Kronik

Red den offentlige sektor

Med strukturreformen, der trådte i kraft i 2007, kom et stilskifte i offentlig ledelse. Rationaliseringer og øget mistillid har siden høvlet af arbejdsglæden hos de ansatte. Hvis vi vil højne kvaliteten og skabe et bedre arbejdsklima, skal der ske ændringer i den offentlige sektor
Lad de nye regioner tage sig af størsteparten af sundheds-området, en lang række sociale opgaver, gymnasierne og andre relevante uddannelsesinstitu-tioner, plan, miljø- og natur, regional udvikling, m.v. Alter-nativt vil det være nødvendigt om relativt få år at reducere antallet af kommuner drama-tisk. Af mange grunde vil et sådant demokratitab ikke være ønskeligt, mener dagens kronikør.

Lad de nye regioner tage sig af størsteparten af sundheds-området, en lang række sociale opgaver, gymnasierne og andre relevante uddannelsesinstitu-tioner, plan, miljø- og natur, regional udvikling, m.v. Alter-nativt vil det være nødvendigt om relativt få år at reducere antallet af kommuner drama-tisk. Af mange grunde vil et sådant demokratitab ikke være ønskeligt, mener dagens kronikør.

Kristine Kiilerich

Debat
31. marts 2010

Hvis arbejdsklima og kvaliteten af kerneydelser i den offentlige sektor skal i vejret, skal der ske forandringer i ledelse og struktur, så arbejdsglæden vender tilbage til offentligt ansatte.

Roden til balladen skal findes med Strukturreformen, der fra 2007 nedlagde amterne og førte deres opgaver over til 99 kommuner, fem regioner og en række statslige områder. Regionerne blev født med handicap, idet de ikke kan kræve skatter op endsige nedsætte egentlige politiske udvalg.

Slagordene, der bar vedtagelsen igennem, var 'stordriftsfordele', 'synergieffekter', 'én indgang for borgeren' og 'enkelt' og 'effektivt'.

Mange tværfaglige miljøer i amterne, der gennem en årrække var opbygget og tunet ind til at varetage mere komplicerede opgaver inden for socialvæsen, psykiatri, undervisning og kultur, sundhedsvæsen og trafik og miljø, blev splittet ud på mange flere instanser.

Det var derfor tydeligt, at vi på nogle områder havde skabt et væsentligt mere kompliceret og ressourcekrævende system, forudsat samme kvalitet skulle kunne præsteres. Eet eksempel blandt mange er natur- og miljøområdet, hvor amternes overvågning nu er blevet stærkt reduceret i statscentrene, samtidig med, at de fleste af de 99 kommuner søger at opbygge tværfaglig ekspertise til at løse mange af de tidligere amters opgaver. Vi var nogle, der i 2004-06 advarede om disse negative konsekvenser, men forgæves. Partierne bag Strukturreformen var så sikre på, at disse imaginære stordriftsfordele og synergieffekter, m.v. ville optræde fra dag ét, hvorfor der på en række områder blev indkasseret 1,5 procents rationaliseringsgevinster årligt.

Mere i vente

Vi vragede således en struktur 1. januar 2007, som igennem en længere årrække havde stået sin prøve, og havde vist sin robusthed i såvel økonomiske opgangs- som nedgangstider. Over næsten fire årtier havde amtsrådene gradvist fået flere og flere opgaver overdraget af Folketinget. Hvorfor? Fordi amterne altovervejende løste deres opgaver hensigtsmæssigt og var driftssikre.

Tidligere statsminister Poul Schlüter udtrykte i 1988: » ... den klassiske nationalstat er for stor til at løse mange af morgendagens problemer, som bedre kan klares regionalt og for lille til at løse andre, der kræver en international ramme«.

Efter tre år med strukturreformen og nye opfølgende reformer må det konstateres, at der nu næsten dagligt er eksempler på en dårligere fungerende offentlig sektor inden for snart sagt alle administrationsområder. Grunden til, at det ikke er gået hurtigere med nedturen, har bl.a. været den ufattelige velstandsperiode, som danskerne har oplevet i 10-året fra slutningen af 90'erne til efteråret 2008.

Vi kunne nærmest 'gå på vandet', hvilket daværende finansminister Thor Pedersen i 2006 udtrykte således: »Vi kan snart købe hele verden«.

I de nærmeste år står vi over for store underskud på den offentlige saldo, hvor de offentlige finanser skal styrkes med 31 milliarder kroner. Der er foreløbigt dekreteret nulvækst i tre år frem til 2013, hvilket traditionelt er særdeles vanskeligt at have succes med. Derudover må der også påregnes at skulle findes et flercifret milliardbeløb i besparelser.

Som om det ikke er galt nok allerede, kan vi forvente, at den nye strukturs dårligdomme bliver synlige i langt større omfang end i perioden 2007 til 2009.

