Kronik

Den skæve grundtvigianer

Fantasien fra 1968 er i dag så påkrævet som nogensinde. Med globaliseringen af markedsøkonomien fejrer materialismen uhørte triumfer. Den fri konkurrences vildtløbende mølle maler had mellem mennesker og folk - men en dag må det stivnede og fantasiforladte i politik og religion gå i opbrud. Da vil man finde, at Ebbe Kløvedal Reich holdt vandene åbne i en kold tid
Mangt og meget i ungdomsop-røret kan i historiens lys med rette kritiseres som naivt og urealistisk, letbenet og latterligt, og det gælder også Ebbe Reichs forvaltning af oprøret. Dog skinner noget af det bedste fra ånden fra 68 igennem i hans værker, skriver dagens kronikør.

Mangt og meget i ungdomsop-røret kan i historiens lys med rette kritiseres som naivt og urealistisk, letbenet og latterligt, og det gælder også Ebbe Reichs forvaltning af oprøret. Dog skinner noget af det bedste fra ånden fra 68 igennem i hans værker, skriver dagens kronikør.

Christoffer Regild

5. marts 2010

På søndag ville Ebbe Kløvedal Reich være fyldt 70 år. Men han døde i 2005 og nåede således ikke de 'støvets år', som hans store helt, Grundtvig, digtede om: »Halvfjerdsindstyve er støvets år, de stolteste strid og møje, om firsindstyve en kæmpe når, des mere han har at døje«.

Han var i 1960'erne kendt som kritiker af Vietnamkrigen og beundrer af Maos Kina. Men så kom 1968 og det såkaldte ungdomsoprør. En generation, der var vokset op med fred, demokrati og velstand, vendte sig nu mod kapitalismens materialisme og åndløshed, kernefamiliens kvælende tosomhed og udbytningen af klodens undertrykte folk.

For Ebbe Reich blev oprøret til skæbne. Han hørte ikke selv til de yngste i oprøret og mødte det med den kritiske intellektuelles beredskab. Men han var ung nok til at turde lade sig løfte ud på dybt vand, hvor han ikke straks kunne bunde.

Med dunkende rytmer, kulørte klæder, hash og lsd, langt hår og bare bryster, kollektive boformer og happenings i gaderne var oprøret i sig selv en levende protest mod det fantasiløse borgerlige samfund og dets materialisme, som fornægtede den åndelige dybdedimension i menneskelivet. De psykedeliske stoffer udløste et bevidsthedsskred i dybet, der gav kraft til oprørets bølge.

Demonstrationer mod krig og uretfærdighed var ikke noget nyt i 1968, og samfundskritikken var heller ikke ny: Mange fandt med Marx, at ulighed, undertrykkelse og fremmedgørelse er følgen af, at umenneskelige kræfter, ejendomsret og pengemagt, styrer det kapitalistiske samfund. Men med ungdomsoprøret fik protesterne en helt ny, poetisk og psykedelisk tone.

Ebbe Reich flyttede ind i kollektivet Maos Lyst, hvor man antog navnet Kløvedal - i Tolkiens Ringenes Herre et sted, hvor man samles før nye eventyr. I kælderen i Maos Lyst blev Frederik. En folkebog om N. F. S. Grundtvigs tid og liv til, hans originaleste og mest eventyrlige bog. Alt, hvad han senere skrev, hører til inden for den mentale horisont, som udspændtes i Grundtvigbogen.

Delte vandene

Bogen skildrede Grundtvig som forløber for kampen mod »fællesmarkedet og hele den nordvestlige kapitalistsammensværgelse« til fordel for et ægte dansk, folkeligt fællesskab. Og i pagt med den nye kvindebevægelse og dens front mod »de kønsforskrækkede, bogstavtro, fornuftshovmodige, bjergsomme og ualvorlige mandfolk, som havde tiltvunget sig magten over folkets følelsesliv«.

Bogen blev udgivet kort før folkeafstemningen om EF i 1972. Trods bogens glødende nej, blev det som bekendt et ja - men bogen rummede langt mere end et indlæg i striden om EF. Med bogen fandt Ebbe Reich sin blivende rolle som folkelig forfatter og freelance debattør - og samtidig en af den danske folkekirkes skæveste, men også mest trofaste støtter.

