Kronik

Er skoleskak svaret på folkeskolens udfordringer?

Der er ikke meget i verden, der er sort og hvidt - måske med undtagelse af et skakbræt, hvilket meget vel kan være et relevant modtræk til folkeskolens udfordringer: Elevernes manglende koncentrationsevne og udgiftseksplosionen til specialundervisning og støttefunktioner. Rekord mange skoler vælger skoleskak som en pædagogisk og økonomisk relevant metode
Skoleskak kan bl.a. øge elevernes koncentrationsevne, så det er værd at se på, mener dagens kronikører.

Skoleskak kan bl.a. øge elevernes koncentrationsevne, så det er værd at se på, mener dagens kronikører.

Henrik Sørensen

13. marts 2010

I dag modtager hver 10. skoleelev specialundervisning eller ekstra støtte i skolen, hvilket stiller store krav til både lærernes kompetencer og kommunernes økonomi. Boomet i 'elever med særlige udfordringer i mødet med folkeskolen', specialundervisning og støttefunktioner koster et stødt stigende milliardbeløb eller cirka 20 procent af de årlige udgifter på over 35 mia. til folkeskolen, mens intet tyder på, at antallet af elever med særlige udfordringer/behov bliver mindre fremover. I kommunerne er situationen mange steder så alvorlig, at der fyres lærere, og folkeskolens udfordringer er igen helt fremme i mediebilledet.

Regeringen drømmer om en folkeskole i verdensklasse, afholder skolepolitiske topmøder og igangsætter et 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen. Der signaleres stor vilje og beslutsomhed, statsministeren ønsker danske skolebørn i top fem internationalt i 2020 og undervisningsminister Tina Nedergaard slog også et slag for value for money, da hun på sin første arbejdsdag udtalte, at »Danmark har verdens dyreste skole, nu handler det om også at få verdens bedste skole«.

Skolerådet - der er nedsat af UVM til at følge og vurdere det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte i bl.a. folkeskolen - pointerede i deres årsrapport for 2010, at det vil kræve en betydelig udvikling af folkeskolen i løbet af de kommende ti år at indfri de nævnte mål.

Samtidig gør rådet i klare vendinger opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere snævert på elevernes faglige færdigheder, men at folkeskolen også skal sikre, at eleverne tilegner sig mange andre kompetencer og færdigheder, der fremmer den alsidige udvikling, herunder at danske elever også er blandt verdens bedste, når det gælder f.eks. evnen til at samarbejde, tænke og arbejde selvstændigt, innovativt og problemløsende. Der er nok at tage fat på!

En central udfordring i folkeskolen er, at en del elever har svært ved noget så basalt som at modtage en kollektiv besked og holde fokus i mere end fem minutter. Det er nærliggende at se dette som et resultat af samfundsudviklingen, hvor både voksne og børn lever i en kompleks verden, hvor hastighed vægtes frem for indhold. Mere skal nås på kortere tid, og på 20 år er vi gået fra én dansk tv-station til 70 daglige vejrudsigter på dansk tv. Det udfordrer i særlig grad skolen, når eleverne forventer at kunne lære at regne ligeså hurtigt, som vennerne svarer tilbage på en sms.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har ved flere tilfælde ytret sin fortvivlelse over elevernes manglende evne til at koncentrere sig, og hvordan det påvirker indlæringsevnen.

'Folkeskolens Lomborg'?

Da folkeskolen mangler midler, og der stilles stadig større forventninger, hvordan skal den økonomiske kabale så gå op? Måske var det forfriskende med en 'folkeskolens Bjørn Lomborg', der satte spørgsmålstegn ved, om metoder og milliarder anvendes optimalt? For det, der virkelig sluger skolernes tid og ressourcer, er, at eleverne i stor stil er udfordrede på koncentration, samtidig med at udgifterne til specialundervisning og støttefunktioner vælter budgetterne.

Måske er tiden moden til at tænke i at styrke den 'forebyggende specialundervisning', og hvordan elevernes koncentrationsevne kan styrkes? I traditionel specialundervisning og støttefunktioner kan én lærer yde støtte til to-tre elever, mens én lærer via én ugentlig skoleskaktime kan give et koncentrations- og kompetenceløft til 20 elever. Skoleskakken er naturligvis ikke løsningen for alle, men måske for flere end man umiddelbart skulle tro. Desuden er implementering af skoleskak en pædagogisk og ressourcemæssig relevant metode, hvilket integration af skoleskak i udenlandske skolesystemer taler for. I Tyrkiet har man f.eks. de seneste fem år efteruddannet 40.000 skolelærere til at varetage undervisningen i skoleskak som en metode til at revitalisere og styrke skoleeleverne. Skoleskak er nu indført som en valgfri del i alle tyrkiske grundskoler, mens det mange steder er en integreret del af børnehaveklassen. Årligt deltager 1,7 mio. elever nu i skoleskak i Tyrkiet.