Efterhånden som kvaliteten i den offentlige sektor forringes, vil privatiseringen stige, hvilket igen griber negativt ind i det offentliges muligheder for at fastholde effektiviteten og kvaliteten, bl.a. fordi det bliver sværere at fastholde kompetente medarbejdere i det offentlige. Sådanne negative feed back kører allerede, bl.a. på sygehusområdet.

Kriterieskiftet

Strukturreformen har også accelereret en ændret ledelsesfacon i det offentlige.

Succeskriterierne er skiftet for mange ledere fra at være udvikling af de enkelte områders kompetencer og effektivitet til at være, hvem der er bedst til at administrere årligt tilbagevendende reduktioner/rationaliseringer samt implementere nye og mere omfattende kontrolsystemer. Det går der meget god tid til spilde med, hvilket bliver yderligere grelt, fordi nedskæringerne bliver sminket i ressourceforbrugende indpakninger som '360 graders serviceeftersyn', lean management, m.v.

Strukturreformen har således haft stor betydning for samarbejdet mellem ledelse og personale. Mange offentlige arbejdspladser oplever i dag øget sygdomsfravær - øget stress - og aftagende fokus på kerneydelserne og medarbejdernes kompetencer. Det kræver som leder gedigne menneskelige egenskaber og faglig indsigt i det mindste på strategisk niveau at få udviklet sine medarbejdere til at være velfungerende såvel individuelt som i tværgående teams. Tiltrækker vi - endsige fastholder vi sådanne chefer i det offentlige med den nuværende udvikling?

Arbejdsglæden skal genskabes i den offentlige sektor. Det vil kræve ændringer af såvel strukturen som ledelsen, såfremt vi vil højne effektivitet og kvalitet, mens det endnu er muligt.

Den 24. februar 2010 offentliggjorde regeringen 10 mål for 2020. Mål 10 lyder: »Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden«.

Og det har vi så 10 år til. Hvis vi forudsætter, at vi i år 2020 fortsat har en offentlig sektor med en størrelse og efterspurgte ydelser som i dag, har vi travlt.

Der er næppe nogen vej uden om en revision af Strukturreformen af 1. januar 2007. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har taget forskud på denne øvelse, og begge partier ønsker regionerne helt afviklet.

Dermed overlades sygehusene til staten, de største kommuner og/eller massiv privatisering, med hvad det indebærer af nye faglige og økonomiske problemer. Den lange liste af eksisterende strukturproblemer vil ikke blive løst - tværtimod.

Genskab kvaliteten

I stedet bør man krybe til korset og med de samme slagord så som stordriftsfordele, synergieffekter, enkelt og effektivt og så få indgange som muligt for borgeren, genskabe et effektivt regionalt niveau med folkevalgt, politisk ledelse i regionsråd og udvalg, og selvstændig skatteudskrivning.

Lad de nye regioner tage sig af størsteparten af sundhedsområdet, en lang række sociale opgaver, gymnasierne og andre relevante uddannelsesinstitutioner, plan, miljø- og natur, regional udvikling m.v.

Alternativt vil det være nødvendigt om relativt få år at reducere antallet af kommuner dramatisk. Af mange grunde vil et sådant demokratitab ikke være ønskeligt.

Genskab kvaliteten i de offentlige kerneydelser og reducer kontrol og overvågning af medarbejderne.

Det vil give de offentlige ledere en anden platform, og rigtigt grebet an genskabe arbejdsglæden blandt de offentlige ansatte.

Det er her kampen står, hvis man ønsker, at ældre medarbejdere frivilligt ønsker at blive længere tid på arbejdsmarkedet. De offentlige medarbejdere vil forhåbentligt trække på samme hammel og sammen være aktive for at få genskabt et offentligt system, der gør en stolt over sit arbejde. Vi har brug for gensidig solidaritet og hårdt arbejde, såfremt det skal lykkes.

Jørgen Dan Petersen, biolog, vand - og naturforvaltningschef i Fyns Amt 1984 - 2005, amtsdirektør 2006

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Andreas Ebbesen

Det er rart, der er nogle der tager bladet fra munden og prøver på at fortælle WC-regeringen hvilken skandale strukturreformen er.

Jeg ved ikke hvornår det går op for folk, at det var et statskup Lars Lykke lavede i 2007.
Og grunden til at miljøforvaltningen skulle ud i kommunerne, var ene og alene for at svække miljøindsatsen, "Se hvad der sker på slakterigområdet i øjeblikket"
De vil jo have lov til at forurene.
Og det får de så lov til.
For de skal ikke betale for at få renset spildevandet.
I hvertfald ikke den reelle pris for at få det renset.
Man kunne ikke lide, at amterne havde en høj ekspertise i miljøforvaltning.
VH Heidi Madsen

Det må være en kommende S-SF- regerings fornemste mål at få overført den kompetance til regionerne som amterne havde før Lars (u)Løkke ødelagde det hele til stor skade for miljøet, folkesundheden, demokratiet m.m.m.