Bogen gik tæt på den Grundtvig, hvis tre ægteskaber og børneavl i en høj alder vidnede om hans lyse tro på livet på denne jord. Ud over kilderne gik han dog, når han lod Grundtvig under et besøg i England være sin kone utro i et hektisk erotisk møde med mrs. Clara Bolton. Og en del grundtvigianere blev endnu mere betænkelige, når det kom til Grundtvigs anfald af sindssyge.

Bogen beskrev de veldokumenterede maniske episoder som værende i slægt med det revolutionære potentiale i tidens psykedeliske eksperimenter med hash og lsd. Helligånden, som Grundtvig kendte den, var for Ebbe Reich en kosmisk realitet, beskrevet af mystikere til alle tider samt i Den Tibetanske Dødebog og lignende skrifter fra Østen.

Bogen sluttede med Grundtvigs død - og så et sidste afsnit med titlen 'Det evige liv' med en hyldest til Maos kinesiske kulturrevolution som et evighedens og helligåndens pulsslag i historien. Og hvis skeptiske grundtvigianere ikke havde fået nok, så kunne de bagest i bogen finde Grundtvigs horoskop astrologisk udlagt og hans håndskrift tilsvarende grafologisk!

I bogen om Frederik gendigtedes den gamle skjald til folkelig frihedskæmper, feminist og psykedelisk profet - alt i en kosmisk-religiøs ramme og i helligåndens navn. Det er den mest originale bog om Grundtvig, der nogensinde er skrevet og det mest særprægede udtryk for ånden fra 68 på dansk.

Bogen mødte straks en sønderlemmende, men berettiget faglig kritik hvad angår brugen af de historiske kilder. Med alle sine åbenlyse skævheder og vilde kosmiske spekulationer, så kunne Frederik dog én ting, som ingen af kritikerne formåede: Den gjorde Grundtvig levende igen.

Det var den genopstandne Grundtvig, der nødte Ebbe Reich til selv at bekende sig som folkekirkelig kristen. Men bogen delte vandene. Venstrefløjen kunne sagtens kapere løjerne, men fandt dog, at bogens kristne grundtone var lidt for meget. Andre glædede sig over samme, men fandt at optagetheden af sexualitet, sindssyge, stjernetydning og kosmiske syner, bare var alt for meget.

I 1970 satte det danske ungdomsoprør et sidste originalt skud med sommerlejren i Thy, som Ebbe Reich mindedes som »en poetisk og overbevisende sejr for det fredelige, humane anarki«. I løbet af få år lagde oprørets bølge sig og vandene sank. Tilbage blev en række adskilte bække i det tørre flodleje som universitetsmarxisme, Tvindskoler, Christiania, rødstrømper, EF-modstand, kollektiver, nyreligiøsitet og miljøaktivister - alle præget af engagement og alvor - og strid om den rette lære.

Ånden fra 68, med overskuddet af humor og tolerance, fest, farver og blomstrende fantasi, blev stadig sværere at fremmane. Dybet havde tilsyneladende lukket sig - som efter en åndelig tsunami. Men tiden gav Ebbe Reich ro til at indlede sin lange række af historiske romaner og fortællinger, alle spundet over utopien om et humanitetens rige hinsides kapitalisme og kønsforskrækkelse.

Kræv det umulige

De fleste af bøgerne virker dog i dag sært bedagede, som en slags Ingemann 2.0. Også Ebbe Reich projicerede sin egen tids drømme tilbage på fortidens skærm - og ungdomsoprørets drømme kan i dag forekomme lige så fjerne som den nationalromantiske vækkelse i 1800-tallet.

Fra midt i 1980'erne ebbede EF-modstanden i Danmark ud og med murens fald og utopiernes falmen dalede Ebbes stjerne som politisk debattør. Til gengæld var han en velkommen gæst i det folkekirkelige miljø. Men tiden var blevet koldere. Hans egen tro, der var resultatet af vækkelsen fra 1968, vakte kun genklang hos allerede troende.