Udenlandsk forskning

I de nyeste undersøgelser på bl.a. tyske skoler udført af professorer fra universitetet i Trier tegnes et billede af, at skoleskak kan have væsentlige gavnlige effekter. Tests viste, at elever der fik ugentlig undervisning i skoleskak øgede deres koncentrationsevne og styrkede systematisk rummelig og logisk tænkning. Elevernes matematikresultater øgedes til det dobbelte af landsgennemsnittet, læseforståelsen blev to en halv gange så god, og sprogforståelsen var tre gange større end landsgennemsnittet.

I Danmark spilles der skoleskak 125 steder i flere end 59 kommuner, og med et boom af tilmeldinger siden 1. august 2009, hvor 40 nye skoler har tilmeldt sig, er det nærliggende, at politikerne kigger på metoder som f.eks. skoleskak, når 'best practice' inden for styrket koncentration og øget læring skal findes og formidles. En del skoler er allerede med på ideen, hvilket deltagelsen af 35 lærere og pædagoger på den todages skoleskaklærer-uddannelse i de seneste fire måneder vidner om.

I efteråret 2009 modtog 700 københavnske og århusianske elever som forsøg et otteugers undervisningsforløb med én times skoleskak om ugen. Lige som i de tyske undersøgelser var det ikke eleverne selv, der havde valgt skoleskak, men hele skoleklasser der var udvalgt til at deltage. Elevernes 29 nærmeste lærere bedømte efterfølgende deres oplevede forandringer hos eleverne i projektet. På spørgsmålet om 'i hvilket omfang har projektet styrket elevernes koncentration', svarede 74 procent af de adspurgte lærere, at de i høj eller nogen grad var enige. Inden for udviklingen af sociale kompetencer erklærede 81 procent sig i høj eller nogen grad enige i, at der var sket en styrkelse, mens 62 procent i høj eller nogen grad så en positiv social og faglig udvikling. I forhold til de konkrete skolefag bedømte 47 procent af lærerne, at de i høj eller nogen grad oplevede, at elevernes matematiske færdigheder var styrket.

Om to et halvt år er det ikke 29 lærere, men 200 lærere og 4.500 skoleelever, der danner grundlag for dataindsamlingen, men uden UVM's opbakning kan en større videnskabelig undersøgelse i en dansk kontekst ikke igangsættes. Indtil det forhåbentlig sker, baserer skoleskak i Danmark sig på 50 års praksis, mindre danske spørgeskemaundersøgelser, udenlandsk forskning og udtalelser fra danske læringseksperter, som f.eks. Niels Egelund:

»Jeg er personligt ikke i tvivl om, at skak har en gavnlig virkning på børns mentale kapacitet, og herunder er der jo også det sociale element i at spille med en anden«.

Finder de skoleskak?

Det seneste tiltag for folkeskolen er som nævnt et 360 graders serviceeftersyn anført af 'Skolens rejsehold', der skal kortlægge styrker og svagheder ved den danske folkeskole og aflevere rapport i juni 2010. Ideen med rejseholdet er fornuftig, men hvor rejser de hen, og hvad finder de?

Vi håber, de på rejsen gør holdt ved skoleskakideen, der har vist sit værd i de danske skoler siden 1960, hvor Dansk Skoleskak blev startet af skoleledere, -lærere og -elever med ideen at bruge skoleskak som en metode til at styrke elevernes intellektuelle og sociale udvikling. Her i jubilæumsåret fejres skoleskakken med en historisk tilslutning som læringsmetode og koncentrationsfremmende tilbud i skolerne, alt imens folkeskolen er igennem endnu et kritisk eftersyn, så vi kan få den skole i verdensklasse, som så mange drømmer om. Mens skolerne tager skoleskak til sig i stort antal, venter vi på Tina Nedergaard og rejseholdets næste træk.

Jakob Rathlev og Mads Jacobsen er henholdsvis formand og generalsekretær i Dansk Skoleskak

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu