iran, og at olieinteresser i den forbindelse har spillet en væsentlig rolle, og at dette har medvirket til at forhindre mere sekulariserede og dermed bevidstheds-transformerende former for moderniseringer i disse områder og lande.

Jeg skal medgive at min nævnelse af ’Zions vises protokoller’ i denne forbindelse også var ment som en provokation.
Men den måde du FORMULEREDE dig på overfor Michael G., hvad jeg netop FREMHÆVEDE, indbød nu engang til dette.
Og jeg synes, du glider hen over den dermed antydede problematik i din forargede respons.

Stadig med venlig hilsen

Svend W. Jensen

Mark Thalmay,

Dels er jeg ikke forarget og dels ved jeg ikke, hvad du mener med, at jeg glider hen over nogen antydet problematik.

Derimod synes jeg, at du nu begår samme fejl som Michael Gudnæs, at blande alt muligt andet ind i den aktuelle problemstilling, der er:

Skal religiøse normer bestemme, hvordan og hvad der må tegnes i Norge, Sverige og Danmark og i det hele taget, hvad og hvordan, der må ytres?

Hvis man tilsidesætter de religiøse tumper i deres krav, berettiger det så dem til alle deres voldshandlinger, intimideringer og trusler?

Jeg synes, at i denne sag er det de to ting, man skal forholde sig til, og ikke til alverdens øvrige fortrædeligheder

Svend W.

Fint hvis du ikke blev forarget.

Beklageligt at du ikke forstår, hvad jeg mener, du glider hen over.

Du synes at være mere tungnem, end jeg troede.

Hvis du synes, kan du jo prøve at læse dit eget indlæg og min reaktion igen – langsomt og omhyggeligt, måske kan det hjælpe på forståelsen. :-)

Ang. dine 2 spørgsmål:

Hverken Seidenfaden, Michael G., jeg eller andre af dem du polemiserer imod, har svaret eller vil da formodentligt svare ’ja’ til dem.

Først undrede det mig, at du kunne tro dette.

Og så alligevel ikke, nu du fortæller mig, du ikke forstår, hvad jeg mente i mit forrige indlæg. :-)

Derimod har vi nok andre ’forestillinger’ om, hvordan man kan, om ikke forhindre, så i det mindste minimere påstået religiøst betingede ’voldshandlinger, intimideringer og trusler’.

Derudover er vi nok også enige om, at du ikke har autoritet til at afgøre, hvad der udgør ’den aktuelle problemstilling’ og hvad der ’skal blandes ind’ denne.
Jeg må i hvert fald fortælle dig, at hvad du synes, man skal forholde sig til, altså dine ’normer’, kan jeg ikke tage til efterretning som værende ’bestemmende’ for andre end dig selv.

Ha’ en god dag.

Svend W. Jensen

Mark Thalmay,

Det eneste jeg vil forholde mig til i dit sidste indlæg er ” påstået religiøst betingede voldshandlinger, intimideringer og trusler’.

Hvis du mener, at de er påståede og ikke reelle, så har du dig et virkelighedsproblem.

Og ellers vil jeg bare sige, at jeg har en gammel tante, der er dybt forarget over DSB priserne, men det kommer heller ikke emnet ved.

Hans Jørgen Lassen

Svend,

jeg tilslutter mig din gamle tante. Også jeg er dybt forarget over DSB's priser, ikke mindst, fordi jeg selv - på den fædrene side - kommer ud af en jernbanefamilie.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"ikke mindst, fordi jeg selv - på den fædrene side - kommer ud af en jernbanefamilie"

Ja, forargede og krænkede efterkommere er ikke sådan at spøge med... ;-)

Svend W.

til din forståelse:

Det 'påståede' gik naturligvis på 'det religiøst betingede' og ikke på 'voldshandlingerne, intimideringerne og truslerne'.

Ligesom de, der 'påstår' det, går på de, der udfører disse handlinger.
Ikke nødvendigvis dem, der tager dem på ordet.

Fortsat go' da', :-)

Henning Ristinge

Det er en overordentlig vigtig opgave at latterliggøre enhver religion - mindretals eller ej (de fleste er i mindretal i danmark). Det er i den sammenhæng pisse ligegyldigt om der er tale om muslimer eller kristne.

Sider