I 1980'erne droges intellektuelt søgende snarere mod K. E. Løgstrups filosofisk højspændte kristendom. Sammenlignet hermed var Ebbes kristendom en skæv og vaklevorn syntese af kosmisk nyreligiøsitet, luthersk syndsbevidsthed og grundt-vigsk kirkesyn. Hans tro var bundet til hans egen livshistorie, de psykedeliske oplevelser og mødet med den genopstandne Grundtvig.

Tidens materialisme og populistiske folkelighed skuffede ham. Og hans kamp mod EF og EU blev efterhånden til slag i luften, når han ville overtrumfe tilhængerne med et krav om et fuldkomment - og fuldkommen urealistisk - demokrati på europæisk plan. Utopien kom til at skygge for kampen.

Mangt og meget i ungdomsoprøret kan i historiens lys med rette kritiseres som naivt og urealistisk, letbenet og latterligt, og det gælder også Ebbe Reichs forvaltning af oprøret. Dog skinner noget af det bedste fra ånden fra 68 igennem i hans værker. Ånden kendes ikke på historisk troværdighed, politisk realisme eller religiøs besindighed, men på levende ord og stærke syner.

Ånd betyder i grundtvigsk forstand det levende ord, der rummer kraft fra forfædrenes idealer og drømme, inspiration og håb, sejre og nederlag. »Vær realistiske. Kræv det umulige«, lød det i 1968 i Paris. »Mangel på fantasi er ikke at have fantasi til at se, hvad man mangler«.

Fantasien fra 68 er i dag så påkrævet som nogensinde. Med globaliseringen af markedsøkonomien fejrer materialismen uhørte triumfer. Den fri konkurrences vildtløbende mølle maler had mellem mennesker og folk, og religiøse fundamentalister og åndelige plattenslagere giver mennesker stene for brød. En dag må det stivnede og fantasiforladte i politik og religion gå i opbrud og klare sig til nye syner. Da vil man finde, at Ebbe Reich holdt vandene åbne i en kold tid.

Ole Vind er dr. phil., Grundtvigs Højskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At godtage astrologien - den allermest højreekstremistiske foreteelse i Altet ( selv kristendommen udgør blot en ren del af den ) - vidner om enten en særdeles ringe udviklet tænkeevne, eller: En skjult ikke ligefrem venstreorienteret "dagsorden".

@Per Vadmand

..det er bare noget indlysende sludder.

-------------

Hurra for det da !

Anende at: Den nærmeste fremtid kommer til at gå ud på: Hvorvidt astrologien eller kommunismen

( dvs. fælleseje til, og fællestyring over, samtlige(!) af samfundets fremstillingsmidler )

skal eneråde ;

Er det jo kun godt at: Astrologien er indlysende sludder.

John V. Mortensen

"68-erne" satte - det frie kreative menneske i centrum, alt andet - var bare kulisser. Kultur og miljø var - yt, og dem der ville bevare det - var nogle forstenede idioter, livet skulle leves - og det blev det (jeg var gudskelov værtshusholder i de år).

Livstil og politik stod øverst i de år, åndsliv og miljø nederst. Naturen skulle bruges - ikke bevares, og dem - der ville frede den - var en slags kapitalister. Miljøaktivister havde en ond tid hengemt i et hjørne, men - så kom oliekrisen, og alt - så anderledes ud.

Ebbe Reich kastede sig over historien, andre forfattere opdagede naturen, livstil blev gemt væk, og "68-erne" blev en slags fyord. men - det var en tid - med folk, som lærte andre - at tænke, og det skal den huskes for.

Om.: Rotter å' loftet , å' Ebbe's flirterier med Kristendommen:

Her i anno domini 2010 E.K. går kommunismen jo stadigt ind for: at når kommunismen engang har skaffet sig overtag , så skal også hver af kirkerne å' hver af kirkebygningerne da så sandelig virdreføres til netop værdige kulturformål,

men det blir' en så ganske bekostelig affære
for kommunismen, for så skal kommunismen jo først ha' gjort noget ved de mange velnærede å' særdeles fede kirkerotter der p.t. hjemsøger hver kirke å' hver kirkebygning.

