Kommentar

Regeringens dobbeltmoral

Debat
15. marts 2010

I går var det FN's internationale dag mod racisme. Dagens formål var at skabe opmærksomhed om den racisme og diskrimination, der foregår verden over og dagligt er årsag til konflikt og tragedie.

Men giver sådan en dag overhovedet mening i Danmark?

Desværre, ja. Vi skal ikke kigge dybt i den nye regerings arbejdsprogram, før diskriminationen er til at få øje på.

Her præsenteres en integrationsindsats, som i bedste fald er ufrivilligt dobbeltmoralsk og i værste fald diskriminerer på baggrund af etnicitet, køn og religion.

I arbejdsprogrammet fastslår regeringen, at »burka og niqab ikke hører hjemme i Danmark«, fordi brugen af disse beklædningsgenstande »fører til parallelsamfund« og/eller »ødelægger den praksis vi har for gensidig omgang, som findes i danske skoler og institutioner i øvrigt«. Regeringen siger i arbejdsprogrammet at niqab og burka er udtryk for et menneske- og kvindesyn, vi ikke går ind for.

Man kan mene, hvad man vil om niqab og burka, men det er altså personer, der har dem på. Mennesker, kvinder med intellekt, vilje og personlighed. Mennesker vi anstændigvis må antage er i stand til at fægte for sig selv og vælge deres eget tøj. Er det ikke diskrimination af kvinder, der gerne vil gå i burka, at regeringen blander sig i det, selv om det ikke er ved forbud?

Pudsigt nok lægger den nuværende regering generelt stor vægt på den enkeltes ansvar for egen ligebehandling og succes i livet. Regeringen afviser for eksempel at forholde sig til den strukturelt betingede diskrimination, der holder kvinder ude af ledelsesgange, forskning og høj løn. På disse felter må kvinderne og familien »selv finde ud af det«.

Men når det kommer til kvinder af anden herkomst end pure dansk og med en anden religiøs baggrund end kulturkristen, så er regeringen pludselig offensiv. Så handler det ikke om at skulle klare sig selv. Her tager staten over og vil påvirke - selv ned i detaljen om påklædning.

Det kan kun begrundes i dobbeltmoral og i at regeringen ikke som udgangspunkt ser ligeværdigt på etnisk danske og etniske minoriteter.

Derfor giver det meget god mening, at vi i Danmark brugte den 21. marts til at reflektere over racisme og diskrimination.

Jane Korczak er næstformand i 3F

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Burka og niqab er vel grundlæggende udtryk for en mandlig opfattelse , der betragter kvinden som et sexobjekt / avlskreatur , der er mandens ejendom, og som ingen andre mænd derfor må se på - for så kunne de jo gå hen og blive "ophidsede" og "forløbe" sig (på en anden mands "ejendom" ?

Selvfølgelig skal man da have lov til at gå i de beklædninger, hvis man vil eller er blevet "programmeret" til det gennem flere års opdragelse - men det er vel OK at have som politik, at disse antikverede tingester bør søges modvirket ?

Det er så her man antager at den almene dansker, ikke er påvirket i sin påklædning gennem generationer af mode.

Kultur er nøglen, og viden er korridoren der kan samle det.

Jeg er ret sikker på at hvis en dansker flytter til Tibet fx, så render de nok tvivlsomt rundt i det samme tøj som munkene, nej vel?

Men nu har regeringen jo så afskrevet Tibet på vegne af den danske befolkning. Hvilket understreger at de handler i egen interesse, uanset hvilke argumenter der skulle henlede til fornuft.

Fokus på det enkelte individ er forsvundet, det er "fællesskabet" vi alle skal tilgodese, også selvom det ikke tilgodeser de mange, men kun de få.

Det er alt sammen et led i en større sammenhæng for at få den enkelte dansker til at frygte de står uden for "fællesskabet" og se nu hvordan det gik for de "andre"

Det virker, uden tvivl.

Jens Thorning

Kan vi ikke få gjort Kulturkristendommen til Danmarks officielle religion? Det ville spare os for meget vrøvl og og megen ørkesløs debat. Troens søjler skulle så være Pligt til Ytringsfrihed, Markedsøkonomi og Pligten til at Gøre en Forskel.

Hans Jørgen Lassen

Det er da vist årets underdrivelse, eufemisme eller vildledende varebetegnelse at kalde burka og niqab for slet og ret beklædning.

Det er sgu da en forklædning, tilsløring, bortgemning af levende kvinder, betinget af en dybt antikveret, undertrykkende mandschauvisnisk religiøs kultur.

Hold da kæft, hvor skal man høre dødssyge bortforklaringer!

Det er da bare en anden slags tøj, det er nu deres måde at klæde sig på, og vi har jo også vores...

Tjah, vi gemmer i hvert fald ikke kvinder bort og forlanger, at de kun må bevæge sig udenfor dybt tilhyllede.

For fanden, hvor kan de der apologeter for specielt muslimsk kvindeundertrykkelse dog fyre en masse vrøvl af. Er de dumme eller hvad? Eller er det bare (!) deres ideologiske ærinde, der får dem til at brænde disse indlysende tåbeligheder af?

Niels Christensen

Man skulle tro at Jane Korczak havde vigtigere ting at tage sig til, end at forsvare mennesker, der i holdning og udtryk viser, at de ikke respekterer det land de har valgt at bosætte sig i.

Martin Pedersen

Niels Christensen,

"Man skulle tro at Jane Korczak havde vigtigere ting at tage sig til, end at forsvare mennesker, der i holdning og udtryk viser, at de ikke respekterer det land de har valgt at bosætte sig i."

Nu ved jeg ikke om Robert, Hans, Benny og Lars havde valget om de ville bosætte sig i landet, men ligesom regeringen respektere de i hvert fald ikke den frihed vi har til at gå klædt, som vi vil.

Men lad os nu bare få det vedtaget ved lov og se hvordan det tager sig i lyset af Grundloven.

Thomas Bentsen

Det sjoveste ved det her er, at regeringschefen var ret klar i sin afvisning af, om man skulle bestemme, hvordan nogen skal være påklædt.

-Og her fremgår det, at Informations læsere faktisk er mere fordomsfulde, fordømmende og forbydende end regeringen.

Mon Jane Korczak skulle ændre modtageradressen?

Lars Højsted Nielsen

Hvor mange unge etniske danskere mon føler sig frie til at klæde sig som de har lyst eller råd til. Mon ikke en del andre end muslimske piger har haft lyst til at reagere imod især vestens kropsfiksering og moderæs uden at turde det, for ikke at blive anset for at være mærkelige.
Grunden til at regeringen har trukket i land m.h.t. lovgivning er at de ville tabe en retsag uanset hvor sagen blev ført.
Jeg tror egentlig ikke at selve regeringen er særlig fremmedfjendsk i sin grundholdning, men den har brugt stemningen til at rette et hårdt slag mod velfærdsstaten, mens befolkning og presse har haft fokus på tørklæder, tegninger og terrorfrygt. Den har ovenikøbet kunne opruste politiet, som godt nok ikke opklare flere sager, men som er blevet eksperter i at slå demonstationer ned, og overvåge befolkningen.
Glimrende kommetar forresten. Fint med en fagforening der blander sig i samfundsforhold.
Med venlig hilsen.

Gorm Petersen

Jeg nærer ubegrænset disrespekt for lidt over halvdelen af indbyggerne i det land, jeg har valgt at lade mig føde ind i.

Nærmere bestemt den halvdel, der har regeret landet med absolut flertal siden 2002.

Hvis jeg ved at klæde mig på en bestemt måde kunne udtrykke denne disrespekt, ville det ikke blot være en ret, men næsten en pligt.

Alt andet ville være selvcensur.