Og derfor(!) er det strengt nødvendigt:
At der bor (mindst) én nisse oppe å' hver kirkeloft,
for hvem i alverden sku' eller's sørge for at der ikke kommer rotter os' oppe å' selve hver af kirkelofterne ;-)

Bortset fra det, så burde os' alle å' hver af Vætterne egentligt se sig for gode te' å' være eller bli' indblandet i sån' noget såsom æ' kristendom, så de bør egentlig droppe den, å' hjælpe også æ' juletræ å' julen med at komme væk fra den.

For æ' juletræ, det ER bare et SÅ stærkt tegn på at:
Det altså ik' er no'en almengyldig naturlov: At der ALDRIG kan komme noget godt fra Tyskland.

Til indvending mod Ebbe's flirten med kristendommen - må tilføjes: At John Wayne rent untagelsesvis gør det rigtige - når Wayne tro imod borgerskabet's anti-metafysiske holdninger, øjeblikkeligt pløkker medicinmanden ned - i selvsamme øjeblik som medicinmanden begynder at rasle med knogler.

I øvrigt har liberalister flest vist endnu nogle selvforståelser i retninger af: At liberalismen
er det eneste mulige VIRKELIGE alternativ til:
Stjernetyderiet ( som jo er højrekstremistisk ).

----
Vi får se, også mht. det.

Og mht. det levende ord - såvel det tale som det skrevne.

Den overdrevne tro på at: Ordet
( ofte endda: Alene ) har/kan ha':
SÅ store skabende formåender -
er nok overleveringer fra de kår hvor herskerne
( med væbnede magter i baggrunden ) ved brug af: Ordet -
lykkedes udi at hundse
SÅ meget rundt med arbejdstyrkerne !

Men det er sku' ik' blevet mindre slemt, med det - nu om dage;
for (mere/mindre) skjult gør kapitalen idag
det omtrent samme - og det meget mere alment :-)
Bla.a. har propaganda- og reklameindustrien jo sine kronede dage.

Det at æ' Juletræ er grønt å' spidser te' opadte' - op te' den lede stjerne ( Lissom Hegel's tankelære ) -
det ska' man et' la' sig narre a' for æ' Juletræ æ' allivel' godt nok.

Og Grundtvig's å' så dejlige blå himmel, trænger da vist også te' nogle modsigelser:

Natten

Endnu råder Natten,
men på nattehimlen
lyser stjernevrimlen,
og af Stjerner
er der mange fler’
end EU ønsker at Vi ser;

som Påfuglens fjer
er der og af Farver fler’
end kun den blå -
som gør Naturen smuk,
men som i Kulturen gir’ vé og suk;

men Kloden drejer
- fordeler Lys og Mørke -
Den Røde Sol der kom til syne
i Kina’s gamle Rige
og det Røde Morgenlys -uden lige-
vil snart bringe EU’s blå til at vige.

@Gorm Petersen

Ro å' Gorm: Sån' no'en benhårde videnskavsfolk som os har endnu nogle vigtige opgaver - vi ska' os' lie' ha' afvist al Ebbe's vrøvl om: At dæ' æ' nogen dæ' rejser å' kryds å' tværs a' æ' tider - å' at de gøret' bare sån' helt uden:

Å 'spøre æ' positivister om tilladelse, eller be' fadervor undervejs :-)

Å' lie te' det formål: At afvise al æ' vrøvl' om tidsrejserier , er jeg lie' ve' å' lave en helt splinternysens videnskavslære:

Den kritiske rationalisme: Fra Jernbyrd og Poppo, å helt frem te': Karl Popper.

Mer' brok:

Ihukommende Hodmimmerskoven:

Havde forventet at vi nu omsidder var og er sluppet helt af med astrologi: astrolære,

påtænkende: At samfundets undervisningssystem jo nu i stedet underviser i: Biologi: Livslære: Læren om: Liv,
og underviser i: Seksualoplysning: Kønsoplysning.
( udover lyslægningen der bruges hvis samme skal filmes samtidig med ibrugtagningerne )

Som andenmulighed te' astrologi er der dog ikke ligefrem gode grunde te' at sværge troskabsed te'
fristaden Christiania's flag eller te' den Kinesiske folkerepublik's flag - for i sig selv betyder flag så godt som intet - de er mestensdels kun's ren symbolpolitik.

Ebbe Reich's senere meldinger undrer - for det skal jo være: Menneskene: Arbejderne , først - og så først næst: De forskellige kulturstrømninger.